DK listen - Netfugl.dk

Fund beskrivelse

First danish record.

I DOFT, årgang 36, 1942, side 50-52 står følgende at læse:

Amerikansk Gulnæbbet Gøg, Coccyzus a. americanus (L.).

Fra Hr. Conservator JOHS. LARSEN i Aarhus havde Zoologisk Museum i København i December 1938 den Glæde at modtage en smukt udstoppet Gøg, øjensynligt tilhørende en Art, der ikke tidligere var kendt fra Danmark. Efter en nøjere Undersøgelse maatte den henføres til den i Amerika levende Coccyzus americanus americanus (LINNE); den var skudt d. 23. 10. 1936 i et Hegn ved Alstrup ved Stauns Fjord paa Samsø og afleveret til en Lærer dersteds, fra hvem J. LARSEN havde erhvervet Fuglen.

Fuglens Ydre ses af Fig. 5. Arten kan ikke forveksles med nogen anden dansk Gøgeart. Undersiden er helt hvid, Oversiden ensfarvet olivenbrun, Haandsvingfjerene paa deres inderste basale Halvdel og navnlig paa deres Inderfaner rustrøde. De lange Halefjer er farvet som Ryggen, men de to yderste har brede, hvide Spidser, den yderste paa hver Side helt hvid Yderfane. Overnæbbet og Undernæbbets Spids mørkt hornfarvet, Undernæbbet iøvrigt gult. Fuglens Maal angives at være: Hannens Vingelængde 138-156 mm, Halen 136- 158 mm;. Hunnens Vingelængde skal ligge mellem 137 og· 150 mm. Fuglen fra Samsø, der af J. LARSEN angaves at være en Hun, viser Vingelængden 150 mm og Halelængden 143 mm.

En meget nærstaaende Race, G. a. occidentalis RIDGWAY, findes i det vestlige Nordamerika; den ligner ganske den østlige Race, men dens Maal skal i Gennemsnit være en ubetydelig Smule større, men i langt de fleste Tilfælde vil de 2 Racer ikke kunne skelnes ved andet end deres Rugeplads. Den Gulnæbbede Gøg har sine Ynglepladser i Nord-Amerika fra Nord-Dakota, Minnesota, Syd-Ontario, Quebec og New Brunswick ned til N evo Leon, Tamaulipas, Louisiana og Florida og mod Vest til Syd-Dakota, Nebraska, Øst-Colorado og Oklahoma.

Om Efteraaret vandrer den ned gennem Mexico, Vestindien og Central-Amerika og overvintrer i Venezuela, Columbia, Ecuador og Uruguay. Arten synes at have en ejendommelig Tendens til at vagabondere; den er saaledes 1 Gang, 1874, skudt i Grønland ved Julianehaab (WINGE: Grønlands Fugle, 1898, p. 267) og paa de britiske Øer er den iagttaget mindst 14 Gange, oftest i Oktober og November (WITHERBY o. a.: Brit. Birds, 1938, p. 305); fra Belgien er den meldt 1 Gang og nogle Gange har den vist sig i Frankrig (PARIS: Faune de France, 1921, p. 198); endelig er den skudt ved Torino i Italien i Oktober 1883 (Arrigoni: Fauna Italiana, 1929, p. 354) og paa Sicilien (WITHERBY o. a., 1. c. p. 306).

Hvis vi altsaa skulde have Besøg af en nordamerikansk Gøgeart, var det naturligt, at det blev just af denne. Efter TAVERNER (Birds of Canada, 1934, p. 254) overlader denne Art som Regel ikke sine Forældrepligter til andre Fugle, saaledes som vor Gøg gør det, men nu og da, altsaa mere undtagelsesvis, kan det dog ske, at den lægger Æg i andre Fugles Reder. Dens Stemme ligner heller ikke vor Gøgs.