Gribskov - et kerneområde for Rødrygget Tornskade

GRIBSKOV - ET KERNEOMRÅDE FOR RØDRYGGET TORNSKADE!

I en artikel i DOF-bladet fugle og natur november 2007: Rødrygget Tornskade – Problemer ude og hjemme, nævner biologen Niels Riis Amager som et eksempel på udbredelsen af Rødrygget Tornskade for 100 år siden –og på tilbagegangen! Dengang 100 ynglepar på 65 km2 , i dag næsten forsvundet. Den største danske forekomst i dag er nord for Limfjorden med 266-308 ynglepar ifølge optællinger foretaget af 50 feltornitologer fra DOF i samarbejde med hollandske forskere, fortsætter Riis og beklager, at der ikke foreligger optællinger fra resten af landet. Et andet sted i artiklen skriver han: Vi har først og fremmest brug for mere viden. Der er brug for, at endnu flere indberetter ynglefund i DOFbasen, og der er brug for flere kortlægninger af ynglefuglene rundt om i landet lige som den store undersøgelse i Nordjylland.

Helt blankt ser Danmarkskortet for tornskaden dog ikke ud, hvad angår Sjælland. De største lokaliteter for Rødrygget Tornskade i Jylland 2007 er ifølge DOFbasen: Hulsig hede 49-55 yp. – Nørlund plantage 22-23 yp. – Råbjerg Mile 21-23 yp. - Rold skov 20-30 yp. Men den største danske lokalitet for arten er Gribskov i Nordsjælland med 107-116 yp.!! Hvilket man kan forvisse sig om ved på DOFbasen at søge på ynglepar – og huske at medtage Bearbejdede ynglepar, hvilket forfatteren muligvist har undladt eller overset? Gribskov er på 55 km2, altså lidt mindre end det Amagerområde, som engang rummede så mange Rødryggede Tornskader – og Høgesangere. Men Gribskov med en bestand, der er lidt større!

Fra Nordsjælland foreligger der kun data på yderligere 7 ynglepar fra 2007, så Nordsjælland rummer således min. 124 par. Fra København meldes kun om 1 par, og slet ingen fra det øvrige Sjælland eller Bornholm. Fra Fyn er meldt 5 par (alle på Æbelø!). I Jylland fordeler yngleparrene sig i 2007 ifølge DOFbasen således: Sønderj. 5 - SV 0 – SØ 6 – V 32 (heraf Nørlund plantage 22) – Ø 2 – NV 19 – N 278 (her Hulsig hede, Råbjerg Mile og Rold Skov med min. 91 par). Gribskov er således ubetinget den største lokalitet for tornskaden, hvad angår antal ynglepar med samme antal som nummer 2-5 tilsammen på listen! Det er vi glade for, men det er vi ikke kommet sovende til.

Gribskovgruppens fire feltornitologer, som er caretakergruppe for IBA Gribskovområdet, har fulgt tornskaden meget nøje i de første fire år af caretakerprojektet. Tidligere tællinger havde registreret o. 60 ynglepar i 1978-79 (DOF’s Lokalitetsregistrering) og 33-36 par i 1993-94 (Fuglenes Danmark). Men allerede i det første år 2004 kunne vi bogføre 63-70 ynglepar, i 2005 77-83 par og i 2006 84-88 par. Nu vidste vi, at tallene fra 1978-79 delvist beroede på et skøn, og at tallene fra 1993-94 primært stammede fra et enkelt år med en relativt begrænset arbejdsindsats. Så vores systematiske dækning og eftersøgning ynglesæsonen igennem forklarede meget, om ikke hele stigningen efter vores vurdering. Og så var 2006 en varm sommer med ideelle betingelser for tornskaden, der da osse fik større kuld end normalt. Men at vi igen i 2007 nåede en ny rekord med 107-116 ynglepar i selve Gribskov overraskede os noget i betragtning af de foregående års kortlægning og arbejdsindsats. Men nu er næppe en rydning eller lysning i en af Danmarks største skove ukendt for os mere, gamle eller nye. Og dertil kommer, at vi bruger længere tid på artens biotoper. Vi har erfaret, at tornskaden ofte kan være usynlig i længere tid på en biotop, hvor vi ved, at den findes. Og jo længere tid, at du opholder sig der, jo større er chancen for, at mere end et par ses, afhængigt af biotopens størrelse. På store rydninger eller åbne engområder med buske kan vi udmærket finde op til ti par eller flere.

