Håndbog update på Netfugl.dk ved Klaus Malling Olsen

BESTEMMELSE Ligner Rødvinget Braksvale, men mere kompakt med kortere hale og længere ben: Stående fugle kan i forhold til Rødvinget virke langbenet med "afklippet" bagparti!. Har muligvis for vane og vippe halen nervøst op og ned ala stenpikker i højere grad end andre arter. Foretager desuden tit virrende hovedbevægelser ala papegøje: om der er forskel fra andre arter vil fremtiden vise.

I forhold til Rødvinget er oversiden generelt mørkere med svagere kontrast mellem dæk- og svingfjer (men identisk med østlige Rødvinget, ligesom oversiden ved slid (midsommer) kan blive temmelig lys). Halen kort; slutter på stående typisk fugle 12-30 mm. før halespidsen, men kan flugte med denne. På stående fugle tæt på ser man de vigtigste 2 karakterer: næseboret som en rund eller elliptisk åbning ("pistolskud" - forhold højde:længde 1:1.6-3.0 (se Rødvinget!), og undernæbbet er sort, højst med svagt rødstik ved de inderste 1-2 mm. Desuden er den hvide øjenring normalt bredest bag øjet (ofte med lille "tand" bagtil).

Flugtsilhuet mere kompakt end Rødvinget - en lansgtrakt over med relativt korte, ved basis brede vinger. Flugten er mere direkte, mindre legende, og kan sammenlignes med Dværgternens. Overvingens kontrast er af stor vigtighed ved artsbestemmelsen: armsvingfjerene mangler hvid bagkant (50%) eller har max. 1 mm., skarpt afsat hvid bagkant, meget tydelig mod sorte fjercentre. Inderste håndsvingfjer ensartet sorte (uden lysere inderfaner og hvide spidser som hos de fleste Rødvinget) - danner massiv sort håndflade ala ung Sildemåge. Det yderste håndsvingfjer har normalt brunt skaft (hos få% hvid som hos Rødvinget, men det mørkner da tit mod spidsen), hos nogle så mørkt som skafterne på de øvrige håndsvingfjer. Undervingen er identisk med Rødvinget Braksvales, men nogle hanner har sortere og brede afgrænsning fortil af det rødbrune vingefelt end det ses hos Rødvinget. I flugten bemærkes tillige den meget korte hale, hvor sorte spids på de 2 yderste halefjer virker langt smallere end den brede, hvide overgump. Halekløften er 18-32 mm.

ADULT SOMMERDRAGT har sort strubebånd (som hod Rødvinget, men tit bredere, især nedadtil, og med bredere hvid "følgerand"), der overgår i bredere, sort tøjle. Tøjlen går tit diffust over i blot svagt lysere issesider, og issen bliver da mørkere end nakken. Kan have sort linie ved mundvigen. Forbrystet er gråbrunt, bagbrystet og flankerne varmt orangebrune - undertiden så intenst så det dækker det meste af undersiden incl. bugen, men hos andre ret svagt og knapt forskelligt fra Rødvinget Kan have rust-til orangebrunt anstrøg på skuldre og halssider. Brystet fældes til gråligt i højsommeren, og er da i stor kontrast til orangebrune rester fra sommerdragten på bagbryst og flanker - et kendetegn, der er ukendt hos Rødvinget Braksvale.

ADULT VINTERDRAGT ligner Rødvinget Braksvale, men mørke markeringer i strubebåndet (især lige under øjet) er normalt bredere; proportioner, næsebor og helt sort undernæb er nøglekarakterer.

JUVENIL ligner juvenil Rødvinget Braksvale. Har normalt 1-1.5 mm. hvid til rusttonet bagkant på armen, og lyse spidser på halefjerene. Halekløft 16-20 mm.

STEMME ligner Rødvinget Braksvales. Typiske kald i kolonien er et hæst, skarpt kyik eller chik-chik og et moseterneagtigt te-ack. Også et opadgående trooeet.

FOREKOMST/BIOTOP: Yngler i C og Ø-Aien, fra Pakistan og østover, hvor den afløser Rødvinget Braksvale Strejfgæst til N og W Europa samt Mellemøsten (Sverige (2.7-6.10 2001, Falsterbo), Storbritannien, Cypern, Israel og sandsynligvis Holland). Biotop som Rødvinget Braksvale, men generalt i lidt mere vegetationsrige omgivelser.

Kilder: se ovenfor

til toppen