Aztekerterne undersøgelse

Aztekerterne undersøgelse

Først og fremmest tak til de 95 personer, der deltog i undersøgelsen om Aztekerternen på Langli.

Mange af de personer der deltog er særdeles aktive fuglekiggere og yder stort arbejde til diverse lokalrapporter såvel som andet frivilligt fuglearbejde. Altså er det personer som udgør den vigtigste hjørnesten i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) - personer, der om nogen, varetager DOFs interesserer og sikrer foreningens ansigt udadtil som en stor videnbank om fuglene i Danmark.

Formand for DOF Christian Hjorth skriver i brev til ABK (såvel som andre redaktører af danske hjemmesider om fugle):

... for jeg tror generelt vi trænger til en debat i DOF om etiske regler for ornitologers rettigheder og færden, som den aktuelle debat om Aztekerternen på Langli også afspejler. Jeg har bedt DOF's sjældenhedsudvalg og feltornitologisk udvalg om at starte debatten internt, fulgt op af foreningens hovedbestyrelse senere på året.

ABK er sikkert ikke den eneste der ser frem til Sjældenhedsudvalget, Feltornitologisk Udvalg og Hovedbestyreklsens mening og argumenter om Aztekerternen, hvis de da nogen sinde bliver offentliggjort.

Af de 95 personer der deltog i undersøgelsen mente 73 personer (77%), at det var forkert, at Aztekerternen blev hemmeligholdt, mens de resterende 22 personer (23%) mente det var i orden, at Aztekerternen blev hemmeligholdt.

Bemærkninger om Aztekerternen er ordnet i alfabetisk rækkefølge.

ABK skrev:

Som tidligere nævnt opholdt der sig en Aztekerterne i perioden 30. maj til 11. juni i Splitternekolonien på sydspidsen af Langli. Observationen blev ikke offentliggjort, da adgang til Langli er forbudt hele året undtagen i perioden 15. juli til 15. september.

Men hvad er Langli egentlig - hvor ligger reservatgrænsen?

ABK satte sig for at undersøge sagen og ringede først til Danmarks Miljøundersøgelser, som omstillede mig til Reservatsektionen i Oksbøl

Reservatsektionen
Aaholtvej 1
6840 Oksbøl
tlf: 76541040

Her kunne Henrik Lykke Sørensen fortælle, at reservatgrænsen ligger 250 meter rundt om Langli.

Det betyder altså, at fuglekiggere - uden at bryde nogle regler - kunne have opholdt sig i båd blot 250 meter fra Aztekerternen og således have haft en rigtig god chance for at se denne eksklusive og meget flotte fugl.

ABK kan til en vis grad forstå, at fund af sjældne fugle i reservater hemmeligholdes, når der ikke er nogen mulighed for, at fuglen kan ses udenfor reservatet. Det var ikke tilfældet med Aztekerternen på Langli.

På den baggrund, mener jeg, at det var forkert at hemmeligholde observationen af Aztekerternen på Langli.

Tilbage er der bare at ærgre sig over de personer der hemmeligholdt Aztekerternen, og håbe at de, såvel som alle andre, ringer rundt næste gang de finder en spændende fugl.

Det gør jeg i hvert fald.

Andreas Hagerman skrev:

Jeg synes, det bliver problematisk, når de folk som beslutter at hemmeligholde observationen, selv er ivrige twitchere. Efter min mening skulle man have arrangeret en eller to guidede ture ud til Splitterne-kolonien. Så kunne de tilrejsende fuglekiggere måske ovenikøbet betale et symbolsk beløb, fx 50 kr for at se ternen. Hvis den mulighed var udelukket, kunne vi have siddet på Skallingen og ventet på den dér. -Måske kunne en af Langli-folkene sidde i fotoskjulet og så ringe til os når Aztekerternen gik på vingerne og fløj mod Skallingen. Jeg føler mig snydt for en fantastisk fugleoplevelse - endelig dukker der et stationært mega-hit op i vores lille land, og så får man ikke noget at vide! Det er tarveligt og destruktivt....Aztekerterne

mvh Andreas Hagerman

Bent Jakobsen skrev:

