posted: 11th o April 2009 at 6:42pm subject: Fejlobs og fænologiske finurligheder på DOF-Basen
Det lune forår synes at have bidt sig fast i Danmark. Trækfuglene ankommer, vinteren er væk, solen skinner og livet er herligt!
Det betyder at DOF-Basens Kvalitetsudvalg (DKU) har umanerligt travlt i disse dage. Der indtastes nemlig mange usædvanlige observationer. Det drejer sig i reglen om enten subhits (som Steppehøg og hvidvinget Korsnæb) eller tidlige ankomster (som Rødrygget Tornskade og Sivsanger).
Usædvanlige observationer bør altid ledsages af en bemærkning. Det bliver de bare ikke altid... Og det er ærgerligt!
Det gør DOF-Basens materiale mindre anvendeligt/troværdigt og det giver DKU en masse ekstra arbejde med at sende mails ud til observatørerne.
Det er ikke alle, der ved hvornår den Rødryggede Tornskade, Løvsangeren eller Rødstjerten dukker op og derfor er det heller ikke alle, der ved hvornår en iagttagelse er usædvanlig. Ved nærmere granskning viser den tidlige løvsanger sig da ofte også at have været en Gransanger, den Rødryggede Tornskade en Stor og Rødstjerten en Husrødstjert.
Nogle gange er en fænologisk usædvanlig obs dog god nok. Det er bare svært at vide, når der ikke er en ledsagende kommentar!
Der er efterhånden rigtig mange, som bruger DOF-Basen. Både hardcore birdere og nybegyndere indtaster deres observationer her. Det er DOF rigtig tilfredse med, men det har også en bagside. Nybegyndere tager oftere fejl af arterne end de øvede gør. Det betyder, at DKU har rigeligt at lave!
Netfugl besøges nok mest af de øvede ornitologer og som sådan kan denne skrivelse måske virke lidt fejlplaceret... Og så alligevel ikke!
Det er jo netop de øvede ornitologer, som ved hvornår en observation er usædvanlig!
Men hvorfor kommenterer alle de hardcore birdere så ikke deres usædvanlige observationer??
Der er en del dygtige ornitologer, som indtaster eksemplariske kommentarer, når de ser noget usædvanligt. Der er imidlertid lige så mange som ikke gør det (Fy!).
Det er vigtigt at kommentere de usædvanlige observationer. På den måde kan alle DOF-Basens brugere læse, hvad der har ført til bestemmelsen af den enkelte fugl og DOF-Basens troværdighed/anvendelighed belastes ikke af ukommenterede observationer, som kunne være fejlobs eller fejlindtastning.
Så pretty please (with sugar on top!): når I indtaster jeres observationer på DOF-Basen, så skriv gerne grundige kommentarer/beskrivelser i notefeltet på de usædvanlige observationer.
posted: 12th o April 2012 at 1:39pm subject: Re: Fejlobs og fænologiske finurligheder på DOF-Basen
Årets første løvsanger hørt (og set!) i dag i min baghave Hornbæk Enge giver anledning til et par ord, som vist passer ind i Sebastians tråd.
Det er hvert år fantastisk at høre den første løvsanger. Men pga. oplevelser med drilagtige løvsanger, skal jeg helst også lige se den. Den ene oplevelse skal kort refereres:
Skagen, april 1992 hører jeg sammen med Erik Nielsen den første løvsangers spæde (men lidt ufuldstændige) sang. Glade er vi - indtil vi bliver pillet ned af et par ringmærkere, der har fanget fuglen, som er en GRANSANGER! Vi må tilbage og lytte, og kan nu høre, at vores "løvsanger" efter den ufuldstændige strofe går over i gentagen gransanger-tjif-tjaf.
Sidenhen har jeg mindst en gang hørt en phyll med både løv- og gransanger-sang.
Derfra over til en gammel traver - med et (lidt langt) citat:
" - iagttageren er uden kendskab til Gærdesangerens sub-song, som særligt hyppigt foredrages umiddelbart efter ankomsten; denne sagte sub-song er boblende og kvidrende - noget i retning af Havesanger-sang...
Noget lignende gælder utvivlsomt forvekslingen Havesanger-Munk; i dette tilfælde må man gøre sig klart, at Munkens sub-song i den grad ligner sagte Havesanger-sang, at selv den kyndigste ornitolog bør udvise den største varsomhed og helst bør ty til kikkerten for at sikre sig..."
(C.A.Blume, Thorvald Frølich & Børge Palm: Hvornår ankommer vore småfugle? DOFT 44. årgang 1950). Problematikken er altså ikke ganske ny, og anbefalingen holder stadig, når man står overfor at skulle indtaste årets første havesanger, som traditionen tro nok kommer til at ske alt for tidligt (dvs. i løbet af de næste 14 dage).
Ovenstående artikel er iøvrigt første meddelelse fra det nystiftede "Dansk Fugleforskning", hvor forfatterne bl.a. kan fortælle, at i 1943 sås/hørtes første landsvale d. 15.4. og løvsanger d. 17.4. (observatør-nettet var noget mere begrænset dengang). Oplysninger om havesangerens ankomst er slet ikke medtaget i en medfølgende tabel, da oplysningerne er for usikre!
Dansk version
posted: 11th o April 2009 at 6:42pm subject: Fejlobs og fænologiske finurligheder på DOF-Basen