Skestorke ringmærket med farveringe

Skestorke ringmærket med farveringe

Otte unge skestorke er blevet farveringmærket i Danmarks største koloni for arten. Ungerne bærer nu hver en orange ring af plastik, hvis nummer i kikkert kan aflæses, så man kan følge fuglenes færden og dermed skaffe ny viden i bestræbelserne på at beskytte de sjældne hvide ibiser.

Af Jan Skriver


Farveringmærket ung skestork, JY - Foto: Jan Skriver

Otte unge skestorke, der i juni blev klækket i et vildtreservat i Limfjorden, vil nu kunne følges i kraft af farvede ringe af plastik.

Hver af fuglene har fået anbragt en orange ring med sort skrift over knæet på venstre ben. Hver ring bærer en unik kode, der ved hjælp af kikkert eller teleskop vil kunne aflæses selv på lang afstand.

Udover farveringen af plastik bærer de unge skestorke en klassisk ring af letmetal, hvorpå Zoologisk Museums adresse og et løbenummer står.
Disse ringe sidder på højre ben af fuglen.

Ringmærkningen sker som et projekt under licens fra Zoologisk Museum og som en del af et hollandsk ledet projekt, hvor skestorke bliver farveringmærket i Tyskland, Ukraine, Ungarn, Tjekkiet, Bulgarien, Kroatien, Serbien, Rumænien og naturligvis Holland.
Projektet har til formål at belyse, hvor stor en andel af unge skestorke, der overlever.

Det er også formålet at finde ud af, hvor de østeuropæiske og centraleuropæiske bestande af skestorke holder til efter yngletiden, og hvor fuglene overvintrer.

Det er den hollandske skestorke-forsker Otto Overdijk, der koordinerer den internationale indsats for at finde ud af, hvordan de europæiske skestorkes livsbaner former sig.
Det sker på vegne af EUROSITE, der er paraplyorganisation for 80 naturbeskyttelses-organisationer i 18 europæiske lande.

Holland er som skestorkens nordvesteuropæiske bastion med cirka 1.500 ynglepar naturligt nok foregangsland for ringmærkning af skestorke i verdensdelen.

Siden 1982 er flere end 3.000 unge skestorke blevet farveringmærket i vadehavslandet. Det har givet 31.000 meldinger om aflæste fugle, så man i dag kender de væsentlige trækruter og de vigtigste vinterkvarterer for de hollandske skestorke, der primært overvintrer i Marokko, Senegal og Mauretanien i Vestafrika.

Men de østeuropæiske og centraleuropæiske skestorke ved man meget lidt om. Af naturlige årsager kender man heller ikke de danske ynglefugles trækruter al den stund, at arten først i 1996 begyndte at yngle i Danmark igen efter 30 års fravær.

Denne sommer yngler 21 par skestorke her i landet. Der er 14 par i kolonien i Limfjorden og 7 par i Ringkøbing Fjord og Skjern Å-området.

Man formoder, at de danske skestorke, der er ”afhoppere” fra Holland, deler trækvaner og overvintringskvarterer med deres hollandske artsfæller. Farveringmærkningen vil kunne afsløre, om teorien er rigtig.

Det europæiske projekt med farveringmærkning af skestorke skal også bidrage til at stille skarpt på artens levesteder. Skestorken er et symbol for mange af de vådområder, der hører til de mest truede naturtyper i verden.

Hvor skestorken lever og trives, er der i reglen garanti for en stor mangfoldighed af vandfugle og et rigt liv i området.

Jan Skriver, der er Dansk Ornitologisk Forenings koordinator for skestorken i DATSY-projektet, er ansvarlig for Zoologisk Museums farveringmærkning af danske skestorke.

Årets mærkning blev udført af ringmærkeren Willy Mardal, Thy.


To skestorke i favnen - Foto: Jan Skriver


Willy Mardal med C1 - Foto: Jan Skriver

Aflæsninger af farveringmærkede skestorke bør rapporteres til:

Ringmærkningscentralen,
Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Tlf. 35.32.10.29.
Email: ringingsnm.ku.dk

Jan Skriver,
Bryggen 37,
9240 Nibe.
Tlf. 98.35.21.39.
Mobil: 21.60.68.52
Email: naturskrivermail.tele.dk