Aztekerternen på Langli må jo siges at være et superhit, og derfor meget eftertragtet til en artsliste. Langli er den nordligste ø i Vadehavet, og blev for 17 år siden lukket i yngletiden, for at give de mange ynglefugle ro. Dette betød at med tiden steg antallet af ynglefugle fra ca. 3000 par til over 10000 par. Nye arter som Hættemåge, Splitterne, Sandterne, Klyde og flere andre arter indvandrede. Med det nye antal fugle blev Langli en endnu mere betydelig ynglefuglelokalitet 150 fugle pr. ha. Hele kysten rundt ligger der strandskadereder helt op til 200 ialt, hvilket gør øen til Danmarks vigtigste ynglelokalitet for denne art. Jeg har hjulpet med ynglefugletællinger på Langli, og fra du nærmer dig øen til du er indendøre har du konstant en sky af skrigende fugle over hovedet. Rederne ligger tæt. Dette er en af grundene til at man ikke bare kan lukke flere hundrede hitjægere over på Langli og kan ikke sammenlignes med den ynglefugletæthed, som var ved Steppeviben, som Andreas Bruun Kristensen gør på sin hjemmeside.

Overalt er der brådne kar og det er der også inden for fuglekiggerne. Og der er da også kommet udtalelser fra hitjægere om, at de da ville gå til Langli uanset om det er ulovligt, og så bare betale bøden det ville give. Sådanne udtalelser viser jo nødvendigheden af, at et hit i sådan et område bør holdes hemmeligt. Selvfølgelig var der mulighed for at ligge uden for reservatgrænsen og håbe på at fuglen på et tidspunkt dukkede op, hvilket forøvrigt ville være meget sjældent da den næsten aldrig blev set uden for kolonien. Hvor længe ville hitjægernes tålmodig række, hvis man skulle ligge i en båd, der i 6 timer var flydende og i 6 timer lå på mudderbund. Og når så tolmodigheden ikke rakte længere ville nogle nok uden tvivl begive sig til Langli. Nogle skulle have tilbudt Jens Ryge flere tusinde kroner for at komme over og se fuglen.

En anden ting er, at observatørerne overhovedet ikke ville kunne være på øen, da telefonerne konstant ville kime dem ned. En helt anden ting er, at den ene person på Langli er søn af skovfogeden under hvis distrikt Langli hører, og jeg kunne nok se hvilket rygte ornitologerne ville få hvis folk pludselig begyndte at invadere Langli ulovligt. Der var nogle få, som så ternen, og det drejer sig om personer som arbejdede på Tipperne og Blåvand Fuglestation. De tre stationer ligger inden for et tæt område og arbejder en del sammen, ikke kun på det hitmæssige, men også arbejdsmæssigt og socialt, og det må så siges at være en af goderne ved at arbejde på fuglestationer der ligger tæt på hinanden og hjælper hinanden.

Nu kunne jeg se at hitjægerne opførte sig pænt ved Steppeviben, og det er da positivt, men jeg synes at på en ø som Langli, da kommer ynglefuglene i første, og dem bør man også som hitjæger tænke på, og ikke bare vil se en sjælden fugl for alt i verden. Jeg kan da også selv lide at se en sjælden fugl, men rykker ikke på alt og respektere de mennesker som vil vise mig fuglen og de områder fuglen er i. Desuden er det meget sjovere at se en sjælden fugl i det område du kender godt, end at komme til en lokalitet du slet ikke har noget forhold til. De ynglende Stylteløbere på Tipperne så jeg da heller ikke også fordi de blev holdt hemmelige, og det accepterer jeg fuldt ud. Fuglenes tarv kommer i første række.

De bedste hilsner

Bent.
Blåvand Naturcenter
Fyrvej 81
6857 Blåvand
Tlf. 75279402

Carsten Høeg skrev:

Selvfølgelig skal Langli ikke oversvømmes af twitchere midt i yngletiden, men som flere allerede har gjort opmærksom på via IFDK, så var der ganske gode muligheder for at den kunne være blevet spottet fra andre lokaliteter. Blandt andet derfor synes jeg, at det er for latterligt at den ikke blev meldt ud.

