Klaus Malling Olsen

TAJGAFLUESNAPPER Ficedula albicilla

Erstatter Lille Fluesnapper, geografisk variation s. 706

Længde 11.5-12 cm.

Bestemmelse Et østligt modstykke til Lille Fluesnapper. Ligner meget Lille Fluesnaper, men har altid kulsorte, glinsende overhaledækfjer, der – sammen med lidt mindre hvidt på halesiderne – giver indtryk af overvejende sort "bagparti", skarpt afsat fra ryggen. Overhaledækfjerene kan være endnu sortere end haletegningen. Dette sorte felt flugter på siddende fugle med den forreste tertiær.Desuden er næbbet sort (kun sjældent med meget svagt lysere rødbrunt parti ved indernæbbets basis hos ungfugle). Vinge 65.5-74 mm. Stemmer og udbredelsesområdet afviger.

Lille Fluesnapper har mørkebrune til gråbrune overhaledækfjer (matsorte bagtil hos nogle, især adult han, men da med bredere, lyse fjerrande) i svag overgang til ryggen, og selv hos de mørkest tegnede fugle lysere end halens sorte T. Overhaledækfjerenes mørkere felt flugter på siddende fugle normalt med den midterste eler bageste tertiær. Næbbet er tofarvet med gul basis og inderdel på undernæbbet (kun ungfugle kan have overvejende mørkt næb). Vinge 63.5-72 mm.

Adult han har stålgråt felt omkring den orange strube mellem halssiderne og over brystet. Struben er tit lidt lysere orange end hos Lille Fluesnapper, og er begrænset til hagen, struben og forbrystets midte. Issen er tit mørkere brun – som lille kalot, og kinden brun. Undertiden ses en tendens til en lys øjenbrynstribe. Tøjlen er generelt lysere grå end Lille Fluesnappers.

Ulig Lille Fluesnapper fældes strubens orange felt bort om vinteren (højst 1-2 orange fjer i struben ses Okt.-Marts..

Lille Fluesnapper har generelt større orange strubeplet, der når brystet, hvor den går diffust over i hvid underside, mere ensartet brun overside, mere ensartet tegnet hoved, hvor issen om foråret bliver grå (dækket af brune fjer om efteråret, så svag "kalot" kan opstå) og grå kind. Oversiden kan - ulig Tajgafluesnapper – have et gråligt anstrøg.

Adult hun/immatur ligner Lille Fluesnapper, men har varmere brun overside, hvor issen, som hos hannen – kan stå ud som brun kalot, svagt afsat fra gråtonet øjenbrynstribe. Undersiden er lysere med gråhvidt anstrøg på struben og koldt brungråt brystbånd. Flankerne og bugen kan have gråt anstrøg, sjældent svagt sandfarvet. Undersidens kontraster er tydeligst om efteråret, og kan næsten mangle om foråret grundet slid. Meget få Tajgafluesnappere har dog svagere tegnet underside, mere som hos Lille Fluesnapper. Tertiærerne har jævnt lyse rande (som hos Broget Fluesnapper); kun ungfugle har meget svage lyse spidser, der dog hurtigt afslides.

Lille Fluesnapper har koldere brun overside uden afstikkende kalot og gulbrun underside, der normalt er varmest over brystet, men i øvrigt i diffus overgang til til lysere bug. Ved slid bliver undersiden mere ensartet lys, men struben står aldrig ud mod mørkere brystbånd.. Hos Immatur (til 2K forår) har teriiærerne bredere gulbrune spidser (som pletter) mod ret diffust afsatte og undertiden smalle, lyse rande. Kun ungfugle om efteråret kan have overvejende mørkt næb.

Hanner får allerede i 2K forår adult – eller næsten adult - brysttegning i modsætning til hos Lille Fluesnapper, og også hunner kan få svagt orange anstrøg på struben (ses ikke eller meget sjældent hos Lille Fluesnapper). 2k han bestemmes fra adult på eventuelle lyse spidser på store dækfjer (ensartet mørke hos adult).

Stemme Sangen er forskellig fra Lille Fluesnapper: en ret hurtig og kort, tør ringende strofe, i stigende og faldende rytme; lyder ofte hektisk med stort indslag af r-toner. Indledes tit med en kort serie af skovpiberagtige, bløde toner: dwee de-de fulgt af divi dy-tri-tri… Indledningen kan sammenlignes med visse værlingers sangindledning, men lyder også som "forceret" og lys Broget Fluesnapper med "sørgmodig" accent a la Lille Fluesnapper. Synger i modsætning til Lille Fluesnapper ofte åbent, som fra trætoppe. Kaldet er tørrere og kortere end hos Lille Fluesnapper: trrr. Advarselskaldet er et højt, skarpt tzee, der hos Lille Fluesnapper kun genfindes i indledningen hos nogle Lille Fluesnappers sang.

Taksonomi Tajgafluesnapper adskiller sig fra Lille Fluesnaper på såvel faste dragtkarakterer, anderledes dragtudvikling og helt anderledes sang. DNA adskiller sig med 6.9% fra Lille Fluesnapper, hvilket indikerer, at arten i lang tid har været geografisk adskilt fra Lille Fluesnapper.

Forekomst/biotop Yngler i skov på lignende steder som Lille Fluesnapper, men også i ældre, højstammet skov med frodig undervegetation i småbjerge eler bakker. Yngler fra S Ural og østover til Stillehavet, overlapper blot med Lille Fluesnapper i Perm og S Ural. Overvintrer hovedsageligt i Indien og østpå til SØ Asien. I Europa tilfældig gæst i Sverige.

Kilder: K. Mild 1987: Sovjet Bird Songs. 2 kassetter. - H. Jännes 1996: Suuntana Suomi – Idänpikkusieppo; Finland next? – Eastern Red-breasted Flycatcher. – Alula 3: 120-125. – C. Cederroth, C. Johansson & L. Svensson 1999: Taiga Flycatcher Ficedula albicilla in Sweden: the first record in Western Europe. – Birding World 12: 460-468. Egne observationer Sibirien (juni 1989), Østkina april-maj 1997. Skindstudier Zoologisk Museum, København.