Vi synes, at det er et glimrende stykke arbejde, som DOF Nordjylland for tiden præsterer med optællingerne af Rødrygget Tornskade. Der sker alt for få kortlægninger af ynglefugle. Caretakerprojektet har indtil nu heller ikke bidraget med meget, hvad det angår. Blandt andet fordi store skove som Rold Skov, Jægerspris Nordskov og Tisvilde hegn enten ikke er med eller kun har begrænsede resultater. Det rammer oversigten over ynglende skovfugle. som Rødrygget Tornskade. Og andre tunge arter som Sortspætte, Svaleklire og Rødtoppet Fuglekonge, hvor Gribskov osse optræder som kerneområde for de respektive arter. De manglende optællinger giver oftest et skævt, undertiden meget skævt billede af en given arts forekomst, hvorfor D.O.F.’s kritik af den seneste udgave af Den danske Rødliste ikke altid føles helt berettiget, set af en feltornitolog med fingeren på pulsen for adskillige Rødliste-arter.

Dette er ikke et forsøg på at underspille truslerne mod natur og dyreliv, det er ment som en påpegning af nødvendigheden af flere og bedre optællinger. Både af Rødrygget Tornskade og mange andre arter. Det kræver efter vores erfaring helst et godt hold, hvis det er et større område, dertil vilje til koncentreret indsats i hele ynglesæsonen, hvilket for en skov som Gribskov vil sige fra marts til og med august. For tornskadens vedkommende fås de bedste resultater i juli, vi har flere år i juni troet, at i år kom der en nedgang, men så fløj ungerne ud i løbet af juli, og der blev flere og flere yngledata. Endelig et godt kendskab til området og dets udvikling og forandring, så der ingen hvide pletter bliver tilbage. Med arter som Krikand, Hvepsevåge, Rød Glente, Duehøg, Svaleklire, Isfugl, Sortspætte, Lille Flagspætte, Rødtoppet Fuglekonge og Rødrygget Tornskade som fokusarter i et område som Gribskov vil der i hele ynglesæsonen altid være noget at kigge efter. Og på vinterturene kan du kortlægge rovfuglerederne!

Vi er selvfølgelig meget bevidste om vigtigheden af at følge forandringer i området nøje og påpege risici og tiltag til forbedring. Det har vi således gjort i et ret omfattende høringssvar tril Natura 2000. I statsskovene - og altså Gribskov – overgår man i disse år til naturnær skovdrift. Det indebærer blandt andet, at der foretages meget færre renafdrifter, d.v.s. at et større område ryddes totalt. I stedet bliver kodeordet plukhugst. Og dermed ingen rydninger. Derfor peget vi på nødvendigheden af at bevare eksisterende lysninger og overdrev og nyetablere større, vedvarende åbne områder i skoven for at tilgodese Rødrygget Tornskade, som er en af udpegningsarterne for Gribsokvområdet som fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsarters status må ikke forringes, skal mindst bevares og helst forbedres.

Med dette indlæg har jeg gerne villet korrigere en fejlopfattelse af, at Rødrygget Tornskade er i tilbagegang i det østlige Danmark. Det er den ikke i Gribskov, og fra det øvrige Øst-Danmark foreligger ingen dækkende tællinger. Punkttællingernes registrering af tilbagegang har en begrænsning, der ligger i, at arten kun vanskeligt registreres under punkttællingernes særlige betingelser. Jeg har gerne villet påpege, at Gribskov osse for denne art er et kerneområde i Danmark, og jeg har villet fortælle lidt om forudsætningerne for troværdig kortlægning af en arts
udbredelse. Forhåbentligt kan det stimulere andre til at bearbejde data om ynglefugle mere omhyggeligt på DOFbasen og til at tage fat på mere egentligt feltornitologisk arbejde.


ARNE OLESEN
Gribskovgruppen = Alexander Lee, Arne Olesen, Per Ekberg Pedersen, Peter Petersen.
www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=108.