Jeg sidder lidt med den grumme fornemmelse, at der var nogle birdere, der lige skulle have et tæskefedt kryds for sig selv, og af den grund valgte at hemmeligholde den under påskud af at Langli er reservat...

Hemmeligholdelse er helt på sin plads ved ynglefund, hvor det er svært at regulere færdslen f. eks. i skove eller moser. Jeg kan således godt forstå hvis et ynglefund af f.eks. Ellekrage eller lign. hemmeligholdes, der er trods alt forskel på at færdes i en skov og sidde ved en strand! Men i det her til fælde burde der overhovedet ikke have været nogle problemer!

Når man tænker på sidste år med Brilleternen, så havde jeg i hvert fald indtrykket af, at det virkeligt forløb flot og at twitcherne viste hensyn. Jeg var selv derovre to gange på et dobbelt-dyp:-( og så ingen problemer overhovedet, men det kan jo godt være at observatørerne til sidst blev trætte af det hele og derfor ikke gad igen i år Jeg tror/håber dog, at de nu alligevel sidder med en lidt skidt smag i munden nu, hvor kritikken af dem rejser sig.

Næeh man skal åbenbart have de rigtige venner i det her halløj. Det begynder at minde om den gang i 80'erne, hvor jeg begyndte at se på fugle. Der hørte man først om fuglene, når man læste siden sidst i Fugle...

Endeligt er der altså også forskel på, om det er en halvsjælden-sjælden fugl eller et jordskælvhit... Der er efter min mening kæmpe forskel på at hemmeligholde en Damklire (som der sikkert er mange der gerne vil se, men som stensikkert dukker op igen), og så hemmeligholde en fugl der næppe nogensinde kommer igen.

Vi skulle i det mindste have haft chancen for at spotte den fra land! Tjaeh det var vist det hele.

Med venlig hilsen

Carsten Høeg

David B. Collinge skrev:

Argumenterne, at sådan en kunne ses fra stranden, og at eventuelle forstyrelse kunne overskues og politianmeldes er tilstrækkelig grund til at den skulle har været frigivet. Der kan være andre fugl, andre stede, som er mere følsom.

Selvfølgelig, er der en lille risiko at en eller anden fanatisk twitcher vil har "svømmet" derud, men det er ikke mindre forstyrrende end at finderen tog 10 af sine venner med. Folk synes generalt at opføre sig på en passende måde.

Jeg vil tilføje, at det er usandsynligt, at jeg vil har selv kørt efter den. Så det er principet, ikke handlingen, jeg kommenterer.

david

Erik Christophersen skrev:

Selvfølgelig skulle den ikke været hemmeligholdt. Uden at vide observatørernes nøjagtige begrundelse om, hvorfor fuglen blev hemmeligholdt, finder jeg i al fald beslutningen for egoistisk og ukollegeal. På baggrund af oplysningerne om reservatgrænserne...kun 250 m fra øen...samt at fuglen er set flyver hen over Skallingen, kan jeg ikke se at man kan lave nogen som helst forstyrrelser på Langli's fuglekolonier i forsøg på at se ternen.

Som jeg ser det, er den eneste begrundelse for hemmeligholdes, jeg kan accepterer denne: VI VIL IKKE HAVE AT ANDRE ORNITOLOGER SKAL SE VORES FUGL. Så ved man da hvor man har disse personer placeret i den danske fuglekiggerverden.

Bedst hilsner
Erik Christophersen
Nordre Ringvej 23
9990 Skagen

Erik Vikkelsø skrev:

..klar besked. Det skal vi huske næste gang vi ser en sjælden fugl i Rørvig... Den bliver holdt MEGET hemmelig. lige for lige, hvis venskab skal holdes. Det er nemlig det eneste folk har respekt for.

Erik.

ABK er meget uenig i Erik Vikkelsøs bemærkning.

