Klaus Malling Olsen

VESTLIG BJERGLØVSANGER Phylloscopus bonelli

Længde 11 cm.

Bestemmelse Ligner Østlig Bjergløvsanger, men er marginalt større med mere bruntonet overside (næsten som Lille Gulbug) samt svagere gullig overgump. Hovedet er svagere tegnet med kort, gultonet til beige øjenbryn og kn svag, mørk tøjleplet. Kinden og den brunlige isse er af samme farve. Næbbet er lysere rosa, kun med mørk overkant. Svingfjerene har lysegrønne kanter, der står svagere ud mod resten af dragten end hos Østlig, incl. de grålige tertiærkanter. Armhulerne er varmt gule. Halefjerene har tydelige grønlige kanter. Benene er lysere rosabrune.

I hånden ses, at vingen er 57-68 mm. Næstyderste håndsvingfjer er så lang som 6-7. 6te yderte håndsvingfjer kan have indskæring.

For bestemmelse fra Gransanger, adult og juvenil se Håndbogens tekst s. 685.

Stemme Sangen er en tør, stammende trille, der ikke tiltager i tempo som hos Skovanger. Kald et et stigende blødt og løvsanger- eller grøniriskagtigt doo-ee samt et blødt préee. Kald er af stor vigtighed ved bestemmelse de to arter imellem.

Taksonomi De to Bjergløvsangere er nu officielt splittet.

Forekomst/biotop se Håndbogen. Yngler fra NV Afrika gennem C og S Europa mod øst til S Østrig og mod S til tidligere Jugoslavien. Overvintrer i Afrika ved saharas sydgrænse fra sebegal til N Cameroun. I Danmark meget sjælden gæst. I Storbritanien 56 fund (og 3 af Østlig)

Kilder: D. Page & I. Lewington 1999: Identification of Bonelli’s Warblers: British Birds 92: 524-531.