Klaus Malling Olsen

HEDEPIBER Anthus rubescens

Ny tekst under bestemmelse: Rubescens

Rubescens (Nordamerika, meget sjælden gæst i Vesteuropa (Storbritannien): Har i frisk vinterdragt gulbrun underside mod hvidere strube og bugmidte. Har lysebrun tøjle og øjenstribe der isolerer øjet, og gør det stirrende. Kinden er brungrå. Brystet og forflankerne har varierende, mørke striber, der ofte er ret svage og tit lidt udflydende (a la Skærpiber, men ikke så udpræget). Ca. 10% mangler flankestriber. Oversiden er i frisk dragt mørkt olivenbrun, ustribet eller højst med svage, mørke striber på især forryggen. Har to beigehvide vingebånd, der generelt er kraftigere end Engpibers. Halesiderne er hvide. Benene er mørkebrune til mørkegrå, undertiden sorte; sjældent lyse. Næbbet er tofarvet med lyst undernæb (kan være reduceret til indernæbbet).

Får ved slid (midvinter) påfaldende brungrå-tonet overside og hvidbeige underside, hvor gulbrunt kan reduceres til flankerne. Kinden bliver mere gråtonet, undertidne med koldt gult anstrøg. Oversiden får generelt kraftigere mørke striber, der dog virker udflydende. Brystets striber varierer. Nogle har ret brede og massive, mørke striber, der typisk er smallest midt over brystet, andre kun få, spredte striber, undertiden som dråbepletter. Striberne er let diffuse, sjældent så sorte som hos japonicus; der desuden tit har massiv, mørk trekant på halssiden ala Rødstrubet Piber.

Ligner Engpiber, der generelt er brunere med tydelige, mørke striber på oversiden, mørkere tøjle (kan dog mangle ved slid eller under fældning forår og sommer) og sortere, bedre afsatte mørke striber på undersiden, hvor de når gennem hele flanken.

Om vinteren tit i engpiberagtige, tætte flokke i det amerikanske vinterkvarter.

Stemme tit engpiberagtig (især japonicus, hvor det kan lyde identisk). Hos rubescens flere avigende stemmer: et højt, skarpt tzit, der ofte gentages i kort serie. Klangen er forbløffende lig Bjergvipstjertens og Tundrapiberens! Dette karakteristiske kald høres især fra enlige, kontaktsøgende fugle samt under trækket. Flokkaldet ligner Engpibers, men er lidt skarpere og hæsere. Et skarpt, entonet skeep ligner Bjergpibers. Blandt øvrige kald bemærkes bl.a. en ringende, blåmejseagtig trille og et dæmpet kald, der ligner Grå Fluesnappers.

Kald fra japonicus ligner engpibers, men er ofte lidt mere stemt; lyder da som kald fra Bjergpiber (eller Engpiber med skovpiberaccent!).

Kilder: egne observationer: af rubescens Californien, jan.-febr, 2000, af japonicus Israel, marts 2000.