Henrik Møller Thomsen skrev:

I princippet synes jeg, det var ok at holde fundet hemmeligt. Imidlertid burde observatørerne så undlade at lade en inderkreds se fuglen alligevel. Jeg kan mindes, at det samme var tilfældet med en langtidsstationær Prærieløber på Tipperne for nogle år siden. Det kan være med til at undergrave respekten for reservatgrænser, og efterlader et indtryk at nogle er bedre end andre og derfor godt må se fuglen.

Henrik Møller Thomsen

Henrik Pedersen skrev:

Jeg syntes det må være meget svært for folkene der fandt fuglen, at virke troværdige, når de nu lod alle deres venner komme ud og se den.

Henrik Pedersen

Jacob Niss skrev:

Selvfølgelig skulle Aztekerternen ikke hemligholdes ! Jeg syntes ærlig talt der er tale om en utrolig dårlig opførsel, specielt med tanke på de erfaringer som netop Langli har med sjældne fugle : Lattermågen som mange så ved Hjerting strand selvom den det meste af tiden opholdt sig på Langli og sidste års Brilleterne som kunne ses på Langli !

Jeg syntes at Aztekerternen burde være meldt ud det samme, så folk havde en chance for at få et glimt af fuglen enten fra land eller fra båd !

Jacob Niss

Kim Fischer skrev:

Det er åbenlyst et kontroversielt emne hos en mindre gruppe ornitologer, hvorvidt fund af sjældne fugle skal hemmeligholdes, og emnet stiger i aktualitet i takt med den øgede interesse for sjældenhederne. Sidst er det denne stakkels forvildede terne på Langli, som har bragt sindene i kog.

En efter min opfattelse god måde at håndtere sagen på, er at hemmeligholde sådan en fugl for omverdenen, ud fra følgende argumenter:

1. Rent videnskabeligt set er den registreret og en sikker artsbestemmelse er foretaget, så hvad det angår er der egentlig ingen grund til at flere personer skal se på den.

2. Vi har en lille gruppe personer i Danmark, som har en meget stor interesse i at se sjældne fugle, især hvis arterne er nye på deres liste over iagttagne arter i landet. Der har vist sig, at visse personer uden tøven overtræder forskellige regler, for at opnå deres "kryds". Det kunne derfor frygtes, at disse i deres ivrighed ville overtræde reservatbestemmelserne på og omkring Langli. Langt de fleste kunne aldrig finde på den slags, men det er de få, som med deres ekstreme adfærd, sætter dagsordenen. (Selv ved en relativt mindre interessant art som Amerikansk Pibeand gik det galt på Fanø her i marts: Mange gik på diget, på trods af skiltning om færdselsforbud - som man IKKE kunne overse. Jeg hørte om folk som gik ud på den indhegnede strandeng for at jage fuglene op. Den lokale Jens Ole Byskov så således kun fuglen flyvende i første omgang, mens den blev jaget væk.)

3. Ynglefugle skal generelt have al den fred, som de overhovedet kan få. Der er faktorer nok, som påvirker bestandene i negativ retning, og menneskelige forstyrrelser kommer oven i alle de andre. Det skal derfor være helt OK, at ansatte på et reservat vælger at hemmeligholde en interessant fugl, især i yngletiden. (Jeg kan dog undres over, at visse personer åbenbart skulle "inviteres" - det "inviterer" vel bare til indbyrdes ævl og kævl? Desuden er det kritisabelt at sætte fotoskjul op ved en i forvejen trængt fuglekoloni, såfremt formålet kun er at få fotos af sjældenheden.)

Jeg tror vi i fremtiden vil se flere hemmeligholdte fugle og det bliver interessant at se reaktionerne. Måske er der allerede tilfælde af observationer, som aldrig bliver offentliggjort, fordi observatøren helst ser sig fri for at tage stilling til en eventuel invasion af artsjægere, SU-beskrivelser m.m. Så er det er sgu nemmere at se den anden vej!

Med venlig hilsen
Kim Fischer.

Kurt Christensen skrev:

Fuglen kan udmærket godt udmeldes, når man samtidig gør opmærksom på de restriktioner der er omkring Langli mm. Det er så fuldstændig op til andre at handle derefter og vove chancen ved Hjerting eller Skallingen !!

