Artiklen er tilføjet af JSH fredag 23. november 2007 kl. 06.35. Læst 6828 gange
Af Arne Olesen
GRIBSKOV - ET KERNEOMRÅDE FOR RØDRYGGET TORNSKADE!
I en artikel i DOF-bladet fugle og natur november 2007: Rødrygget Tornskade – Problemer ude og hjemme, nævner biologen Niels Riis Amager som et eksempel på udbredelsen af Rødrygget Tornskade for 100 år siden –og på tilbagegangen! Dengang 100 ynglepar på 65 km2 , i dag næsten forsvundet. Den største danske forekomst i dag er nord for Limfjorden med 266-308 ynglepar ifølge optællinger foretaget af 50 feltornitologer fra DOF i samarbejde med hollandske forskere, fortsætter Riis og beklager, at der ikke foreligger optællinger fra resten af landet. Et andet sted i artiklen skriver han: Vi har først og fremmest brug for mere viden. Der er brug for, at endnu flere indberetter ynglefund i DOFbasen, og der er brug for flere kortlægninger af ynglefuglene rundt om i landet lige som den store undersøgelse i Nordjylland.
Helt blankt ser Danmarkskortet for tornskaden dog ikke ud, hvad angår Sjælland. De største lokaliteter for Rødrygget Tornskade i Jylland 2007 er ifølge DOFbasen: Hulsig hede 49-55 yp. – Nørlund plantage 22-23 yp. – Råbjerg Mile 21-23 yp. - Rold skov 20-30 yp. Men den største danske lokalitet for arten er Gribskov i Nordsjælland med 107-116 yp.!! Hvilket man kan forvisse sig om ved på DOFbasen at søge på ynglepar – og huske at medtage Bearbejdede ynglepar, hvilket forfatteren muligvist har undladt eller overset? Gribskov er på 55 km2, altså lidt mindre end det Amagerområde, som engang rummede så mange Rødryggede Tornskader – og Høgesangere. Men Gribskov med en bestand, der er lidt større!
Fra Nordsjælland foreligger der kun data på yderligere 7 ynglepar fra 2007, så Nordsjælland rummer således min. 124 par. Fra København meldes kun om 1 par, og slet ingen fra det øvrige Sjælland eller Bornholm. Fra Fyn er meldt 5 par (alle på Æbelø!). I Jylland fordeler yngleparrene sig i 2007 ifølge DOFbasen således: Sønderj. 5 - SV 0 – SØ 6 – V 32 (heraf Nørlund plantage 22) – Ø 2 – NV 19 – N 278 (her Hulsig hede, Råbjerg Mile og Rold Skov med min. 91 par). Gribskov er således ubetinget den største lokalitet for tornskaden, hvad angår antal ynglepar med samme antal som nummer 2-5 tilsammen på listen! Det er vi glade for, men det er vi ikke kommet sovende til.
Gribskovgruppens fire feltornitologer, som er caretakergruppe for IBA Gribskovområdet, har fulgt tornskaden meget nøje i de første fire år af caretakerprojektet. Tidligere tællinger havde registreret o. 60 ynglepar i 1978-79 (DOF’s Lokalitetsregistrering) og 33-36 par i 1993-94 (Fuglenes Danmark). Men allerede i det første år 2004 kunne vi bogføre 63-70 ynglepar, i 2005 77-83 par og i 2006 84-88 par. Nu vidste vi, at tallene fra 1978-79 delvist beroede på et skøn, og at tallene fra 1993-94 primært stammede fra et enkelt år med en relativt begrænset arbejdsindsats. Så vores systematiske dækning og eftersøgning ynglesæsonen igennem forklarede meget, om ikke hele stigningen efter vores vurdering. Og så var 2006 en varm sommer med ideelle betingelser for tornskaden, der da osse fik større kuld end normalt. Men at vi igen i 2007 nåede en ny rekord med 107-116 ynglepar i selve Gribskov overraskede os noget i betragtning af de foregående års kortlægning og arbejdsindsats. Men nu er næppe en rydning eller lysning i en af Danmarks største skove ukendt for os mere, gamle eller nye. Og dertil kommer, at vi bruger længere tid på artens biotoper. Vi har erfaret, at tornskaden ofte kan være usynlig i længere tid på en biotop, hvor vi ved, at den findes. Og jo længere tid, at du opholder sig der, jo større er chancen for, at mere end et par ses, afhængigt af biotopens størrelse. På store rydninger eller åbne engområder med buske kan vi udmærket finde op til ti par eller flere.
