Klaus Malling Olsen

ØRKENTORNSKADE Lanius pallidirostris

Længde 23-26 cm.

Bestemmelse: Kaldes også Steppetornskade, men er reelt en ørkenfugl. I forhold til Stor Tronskade mere kompakt med større hoved, længere og spidsere vinge med 5-6 synlge håndsvingfjer dag tertiæerne og kortere hale. En distinkt, lys tornskade, påfaldende lysere end Stor Tornskade og ofte ret ensartet lys på både over- og underside. Oversiden er lysegrå, ofte let sandfarvet anstrøg og tendens til hvidgrå svagt gultonet overgump. Undersiden er hvidlig til lyst sandfarvet eller cremehvid, ofte med rosa eller lysegråt anstrøg på bryst og flanker. Mangler altid mørkere mønstring på undersiden. Den sorte maske er smallere end Stor Tornskades, og virker bagtil mere vinklet afskåret. Har bredere, hvide skulderfelter end Stor Tronskade samt ret stort hvidt vingefelt, der på den lukkede vinge fremstår som et hvidt rektangel, der kan flyde sammen med hvide spidser og kanter på armsvingfjer og tertiærer og give vingen et hvidstribet udseende (mest udpræget hos immatur). Halen er hvid med sort midterdel, og virker ret smal. Undergump og undervingedækfjer hvide. Benene er kraftige. Sidder ofte lavt i småbuske eller på tråde, og kan hoppe omkring på jorden som en skade! Adfærd kan altså være helt anderledes end Stor Tornskade. Ofte tilidsfuld.

Adult beskrevet. Har sort næb og tøjle; tøjlen kan dog hus hunner være bruntonet. Bryst og flanker kan have rosa anstrøg. Tertiærerne har distinkte, hvide rande.

Immatur er blandt de mest distinkte tornskader: har lys tøjle og grågul næbrod samt smal, bruntonet maske, der normalt er begrænset til bag øjet som et smalt rektangel. Det lyse næb og tøjle giver ulig andre former et åbent og lyst ansigtsudtryk. Nogle kan dog have en smal, mørk tøjlestribe nederst i tøjlen. Næbroden er formentligt lysere end hos alle andre lignende tornskader. Ligner i øvrigt adult, men har brede, rustbeige spidser på de store dækfjer, der efterhånden blegner til et bredt, lidt diffust hvidligt vingebånd. Tertiærerne er bruntonede med ret svagt afsatte, brunhvide rande. Svingfjerene er bruntonede (allerede tydeligt fra om efteråret i modsætning til hos Stor Tornskade). Benene kan være lysere (brunlige eler grålige) end andre tornskaders sorte.

Taksonomi Regnes traditionelt som race af Sydlig Stor Tornskade, men er i modsætning til disse trækfugl. Hybridiserer formentligt med Sydlig Stor Tornskade aucheri i S Iran og lathora i Pakistan.

Forekomst/Biotop Yngler i ørken og halvørken i C A (fra Volgadeltaet) til N Kina og mod S til Iran og Afghanistan. Trækfugl, der overvintrer mellem Arabien og Ø Afrika. Strejfgæst til V Europa, incl. Danmark med flest fund om efteråret.

Litteratur: L Svensson 1998: Hur många kryss kan mjölkas ur varfågeln? – Roadrunner 1/1998: 14-22. – N. Lefranc & T. Worfolk 1997: Shrikes: A guide to the Shrikes of the World. – Pica Press. – J. Tenovou & J. Varrela 1998: Identification of the Great Grey Shrike complex in Europe – Alula 4:2-11.