|
Netfugl v. 2.0 |
|
Nyheder
Bjergpiber vs SkærpiberArtiklen er tilføjet af KRN søndag 28. marts 2004 kl. 21.47. Læst 4451 gange Bjergpiber vs Skærpiber Hver år omkring medio marts begynder der at komme mange Bjergpiber meldinger fra lokaliteter, der normalt ikke meldes Bjergpiber fra – Se blot på Dofbasen. Dette skal sammenholdes med, at der stort set ikke bliver set Bjergpiber på de lokaliteter, der normalt kan byde på Bjergpibere i perioden november - medio februar. Afhængigt af vejret begynder antallet af Skærpibere at stige stærkt i løbet af marts måned og regulære flokke kan ses på lokaliteter, der ikke normalt rummer Skærpibere og oversvømmede enge er blandt favoritlokaliteterne for disse flokke. Mange Skærpibere begynder at fælde til sommerdragt i begyndelsen af marts og fra midt i måneden af, er mange fugle færdigfældede, dog er der også langsomme fugle, der knapt nok har indledt fældningen endnu! En Skærpiber i sommerdragt er på mange måder en helt anden og meget smukkere fugl end f. eks de Skærpibere vi er vandt til at se på havnene og på stranden om vinteren. Sommerdragts skærpiberen bliver betydeligt lysere, får en tydelig hvid øjenbrynsstribe, der kan variere lidt i længde men som oftest her tidligt på foråret er ret lang og bred - også bag øjet. Undersiden virker ikke nær så stribet (dog altid få striber på flanker?) og har ikke sjældent et tydeligt rosa skær, ryggen virker også mere ustribet og varmere tonet. Få fugle har helt utegnet og varmt rosatonet bryst, mens andre kun har få striber i et smalt bånd hen over et rosatonet bryst. Endvidere kan man ofte se (svag) kontrast mellem grålig nakke / hoved og varmere gråbrun ryg – Dog kan ryggen næppe blive så ”ren brun” som hos Bjergpiber. Mange sommerdragts Skærpibere viser smalle men tydelige lyse / hvidlige vingebånd! Endelig vil Skærpiberens gråhvide yderhalefjer i skarp solskin ofte komme til at fremstå som værende renhvide og nogen Skærpibere har faktisk også hvid yderfane på yderhalefjerene. Dermed kommer sommerdragts Skærpibere til at minde meget om Bjergpibere og Skærpibere, der ligner den, der bliver betegnet som "sjælden bjergpiberagtig variant" i Svenssons "Fugle i felten" er slet ikke så sjældne endda i marts - april! I flokke af Skærpibere, hvor der både er vinterdragter, overgangsdragter og rene sommerdragter, vil man ofte få det umiddelbare indtryk at der er tale om flere forskellige arter - Ikke mindst fordi, at Skærpibere i sommerdragt har et lidt anderledes jizz. Det kraftige og lyse øjenbryn får dem ofte til at fremstå mere langhovedet og fladhovedet og den lysere overside med (svage) kontraster mellem ryg og nakke får dem ofte til at virke "længere" og slankere end de mørke molepibere, som ses om vinteren, der ofte virker runde og kraftige. Det er flere steder nævnt at Bjergpiber kommer i sommerdragt i marts måned og det forholder sig da muligvis også sådan i yngleområderne. Mange af de Bjergpibere, der er sikkert bestemt i Danmark medio-ultimo marts har dog ikke indledt fældningen endnu og er dermed meget slidte. Derfor vil mange Bjergpibere på nuværende tidspunkt vise svagere øjenbrynsstribe, svagere afsatte vingebånd samt udvise svagere kontrast mellem nakke og ryg end mange af de nyfældede Skærpibere gør! Hvordan kan man så bestemme Bjergpiber på nuværende tidspunkt? Bjergpibere viser i alle dragter varm brunlig til varm rustbrunlig overgump, hvorimod overgumpen hos Skærpiber oftest er køligt oliventonet og sjældent (aldrig?) virker varmt tonet. Endvidere har Skærpibere typisk en tydelig komplet hvid øjenring, hvor Bjergpiber typisk kun har en svag og inddistinkt øjenring under øjet. Endelig vil observatøren med erfaring med Bjergpibere kunne finde hjælp i stemmen, men det kræver en vis erfaring med arten! Konklusionen på dette må være at man skal være meget forsigtig med at bestemme Bjergpibere her i marts april og at kun fugle, der er set under optimale betingelser lader sig sikkert bestemme. Det sidste er desværre nærmest i direkte modstrid med Bjergpibers natur, da disse ofte er meget sky med betydelige flugt afstande og har en irriterende vane med at holde til i fugtige rørskovsområder, hvor detaljer sjældent kan ses ret godt. Mvh. Dennis Broe Nielsen
|
|
til toppen |
copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.043 sek. |
til toppen |