Vi synes, at det er et glimrende stykke arbejde, som DOF Nordjylland for tiden præsterer med optællingerne af Rødrygget Tornskade. Der sker alt for få kortlægninger af ynglefugle. Caretakerprojektet har indtil nu heller ikke bidraget med meget, hvad det angår. Blandt andet fordi store skove som Rold Skov, Jægerspris Nordskov og Tisvilde hegn enten ikke er med eller kun har begrænsede resultater. Det rammer oversigten over ynglende skovfugle. som Rødrygget Tornskade. Og andre tunge arter som Sortspætte, Svaleklire og Rødtoppet Fuglekonge, hvor Gribskov osse optræder som kerneområde for de respektive arter. De manglende optællinger giver oftest et skævt, undertiden meget skævt billede af en given arts forekomst, hvorfor D.O.F.’s kritik af den seneste udgave af Den danske Rødliste ikke altid føles helt berettiget, set af en feltornitolog med fingeren på pulsen for adskillige Rødliste-arter.
Dette er ikke et forsøg på at underspille truslerne mod natur og dyreliv, det er ment som en påpegning af nødvendigheden af flere og bedre optællinger. Både af Rødrygget Tornskade og mange andre arter. Det kræver efter vores erfaring helst et godt hold, hvis det er et større område, dertil vilje til koncentreret indsats i hele ynglesæsonen, hvilket for en skov som Gribskov vil sige fra marts til og med august. For tornskadens vedkommende fås de bedste resultater i juli, vi har flere år i juni troet, at i år kom der en nedgang, men så fløj ungerne ud i løbet af juli, og der blev flere og flere yngledata. Endelig et godt kendskab til området og dets udvikling og forandring, så der ingen hvide pletter bliver tilbage. Med arter som Krikand, Hvepsevåge, Rød Glente, Duehøg, Svaleklire, Isfugl, Sortspætte, Lille Flagspætte, Rødtoppet Fuglekonge og Rødrygget Tornskade som fokusarter i et område som Gribskov vil der i hele ynglesæsonen altid være noget at kigge efter. Og på vinterturene kan du kortlægge rovfuglerederne!
Vi er selvfølgelig meget bevidste om vigtigheden af at følge forandringer i området nøje og påpege risici og tiltag til forbedring. Det har vi således gjort i et ret omfattende høringssvar tril Natura 2000. I statsskovene - og altså Gribskov – overgår man i disse år til naturnær skovdrift. Det indebærer blandt andet, at der foretages meget færre renafdrifter, d.v.s. at et større område ryddes totalt. I stedet bliver kodeordet plukhugst. Og dermed ingen rydninger. Derfor peget vi på nødvendigheden af at bevare eksisterende lysninger og overdrev og nyetablere større, vedvarende åbne områder i skoven for at tilgodese Rødrygget Tornskade, som er en af udpegningsarterne for Gribsokvområdet som fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsarters status må ikke forringes, skal mindst bevares og helst forbedres.
Med dette indlæg har jeg gerne villet korrigere en fejlopfattelse af, at Rødrygget Tornskade er i tilbagegang i det østlige Danmark. Det er den ikke i Gribskov, og fra det øvrige Øst-Danmark foreligger ingen dækkende tællinger. Punkttællingernes registrering af tilbagegang har en begrænsning, der ligger i, at arten kun vanskeligt registreres under punkttællingernes særlige betingelser. Jeg har gerne villet påpege, at Gribskov osse for denne art er et kerneområde i Danmark, og jeg har villet fortælle lidt om forudsætningerne for troværdig kortlægning af en arts
udbredelse. Forhåbentligt kan det stimulere andre til at bearbejde data om ynglefugle mere omhyggeligt på DOFbasen og til at tage fat på mere egentligt feltornitologisk arbejde.
Wauw! I gør et forrygende arbejde deroppe, og vel noget af det bedste, der findes i landet mht. DOF's bidrag til dansk naturforvaltning.
Når ret skal være ret, har vi også rigtig mange rødryggede tornskader på Mols, men altså... det er sgu ikke noget, vi har tid til at optælle ordentligt. Et slag på tasken: mindst 50 par i Syddjurs Kommune. Jeg ved, der var tre par på Molslabs arealer i år, sidste år var der seks, men det kommer desværre ikke meget videre end til obsene i dofbasen. De der bearbejdninger får jeg desværre ikke lavet. Men jeg skal komme efter det, skal jeg. Jeres tællinger er jo et eksempel til efterlevelse! Smukt.
