Klaus Malling Olsen

IBERISK SANGER Phylloscopus brehmii

Afløser omtale under Gransanger, geografisk variation

Længde 11 cm.

Bestemmelse Ligner en blanding mellem Løvsanger og Gransanger. Har i forhold til Gransanger længere og lysere gullig øjenbrynstribe, lysere, mere ensartet kind samt lysere næb med mørk spids og kant på overnæbbet. Har desuden svagere gul øjenring (grundet lyst øjenbryn kun tydelig under øjet), mere varmt gultonet bryst (som striber eller massivt gult bryst, der kan nå flankerne) samt lidt lysere underside og tit gultonet undergump. Oversiden er generelt lysere brunligt oliventonet end Gransangers, og kan være næsten løvgrøn på overgumpen. Den mørke tøjlestribe er bredest foran øjet, og kan have form af en plet som hos Lundsanger. Håndsvingfjerprojektionen er længere end hos Gransanger, og ligger mellem Gran- og Løvsangers. Benene er lysere end Gransangers, men ikke så lyse som Løvsangers.

I hånden ses, at den 5te håndsvingfjer er kortere end den 3dje og 4de (3-5 nogenlunde lige lange hos Gransanger collybita) og 2.håndsvingfjer >7 (=< hos collybita). Det lyse ansigt og det lyse undernæb kan give mindelser til Lundsanger. Bestemmelse af fugle udenfor det normale udbredelsesområde bør altid ledsages af stemmen.

Stemme Sangen afviger helt fra andre Phylloscopus-sangeres: et forløb i 3 afsnit: først en klar, fluesnapperagtig tonerække på 3-6 tjev-tjev-tjev, fulgt af et højere hui-hui-hui og sluttende med et snerrende trrrr . Synges kun den første tredjedel bliver sangen ret lig Sumpmejsens. Kaldet er et nedadgående piu i modsætning til Løv- og Gransangers opadgående.

Taksonomi Nu "officiel" art, udskilt fra Gransanger på baggrund af bl.a. stemmeforskelle, forskele i DNA samt begrænset hybridisering i overlapningszonen med Gransanger i Pyrenæerne (kan sammenlignes med smal hybridzone mellem Broget og Hvidhalset Fluesnapper). Mixsangere er kendt, hvorfor bestemmelse bør ledsages af stemmeoptagelser for senere analyser af spektogrammer ved fund i Nordeuropa.

Forekomst/biotop Yngler i løvskove i bjere på den nordlige del af den Iberiske Halvø samt i Pyrenæerne. Overvintrer formentligt i Nordafrika. Strejfgæst mod nord til Storbrittanien, Holland (over 10 fund) og Tyskland; 2 danske fund (begge sommer 1997) er fortsat under behandling af SU.

Kilder: M. Salomon, A.J. Bried, A.J. Helbig & J. Riofrio 1997: Morphometric differentation between male Common Chiffchaffs and Iberian Chiffchaffs in a secondary contact zone: Zool. Anzeiger 236: 25-36. – C. Richards 1999: The Iberian Chiffchaff in Dorset: Birding World 12: 193-200. – L.A. Batten 2000: Iberian Chiffchaff in Greater London: new to Britain and Ireland: British Birds 93: 329-332 – A.B. van den Berg & C. Bosman 1999: Zeldzame vogels van Nederland.. Indlæg i Pica (KMO, Kasper Thorup, Troels Eske Ortvad omkring fugl på Stevns, juni 1997), diskussioner med A.J. Helbig & George Sangster på Meeting of European Rarities Commitees, Slovakiet, juli 1998.