Skadegøg – En twitchers beretning

Skadegøg – En twitchers beretning

Johan Jansen sidder overfor mig. Han skal have udvidet sin bedrift til ca. 400 køer. Jeg taler projektet igennem med ham, da to SMS’er modtages på telefonen. To SMS’er er som regel tegn på noget interessant fra fuglefronten. Jeg ignorerede beskederne og da Johan kort tid efter forlader kontoret tjekkes beskederne. Stor var overraskelsen, da følgende blev læst:

tir. skadegøg overfløj glj. birkepøl.sydals.eftersøges. glj via dml. 24276098.

Jeg tog meldingen forbavsende roligt, selvom Skadegøg var og er en drømmeart. Mangt en Skadegøg er set kortvarigt og eftersøgt uden held, og da denne allerede var væk, var det vel så som så med chancen for at se fuglen. Omvendt var det også så tæt på, at forsøget burde gøres. Jeg ringede til Tim Hesselballe, der annoncerede, at han kørte fem minutter senere, hvorfor det blev aftalt, at vi tog turen til Birkepøl sammen. Det gav mig tid til lige at få afsluttet et par opgaver og indtage frokosten i kantinen.

40 min. senere var jeg på vej til opsamlingsstedet og et opkald til Tim afslørede, at Søren Gjaldbæk og ham fortsat var på Vestfyn og at de ligeledes skulle samle Michael Mosebo op på vejen. Deres lange reaktionstid gjorde, at en Havørn nær Hindemaj blev optakt til fugleturen. På opsamlingsstedet ventede jeg på fynboerne og jeg ventede længe. Da de dukkede op, erkendte jeg grunden til ventetiden. Trioen kørte i Hesselballemandens veteranbil. Hesselballemanden kaldte stolt bilen for sølvpilen, hvilket var ganske betegnende. Farven passede og modelåret var nok også tilsvarende. Vigtigst af alt, så kørte bilen og i ganske fornøjeligt selskab var jeg på vej mod Als, hvor historien om Tims og min sidste tur til Als blev genfortalt (Triel) og jeg blev indviet i historien om en april Steppevibe på Fyn.

Vel ankommet til området så det hele lidt uoverskueligt ud. Vi var de første og vi anede ikke, hvor vi skulle starte. Dennis Langholtz hjalp os på rette vej og næsten på gerningsstedet mødte Mosebo og jeg den heldige finder, Gert Jørgensen. Lige inden vi nåede Gert skræmte vi to Agerhøns op. Med blikket rettet mod jorden gik Gert os i møde. Han bad os om at sikre, at vi ikke trampede på Agerhønskyllingerne, da Agerhøne var lige så sjælden som Skadegøg i området. Jeg konstaterede med tilfredshed, at med to Agerhøns i bogen kunne det kun blive en god tur.

Gert fortalte os om gerningsforløbet. Fuglen blev set flyvende mod ham i 15 meters højde og Gert vidste med det samme, at noget var galt. Fuglen, der muligvis kom ind fra havet, fortsatte ind over hovedet på ham, hvor fuglens jizz og tydelige røde felter i vingerne erkendtes. Med hjælp fra Dennis Langholz blev fuglen bestemt og udmeldt. Mens Gert berettede, ankom Henrik Knudsen og Freddy S. Hansen. Jyderne var nu klart underrepræsenteret. Det gjaldt både i antal, højde og drøjde.

Fugledanmark blev orienteret om den opdaterede situation med følgende DOFcall:

ovrflv 1k skadegøg gik ned på kvægmark mllm vindmøller og skov. ik set siden 10.30. eftersøges pt af 7 pers. bentzon +4540401466

Der blev spejdet ud på den mark, hvor Skadegøgen forventedes at være forsvundet. Der var højt græs på marken og den blev afgræsset af nogle kvier og en enkelt tyr. Marken blev beskuet fra alle sider i lang tid, men ca. 4 timer efter gerningstidspunktet virkede det lidt urealistisk, at fuglen fortsat skulle befinde sig på marken. Næste mand indfandt sig. Det var Jørgen Munck Pedersen, der som fire af fynboerne (Søren Gjaldbæk undtaget) troppede op i et kostume, der var en badegæst værdig.

Jørgen gik direkte hen til Knudsen og indgangsreplikken til forsamlingen blev ”Den her får du ikke for dig selv, men ternen må du godt beholde”. Niveauet var hermed lagt og Jørgen blev sat ind i situationen.

Derefter gik der snak i den for forsamlingen og kun THH var aktiv et par kilometer fra gerningsstedet. Genfortællinger om gamle kampe med bl.a. Klippeværling og Rubinnattergal, der på forhånd var umulige, men alligevel blev vundet gav forsamlingen gejst og spredningen i området begyndte. Tiden gik og enkelte kom til. ”Lokale” Søren Nygaard og Klaus B. Friis ankom. Ligeledes gjorde en københavnerbil med Andreas Bruun Kristensen, Henrik Mikkelsen og Pia Olsen. Jeg gik mod vest med Knudsen. Vi var enige om, at de årlige panikryk efterhånden var så sjældne, hvorfor vi godt ville indvilge i at deltage i en eftersøgning, selvom denne var næsten umulig. ”You gotta be in it, to win it” tænkte jeg.

Timerne uden resultat gik og gejsten var faldende. Ved 17-tiden stod jeg i kanten af en brakmark med mandshøj bevoksning (ca. 1,10m) og følte væskemanglen. Da jeg, modsat Floyd Landis, hverken havde whisky eller øl til at styrke mig på, var jeg nødsaget til at slå mig på Pepsi Max. Eneste problem var, at de lå indelåst i Tims bil og Tims bil var ca. 1 km væk. Tim fik et opkald og da han stod 100m fra bilen, kunne vi godt mødes ved den. Knapt 300m fra bilen hørte jeg et råb. Jeg anede ikke, hvad der blev sagt, men enten var Skadegøgen fundet eller også var en badegæst ved at drukne. Ankomsten af SOK eller min mobiltelefons aktivering ville afsløre, hvad der er sket.