Lasse Braae skriver fredag 23. november 2007 kl. 12.06
Hej
Blot lidt beskedne data fra anden sjællandsk lokalitet:
http://rfst.dk/
vælg fokus-arter i menuen til venstre.
Optællingerne har ikke været lige grundige alle år – men der er næppe tvivl om, at arten er gået tilbage.
Antagelig spiller både generelle og lokale forhold ind.
På det oftest besøgte sted har intensiveret pleje på strandengs- og hedearealer ført til endog betragtelig reduktion i forekomst af buske – herunder de i fredningskendelse uudtrykkelig nævnte enebær buske. Græsningstrykket har dels været for højt, dels har brugen af geder ikke faldet ret heldigt ud ifølge visse betragtere.
Mvh
Lasse
Lasse Braae skriver fredag 23. november 2007 kl. 12.10
Ellers klip&klistre eller venligst brug linket på forsiden af Netfugl.
Mvh
Lasse
Kim Frost skriver fredag 23. november 2007 kl. 23.41
Efter at have kørt rundt i det nordlige Sydafrika de sidste fjorten dage ser jeg ikke helt så sort på den rødryggede tornskades overlevelse af de beskrevne farer på trækket. Den rødryggede var - sammen med den rosenbrystede fætter simpelthen en af de talrigest sete fugle i the "thornvelds" og "bushvelds", der dækker enorme områder i forhold til de ret sparsomt opdyrede arealer her. Min lokale guide, der kender omtrent hver en afkrog af Sydafrika og Botswana, syntes - direkte adspurgt - ikke, at han så færre tornskader end før. Den rødryggede ses også længere sydpå i the "karoos", der dækker mere end det dobbelte af Danmarks areal. At dømme efter antallet af "European rollers" i vinterkvarter dernede, må der fortsat være steder i Europa og Rusland, hvor ellekragen fortsat trives.
Kim Frost
Niels Riis skriver lørdag 24. november 2007 kl. 14.29
Til Arne Olsen og Gribskovgruppen vil jeg gerne undskylde, at der ikke var kommet en henvisning til jeres arbejde med i min artikel om rødrygget tornskade i det sidste nummer af Fugle og Natur. Jeg værdsætter jeres indsats, og I var også nævnt kort i den første udgave af artiklen, som jeg skrev i sommers, men henvisningen er desværre faldet ud under den efterfølgende redigering, som flere har bistået med.
Jeg havde ikke set jeres 2007 tal, og jeg var ikke klar over, at jeres tidligere tal kun var fra de 55 kvkm i Gribskov. Det er nyt for mig, at rødrygget tornskade i år er gået så kraftigt frem i jeres område. Det er selvfølgelig utroligt positivt, at I i år har haft en bestand på omkring 2 par per kvmm i en tilsyneladende optimal habitat. Det bliver spændende at følge, om bestandsfremgangen er stabil i Gribskov - eller om den rødryggede tornskade kun forbigående er gået frem på midlertidige ynglebiotoper som f. eks. efter rydninger eller stormfald. Jeres tal viser i hver fald, at arten har potentiale til at komme igen efter tilbagegang.
Som I er også er inde på, er situationen generelt nedslående for rødrygget tornskade i det meste af Danmark og resten af nordvesteuropa. Eksemplet med at der slet ikke er registreret ynglende rødrygget tornskade i år her på Fyn, der dækker knap 3.000 kvkm, er i mine øjne skræmmende og sættes i perspektiv af, at der var 5 ynglepar på den 2 kvkm store Æbelø, som Aage V. Jensen Naturfond driver.
Budskabet med artiklen i Fugle og Natur var, at vi for en trækfugl som rødrygget tornskade må se den generelle bestandsudvikling som resultatet af både ynglesituationen hos os og forholdene under såvel træk- som vinterophold.
At rødrygget tornskade er i tilbagegang i det meste af Europa kan næppe ses på verdensbestanden, som det afspejles i overvintringsområderne, da de største bestande ifølge BirdLife International findes på Balkan og i Spanien, Tyrkiet, Ukraine og Rusland, hvor situationen generelt ser ud til at være stabil.
ragnar smith skriver lørdag 24. november 2007 kl. 21.12
Er der ikke nnoget med at høgesangern yngler i samme områder som rødrygget torneskade.
MVH RAGNAR
Arne Olesen skriver mandag 26. november 2007 kl. 23.06
Sagt i al venlighed så synes jeg, at Niels Riis ikke har særligt meget styr på det stof, som han skriver om. At en omtale af Gribskovgruppens tal er gledet ud undervejs, fordi der var flere om redigeringen, lyder underligt for en gammel redaktør. Det er vel forfatteren, som sætter det endelige punktum for artiklen.
