Klaus Malling Olsen

HVIDSKÆGGET SANGER Sylvia cantillans

Geografisk variation (AFLØSER Håndbogens tekst hos Hvidskægget Sanger s. 671) 4 racer. Variation moderat:

Cantillans (SV Europa) Han har kanelorange til teglrød strube, bryst og flanker; generelt varmere farvet og mere udbredt end hos andre racer, og ku i svag kontrast til grålig bug. Oversiden er mørkere gråtonet end hos andre racer. Det hvide skæg er smallere end hos albistriata og mere ensartet i hele sin længde. 1-års hanner har svagere farvede flanker samt ofte antydning af hvide pletter på struben.

Hun ligner andre racer, men visse fugle har rødbrun strube og forbryst (som afspejling af hannens tegning).

Vinge 57-63 mm. Næstyderste håndsvingfjer er 0-2.5 mm< end yderste og falder mellem håndsvingfjer 5-7. Næb 11.6-13.1 mm.

Kald hos han er et hårdt, kort tek.

Moltonii (vestlige Middelhavs øer): Han har lakserosa strube, bryst og flanker (mangler orangerødt). Hun som cantillans.

Sangen er mere eksplosiv og stresset end hos andre racer. Kald et skældende trrr.

Inornata (NV Afrika) Han har lysere orange strube, bryst og flanker end cantillans. Oversiden er mattere og mere bruntonet end hos andre racer.

Hun har varmere bruntonet overide end andre racer og generelt tydeligere bruntonet rosa bryst. Stemme som cantillans.

Albistriata (SØ Europa) Han har mørkere teglrød strube og bryst, der ikke når flankerne, og normalt er skarpt afgrænset fra den hvide bug. Flanker grålige, ofte med rosa anstrøg. Det hvide skæg er bredere end hos andre racer, især bagtil. I frisk dragt er struben tydeligere hvidplettet end hos andre racer. Oversiden er i frisk dragt sølvgrå, ved slid mørkere og mere gråtonet end hos andre racer.

Hun ligner andre racer, men har generelt mere grå overside og hvidere underside. Nogle gamle hunner får vinrosa strube i svag kontrast til hvidligt skæg.

Vingen er længere end hos andre racer: (58)60-64(67) mm (57-61 mm hos andre racer). Næstyderste håndsvingfjer er 1.5-3.5 mm.<end den yderste og falder melem håndsvingfjer 4-6. Desuden er vingespidsen rundere (afstand melem yderste og næstyderste håndsvingfjer >32 mm; sjældent >34 hos andre racer.

Kald et racetypisk tret.

Kilde: H. Shirihai, G. Gargalo, A. Helbig, A. Harris & D. Cottrigde 2000: Subalpine Warbler: Identification, ageing and sexing: Birding World 13: 234-250.