Vi gør jo allesammen vores til at så mange som mulig får glæde af vores fælles interesse og i de senere år er der netop p.g.a. Birdcalls og Internet kommet mange nye iagttagelser og megen viden på brættet.

Så lad os "Kræve" størst mulig åbenhed under ansvar.

Med Venlig Hilsen
Kurt Christensen

Mads Gudik-Sørensen skrev:

Fordi ornitologer gentagne gange har bevist at når der er sjældne fugle på spil , er de ikke i stand til at trække grænsen mellem hvad man må og ikke må. F.eks. de årligt tilbagevendende problemer med de ynglende Biædere på Røsnæs. Hvert år er der nogen der ikke kan holde sig på offentlig vej, men skal ind og se på privat grund. En 250 m grænse til vands er svær at estimere, og derfor ville de 250 m blive til 150m og langsomt mindre tror jeg. Derfor.

Mads Gudik-Sørensen

Marco Brodde skrev:

Jeg mener hemmeligholdelsen var på sin plads. Jeg ville også gerne have haft mulighed for at se ternen, evt. fra fastlandet som Rolf C. foreslår. Men jeg tror ikke alle ville være tilfredse med at skulle stå ved Hjerting eller Nyeng, og så har vi probleme: hvem skal lukkes ind på reservatet og hvem skal ikke. Så kunne vi for alvor føle os enten ude eller inde.

For Langli ER reservat og ER dermed i princippet lukket i yngleperioden. Man kan (selvfølgelig) få adgang i smågrupper, når man kender folk, men i en hit-rus kender alle jo alle! Og det ville være et meget forkert signal at sende lokalbefolkningen i hjerting (især vandskiløbere, sejlere og jægere), at fuglekigger-familien åbenbart godt kan få adgang til reservatet samtidig med at "de der ornitologer" skælder ud på vandskiløbere og andre når de overtræder gældende regulativer. Vi ville i lokalafdelingen stå med et forklaringsproblem, uanset om vi mener at vi ikke gør skade....det siger sejlerne og vandskiløberne jo også. Debatten om Vadehavets fremtidige forvaltning er hård i disse måneder, og vi skal ikke begå sådan en fodfejl.

Venlig hilsen
Marco Brodde, Esbjerg

Mathias Glavind skrev:

Jeg er enig i, at ternen ikke burde have været hemmeligholdt. Man kunne, som Rolf også har foreslået på Irania, f.eks have stilt sig ved fastlandet (Hjerting Strand?) tæt ved Langli og spejdet derfra. Jeg tror ikke, at folk ville have invaderet øen uden tilladelse fra observatørerne, når der er færdselsforbud, så jeg mener, deres eventuelle frygt (?) for dette har været uden grund. Når reservatgrænsen, som du skriver, kun er 250 meter omkring øen, synes jeg, at den glade nyhed om dette monsterhit godt kunne være frigivet - 250 meter er ikke meget med et skop ved hånden, og ved lavvande kunne man have gået indtil reservatgrænsen og obset mod øen. Brilleternen blev, så hvidt jeg husker, set fra fastlandet også, så hvorfor skulle Aztekerternen ikke også blive set herfra?

Mathias Glavind

Michael Fink skrev:

Jeg skriver her som privat person. Jeg syntes, at det er fint at Ternen er blevet hemmeligholdt, da den befandt sig på et lukket reservat, hvor der ikke er adgang for offentligheden. At enkelte personer udover de faste observatører har fået den at se, er helt iorden - de er formentlig blevet inviteret til øen som private venner og det kan ingen da få ondt i røven over!

Hvis man spoler tiden lidt tilbage, så er der flere "sager" der tyder på, at det er en god ide at gå stille med dørene når det drejer sig om hits der opholder sig på ynglelokaliteter eller sjældne ynglefugle. I flæng kan jeg huske, at der har været ballade ved Citronvipstjerten i Frøslev Mose, Trielen på Als, St. Hornugle øst for Ribe, Slørugler der er blevet jaget ud fra ynglelokaliteter midt på dagen så de kunne ses og sidst var det Biæderne på Røsnæs der fik besøg ved selve grusgraven af en ekskursionsleder fra københavnsafdelingen ! Listen er sandsynligvis flere km længere end det jeg kender til, men for mig er der ingen tvivl om at der altid er folk der er parate til at gå over stregen for at nå målet - sådan er mennesker skabt - tænker lige på EPO og Thorsen & Trads............

