Håndbog update på Netfugl.dk ved Klaus Malling Olsen

Den tidligere anvendte betegnelse "havenes Havesanger", der skal beskrive den ret umarkerede dragt har vist sig temmelig misvisende, og stammer fra en tid, hvor dårlig optik sammenholdt med den nuværende blev anvendt til havobs. Af detaljer kan nævnes:

1. den lyse hestesko på overgumpen er normal tilstede, og bliver ofte ret tydelig ved slid (forår (diomedea) og sensommer/efterår (i det mindste borealis). Den virker ofte bred, men diffust afsat mod ryggen. Hos nogle er den reduceret til uregelmæsige, hvide latter, og hos nogle er den blot tilstede som svage, lyse spidser på overhaledækfjerege, der ikke ses på selv kort afstand.

Taksonomi(geografisk variation (erstatter tekst s.46). I det meste af området 2 racer:

Diomedea (Middelhavet) er den mindste race, men stadig en stor skråpe, om end flugten normalt er lidt lettere og mere "ubesværet" end hos borealis, vingerne smallere og næbbet slankere. Hovedsiderne og oversiden er generelt lidt lysere med tydeligere mørkt W over vingen end hos borealis; kan allerede fra om foråret få lysere forryg mod mørkere isse. Mange har ret diffuse, lyse hovedtegninger, og mange har lysere hovedside end overside (glder ikke slidte fugle med lys forryg). Undervingen overvejende hvid med distinkt sort bagkant, men hvidlig håndflade og kun mørkegrå til sortagtige spidser på håndsvingfjerene (ofte som korte, mørke striber) yderst i hånden bag den smalle, mørke spids, der kan opfattes som mørk vinkel på håndens spids; 5% har mere massivt gråsort spids på de yderste håndsvingfjer, men kun smal (se borealis). Denne tegning i hånden er blevet sammenlignet med Fjordternes. 75% har tydelig, hvid hestesko på overgumpen forår og sommer.

Borealis (øer i Atlanterhavet; Azorerne, Madeira og Kanariske Øer) er den største race; i alt 40-45% større end diomedea, og for mange den "rigtige" Kuhls Skråpe med dennes artstypiske flugt, ret kraftige næb og brede vinger. Hovedsiderne og oversiden er lidt mørkere gråbrun end hos diomedea med tydeligere "hætteeffekt" set bagfra og svagere, mørkt W over vingen (grundet mørkere grundfarve). Hoved og overside er af samme farve; hod de mørkeste fugle kan ses en mørk hætte ala Storskråpe. Den vigtigste karakter er vingeundersiden: håndsvingfjerenes underside er massivt sort (dækker 30% af håndens underside), som afrundet grænse til dækfjerene; man opfatter, at undervingens spids er sort snarere end at vingebagkanten er sort; håndens underside kan samenlignes med Rovternes. Overgump som hos diomedea, men formentligt generelt tydeligere sensomer og efterår (dragten slides senere end hos diomedea) grundet senere yngletid.

Borealis synes at være den hyppigste strejfgst til V og N Europa.

Herudover Kap Verdeskråpe (C. (d) edwarsi (Kap Verdeøerne), der er ca. 10% mindre end borealis. Oversiden er mere ensartet mørkebrun, ofte mes smallere, hvid "hestesko" på overhaledækfjerene. Undersiden ligner borealis med dennes massive, sorte underhånd, men vingebagkanten og forkanten har generelt bredere sorte partier. Har måske hyppigere end andre former smalle, mørke striber gennem de i øvrigt hvide undervingedækfjer. Issen er sortbrun, men strube og hovedsider normalt lysere, hvorved mindre hætteeffekt kan opstå - hovedtegning minder da mere om det, man finder indenfor "Almindelig Skråpe-komplekset". Næbbet er slankere og normalt sort, men nogle (måske yngre fugle) har næbtegning som andre former. Halen kan synes lidt længere og panden rundere..

Formen regnes nu for det meste som egen art.

Kilder: R. Gutiérrez 1998: Flight identification of Cory’s and Scopoli’s Shearwaters – Dutch Birding 20: 216-225. – egne observationer Azorerne og Madeira aug.-sept (borealis), Mallorca og Sicilien april. – Diskussioner med Andrea Corso og Roberto Garravaggia, Sicilien april 2000.

til toppen