Guide til Thailands Skenæbbede Ryler

Tekst, foto og tegning af Morten Bentzon Hansen

Følgende er tænkt som en hjælp til danskere som under deres ferie i Thailand kunne tænke sig at se den enigmatiske Skenæbbet Ryle. En art der grundet dens næbform og sjældenhed er en yderst attraktiv art for ornitologer verden over. Det har vidst sig at "saltpanderne" omkring Samut Sakhon sydvest for Bangkok årligt ligger vadeflade til op til 5 Skenæbbede Ryler, og områdets nære beliggenhed til Bangkok gør det let at besøge. Nedenstående er en beretning om mit besøg den 25.01.2003 - resultat var 1 Skenæbbet Ryle.

Klokken var lidt over fem da telefonens alarm vækkede mig. På trods af få timers søvn og lyst til at sove videre stod jeg op. Udenfor kunne jeg høre, at der endeligt var faldet ro over Bangkoks hippie- og backpackergade nummer 1 "Khao San Road". Ro var nok lemfældig omgang med sandheden, men støjniveauet var helt sikkert under det fastsatte maksimale tålelige niveau.

Udover at nattens pulserende rytmer havde holdt mig vågen, så havde jeg brugt meget tid med at studere vejbeskrivelsen til Samut Sakhon således at mindst muligt tid blev brugt på at køre rundt i frustration uden at finde lokaliteten.

Da jeg afleverede nøglen i reception stod den obligatoriske håndfuld chauffører udenfor og råbte i munden på hinanden i håb om at jeg lige netop valgte ham der råbte højest. Jeg gjorde hvad jeg kunne for ikke at tage notits af chaufførerne indtil en af dem råbte "Samut Sakhon". Dette vakte min interesse. Hvordan vidste han det? OK jeg havde et stativ over skuldrene og en T-shirt med Thailands næsehornsfugle på, men at koble det til Samut Sakhon gjorde mig nysgerrig.

Jeg tog fat i chaufføren og han hev mig fluks hen til sin taxi. For 1.500 baht (ca. 300 kr.) ville han køre mig til Samut Sakhon, vente på mig i 5 timer for derefter at køre mig tilbage til Bangkok. Jeg vidste at prisen til Samut Sakhon one-way var ca. 500 baht, så hans tilbud var ikke helt urealistisk. Jeg accepterede tilbuddet vel vidende at det let kunne forhandles, men glæden over at finde en chauffør der kendte vejen gjorde, at jeg ikke gad forhandle. 300 kr. for en Skenæbbet Ryle ville jeg gerne betale, og tjente han en formue på det, var det ham vel undt. Da min chauffør havde kørt nogle hollændere derned en måned tidligere, var jeg klar over at han kendte vejen og at der dermed ikke vil blive noget forgæves kørsel efter stedet. Det viste sig i at være rigtigt. Vi kørte lige dertil. Turen derned tog ca. en time og vejen var følgende:

Bangkok blev forladt via motorvejen og efter 30-40 min. kørsel ad den kom der afkørselsskilte mod Samut Sakhon. Vi kørte af og fortsatte ud af en lang lige landevej i ca. 10 min. Vejen gik tilsyneladende direkte ind i Samut Sakhon. I byens første lyskryds drejede vi mod venstre. Vejen, vi kørte ned af, kunne jeg huske fra vejbeskrivelserne, da der 300 m nede af vejen kom en usædvanlig kort og stejl bro. Broen kunne let ses fra krydset, så kører du rundt i Samut Sakhon og har mistet orienteringen så kig efter denne bro. Alternativt kig efter skilte mod eller spørg om vej til Wat Krok Krak, da dette ligger på vej ud til Samut Sakhon. Vi kørte over broen og fortsatte ligeud af den snorlige vej i måske 7 km, indtil vejen slår et 90 grader sving mod venstre. I dette sving var der en afkørsel mod højre (vistnok til Wat Krok Krak), hvilket givet svinget et T-kryds præg. Det er dog vigtigt at du fortsætter mod venstre. Efter måske 4 kilometer dukker to broer op foran en. Broerne ligger ved siden af hinanden med måske 20 meters mellemrum. Den ene bro er til biler, den anden til motorcykler, fodgængere mv. Vi parkerede foran den højre bro. Helt nøjagtigt ved telefonboksen i højre side af vejen. Bag telefonboksen ligger Khok Kham Bird Club. Stedet er et traditionelt thailandsk spisested for de lokale. Skiltet er svært at se, men det er der. Klokken var på nuværende tidspunkt ca. 7.30, men derfor var der alligevel masser af liv i området. Ejeren gav mig fluks logbogen fra stedet, og jeg kunne se at der dagen forinden var set 1 Skenæbbet Ryle. Logbogen afslørede endvidere, at flere andre danske ornitologer for nyligt havde besøgt lokaliteten, hvilket jeg syntes var meget sjovt.

