Ta' på opdagelse i nattens lyde, dufte og farver! - og vær med til at registrere vagtel og engsnarre.

Af Knud Fredsøe

For at få et endnu bedre billede af de to arters optræden i Danmark, er det mit håb. at du bliver inspireret af denne artikel til at gå på opdagelse i nattens lyde, dufte og farver for bl.a. at registre Vagtel og Engsnarre. Dernæst at du sender dine registreringer videre til institutioner eller personer, som arbejder med div. arter og dine oplevelser er med til at "vores" viden om "nattelivet" bliver betydeligt bedre.

Nordjylland har gennem en del år været kendt som vagtlernes "højborg". I 1999 blev 50% af registreringerne gjort i Nordjylland. I perioden 1993-1996 under Fuglenes Danmark -blev der ligeledes registreret vagtler i mange af de nordjyske kvadrater. Helt galt er det dog gået i 2001, hvor der kun er indrapporteret ganske få syngende vagtler til DATSY-projektet - indtil nu 23 -25 syngende vagtler. En af forklaringerne herpå kan være, at jeg ikke har været i stand til at finde de forhåbentlig -mange registreringer på div. hjemmesider. Det beklager jeg meget over for de ornitologer, som har sendt registreringer ud på "nettet". Det er kendt, at vagtelbestanden kan svinge meget fra år til år. En anden forklaring kunne være, at der simpelthen ikke er flere Vagtler i det nordjyske. Jeg har talt med et par nordjyske ornitologer, der begge bekræfter, at der var færre Vagtler i "deres" område i 2001 end i 2000.
Det er muligt, at jeg er helt forkert på den, når jeg påstår, at den "reelle" Vagtel-bestand i Nordjylland kan være af samme størrelse, som i Sønderjylland -måske endda større. I Sønderjylland blev der i 2001 registreret over 300 syngende vagtler og bestandstætheder i enkelte områder på op til 26 syngende Vagtler pr. 25 km2.
Indtil nu tyder det på, at de tætteste bestande findes i Gårdbo Sø området, hvor der blev registreret 10 syngende vagtler i 2001- betydeligt færre end i 2000. Fra Bolle- Try Enge er der ligeledes indrapporteret en mindre bestand i 2001 end tidligere. På nuværende tidspunkt har jeg ikke overblik over, hvordan det er gået med Engsnarren

De lyse nætters tid
Skumrings- og natture er harmonier til øregangene, og samtidig giver de ro i sjælen.
Når mørket begynder at sænke sig, skrues der samtidig ned for baggrundsstøjen. Lyde, lugte, farver og naturscenerier bliver stærke og fantastiske oplevelser.

Det er noget helt specielt at tage på tur i af ten og nattetimerne. Når solen går ned, og himlen går i brand og slukkes i gråblå nuancer i nordvest. Når træer og hegn vokser frem som trolde og hekse, og nattens komme er en uendelighed.
Nattelivet begynder at vågne til Rødhalsens vemodige strofer. Skovhornugle-familien høres inde fra granerne. Fra lysningen er troldemutter begyndt på symaskinen - eller er det Natravnens snurrende lyde? Fra pilekrattet høres Nattergalens dybe trjok-tjok. I skovbunden grynter et pindsvin, mens det lunter henover græsset. Et kort sekund pumpes adrenalinet rundt og hårene rejse sig - men denne gang var det kun råbukkens underlige "brøl". En mår forsvinder i lyskeglen, og ræven lunter langs grøften på jagt efter spiseligt til ungerne. Grævlingen trasker ligegyldigt langs diget og roder af og til i jorden.
Det kan jo ikke undgås. Som en ganske sagte rumlen i det fjerne overtager støjen fra en lastvogn natten. Stille og roligt bliver støjen mere og mere irriterende og klimaks nås samtidig med et kraftig vindstød, inden der igen tone s ned for dækkenes larm mod asfalten. Det føles som en uendelighed, inden der er helt stille igen og nye mere afdæmpede lyde kan fornemmes rundt omen.
Køernes gnasker hen over græsmarken. Fra den store kostald høres slag fra jernbindsler, mens La Traviata toner ud i sommernatten (musik til malkekøer giver en større mælkeydelse - siges der!). Der lugter af klor, ensilage og fra marken tæt ved af nyslået græs.
Fra kæret høres en rytmisk snerrende lyd. Det er langt væk. Men når der kommer et lille vindpust, er der ingen tvivl længere - Engsnarren! Nu er det helt tydeligt. I baggrunden er der endnu en! Sanserne er stillet ind, og man undres over, hvorfor det først er nu, at man kan høre den. Den er jo helt tydelig! Inden der køres til næste stop, høres Vagtelens sang ude fra kornmarken. Længere væk svarer en anden og tæt ved høres en mjauende lyd, inden den vanlige wett witt-witt serie høres. Lugten af modent korn hænger i næseborene.

