|
Klaus Malling Olsen
STENPIKKER Oenanthe oenanthe
Tilføjelse til GEOGRAFISK VARIATION s. 611
Grønlandsk Stenpikker leucorhoa. Det sorte
halebånd er generelt bredere end hos oenanthe,
og hånden endnu længere; håndens spids
slutter normalt midt i halebåndet på den stående
fugl (foran eller forrest i halebånden hos den mere kortvingede
(men stadigt langhåndede!) oenanthe. Fiske efterårsfugle
kan have endnu tydeligere hvidlige spidser på håndsvingfjerene
(hvorved vingespidsen – med dens sorte grundfarve og hvide
spidser kan ligne en adult måges!).
Halespidsen og vingespidsen kan hos leucorhoa næsten
flugte, mens vingespidsen hos oenanthe slutter ca. 1 cm.
før halespidsen. På efterårsfugle er kraftigere
orange anstrøg hos leucorhoa er ofte tydeligst
på kinder og brystsider; især kinderne kan have
påfaldende rustorange anstrøg. Mange leucorhoa
har orange sandfarvet anstrøg på næsten hele
undersiden. Anstrøg hos oenanthe er normalt lysere
sandfarvet, bugen normalt lysere og eventuelt orange anstrøg
met begrænsen til kinden.
Kilder: Feltstudier Island, okt. 1994; samenlignende
feltstudier Ø Danmark og S Sverige Sept.-Okt./ Vest- og
Nordjylland okt. (store fugle); skindstudier Zoologisk Museum,
København – illustration s. 174 i A. Harris, H. Shirihai
& D. Christie 1996: The Macmilan Birder’s Guide to European
and Middle Eastern Birds - Macmillan
|
English version