En Beretning fra de Bornholmske Stepper

Morten Heegaard

Mens jyder og andet godtfolk planlagde deres weekendryk mod "Prærien" ved Vollerum gik sjællænderne og lurede på, om det mon var en god idé at tage til de Bornholmske stepper for at lede efter Ørnen, som jo ikke var meldt siden ABK m.fl. havde nuppet den om onsdag 4. oktober 2000.

Efter udvekslinger via E-mail og telefon var vi tre, som blev enige om, at det var forsøget værd - om ikke andet måtte man kunne finde en vingebåndsphyl derovre: med alle de meldinger der kom fra Øland og resten af Sverige, så måtte det vel kunne kaste lidt af på klippeøen! En aftale kom i stand, og IBDIV gav en ekstra passager på under et minut!! Som ABK skriver andet steds på siden, så er IBDIV et vældigt godt initiativ, som i sin korte levetid allerede har været til stor gavn for mig - både skaffet adskillige passagerer til diverse twitch og en enkelt kørelejlighed til Stensnæs. I denne omgang gav det desuden kontakt til andre hold, som begav sig ud på samme mission, så der blev udvekslet mobil-numre og lagt strategier, da vi mødtes på færgen fra Ystad, så indsatsen blev spredt ud i området.

Allerede fredag aften 6. oktober begyndte vores tanker om "Ølandseffekten" at holde stik, i det der kom en melding om en mulig Steppetornskade fra Hasle, og under vejs mod øen blev der ofte checket SMS-beskeder, men ingen af steppedyrene tonede frem på de små skærme.

Kl. 10:00 kørte folk fra borde, og styrede mod Povlsker og Dueodde - i vores bil gik den til Dueodde, men der blev checket grundigt fra bilens vinduer under vejs. Ved ankomsten traskede vi op i fyrtårnet, hvorfra man har et godt udsyn ind over land, hvor vi håbede at spotte kræet. Det blæste en meget svag nordlig vind, og det var skyet og let diset. Der var alligevel lidt rovfugle i luften, og et par Røde Glenter i horisonten fik flere gange hjertet til at slå et ekstra slag, før deres rette identitet var fastslået. Efterhånden som tiden gik, klarede det mere og mere op, og til sidst brød solen igennem, alt i mens humøret hos twitcherne steg - der var faldet nogen bemærkninger om Voldborgs kompetence, da vi så hvor gråt det var herovre østpå. Der var kommet flere folk op til os i tårnet, og snakken gik, da mobilerne pludselig kimede ved middagstid, og folk begyndte at løbe rundt og råbe - nogle af de lokale havde fundet Ørnen i de samme graner, som den havde siddet i tidligere på ugen. Stedet blev udpeget på kortet og på ca. 5 minutter var der samlet 30 mennesker på Rispebjerg, hvor dyret kunne beses siddende frit fremme på ca. 150 meters afstand. Den næste 1½ times tid blev der kigget og diskuteret aldersbestemmelse, mens Ørnen tålmodigt sad og gloede på de sammenstimlede ornitter. Til sidst lettede den, så vi også fik set den i flugten, men det blev ingen lang tur - den landede i et udgået træ ½ km. længere østpå.

Vi var blevet mætte af Ørn, og besluttede at køre mod Rønne - der var ikke rigtig tid til en tur ved Hammeren, hvor vi egentlig havde planlagt at kratluske lidt, men vi kunne da nå at kigge lidt efter Tornskaden ved Hasle Røgeri, selvom den ikke havde vist sig om morgenen. Da vi ankom, var der allerede et hold medpatienter på plads, og de havde netop spottet dyret. Lige som vi nåede derhen fløj den fra toppen af et æbletræ og landede på et lille rækværk: det første indtryk var en typisk Tornskade, men den gav et atypisk lyst, nærmest flødefarvet, helhedsindtryk. Den forsvandt ned bag en klint og det varede nogle minutter før den atter dukkede op. Den var nervøs og fløj flere gange væk, men dukkede op igen hver gang, og satte sig fremme, så den blev set godt fra alle vinkler. Det mest slående var ansigtstegningen: hele hovedet var ensfarvet gråbeige med en kraftig sort tegning bag øjet og på øredækfjerene, men absolut ingen lore. Næbbet var bleggult med kun en lille, diffust afsat, sort spids, overvejene på overnæbbet. Ryggen var også gråbeige, mens overgumpen var lidt lysere i flugten. Alle håndsvingfjerene havde et bredt, hvidt felt midt på, som skabte et helt rektangulært felt på den sammenfoldede, sortbrune vinge, mens den manglede det lille komma, som sidder lidt højere oppe på Stor Tornskade. Armsvingfjerene havde en fin lille hvid spids og en meget tynd hvid kanttegning. Der var ikke antydning af vatring på undersiden, som var lyst gråbeige med et svagt lyserødt skær, mens struben var næsten rent hvid. Der var enighed blandt observatørerne, om at der var tale om en Steppetornskade, og dette blev bekræftet af Tim Hesselballe, Kongen af Fyn, som havde set landets første iagttagelse af arten 5 år tidligere. Bemeldte herre optrådte i øvrigt hele dagen igennem i jakkesæt og iført en lånekikkert, som han beskrev som to sammenklæbede dørspioner!! Han var hoppet på en bil direkte efter en fest, og da jeg stødte på ham om morgenen ved færgelejet i Ystad, var han endnu voldsomt toksikeret! Dette sivede dog langsomt af ham, som dagen skred frem, og der var ingen slinger i valsen. Han var frisk og vågen hele dagen og var det ikke lige for humlehørmen, ville man ikke have tænkt over at han havde festet hele natten!!