Det er noget af det, som venter dig derude.

Invasion af Vagtel og Engsnarre i Sønderjylland - en tilfældighed!. Trangen til at høre Engsnarrens crex-crex, førte mig en aften rundt til nogle af de sønderjyske moser. På turen rundt blev der gjort holdt en del gange, og mange af stederne hørte jeg Vagtel. Virkeligt spændende! På blot en enkelt nattur hørte jeg lige så mange Vagtler, som jeg har hørt inden for de sidste 10 år.
Jeg blev så begejstret for de små kræ og deres liflige sang-serier, at det blev til mange natture -rigtig mange endda - og dermed blev det også til en tidobling af den hidtil kendte sønderjyske Vagtel-bestand. For så vidt ved et rent tilfælde.

Som en anden fisker gav disse natture også "bifangster". Her drejede det sig ikke om skønne "sild" på vej hjem fra kroballer; men om syngende Engsnarrer. Det blev - som med vagtlerne - et rent orgie det år, godt hjulpet af Jesper Tofft, der ligeledes blev inspireret til at tage på natlige togtet i det sønderjyske landskab.
På landsplan er det de sidste par år blevet til sensationelt mange registreringer af Vagtel og Engsnarre. I år 2000 blev der således indrapporteret 670 syngende vagtler og 270 syngende Engsnarrer. Sønderjylland har her markeret sig markant med op mod 50% af registreringerne. Årsagen hertil er, uden tvivl, de mange målrettede lytteture efter de to arter og ikke et spørgsmål om, at de er mere talrige i Sønderjylland end andre steder. Jeg tror, at de to arter er overset i betydelig grad.

Skumrings- og natture,
Normalt forbinder man fuglekikkeri med kikkert og teleskop. Ved skumrings og natture er det først og fremmest Øre og næse, der skal bruges og ikke så meget kikkerten. Den er nu god at have med alligevel!
Fordelen ved at tage på en skumrings og nattur er, at det er en speciel oplevelse at færdes ude på det tidspunkt. De lyse nætters tid - fra ca. 5/5 til omkring 8/8 - falder næsten sammen med de to arters sangperiode i Danmark. Lydene i natten er intense og den almindelige distraherende støj fra den
menneskelige aktivitet er stillet på "stand by", hvilket givet ideelle lytte betingelser.
Maj og første halvdel af juni er klimaks for fuglesangen. Det gælder også om natten. Nattergalen er vel den mest kendte, men der er ugler, Natravn, Hedelærke, Kærsanger, Græshoppesanger og senere på natten Sanglærke, Bynkefugl og Rødstjert. Til sidst starter dagen igen med det fyldige fuglekor. Som regel er der dog meget stille mellem kl. 0.00 - ca. 2.00 uden megen sangaktivitet - lige bortset fra Engsnarrens. Udover fuglesangen kan kvækkende strandtudser og pattedyrene være med til at gøre nætterne til store oplevelser.
Følger man med hele sæsonen igennem - til slutningen af august - vil man opdage, hvordan de enkelte fuglearter "falder af'. Pludselig en nat kan man undre sig over. hvorfor Nattergalen ikke synger, og i slutningen af juli er Engsnarren "stået af'. I midten af august er de fleste arter holdt op med at synge stort set. Selv Solsorten og Sanglærken høres ikke mere om morgenen; MEN Vagtlerne er stadig aktive med morgensangen til hen i slutningen af august.