Med venlig hilsen
Michael Fink

Michael Schwalbe skrev:

Selvfølgelig skulle Aztekerternen have været på nettet med det samme. Det er simpelthen for fjollet at hemmeligholde en tilfældig gæst. Desuden er det flovt over for vore ornitologiske fæller i udlandet at udvise den form for holdning. Jeg er sikker på at en god håndfuld hollændere, nordmænd, svenskere mv. ville have været på pletten for at opleve denne interesante terne, ligesom vi danskere har muligheden for at tage til nabolandene når der sker noget interesant dér.

Mvh. Michael Schwalbe

Mikkel Kure Jakobsen skrev:

Jeg synes Ternen bør hemmeligholdes! Der er ornitologer der ikke kan "administrere" adgangforhold til at sådan område. Jeg tror slet ikke på ideén om at sidde i en båd op til 250m fra langli. Det er simpelthen for langt ude!

Venlig hilsen
Mikkel Kure Jakobsen,MKJ


Morten Christensen skrev:

Fint at holde observationerne fra Langli lidt tæt. Der er tale om en ø der har adskillige sjældne og sårbare ynglefugle som næppe vil gavnes af en stor invation af hitjægere. Husk på at fuglene er vigtigere end krydserne ikke omvendt.

Hilsen,
Morten Christensen (observatør på Langli 1990-1991)


Morten Møller Hansen skrev:

Det var tåbeligt. Man kunne blot have siddet på Nyeng eller Hjerting og tilmed have fået meldinger om, hvornår dyret gik i luften - nemlig meldinger fra de selvsamme mennesker på øen, som fuglene jo godt kan tåle at se på og som hemmeligholdte den !!??

MMH

Niels Jørgen Larsen skrev:

Naturligvis under forudsætning af at folk kan finde ud af at overholde betingelserne. Selvom jeg ikke selv var på Langli sidste år var det mit indtryk at adgangen til at se den Sodfarvede Terne fungerede fint. Og hvis der ikke er adgang til selve Langli, så måtte folk jo tage chancen fra de lovlige steder i nærheden.

mvh
Niels Jørgen (NJL)

Per Bo Hansen skrev:

Hvis der havde været vilje, kunne det sagtens lade sig gøre at lave en guidet tur til åstedet. Hvis der er en rævegrav i nærheden, er der hvis forstyrelse nok. Og såkaldte venner forstyrer vel også.

Med venlig hilsen,
Per Bo Hansen


Per Kjær skrev:

Hej ABK!

Du vil gerne have synspunkter angående A-Z ternen fra nogle af dem der så den. Nuvel, alle mine synspunkter angående hemmeligholdelsen vil sikkert blive skudt ned med ordene:"Ja - det kan han sgu da sagtens sige - han har jo set den!" Men jeg prøver alligevel. Jens Ryge Petersen (JRP) er ansat af DMU som observatør med en kontrakt som indeholder en sætning noget i stil med: "Du kan i forbindelse med dit arbejde få kendskab til oplysninger som ikke må offentligøres, .... denne tavshedspligt ophører ikke ved kontraktens udløb". Hvem ved hvad JRP har fået af påbud af DMU i forbindelse med ternen?