Sekunderne sneglede sig af sted og endeligt ringede Snygaard og sagde, at vi skulle tilbage til vindmøllerne, da Munken, Knudsen og Freddy havde set fuglen. Jeg var sikker på, at Tim havde hørt det og jeg løb ned til grusvejen, hvor jeg ikke kunne se Tim. Jeg bandede ham langt væk og tænkte, at han bare var løbet uden at ringe til mig. Jeg løb op mod vindmøllerne og med et par km derop var jeg godt klar over, at det blev tungt og jeg ærgrede mig over, at jeg netop i den situation ikke var en neger med et nummer på ryggen. Til alt held så Tim mig. Jeg havde overset ham og da han så mig løbe væk fra hans bil, var han klar over at noget var galt. Tim råbte mig an og jeg satte ham ind i situationen. Vi valgte løsningen med bilen og selvom vi var nogenlunde lige langt fra den var Tim først ved bilen. Hans 40 skridt mod mine 300 var afgørende. Bilen blev startet for derefter at sætte ud, men inden jeg nåede at bande over Sølvpilens strejken var den vendt og på vej mod Skadegøgen.

Vi så hurtigt de andre, da de stod og fyldte op på grusvejen. De kiggede samme vej, hvorfor Tim mente, at de kiggede på Skadegøgen. Vi tog farten af, men i stedet for at vise os fuglen spredte gruppen sig, som var vi Moses ved havet, og vinkede os videre. Vi skulle længere frem for at se fuglen. Vi fortsatte hen mod Henrik, Pia og Andreas, det viste os en lys underside i toppen af en busk. Fuglen var set, dårligt, men den var set. Derefter fulgte 45 min. med eufori, glæde, telefoners kimen, fotografering og ivrig teleskopkigning. Fugledanmark blev orienteret med endnu en DOFcall:

tir 17.15-? 1k skadegøg nær vindmøller birkepøl bentzon, hkn, jmp, abk, thh, fsh, kbf hem, mmj, snygaard, pio + 0 +4540401466

Der var stor afstand til fuglen, men den blev fulgt nøje. Den forsvandt for os ved den østligste vindmølle (nr. 4), men kunne genfindes bag denne. Den sås flyve retur til de 4 graner ved marken, hvor kvæget gik og græssede og nøjagtigt som om formiddagen, forsvandt den ned bag disse og væk var den. Fugledanmark blet orienteret om dette med følgende DOFcall:

skadegøg birke pøl ikke set siden 18.00 snygaard + 10 61271168

De første ornitologer indfandt sig kort efter, heriblandt den glade finder. Han var glad og overrasket over, at det var lykkedes os at genfinde fuglen. Han videregav ansvaret for rapportering til Netfugl og SU til Snygaard og jeg og med Snyggaards billeder af fuglen var vi ikke i tvivl om, at fuglens godkendelse måtte blive en formsag for SU.

Fra erindringerne gravede jeg frem, at der i tidernes morgen også var set en Stendrossel ved Birkepøl og Gert kunne glad fortælle, at det også var ham der fandt denne, og at den havde stået på en mark lidt længere nede ad vejen. 32 år efter Stendroslen blev Gert igen belønnet for sin lokalpatriotisme og igen med en af de flotteste fugle, der gives i den europæiske fauna.

De succesfulde twitchere forsvandt stille og roligt og jeg blev på stedet som den eneste. Som tiden gik indfandt regnen sig og biler ankom, mange biler ankom. Hændelsen blev genfortalt igen og igen og sidst på aftenen var der ca. 25 biler i området og over 50 ornitologer, heraf nogle af boldmongolerne fra Utterslev mose. Desværre var det tilsyneladende ikke nogen af dem, der skulle have øl med.

Trods de umulige forhold blev der kæmpet blandt de fleste, men kampen mod mørket og regnen blev tabt og folk begyndte i stedet at overveje, om de skulle returnere til de yderpunkter, de kom fra eller overnatte på Sydals.

Flere biler blev, og det forlød, at der var 11 biler i området da morgenen gryede og de fik hurtigt forløsning, da følgende beskeder blev sendt ud inden 7.

ons skadegøg-0652- østligste mølle birkepøl sydals roc+10 40416608

ons skadegøg pp 6.40-? ese+15 Telia SMS message

Derfra går det slag. Det forlyder, at fuglen forsat er svær at have med at gøre og at twitchere må kunne forvente, at der skal arbejdes for sagen. Til forskel for pionerene ved de, at fuglen er til stede og at det nok kun er et spørgsmål om tid førend man må kunne forvente at få Skadegøgen at se. Det er hårdt arbejde og det bliver næppe lettere fremover, da antallet af potentielle medledere må forventes af aftage.

For de der ikke ved, hvor Birkepøl ligger kan det oplyses, at der skal køres mod Kegnæs og Skovby. I Skovby tages Ballevej mod Skovbyballe. Derefter følges vejen ”Birke” og når vejen ”Pøl” er på ens venstre hånd, er man på stedet. Det er ude ved vindmøllerne, at det foregår.

Alternativt kan UTM koordinaterne findes på DOFbasens hjemmeside og via Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside kan stedes findes.

God kamp

Se her, hvem der har set fuglen.

Se fotos af fuglen her.

Se her, hvem der har arten på sin tip 13 liste.

Se her, for fuglens placering blandt årets tophits.

Se her for yderligere information om artens forekomst i DK.