Det er osse lidt mærkeligt, at man ikke kan læse DOFbasens tal for, hvad de står for. I noter til yngletallene for IBA-området er anført, i hvilke delområder af Gribskovområdet ynglepar er registreret! Og ellers kan tallene søges under Bearbejdede ynglepar for de respektive lokaliteter, herunder Gribskov.
Jamen, Rødrygget Tornskade er ikke pludseligt gået kraftigt frem i 2007, som Riis antyder ovenfor. Allerede i det første optællingsår i caretakerprojektet, nemlig 2004 havde vi et langt højere tal end under Fuglenes Danmark. Og derefter har vi registreret fortsat stigende antal ynglepar år for år. Årsager hertil har jeg nævnt i artiklen ovenfor, det drejer sig i første række nok især om vedholdende arbejde med art og lokalitet!
Om situationen for arten på Fyn er skræmmende, ved jeg ikke. Det kommer jo an på, om der overhovedet er gjort forsøg på at registrere tornskaden som ynglefugl!
Selvfølgelig skal der råbes vagt i gevær, når situationen for en art ser alvorlig ud, men som jeg skriver i artiklen, mangler der for mange arter tilstrækkeligt præcist grundlag for at vurdere arternes status i Danmark. Kun vedvarende og systematisk feltarbejde kan fremskaffe det materiale.
ARNE OLESEN
Gribskvogruppen.
Gert Rasmussen skriver fredag 30. november 2007 kl. 23.07
Det er et fantastisk stykke arbejde der blir gjort i Grib Skov - ingen tvivl om det og stor ros til jer :-)
Det er da meget glædeligt, at bestanden synes stigende i jeres område. Det var forventet set i lyset af især sidste års kanonsommer med mange vellykkede og store udfløjne kuld. Næste år blir det nok sværere at hente endnu en fremgang - i hvertfald har tendensen her i Nordjylland i år været små kuld og dårlig ynglesucces de fleste steder - på Hulsig Hede fx lykkedes ikke meget mere end 50% af parrene med yngel i år.
Det blir diskuteret hvor vidt/hvor meget arten er gået tilbage i det østlige DK - desværre synes det at være tilfældet i hvertfald i Storstrøms Amt. Har været i kontakt med DOFs formand i Storstrøm, Michael Thelander, som melder om markant tilbagegang, hvilket en Rødlisterapport fra 2001 af Hans Erik Jørgensen også peger på.
Det er mit umiddelbare indtryk, at her i det nordjyske er arten trængt på flere lokaliteter, især pga biotopforringelser afledt af fx manglende afgræsning. Arten synes at hænge i en tynd tråd på flere mangeårige ynglelokaliteter.
Jeg kan da kun opfordre til at DOFS lokalafd. igangsætter ynglefugleprojekter og får optalt bestandene i de forskellige regioner. RRtorn er en både smuk og spændende fugl at iagttage i felten og samtidigt forholdsvis let at registrere - altså en opgave som burde appelere til et bredt udsnit af DOFs medlemmer.
På www.dofnord.dk kan man læse mere om det nordjyske RRtorn projekt i 2006-2007.
mvh
Gert Rasmussen
RRtorn koordinator i NJ 2006-2007
Dejligt at læse, at der er mange rødryggede tornskader i Gribskov. Da jeg i 1978 eftersøgte arten første gang, med stor hjælp fra Peter Petersen, fandt jeg i alt ca. 70 territorier, hvor arten holdt til. Jeg skriver med vilje ikke ynglepar, da kriteriet for mig den gang alene var stationære fugle. Året efter var den på ca. 60 territorier, men heraf var 20 nye for mig. I alt omkring 90 kendte territorier var altså i brug i løbet af de 2 sæsoner. På alle de lokaliteter, hvor jeg ikke genfandt den, skønnede jeg at alderen på de opvoksende graner var grunden. 10-11 år efter at en rydning var blevet beplantet med graner, var den ikke længere en attraktiv ynglelokalitet. I 1980 fulgte jeg blot en lille gruppe på 7-8 par i Stenholt og kiggede derfor ikke alle lokaliteterne igennem igen.
