Klaus Malling Olsen

AMERIKANSK KÆRHØG Circus hudsonius

Længde 44-52 cm, vingefang 105-125 cm

Bestemmelse Det amerikanske modstykke til Bå Kærhøg. Er i alle dragter afvigende, og bør regnes som egen art. Formen ligner Blå Kærhøgs, men hånden er tit lidt smallere og slankere, halen lidt slankere og flugten noget lettere. Ligner på dette punkt mere Steppehøg! (bortset fra adult hun).

Adult han har smallere, sort hånd end Blå Kærhøg (mere trekantet i formen; dækker 5 yderste håndsvingfjer, ikke 6 som hos Blå Kærhøg), kun smal, grå bagkant på håndens inderdel men bredere, sort bagkant på armen. Ligner i øvrigt Blå Kærhøg, men har hvidlig maske omkring øjnene og rustbrune pletter på bryst og bug, samt svage, mørke bånd i armhulerne. Oversiden er mørkere, mere bruntonet end Bå kærhøgs med mørkere små dækfjer og ryg. De inderste håndsvingfjer har mørke pletter midt på. Kan have antydet mørkt bånd på store dækfjer som hos Hedehøg han, men mere som spredte pletter, ikke som massiv sort midtlinie. Har som Blå Kærhøg bred, hvid overgump. De yderste halefjer har tydeligere lyse tværbånd end hos Blå Kærhøg. Deler flere fjerkendetegn med den langt slankere Hedehøg adult han, men er langt mere kompakt i formen med meget bredere hånd (endnu emere udpræget end hos Blå Kærhøg).

Adult hun ligner Blå Kærhøg, men har tydeligere mørkt bånd gennem undervingens midterdel i bedre kontrast til lysere armsvingfjer med smallere sorte tværbånd bortset fra bred mørk bagkant (en tegning, der dog kan ses hos visse Blå Kærhøge). Har generelt et ekstra sort bånd gennem armen i forhold til Blå Kærhøg. Også håndens underside har smallere, mere udviskede bånd end Blå Kærhøgs. Hovedet er lidt mørkere med smallere, hvide buer omkring øjnene og generelt tydelige lys halskrave. I modsætning til hos Blå Kærhøg er kropsundersiden ofte mørkplettet i rustbrunt, især på flanker og bukser, og brystet har generelt grovere, gråbrune pletter/striber. Oversiden er generelt brunere.

Juvenil ligner ung Steppehøg! Har dog bredere hånd ala Blå Kærhøg (ofte smallere inderst). Hovedet er mørkt med isolerede hvide felter over og under øjet og gennemgående lys halskrave (bredest nedadtil); hos de mørkeste fugle dominerer mørkt, så kun en lille, hvid oval over eller under øjet ses, halskraven bliver smal (og tit rusttonet, eller med fine, mørke pletter; kan synes at mangle på afstand), men står normalt fortsat ud mod endnu mere massive mørke felter på halsens sider end hos Steppehøg. Kropsundersiden er varmt rust- til orangebrun med smalle, mørke striber på bryst og flanker, undertiden som pleter på flankerne (mangler sjældent striber/pletter). Vingeundersiden varierer: kan have ret mørkt panel over armen, men tættere på ses brede lyse og kun smalle, mørke bånd er virker ret diffust afsat grundet grålig grundfarve på de mørke bånd - som hos adult hun; hos de lyseste fugle mangler kontrast mellem arm og hånd. Overvingen ligner juvenil Blå Kærhøgs, men generelt med tydeligere gulbrune felter på armen; har som Blå Kærhøg bred, hvid overgump. Halen har generelt smallere mørke end lyse bånd, tydeligst mod halen, mere diffust mod spidsen.

Sammenlign med Steppehøg juvenil (Håndbogen s.190).

Forekomst/biotop Afløser i Nordamerika Bå Kærhøg. I WP ét dokumenteret fund fra Færøerne (sept 1989).

Kilder: Dunne & Sibley 1988: Hawks in flight. Wheeler & Clark 1995: A photographic Guide to North American Raptors . Wallace 1998: Identification forum Marsh Hawk. – Birding World 11 454-457; Corso 1998: Identification of March Hawk – Birding World 12: 82; egne observationer New Jersey sept.-okt. 1989 og 1994, Massachusetts sept. 1997, Californien jan.-febr 2000.