Ved ankomsten spurgte jeg efter Mr. T. Mr. T er manden der skal kontaktes, hvis du ønsker en lokalguide for området. Vel at mærke en kanon lokalguide. Efter ca. 10 min dukkede han op. Da han først havde smidt de mørke Ray-Ban solbriller slog det mig, at hans lighed med Mogens Lykketoft var slående. Smør nutella i hovedet på Lykketoft og farv skæg og hår sort - så har du Mr. T. Denne lighed medførte naturligvis en del skepsis hos mig. Kunne man stole på thaier som lignende Lykketoft? Og var manden overhovedet kompetent? Lad mig slå fast med det samme. Mr. T er ekstremt kompetent, så det var tilsyneladende kun udseendet han havde til fælles med Lykketoft.

Jeg hoppede bag på Mr. Ts motorcykel og vi kørte ud i området. Vejen derud var ganske lige til. Kør over den ene af broerne. Efter 200 meter drejes der til højre og efter 50 meter kører du over endnu en bro der ender i et 90 grader sving efter blot 100 meter eller lignende. I dette sving findes der en skole med en fodboldbane foran. Lige efter skolen kommer den en grusvej mod højre. Læg mærke til den - det er vejen til Asiatic Dowitcher!. Efter denne grusvej kommer alle saltpanderne. Det er et område på flere kvadratkilometer, men kør ned at vejen og kig efter flokkene af fugle. Derimellem er den - den Skenæbbede Ryle.

Området er stort, meget stort. Vi stoppede og kørte ind af en grusvej midt mellem saltpanderne. En lille flok ryler stod foran os og en stor flok Mongolske Præstekraver ved siden af os. Mr. T og jeg slog teleskoperne op samtidigt. Konkurrencen var startet inde i mit hovedet. Jeg skulle finde fuglen før ham.

Havde det være en boksekamp, så havde nummerpigen knapt været ude af ringen førend jeg var knock-outet. Det tog Mr. T ét minut at finde fuglen. Ét minut i et flere kvadratkilometer stort område!!! Det aftvang respekt fra min side og en masser ro i sindet. Nu var det lille spadenæb i bogen, resten var ren bonus. Efter at have fundet fuglen afslørede Mr. T mig tricket til at finde fuglen hurtigt. I min nordiske naivitet kiggede jeg naturligvis efter næb. Mr. T fandt bare den lyseste fugl med den tydeligste øjenbrynsstribe. Fuglen gik uforskammet tæt på os. Der var ikke 100 meter hen til den, så alle fuglens karakterer kunne ses. Det var dog svært at fokusere på andet end det unikke næb. Alt bagved næbbet var jo i princippet bare en gentagelse af alle andre småryler, men næbbet - det fås ikke andre steder.

Efter et kvarters tid, lidt trafik på grusvejen og Mr. Ts distraherende forsøg på at vise mig andre fugle lykkedes det rylen at forsvinde. Jeg bilder mig fortsat ind, at jeg så den forsvinde i ensom majestæt. Jeg ærgrede mig naturligvis, men det kunne ikke overskygge min glæde over at have fået lov til at se denne fantastiske fugl i sit rette element.

