Orientsejler splittes til fire arter

Stig Kjærgård Rasmussens flotte første fund af Orientsejleren ved Hejresøen den 15. juni 2010 bør nu få fornyet interesse. En netop publiceret gennemgang af taksonomien af Orientsejler-komplekset kommer med det overraskende bud, at der er tale om ikke mindre end 4 arter:

• Pacific Swift (A. pacificus) med yngleudbredelse i Sibirien østpå til Kamchatka og Japan og sydpå til det nordlige og østlige Kina. Alle bestande er langdistancetrækfugle med vinterkvarterer i Phillipinerne, Malaysia, Melanesien, Indonesien og Australien.
  
• Salim Ali’s Swift (A. salimali) med yngleudbredelse på det Tibetanske højplauteu (>3400m). Arten må være trækfugl, men vinterkvarteret er endnu ukendt.
  
• Blyth’s Swift (A. leuconyx) med yngleudbredelse i Himalaya fra Pakistan til NØ Indien og et formodet vinterkvarter i det tilstødende lavland og længere sydpå i Indien.
  
• Cook’s Swift (A. cooki) med yngleudbredelse i lavlandet af Myanmar, nordlige Thailand, Vietnam og lidt ind i det sydlige Kina. Den yngler i huler i kalkklipper og formodes at være standfugl eller kortdistance trækfugl i SØ Asien.
  

Tidens mange opsplitninger af velkendte arter sker oftest som følge af de nye, avancerede sammenligninger af DNA. Men denne nyvurderingen er alene baseret på en klassisk analyse af skindlagte fugle. For de rejsende feltfolk gør det situationen ekstra interessant, idet de beskrevne forskelle ser ud til med omhu at kunne erkendes i felten – selv for de ofte højtflyvende sejlere - ligesom arternes veladskilte yngleområder giver indirekte oplysninger om, hvad man evt. har set eller kommer til at se.

Men hvad så med en tilfældig gæst i Danmark – er der her overhovedet en chance? Jeg tror faktisk muligheden for at bestemme veldokumenterede fund ligger indenfor det muliges kunst, omend jeg trygt vil overlade det til andre/SU at lave den endelige vurdering. Men de gode billeder på Netfugl af det danske fund viser i mine øjne en fin overensstemmelse med de beskrevne karakterer for Pacific Swift. Som udpræget langdistancetrækker er det også den mest oplagte kandidat til at dukke op på vore breddegrader. Den har bl.a. markant større hvid overgump end de tre andre foreslåede arter. Sammenlign selv Amager-fuglen med de to billeder fra Nordthailand (af Klaus Malling Olsen), som også ligger på Netfugl. Disse to billeder viser Cook’s Swift, der bl.a. har markant mere skællet underside end Pacific Swift foruden smallere hvid overgump.

De adskilte yngleområder gør det vanskeligt at dokumenterer om de fire arter nu også er biologisk adskilte. Er det arter eller racer vil givetvis blive diskuteret. En sammenligning af DNA, stemmer m.v. må forventes at bidrage til en afklaring. Mens vi venter på, at de oplysninger kommer for dagen, vil det være interessant at få en officiel vurdering af Amager-fuglens sandsynlige raceforhold.

Artiklen er skrevet af Paul J. Leader i Bulletin of the British Ornithologists’ Club, årg. 131, hefte 2 (2011).