Klaus Malling Olsen

LILLE GULBUG Hippolais caligata

Geografisk variation ændret tekst til Steppegulbug, H.c. rama. (Iran til S Centralasien) er lidt større og lysere med længere og kraftigere næb (14.5-16.5 mm), hvor hele undernæbbet kan være lyst. Ligner i modsætning til caligata aldrig en Phylloscopus, men mere Bleg gulbug. Har i forhold til caligata en kortere hånd (håndsvingfjersprojektion ca. 30-35% af tertiærlængden). Øjenbrynet er tydeligst foran øjet (kan næsten mangle bag), og kinden kan være næsten hvid. Oversiden er lyst gråtonet, hos ungfugle eventuelt med lysere gråbrunt anstrøg end hos caligata; mangler dennes rusttoning på kind, bryst og flanker. Undersiden er renere hvid, incl. flankerne. De hvide sider på den længere hale er generelt bredere end hos caligata. I hånden ses, at Steppegulbug har kortere næstyderste håndsvingfjer end 7ende (=> hos caligata) . Ved slid bliver fuglen meget lys – grundfarve næsten som "the med mælk". Sangen synes ikke at afvige fra caligata, men er muligvis hæsere og lidt lavere.

Ligner på mange måder en mellemting mellem Lille Gulbug caligata og Bleg Gulbug – visse fugle er næsten umulige at bestemme! Steppegulbug er i forhold til Bleg Gulbug lidt mindre med kortere hånd (se ovenfor), mere ensartet vinge (med større afstand mellem inderste og mellemste tertiæer end mellem mellemste og yderste), gråbrun overside, lidt bredere næb med rundere spids og jævnere krummet over- og undernæb. Grundet den korte vinge virker halen tit lang. Har ulig Bleg Gulbug tit mørk spids på undernæbbet og øjenbryn til bag øjet. Bemærk, at Steppegulbug tit mangler mørke issesider ulig caligata

Bleg Gulbug vipper eller pumper hele tiden nedad med halen, Lille Gulbug mere opad eller fra side til side i små, nervøse ryk – især tydelige før landing. Bleg Gulbug har desuden længere hånd (håndsvingfjersprojektion 50-80% af tertiærernes længde, hvis indbyrdes afstand er mere ebsartet), ofte lyse spidser på armsvingfjerene (danner lys "nymåne" på den samlede vinge – hvis de ikke er afslidte er det et vigtigt kendetegn) og lidt mørkere spids på hånden med tydeligere, lyse rande. Har spidsere og slankere næb med let buet spids på overnæbbet og smal basis. Oversiden er tit oliventonet. Øjenbrynet er generelt kortere (når til over øjet) og kan næsten mangle.

Lille Gulbug og Steppegulbug overlapper i det sydlige Kasakhstan (formen benævnes undertiden "annectens", hvor de ligner en melemting mellem de to (f.eks. med kort hånd, men ret tydelig lys øjenbrynstribe). Her træffes de for det meste i buskklædt halvørken, tit langt fra vand.

Kilder: L. Svensson 1999: Om en ny fälthandbok och gråbruna Hippolais: Roadrunner 1/1999: 24-29 – M. Leivo & P. Dernjatin 2000: Kasakhstan – the land of the Pallas’ Sandgrouse: Alula 6: 42-55. – M. Cade 2000: The Syke’s Warbler in Dorset: Birding World 13: 274-276.