Håndbog update på Netfugl.dk ved Klaus Malling Olsen

Bestemmelse Ligner Hættemåge, men er lidt større med lidt kraftigere næb og fladere hovedprofil, der kan give mindelser til Tyndnæbbet Måge. Har desuden rundere og helt sort vingespids, hos adulte med hvide pletter ala Stormmåge samt lysegrå undervingedækfjer (i farve mellem Hættemåge og Gråhovedet Måge).

Adult har lidt mørkere grå overside end Hættemåge med stormmågeagtig sort hånd, der har 1-2 hvide pletter. Håndens sorte spids er i kontrast til hvide baser på de yderste håndsvingfjer som hos Hættemåge. Næb og ben generelt kraftigere røde, undertiden med rosa anstrøg. Næbbet har sort spids. Øjnene er lysegule. I sommerdragt er hætten lysere brun, især fortil. I vinterdragt mere som Hættemåge, men generelt med mere aflang mørk øreplet, der ofte når issen.

Juvenil ligner Hættemåge, men har næsten helt sort hånd, kun med hvide spriber inderst. Desuden er armens mønster knapt så tydeligt, da de enkelte dækfjer har bredere, lyse rande., og hånddækfjerene har brede, mørke striber. Næb og ben generelt klarere gulorange end Hættemåges. Anlægger tidligt 1. vinterdragt – 2. dragt; de fleste har i 1. vinter grå ryg og dækfjer, og allerede fra Febr. fældes armsvingfjerene og halen. Sidst i 1. vinter har mange således unik kombination af adult arm og hale mod juvenile håndsvingfjer.

Stemme ligner Hættemåges, men dybere og grovere.

Forekomst/biotop Yngler på højplateauer i Tibet og Ladakh, og overvintrer i Himalaya, Indien og østpå til Thailand på lignende steder som Hættemåge. Tilfældig gæst i Israel (Eilat, maj 1985).

Kilder: R. Grimmett, C. Inskipp & T. Inskipp 1999: Birds of the Indian Subcontinent. – H. Shirihai 1999: Fifty species new to Israel , 1979-1998: their discovery and documentation, with tips on identification. Sandgrouse 21: 45-105. Egne skindstudier (især Tring, England) og observationer Goa, Indien, Febr. 1999. Brevveksling med H. Shirihai & W. Hoogendoorn.

til toppen