Metode til registrering af Vagtel og Engsnarre
I Sønderjylland er der brugt en metode, der vel nærmest kan karakteriseres som en "punkt-tællings metode", hvor der lytte s fra tilfældigt udvalgte punkter på en udvalgt rute på mindre befærdede veje i det åbne landskab. Nogle gange ligger lyttepunkterne tæt - ca. 500 m mellem hver for bedre at kunne lokalisere de hørte individer. Andre gange er der betydeligt længere mellem lytte-punkterne.
Ønsker du fuld valuta for pengene, så læg turen langt væk fra motorvej og andre større trafikanlæg - og byer for den sags skyld!
Undersøgelsen af Vagtel og Engsnarre i Sønderjylland strækker sig fra omkring l. maj til omk. 1. september. Aften- og natturene starter normalt omkring kl. 22.00-23.00 og bliver afsluttet mellem kl. 4.00 og kl. 7.00.
Selvom du er af den opfattelse, at din hukommelse er fuldstændig intakt, vil det alligevel være en god ide at plotte de hørte fuglearter og andre iagttagelser -evt. ruten -ind på et kort. Du vil ved en senere gentagelse af turen få et betydeligt større "overblik" og bedre være i stand til at se ændringer fra første gennemførelse. Lægges ruterne tæt og parallelle, er det ligeledes nemmere at sortere "gengangere" fra. Husk på, at begge arter kan høres på lang afstand. En anden fordel ved at plotte registreringerne ind på et kort er, at fuglene normalt ikke "sidder" på en enkelt lokalitet, men er spredt i et større område. Ud fra kortet er det nemmere, efter sæsonen, at afgrænse registreringerne i større områder - måske inden for et 25 km2 stort område - med sted og/eller bynavne.

Det er for så vidt ligegyldigt, hvilket transportmiddel man benytter. En cykel er dog langt at foretrække, fordi man hele tiden kan høre lydene omkring sig, og samtidig kan man komme over større afstande. Med bil kræver det mange stop for at lytte. Selvfølgelig kan man også bare gå en tur i det åbne land.

Sang og sangaktivitet:
Registreringsdata for de to arter viser helt klart, at Vagtel og Engsnarre lettest registreres v.h.a. deres sang. F.eks. er der i 200l registreret omkring 570 syngende vagtler; men kun 3 vagtler blev set. Sangen er sikkert de fleste bekendt og kan ikke -umiddelbart forveksles med andre fuglearters sange. Der kan dog være tilfælde, hvor en vandingsmaskine i korte øjeblikke kan minde om Engsnarrens rytmiske sang. Kærsangeren kan undertiden frembringe lyde, der minder om en syngende Vagtel. Ellers er Vagtel og Engsnarre så markante i deres sang, at det ikke kræver megen øvelse at lære dem at kende.
For at få det fulde udbytte af en lyttetur efter Vagtel og Engsnarre, vil det selvfølgelig være bedst at foretage en tur i deres sangperiode. For Engsnarrens vedkommende vil sangperioden være fra ult. april/pri. maj -ult. juli/pri. aug. Vagtlernes sangperiode starter pri. maj, hvor de første fugle høres. Den tidligste registrerede Vagtel blev set ved Skagen 20. april 2000, hvor den blev jaget op. De sidste Vagtler er hørt synge til slutningen af august. I efteråret kan enkelte Vagtler endnu optræde i landet.

Engsnarrens sangaktivitet
Det generelle indtryk fra undersøgelserne i Sønderjylland er, at Engsnarren synger vedvarende og kun med korte pauser gennem hele natten fra skumring - ca. kl. 22.30 - til efter solopgang. Seneste registreringer er kl. 6.00 midt i juli, hvor solen er stået op omkring kl. 5.00. De fleste registreringer er dog gjort i de "mørke" nattetimer.

Der kan være forskel på rytme og toneleje i de enkelte individers sang. Enkelte individer kan være lyse, mens andre er mere grove og hæse. Måske kan man bruge det til at identificere de enkelte individer, f.eks., hvis man vil undersøge, hvor stedfaste fuglene er inden for et nærmere afgrænset område.