Vi måtte afbryde tornskadestudierne ved 15:30-tiden, da vi skulle nå færgen tilbage mod hovedstaden, men det var en flok veltilfredse fuglefolk, som kørte ombord efter et vellykket dobbelt-steppe-twitch på de Bornholmske vidder. Det kan her tilføjes at færgeturen kun varer 1 time og tyve minutter, så fra Kbh. tager den ca. 2½ time at nå derover, og en endagsbillet for bil + 5 personer står i 578 kr, så det behøver heller ikke koste en bondegård. Der er i dag søndag 8. oktober blevet fundet en Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (maura) ved Svaneke fyr, så det er næppe sidste gang, at twitcherne fra Sjælland rykker østpå (Østkyst Haslers??).

 

Opsummering af kendetegn hos Steppetornskade

Sakari Kauppinen

Jeg har nu gennemgået den gængse litteratur ang. fæltbestemmelse af Steppetornskade. Clement og Worfolk gennemgår bestemmelsen af Stor, Steppe samt Stor af rasen homeyeri i BW 8: 300-309. Et godt paper med masser af diagnostiske dragtdetaljer samt fotos og illustrationer. Yderligere fotos i BW 9: 432-433.

Som en kort resume er de følgende kendetegn diagnostiske for Steppetornskade:

1) et lyst (lyst hornfarvet el. lysegrå til lyserødt), ofte ret kraftigt næb, med en lidt mørkere næbspids, ikke skarpt afgrenset. Hos 1K Stor altid sort til sort-hornfarvet, med en grålig base

2) Lys tøjle, varierende fra lys grålig-buff til mørkere brun, ofte ikke markant mørkere end panden. Sammen med det lyse næb giver et lyst "open face" indtryk, også på afstand. Hos Stor er tøjlen altid mørk, mørkebrunt til sort og skarpt afgrenset.

3) masken bag øjet er mørkere end tøjlen, mørkebrunt til sørt, markant mindre og især kortere end hos Stor. Dette giver et helt andet indtryk end den sorte, veldefinerede maske hos Stor.

4) Steppe har et bredt, hvidt "håndrodsplet", som danner en tydelig panel på vingen, bestående af hvide baser på håndsvingsfjer, ingen hvide baser på armsvingsfjerene. Stor har et mindre hvidt felt på vingen, som gradvist bliver smallere både mod de yderste hånssvingsfjer or ditto arm.

5). Armsvingsfjerene har en hvid kant også på yderfanen (dette kendetegn kunne tydelig ses på Hasle fuglen i teleskop), og ikke kun en hvid, skarpt afgrenset spids, som hos Stor. Desuden mere hvidt (bredere hvide kanter) på Tertiærer og Store Dækfjer hos Steppe. Oversiden lysegrå, lysere end hos Stor, med en betydelig lysere overgump. Ofte buff på issen og overgumpen (kan ikke huske overgumpen men noterede en betydelig buff tone på issen og nakken hos Hasle fuglen !).

6) Steppe har en "renere" underside, ofte med buff/lyserød-buff tone på bryst og bug. Flere Steppetorns i England har haft buff/beige på hele undersiden. Hos Stor ofte tværstriber på flankerne el. bryst, undersiden hvidlig el. smudsig-hvid til grålig uden den varme buff farve.

7) Steppe har en lang håndvingsprojektion, betydelig længere end hos Stor. Jeg synes at Hassle fuglen virkede langvinget, men jeg fik ikke checket selve projektionen. Hos mange Steppetorns virker halen kortere end hos Stor, men der er stor overlap i målene. Jeg synes ikke at Hassle fuglen virkede specielt korthalet. Dette er dog et relativt, og ikke et eksakt kendetegn. Alt i alt passer Bornholmer-Tornskaden ret godt med Steppe kendetegn.