Klaus Malling Olsen

LILLE REGNSPOVE Numenius phaeopus

Bestemmelse tilføjelse. I flugten stikker benene ikke ud bag halen; giver da kort bagparti sammenlignet med Stor Regnspoves.

Geografisk variation ændret tekst. 3-4 racer Phaeopus (Europa) er beskrevet i Håndbogens hovedafsnit, s. 334)

Hudsonicus (N-Amerika, strejfgæst til Storbritannien , Azorerne og Kap Verde Øerne) har i forhold til phaeopus mere kanelbrun underside og undervinger, og mangler lys kile i den kanelbrune overgump. Hovedtegninger generelt tydeligere med større kontrast mellem mørke og lyse striber; især er øjenbrynstribe og kind tit påfaldende hvide (hovedet bliver næsten vandsangeragtigt hos de tydeligst tegnede fugle, hvor den hvide midterstribe når panden i fuld bredde; hos phaeopus smalner den normalt til mod panden). Brystet og undersiden har finere mørke striber og flankerne smallere mørke tværbånd. Oversiden har tit mere udflydende, lyse tegninger – lidt a la Hjejle. Undervingerne virker mørkere og varmere brune med bredere, mørke tværbånd og kan være mørkere end bugen. Undernæbbet har ofte lys inderdel (højst meget smal, lys basis hos europæiske fugle).

Variegatus (Ø Sibirien, mulig strejgæst til WP) er mindre end phaeopus og har generelt bredere mørke tværbånd i den hvide rygkile. Velmarkerede fugle kan synes at mangle hvid rygkile, men har – som phaeopus – hvid grundfarve på undersiden. I lighed med hudsonicus er det meste af undernæbbet tit lyst.

Alboaxillaris (stepper i C- Asien, overvintrer bl. a. I Ø Afrika) ligner phaeopus, men er større og lysere med svagere hovedtegninger, næsten utegnet hvide undervinger (inkl. Armhuler), lysere overside og svagere, mørke flankebånd. Denne form ligner Stor Regnspove mest, men har artstypiske hovedtegninger – og regnes i øvrigt som sjælden, så den er næppe aktuel herhjemme.

Kilder: S. Bosanquet 2000: The Hudsonian Whimbrel in Gwent. Birding World 13: 190-193. Egne observationer, Massachusetts, Virginia, Californien (hudsonicus) , Kenya (alboaxillaris) , Australien og Kina (variegatus).