Dry Tortugas

Af: Andreas Bruun Kristensen

Mellem september 1997 og maj 1998 studerede jeg marine science paa et universitet i South Carolina.

Da jeg i maj måned fik tilbuddet om at komme til Florida med en ornitolog fra North Carolina slog jeg til med det samme. Det var planen, at vi skulle naa helt ud til Dry Tortugas - en lille øgruppe 120 km vest for Key West.

Den 11. maj blev jeg samlet op i South Carolina og sammen satte vi næsen sydpå. Vi brugte to dage til køreturen til Key West og havde derfor ogsaa til til at finde et par af Florida specialiteterne på vejen derned. På Merrit Island fik vi i skumringen set florida scrub jay og roseate spoonbill og vadere var der masser af, og vi fandt et par klireryler og en enkelt hvidrygget ryle. Næste morgen fortsatte vi sydpå med et kort stop i Loxahatchee som gav limpkin og fulvous whistling duck. Videre til the Keys som vi naaede ved syvtiden - tids nok til at se antillian nighthawk over Marathon Airport. Antilliean nighthawk kan kun skelnes fra common nighthawk ved sit trillende kald. Vi hørte fire antillian og flere common nighthawks. I alt så vi ikke mindre end 22 nighthawks fouragere over lufthavnen. En bobolink flok søgte føde i det korte græs nær landingsbanerne og et par white-crowned pigeons fløj også forbi inden det blev helt mørkt.

Key West blev nået ved ni tiden om aftenen. Næste morgen kørte vi ned til havnen for at vente på katamaranfærgen som skulle sejle os til Dry Tortugas. Inden båden sejlede nåede vi at se to gray kingbirds og seks white-crowned pigeons. Klokken otte sejlede vi ud fra Key West. Forventningsfulde stillede vi os op ved rælingen for at spejde efter havfugle og efter en time begyndte de første sodfarvede terner og brune noddier at vise sig. Det fedeste var nu to unge brune suler som sad og studerede båden fra en bøje en halv time før katamaranen lagde til på Dry Tortugas som vi nåede 10.30.

Dry Tortugas består af Garden Key (mindre end 0,5km2) som er den ø, hvor bådene lægger til. 60% af Garden Key er inden for murene af et gammelt fort - Fort Jefferson. 50 meter fra Garden Key ligger Bush Key som huser 80000 par sodfarvede terner og 2000 par brune noddier. Tre km vest for Garden Key ligger Loggerhead Key, der som den eneste af øerne har høje fyrretræer Cirka to kilometer nordøst for Garden Key ligger Hospital og Middle Key som er to sandøer som vistnok regelmæssigt skylles over.

På Garden Key er der en lille campingplads. Man skal huske at bringe alt hvad man har brug for - også ferskvand. De få som bor arbejder på Fort Jefferson - hovedsaligt på at resturere det gamle fort har dog adgang til ferskvand.