Engsnarren kan under gode betingelser høres på lang afstand, 1-2 km, og det kan være vanskeligt at stedfæste de syngende individer helt præcist. Desuden ynder Engsnarrerne at synge i grupper.

Vagtlernes sangaktivitet
Det er mit indtryk at Vagtelen ikke er så vedholdende i sin sang, som Engsnarren. I skumringen kan der gå adskillige minutter mellem hver sangserie, og når de starter i natte- eller tidlige morgentimer kan der gå op mod en halv time fra den første korte sang-serie til sangen rigtigt går i gang. I dagtimerne kan Vagtlerne også høres; men sandsynligvis kun med korte sang-serier. Det er jo tankevækkende, at der "kun" høres relativt få syngende vagtler om dagen, hvor den ornitologiske aktivitet må anses for at være størst. Af indrapporteringerne, som er indsamlet til DATSY -projektet i 2001 med tidsangivelse for registreringen, er 54% af de registrerede Vagtler hørt i natte- og morgentimerne, kl. 0.00 -kl. 7.00, 12% af samtlige registreringer hørt i aften-skumringen, kl. 20.30- kl. 24.00. Kun 2% er angivet til at være hørt i dagtimerne. De resterende 32% uden tidsangivelse. Hvorledes sangaktiviteten fordeler sig i aften- og nattetimerne fremgår af fig. log 2.

Det er mit indtryk, at Vagtierne er særligt aktive lige efter ankomsten til landet og synger det meste af natten uden noget særligt klimaks. I slutningen af juni er vagtlerne særligt aktive 2-3 timer før solopgang. I juli er det -næsten umuligt at høre en Vagtel før efter kl 2.00 -2.15, og særligt aktive er de helt klart mellem kl. 3.00 og kl. 4.00. I august ser det ud til, at sangperioden er betydeligt mindre og strækker sig fra ca. l/2 time før solopgang til solopgang - fra ca. kl. 4.00 - kl. 5.30.

Ved fuldmåne - hvis vejret er klart starter Vagtlerne betydeligt tidligere med "morgensangen", sandsynligvis på grund af en større lysintensitet. Ved fuldmåne, den 16. juli 2000, har jeg således hørt syngende Vagtler fra kl. 0.45.
Som hos Engsnarrerne har jeg lagt mærke til, at der kan være sangvarianter mellem Vagtlerne. Rytmen kan være hurtig eller langsom og enkelte Vagtler kan "springe" et led i sangen over. Måske er der endnu flere varianter, f.eks. tonehøjde o. lign., der kan være med til at adskille de enkelte individer. Jeg har hørt en Vagtel synge, som om den sad i en brønd. Omgivelserne kan givet også spille en rolle med hensyn til de akustiske forhold og ligeledes har det betydning, hvordan Vagtelen drejer hovedet, når den synger. Man kan undertiden høre et hæst "skrig", som kan minde om lyden fra et mindre rovdyr, og tæt på kan man undertiden høre et katte lignende "mjauen".
I litteraturen er angivet, at hunnerne kan "svare" med en kort sang eller den kan være synkroniseret med hannens sang. Jeg har dog ikke været i stand til at afgøre, om de sangvarianter, jeg har hørt, skulle stamme fra hunner.
Det er mit indtryk, at Vagtlerne synger i al slags vejr. Jeg har foretaget undersøgelser i både blæst og regn og stadig hørt syngende vagtler. Blæsten kan dog være så kraftig, at det er umuligt at høre noget for suset i træer, blade og vegetation.

