Håndbog update på Netfugl.dk ved Klaus Malling Olsen

Bestemmelse (afløser Håndbogens tekst s.45): Den mindste og letteste petrel, 50% støre end Stor Stormsvale. Ligner en mellemting mellem skråpe og stormsvale, men i sig selv karakteristisk: Hovedet er meget lille mod den korte, tykke krop og de lange, slanke vinger, der holdes tydeligt vinklede med fremskudt kno.. Har lang, tynd og kileformet hale, der i aktiv flugt hænger let som en lang spids bag fuglen, påsat kroppen! Dragten er brunsort, kun med meget svage, lyse felter på overvingen (bredest mod hånden), der kun ses under gode forhold. På afstand sort. (meget sjældent har arten en svagt lyst felt på undervingen, lidt som hos Sodfarvet Skråpe).

Flugt karakteristisk: i roligt vejr med flade, mekaniske og tit ret dybe, lidt sommerfugleagtige vingeslag, der ikke når over det horisontale plan. Veksler som andre stormfugle med glid. Flyver hurtigt – næsten stresset afsøgende i uregelmæssig, zig-zagbane lavt over vandet; da den tit snker næbbet ser den ud som om den ledte efter en tabt genstand! Når den følger bølgernes konturer hæves og sænkes halen og holder 10-20 cm.’s afstand fra vandoverfladen - som om en magnet styrede halens position. Kan under fødesøgning sprede halen, hvorved man ser dens kileform. I kraftigere vind ses den for stormfuglenes typiske "rutchebaneflugt" med korte buer op og ned over havet, men de er normalt korte og hæver aldrig fuglen til "dramatiske højder".

Det karakteristiske udseende er en evig kilde til funderinger under feltobservationer; kan i formen undertiden ligne en meget lille, mørk ung Lile Kjove; den tynde og lange hale har også givet associationer til Hedehøgens!

Kilder: egne observationer (af flere 1000), Madeira og Desertas, aug. 1998. Diskussioner med Jan Eske Schmidt, Andreas Bruun Kristensen og Brian Rasmussen.

til toppen