Så snart vi havde smidt vores oppakning på campingpladsen begyndte vi at birde. Der er meget få træer og buske - flest inde i fortet og derfor er småfuglene relativt nemme at finde på øen. Man distraheres dog ofte af de op til 50 magnificent frigatebirds som dovent svæver over fortet eller de tusindtallige sodfarvede terner og brune noddier. Campingpladsen var et mylder af sangere med magnolia warbler og american redstart som dominerende arter. I mellem dem blandede sig enkelte yellow, to cape may og black-throated blue warblers. Snart efter begav vi os ind i selve fortet som huser flest småfugle i de enkeltstående træer og buske. Det første vi mødte var imidlertid en ornitolog som kunne fortælle os, at en cuban peewee havde slået sig ned på øen dagen før vi kom. Og ganske rigtigt - efter fem minutters søgen fandt vi cubaneren - bare femte fund for USA. Fuglen var ikke sky og kunne nærmes indtil to meters afstand. Fuglen blev både videofilmet og fotograferet og SU i Florida kan nu se frem til en grundig beskrivelse af denne sjældne forekomst. Andre fugle indenfor murene inkluderede black-throated green, palm, blackpoll og blackburnian warbler, black-whiskered vireo og mindst 10 yellow-billed cuckoos. Over fortet svævede digesvaler, broad-winged, sharp-shinned og cooper's hawk. En halv time efter sagde ornitologen henkastet, at der i de sidste par dage havde opholdt sig otte rosenterner på Bush Key. Vi begav os derfor straks ud af fortet og over voldgraven ned til den lille havn hvorfra vi hurtigt fandt rosenternerne siddende på Bush Key sammen med alle de sodfarvede terner. Virkelig en lækker terne og the pink flush var tydeligt i deres friske sommerdragt. Vi gik lidt rundt udenfor murene og begyndte at checke de utallige brune noddier som sad på nogle jernpæle mindre end ti meter fra kysten og hvad vi næsten ikke havde turdet håbe på blev en realitet da jeg imellem de mange brune noddier fandt en sort noddy som skilte sig ud fra de brune ved sin mørkere dragt, mindre størrelse og relativt længere og tyndere næb. Dry Tortugas er det eneste sted i USA, hvor sort noddy er set og selv her skal man være heldig at finde den. Almindeligvis oversomrer1-3 fugle i den store noddy koloni på Bush Key. Jeg fandt også to maskesuler siddende langt borte på en sandbanke NØ for Garden Key. Jeg gik alene tilbage til campingpladsen hvor jeg snart hørte et mystisk fuglekald eller sang. Jeg synes nok, at jeg havde hørt det før og ganske rigtigt oppe i et træ sad en gråsisken! Det var en kæmpe overraskelse, da arten aldrig før er set i Florida. Jeg observerede den ned til tre meters afstand i ti femten minutter og min ledsager fra North Carolina nåede også at se den før den forsvandt. Desværre kom de to andre ornitologer fem minutter for sent til campingpladsen for at nyde denne Florida first. Mens vi ledte efter gråsiskenen opdagede vi en lækker han bay-breasted warbler - min 31. amerikanske sangerart siden september. I mellem alle de yellow-billed cuckoos fandt jeg en black-billed og inden for murene var der kommet et lille ryk ind af drosler med en veery og tre swainson's thrush som alle gik rundt i det korte græs og kunne nydes i teleskop. Senere på dagen strøg en vandrefalk over fortet, strandhjejle, stenvender og lille gulben søgte føde på stranden og blue grosbeak og en northern waterthrush blev det til inden aftensmaden, som bestod af pitabrød, kisks, bananer og vand. Midt i bananaen begyndte en due at kurre fra den anden ende af campingpladsen - det lød hverken som mourning dove eller tyrkerdue og ganske rigtigt var det ingen af de to men en lækker white-winged dove. Før det blev mørkt fandt vi en gray kingbird og to shiny cowbirds - en nyindvandret fugleart fra Caribien til Florida som ikke kan findes beskrevet nogetsteds i Peterson's Eastern Birds. Han shiny cowbird adskiller sig fra brown-headed cowbird ved at være en smule større, have purple gloss på både kroppen og hovedet og et længere mere spidst næb. Hunner bestemmes bedst på næbformen. En gray kingbird lukkede showet.

Da jeg ikke havde telt med sov jeg på stranden under en palme og faldt i søvn oven på sovenposen, da det stadigt var over 20 grader til skrigene af de sodfarvede terner. Næste morgen vågnede jeg ved solopgang og tog en svømmetur, så jeg var parat og frisk til dagens strabadser. På en bøje som kunne ses fra campingpladsen sad en brun sule som efter 15 minutters venten også kunne ses flyvende - så nu er jeg parat til Blåvand i efteråret. De fleste af fuglene fra dagen før var stadig på plads inklusive cubaneren, rosenternerne, bay-breasted warbler, gray kingbird, droslerne og de to shiny cowbirds havde fået følgeskab med fire mere og en hun bobolink. Et par nye sangere var ankommet i nattens løb inklusive northern parula og en lækker chestnut-sided warbler. De to maskesuler havde forladt sandbanken til fordel for et par Homo sapiens der var i gang med at lave børn klokken otte om morgenen. Dagens bedste fugl blev en western kingbird, som jeg først så, da den fløj rundt sammen med to mourning doves og en white-winged dove. Vi fik western kingbird fint i teleskopet, mens den sad på murene rundt om fortet.

På campingpladsen satte jeg en drip-feeder op (en 5 liter dunk med en hane som kan reguleres og en lille plastik tallerken. På samme tid besøgte tre magnolia og yellow warbler, common yellowthroat og den samme han bay-breasted warbler den lille tallerken for at drikke og bade. En nylig ankommet ovenbird var også over og snuse til den. Ved tre tiden tog vi katamaranfærgen tilbage til mod Key West og en halv time efter afgangen fra Dry Tortugas havde vi fem maskesuler svømmende og flyvende helt tæt på båden mens sikkert de samme to brune suler kiggede på os og maskesulerne fra deres bøje. Vi brugte tre dage til turen tilbage til the Carolinas og så i kronologisk rækkefølge blandt andet snail kite, connecticut warbler, spot-breasted oriole, smooth-billed ani, swallow-tailed og white-tailed kite, sandhill crane, burrowing owl, red-cockaded woodpecker, crested caracara og bachman's sparrow.