Biotoperne
Da registreringsarbejdet en stor del af tiden foregår, når det er mørkt, kan det være vanskeligt at få et detaljeret indtryk af biotoperne både for Vagtel og Engsnarre. Desuden kan det være meget vanskeligt at stedfæste de syngende fugle helt præcist.
Hos Engsnarren er det dog overraskende, at fuglene mere er truffet i intensivt dyrket agerland - primært kornmarker - end i de ekstensivt drevne engområder, som litteraturen oplyser om. Sønderjyske ådale og engområder er gennemkørt, og der er kun fundet få eller slet ingen Engsnarrer her. De fleste er fundet i forholdsvis tørt agerland med korn og brakmarker. Umiddelbart ser det ud til, at det er helt tilfældigt, hvor Engsnarren slår sig ned i Sønderjylland.
I Sønderjylland er de tætteste Vagtelbestande fundet i det åbne, flade eller svagt kuperede landskab med kornmarker - på hedesletterne vest for højderyggen -i de områder, hvor der normalt ikke kigges efter fugle. Om der skal være en god portion småbiotoper, hegn, smålunde, vandhuller o. lign., i de gode vagtelområder, har undersøgelserne endnu ikke kunnet påvise.

Ynglebestanden
Både Vagtel og Engsnarre har en meget skjult levevis, der er med til, at kun ganske få fugle bliver set. Det er formodentlig grunden til, at der kun registreres ganske få kuld af de to arter i Danmark.
Vagtelen yngler sent i Danmark. Man mener, at når de danske Vagtler dukker op i landet, har de allerede haft et kuld i det sydlige Europa. Når ungerne her er flyvedygtige og føden sparsom, trækker de voksne længere mod nord f. eks. til Danmark og lægger endnu et kuld. Ungerne fra første kuld kan sandsynligvis deltage i den danske ynglebestand samme sommer.
En metode til at registrere flere Vagtelkuld, kunne være at opsøge landmændene, når de er i gang med høstarbejdet. Jeg har talt med flere landmænd, der kan berette om opflyvende Vagtler under høstarbejdet. Eneste ynglefund af vagtel i 200 l er gjort under høstarbejdet af en landmand.

Alle eksperter er enige om, at en syngende Engsnarre på ingen måde kan sættes lig med et ynglepar, men dog med et territorium. Mange hanner strejfer rundt - f.eks. efter at have lagt en hun på æg. Den tyske Engsnarreforsker, Norbert Schåffer, opstiller følgende kriterier for, at der sandsynligvis er tale om yngel: Hannen skal starte med at synge før midten af juni (baseret på undersøgelser i Polen og Sydtyskland måske lidt senere her i landet), der skal være mindst 3 hanner i sanggruppen, og hannen skal synge i mindst to uger.

Send ind
- dine registreringer kan bruges! Jeg håber, du er blevet inspireret til selv at tage på en tur i skumrings tiden eller om natten for at lytte til det specielle liv, der udfolder sig på det tidspunkt.
En vigtig del af naturbeskyttelsesarbejdet er at registrere, indsamle materiale og bearbejde resultaterne. Send derfor dine registreringer ind til de institutioner (f.eks. Dansk Pattedyratlas) eller personer (f.eks. DATSY - artskoordinatorer), som kan have en interesse i at se og bearbejde dine iagttagelser og registreringer. Hvis du gør det, vil det i den sidste ende forbedre vores viden om den danske natur.

Skulle du "falde" over Vagtler eller Engsnarrer, høre eller se dem, er jeg meget taknemmelig, hvis du vil sende dine registreringer.
Ved indsendelse af data skal de altid indeholde dato, (helst) tidspunkt og lokalitet. Lokaliteten skal være så præcist som muligt - helst plottet ind på et kort, hvis det drejer sig om flere registreringer. En angivet lokalitet kunne f. eks. være Kolskegård, Hallund, 8 km ø for Brønderslev. For flere arters vedkommende er det ligeledes vigtigt at beskrive de nærmere omstændigheder ved registreringen, eksempelvis biotopen. Og så selvfølgelig en adresse, så jeg har mulighed for at give en tilbagemelding om årsresultatet. Go' jagt i sommernætterne!

Knud Fredsøe Simmerstedvej 48 6100 Haderslev tlf. 7453 4856
DATSY - artskoordinator for Vagtel og Engsnarre

Reference:
Uffe Gjøl Sørensen, 1995; Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. DOFT 1995 nr. I
Knud Fredsøe og Jesper Tofft, 200 I; Markant optræden af engsnarre i Sønderjylland 1999 og 2000, Panurus 2001 nr I
Knud Fredsøe, 2001; Invation af vagtler i Sønderjylland 2000, Panurus 2001 nr. 3.