Derefter genoptog jeg igen kampen mod Mr. T, men jeg var overmatchet. Rødhalsede Ryler, Kærløbere, Damklirer og Hvidskæggede Terner stod der i rå mængder. Med rå mængder menes trecifrede antal på klods hold. Efter lang tids kamp lykkedes det mig at finde en Sortklire førend Mr. T, men på det tidspunkt var jeg allerede så meget bagud på point, at det drejede sig om kosmetisk reducering. Inden det skete havde han også fundet 5 Store Knuder (Great Knot) til mig. Udover de allerede nævnte arter kunne Sibiriske Hjejler og Langtåede Ryler ses i tocifrede antal. Efter en times tid i den bagende morgensol hoppede jeg bag på motorcyklen igen. Efter et ufrugtbart stop holdte vi ved en større flok fugle. Konkurrencen om rylen startede igen - og da jeg nu kendte tricket var jeg fortrøstningsfuld. Men det varede igen under ét minut, så havde Mr. T igen fundet det lille spadenæbbede kræ.

Vi skulle desværre hurtigt videre igen. Mr. T vidste lige i hvilken saltpande vi skulle finde Terekklirerne og det holdte naturligvis stik. To tilsyneladende meget stedfaste fugle holdt til i en grusgravslignende saltpande. Dermed forstod jeg pludseligt, hvorfor denne art dukkede op i en grusgrav på vestkysten for nogle år siden. Turen derover var god for min selvtillid. Mr. T havde travlt med at styre motorcyklen på de smalle stier, hvorfor jeg havde let spil med Svaleklire, Mudderklire, Dobbeltbekkasin og Strandhjejle. Ikke just arter der battede noget. Vi fortsatte over mod stedet for Ruddy Crake og White-breasted Rail.

Her faldt Mr. T for første gang igennem. White-breasted Rail var den første art der udeblev. Flokken på 112 Damklirer og 1 Rødben i bassinet ved siden af kunne dog sagtens opveje savnet af denne vandrikse. Turen fortsatte derefter rundt om Black-capped Kingfisher og sluttede ude ved panderne for Asiatic Dowitcher. Denne glimrede desværre også ved sit fravær, men jeg tror heller ikke vi var rundt om alle stederne for denne art. Noget tydede i hvert fald på at den kunne findes ude på stranden, men det krævede at vi ikke var vendt om.

Efter 3-4 timer var det hele forbi. Vi returnerede til det lille spisested og taxaen. I princippet kunne jeg sagtens være taget tilbage til området og fortsat turen, men jeg valgte at tage tilbage til Bangkok. Inden da havde jeg dog skrevet en kort notits i logbogen og støttet spisestedet med køb af et måltid mad og en flaske vand.

Anden nyttig information:

Samut Sakhon er nogle store fladvandede saltpander. I princippet kunne området minde lidt om Stege Slambassiner for de som kender denne lokalitet. Saltpanderne er lavvandede og firkantede og man kan gå på alle kanterne. De lokale som bor der gør det, også selvom kanterne sjældent er mere end 1-2 meter brede. Mr. T kørte også på motorcykel på disse kanter.

I princippet kan arten let twitches direkte fra Lufthavnen i Bangkok. Lufthavnen i Bangkok ligger i den nordlige ende af byen og man skal være klar over, at der er forskellige niveauer af taxaer i lufthavnen. Nogle englændere nævner en pris på 35£ fra lufthavnen. Endvidere skal man være klar over, at twitcher man direkte fra lufthavnen, så vil taxichaufføren spørge en om han skal tage den traditionelle vej eller om han skal køre via Bangkoks nye motorvej der er hævet over Bangkok. Sidstnævnte er væsentligt hurtigere, men passagererne skal yderligere betale et par hundrede baht i vejtold.

Der findes yderligere information om stedet eller ture dertil i Birding World Volume 14 Number 6 side 256 samt Birding World Volume 15 Number 6 side 254.

Det er mit råd at spørge efter Mr. T. Mr. T er guiden til området. Det tog ham ikke mere en 1 minut at finde en Skenæbbet Ryle til mig, og da han derudover ved, hvor hver en fugl findes, så kan jeg kunne råde rejsende at hyre ham som guide. en tur rundt i området med ham varer ca. 3 timer og koster 400 baht. Han er hver en baht værd. Er du selv så kommer du bag på hans motorcykel. Kommer I flere ved jeg ikke hvad proceduren er, men jeg fik en lang tur rundt i området på hans motorcykel. Synes man at der skal tilbringes mere tid i området, så kan man altid vende tilbage til efter at have været rundt med mr. T.

Udover det tegnede kort findes der her er link til et andet kort over området.