Af Søren Gjaldbæk

I år blev der ikke afholdt vinterbirdrace, som det var tilfældet de sidste par år. Birdrace har været kritiseret af mange mennesker, og af mange grunde, de fleste hæfter sig ved det i deres øjne overflødige benzinforbrug. Tim Hesselballe Hansen introducerede - nærmest for sjov - en alternativ konkurrence, "dogmebirdrace", der i hvert fald ikke kan kritiseres for at påføre miljøet unødvendig forurening.

Konceptet er ret enkelt, det gælder om at se eller høre flest fuglearter indenfor 24 timer. Man skal starte og slutte på sin bopæl, man må kun færdes til fods, offentlige transportmidler såsom busser, færger osv. er forbudt, og så må man (naturligvis) ikke bruge kikkert. Endvidere skal man være alene og det er ikke tilladt at modtage hjælp. Får man oplysning om en fugl, som ikke er kendt i forvejen, f.eks. over mobiltelefon, må man ikke gå hen og se den og derefter tælle den med. Det er uoplyst, om man må medbringe fuglefoder! Tim snakkede med mange ornitologer om sit påhit, og en sen nattetime under felttræffet i Blåvand sidste efterår besluttede han og københavnske Rasmus Strack sig til at søsætte "dogmeracet", som blev afholdt den 3. februar. Arrangementet blev lanceret på diverse hjemmesider, og ideen slog an i et større omfang end man skulle tro. I alt deltog 40 danske og 1 svensk ornitolog! Fra Fyn deltog 5: Tim Hesselballe Hansen, Jacob Sterup Andersen, Jan Holm Jensen, Kent Poulsen og Søren Gjaldbæk. For de odenseanske deltagere var især forbuddet mod brug af færge generende, de 50 meter over Odense Kanal med Stigefærgen blev erstattet med ekstra 5 km's spadseretur.

Dagen
Op mod "dogmedagen" blev vejrmeldingen studeret med stor interesse og vejrguderne var i hvert fald ikke positivt stemt overfor projektet. Flere dage med frostvejr havde lagt is på søer, så havde man fundet et godt sted med nogle ænder var der kun minderne at trøste sig med. Det (næsten) sikre isfuglested ved kanalen ved Gammelsø i Odense frøs til, en enkelt odenseansk "dogmer", som vi lader forblive anonym, overvejede muligheden af at holde kanalen isfri med regelmæssig tilsætning af kogende vand. På selve dagen var det hundekoldt, mellem 3 og 8 graders frost, der i kraft af en ubehagelig vind virkede ubehagelig. Nå, der skulle jo gås en del, og det giver som bekendt varmen. Og gået, det blev der: 14 af deltagerne har angivet hvor langt de gik, det blev sammenlagt 421 km. Klar topscorer i "kilometerkategorien" blev fynske, nu bosiddende i Rødovre, Rasmus Bisschop-Larsen, der traskede 62 km, i øvrigt uden at finde en Gråspurv!

Turen
Tim kunne ikke forestille sig, at der var nogle i dette kongerige, som kunne slå ham i hans egen disciplin. Han må imidlertid have frygtet at den forventede sejr på grund af for få deltagere ikke skulle virke tilstrækkeligt grandios. Derfor havde han til gavmildt meldt nogle intetanende personer til, blandt andet undertegnede, som egentlig havde tænkt mig at nyde løjerne på afstand. "Det er forbudt at melde fra", lød det, så jeg planlagde at gå en lille tur, se hvor langt det rakte og så gå hjem, når jeg ikke gad mere. Da jeg klokken 0.00 startede med at gå ned i Hunderup Skov i 10 graders frost for at finde en Natugle - forgæves i øvrigt - var jeg stærkt fristet af at lade det være godt med det, da jeg vendte hjem en times tid efter med 0 arter i posen. Næste morgen startede fint nok, jeg havde en Rødhals i min have, jeg vovede mig igen ned i Hunderup Skov og fik både Skovskade, Korttået Træløber og Sumpmejse blandt i alt 20 arter, da Tim ringede: "Hvor mange har du?" ville han vide. Jeg kunne naturligvis ikke matche hans 37, der blandt andet inkluderede Skægmejse og Natugle. Ellers var han - i overensstemmelse med reglerne meget lidt meddelsom. Jeg gik tilbage mod min bopæl med den plan at sætte mig ind og få varmen og en kop kaffe, da en flok Silkehaler fik mig på andre tanker, så jeg fortsatte ned mod havnen. I Åløkkeskoven havde jeg det store held at sparke en Skovsneppe op, og da Tim sendte en SMS ud om at han havde fundet en død ditto på Sandhusvej, steg mit humør kendeligt. Nu skulle jeg gi' ham baghjul, og i et ungdommeligt overmod, som på ingen måde svarer til min fremskredne alder fik jeg den idiotiske idé at man lige kunne slå et smut ud til Slambassinet. Det faktum, at der er ca. 7 km. derud og logisk nok lige så mange tilbage strejfede mig ikke! Og da jeg så kom derud lå ænderne og svanerne på grund af is i kanalen en kilometer længere ude, men jeg nåede da op på 60 arter inden jeg vendte om. Tim gik på Stige Ø, lige på den anden side af kanalen, 100 meter i fugleflugt, men 12 km i "dogmeflugt". Han havde 67 arter, desværre havde jeg lige set en flok Agerhøns krydse kanalen, så dem ville han jo nok score. Jeg var efterhånden så forkommen, at jeg ikke kunne tænke klart, så jeg startede tilbageturen med den plan at gå ud til Stige Ø for at slutte dagen af med Skovhornuglerne i Bågø Kolonihave. Det værste var, at jeg også gjorde det! Dog skulle væskebalancen først genoprettes. Også det var lidt besværligt, idet mit vand var frosset til is, det lykkedes dog at få det gjort overvejende flydende. Turen ud til uglerne står noget tåget i min erindring, men den bød vist ikke på andet end stedse ømmere fødder og værkende led. Da jeg sagde farvel til uglerne og slæbte mig hjem, der var stadig 8 km i vente. Tim ringede, han havde 74 arter og var på vej ud mod Lindøterminalen for at få Silkehejren med. Han lød nærmest glad over at jeg havde kastet håndklædet i ringen med 65 arter, efter hans underretninger var der ikke andre trusler. Jeg tænkte, at min næste art ville blive en grib!!

Resultatet
Som Tim havde forudset det kunne vi have undladt at konkurere. Han vandt med 74 arter, på andenpladsen kom Jan Hjort Christensen fra Gilleleje, min egen indsats rakte til bronze. 4. pladsen fik Rasmus Strack, Brønshøj med 62 arter mens Kent Poulsen fra Odense delte 5. pladsen med 58 arter. I alt fik jeg spadseret 42 km, det kan ikke anbefales at kaste sig ud på en sådan fodtur uden forudgående træning. Skulle "dogmeracet" blive gentaget, vil min deltagelse være på et mere beskedent niveau.