Klaus Malling Olsen

SLAGFALK Falco cherrug

Tilføjelse/ændret tekst til adult og juvenil

Adult tilføjelse: mange europæiske fugle er mørkere end beskrevet, og mere juvenilagtige med mørke undervingedækfjer og bagbug. Generelt er adult beskrevet som for lyse op undervinge og bagkrop i Håndbogens tekst: adult s. 211.

Juvenil har tofarvet overside med brun ryg/dækfjer og lysere hale i kontrast til mørkere svingfjer. Ryg og dækfjer har tit ret brede, rustbrune fjerrande. Undersiden er lys med mørkstribet krop og mørke bukser/bagbug (kan på siddende fugle give fjeld- eller ørnevågeindtryk!); bukserne har højst svage, lyse pletter. Undergumpen er lys, undertiden med svage, mørke pletter, der dog kan være så brede som på flankerne. De mørke undervingedækfjer er i god kontrast til lys håndflade, der grundet de kun svage, mørke tværbånd kan virke sølvglinsende. De store dækfjer kan have smalle, lyse striber. Armsvingfjerene og vingespidsen er ret mørke; hos fugle med lysere undervinge er de store dækfjer og armsvingfjerene det mørkeste på undervingen. – dette kombineres normalt med lysere bryst end hos gennemsnitsfugle. Hånddækfjer lyse med brede, mørke skaftestriber. Hovedet lyst, kun med smal, mørk skægstribe, der starter ved tøjlen og går nedad som "buet tårespor" og smal, mørk øjenstribe. Fugle med den bredeste, mørke skægstribe kan ligne lyse unge Vandrefalke, men har smale, mørke striber øverst i kinden. Issen er lys, især fortil med svage, mørke striber, og har tit okker- til cremegult anstrøg; nogle har mere jævnt stribet og derfor mørkere isse.. Øjet omgivet normalt af lyst og virker derfor stirrende. Kinden er lys, højst med svage, mørke striber øverst. Halen er mørk med svage, lyse tværbånd, normalt begrænset til enkelte, runde pletter på de yderste halefjer; halens midterdel tit mørkere end de lyse sider Bevarer grå vokshud i 1. vinter.

Juvenil Lannerfalk har mere ensartet mørk overside, mere ensartet lys underside med smallere, mørke striber og lysere bagbug (kun sjældent hos Slagfalk) samt mørkere hovedtegninger med mørkt diadem mod lys pande og isse; den bredere, mørke skægstribe når øjet og spidser til nedad. Bagkrop og undergump lysere, undergump med fine mørke pilespidser. De mørke undervingedækfjer kan have lyse pletter; små dækfjer og "knoplet" ofte lysere end store dækfjer og de ret ensartet mørke hånddækfjer. Svingfjerenes underside har tydeligere mørke tværbånd, men også armsvingfjerene kan som hos Slagfalk være mørke (især langs vingebagkanten). Halen har ofte komplettee lyse tværbånd, men nogle har hale mere som Slagfalk med ovale, lyse pletter på de yderste halefjer og utegnet midterhale; halesiderne er dog ikke så afstikkende lyse som Slagfalkens. Får gul vokshud i 1.vinter. På siddende fugle når vingespidsen næsten halespidsen.

Får såvel Lannerfalk som Slagfalk bør denne tekst sammenlignes med teksten for Vandrefalk calidus på web-siden.

Status i Danmark: De danske fund regnes ikke længere som spontane (da dragtkarakterer ikke passer med europæiske fugles).

Kilder: D. Forsman 1999: The raptors of Europe and the Middle East - W.S. Clark 1999: A field guide to the Raptors of Europe, the Middle East and North Africa - A. Corso 2000: Identification of European Lanner: Birding World 13: 200-213, egne observationer Ungarn, Israel.