Storm i 1967 forårsagede store lysninger i skoven - der blev tilplantet årene efter og de nåede en alder på 10-11 år netop de år, da jeg kortlagde arten. I 1981 fik skoven slemme klø igen, men jeg flyttede til Sønderjylland i 1982 og har derfor ikke fulgt bestanden de mellemliggende år. Hvis mønsteret var det samme, måtte mange lysninger have været gode i årene 1982-1990 og lukke som velegnede tornskadeområder i løbet af årene 1991-93. Der blev iflg. Gribskov-gruppen noteret blot 33-36 par i 1993-94. I nævner at arbejdsindsatsen var begrænset og det kan sagtens være forklaringen – det kræver en kraftig indsats at få et godt tal for den art. Så kom 1999-stormen. Jeg ved ikke hvordan det gik med nye lysninger i Nordsjælland, men her i Sønderjylland har jeg set mange tornskader i stormfalds-områderne og arten er mere almindelig lige nu, end i de foregående 25 år jeg har boet her - vurderet på ren fornemmelse altså. Måske skulle man overveje om det, i det mindste i skovområder med lejlighedsvise store flade-stormfald, er den væsentlige faktor for Rødrygget tornskades populationsdynamik. Rydrygget stormskade var måske et godt navn??
Blot tanker til overvejelse fra en gammel RRTS-fan fra Hillerød.
De bedste hilsner
Wilhelm
Arne Olesen skriver mandag 17. december 2007 kl. 16.10
Kære Wilhelm,
Tak for dit indlæg, det sætter lys på fantomtallet 90, som jeg ikke rigtigt har kunnet gennemskue. Jeg har fået oplyst, at tornskaden da blev optalt på et mindre område, hvorefter tallet 90 blev et skøn for hele skoven.
For kort tid siden fik jeg imidlertid adgang til jeres skemaer fra 78 og 79, da caretakergrupperne blev tilbudt materialet fra Lokalitetsregistrering 1978-79, da det ellers ville blive destrueret (oprydning i DOF!!!). Her har jeg set de samme tal, som du angiver overfor og opfattet dem som ynglepar, hvad de tilsyneladende altså ikke er med sikkerhed. 90 ynglepar som anført i bøgerne fra dengang stemmer i hvert fald ikke, der kan i bedste fald være tale om 70 men altså uden sikre indicier for ynglen. Tallene fra 78-79 skemaerne vil snarest blive lagt ind på DOFbasen, både for Rødrygget Tornskade eog andre arter.
Bedste hilsener
Arne
GRIBSKOVGRUPPEN.
Arne Olesen skriver lørdag 12. januar 2008 kl. 16.01
Jeg har efter at have offentliggjort min artikel om Rødrygget Tornskade i Gribskov her på Netfugl osse lagt den ind på Caretakerprojektets groupcare-forum til orientering for caretakere, der ikke måtte læse Netfugl. Det har affødt en kommentar fra Per Schiermacker-Hansen, Møn, som jeg bringer her til oplysning for dem, der har vist interesse for emnet her på siden.
A.O.
---
Hej Arne Olesen
Blot lidt supplement til dine meninger om frem- eller tilbagegang af
Rødr.Tornskade omkring i landet. Her mine erfaringer fra Møn:
Rødr.Tornskade har i de 40 år, jeg har fulgt Møns fugleliv, været en ret
alm. ynglefugl på egnede lokaliteter med maximalt 28-33 par fordelt på hele
øen, heraf dog med en større koncentration på Øst-Møns overdrevsområder (øst
for Borre) på omkring 20-25 par. Sådan var situationen til omkring sidst i
1990'erne. Derefter er det min vurdering, at bestanden er gået tilbage på
Møn som helhed.
Jeg lavede en grundig optælling af arten på hele Møn i 1971 og igen i 1996.
Disse to undersøgelser er beskrevet i en artikel i DOFs lokalblad,
"Strømstæren" nr. 2 - Juni 1997 p.11-15. Måske kan det lånes eller kopieres
via DOF eller bibliotekerne.
Fra 1971 til 1996 forsvandt R.T. stort set fra Vest-Møn, mens bestanden steg
tilsvarende en smule på Øst-Møn i samme periode.
I dag er min vurdering af den samlede Møn-bestand nede på omkring 14-16 par
(altså en halvering siden 1996) heraf omkring 9-10 par på Øst-Møn (øst for
Borre). Rydning af nogle vigtige bevoksninger ved Bødkermosen for nogle år
siden var desværre også medvirkende årsag til, at nogle par forsvandt her.
Bestanden ved nordkysten og Ulvshale har i alle årene været ret konstant
(4-5 par).
Årsagerne til tilbagegangen (der er nok flere) tør jeg ikke gætte på, men
måske er det nogle af de samme, som forårsagede Høgesangerens tilbagegang og
uddøen på Møn, og dermed i Danmark i samme periode.