Lad mig slå fast én gang for alle, at hvis jeg havde været observatør på Langli, havde jeg gjort det samme! JRP vil automatisk kunne klandres af DMU for eventuelle overtrædelser af reservatbestemmelserne, hvis han offentligør et fund af en sjælden fugl på Langli, selvom han ikke har nogen indflydelse på folks opførelse, udover muligheden for politianmeldelse af overtrædelser. Men hvor realistisk er det, at man anmelder sine kollegaer til panserne? Langli er en af Vadehavets vigtigste ynglelokaliteter, og lukket for offentligheden undtagen i perioden medio juli til medio september. Herudover er området fra Ebbevejen, sydpå til Spundsen, mellem Langli og Skallingen, et såkaldt referenceområde, dvs. det er totalt lukket året rundt. I resten af Vadehavet er der i de senere år gennemført en række begrænsninger af lokalbefolkningens muligheder for at udnytte området til fx. fiskeri, jagt og turisme. Disse begrænsninger er i mange tilfælde indført af hensyn til fuglelivet og forhandlet på plads i brugergruppen af DOF´s repræsentanter. Indtil i år var fx. vandskiløb forbudt i området omkring Hjerting (det er dog i år blev tilladt i et snævert bælte ud for Hjerting By), hvordan tror du ikke lokalbefolkningens reaktion ville være, hvis 50-100 fuglekiggere kom anstigende og ville leje både for at sejle i en sand armada over til 250 m´s reservatgrænsen ved Langli, "bare" for at se en bestemt fugl, når de lokale ikke engang må sejle mere end 5 knob i hele farvandet med deres 100.000 kr´s speedbåde? Man må aldrig undervudere lokalbefolkningens medfødte skepsis overfor "miljøflipperne". Derudover er der jo hele problemet med tidevandet, man kan fx. ikke bare gå sammen med 100 mand og leje en fiskekutter - der er ikke dybt nok til de store skibe. Hvor gerne vi alle ville, er der stadigvæk danske fuglekiggere som kun kigger på deres egen DK-liste og ikke tænker længere end denne. Jeg tror, at den eneste måde, vi danske twitchere kan slippe af med den laténte mistanke på er, at man som twitcher begynder at tænke på, hvordan man kan få set den fugl UDEN at det forstyrer andre fugle eller andre menneskers ejendom. Og så er det altså ikke størrelsen af ens DK-liste, der er afgørende for, om man er god eller dårlig til at kigge på fugle.

Jeg har personlig kendskab til 2 navngivne fuglekiggere, som hhv. er ligeglad med reservatbestemmelser og vil gå over på Langli uden videre hvis han vidste der stod en A-Z terne derovre, og hhv. var parat til at betale 5000 kr. for at bliver sejlet derover! Er det nu meningen at de "dyre" arter kun kan vises frem mod klækkelig betaling? Eller at man blot skider på alle de reservatbestemmelser DOF´s repræsentanter har forhandlet på plads, for hvis man skulle være så uheldig at få en bøde, er den jo så latterlig lille, at det vil være en god historie at fortælle om nogle år, når man mødes til næste twitch? Der har været forlydenser fremme om, at det efterhånden kun er i DK at man holder hits hemmelige. Det er ikke korrekt. I sidste weekend havde vi besøg her i Blåvand af nogle hollændere som studerer Rødryggede Tornskader. De fortalte om den Blå Glente i Holland, som har været holdt hemmeligt i 2 uger, før den blev offentliggjort. Den blev hemmeligholdt, forbi den holdt til i et område med mange ynglepar af rødrygget tornskade og man var bange for, at twitcherne ville forstyrre de mange tornskader. Det er altså ikke kun i Danmark at twitchers dårlige ry holder ved. Desværre, for det er jo netop et af de gode ting ved at twitche en sjælden fugl: GLÆDEN ved at se den, GLÆDEN man deler med de andre twitchere, snakken om hvor fed den var osv.

Den glæde blev totalt taget fra os der så A-Z ternen og dermed forsvinder altså en hel del af det sjove ved at se sjældne fugle. Vi må dog konstatere, at der er mange folk som mener, at man kun "er" noget hvis man har mange DK´ere på sin liste, en udvikling der er blevet forstærket de senere år, og for hvem disse "latterlige" reservatsbestemmelser kun er til gene. Derfor blev A-Z ternen holdt hemmelig.

Men hvorfor kunne vi fra Blåvand og Tipperne så få lov til at se dyret? Tja, der har i mange år været et godt samarbejde mellem observatørerne på de forskellige stationer, personlige venskaber spiller også ind, og så er det altså et af de meget få frynsegoder man har, hvis man vælger at tilbringe en sæson på fx. Blåvand uden at på nogen som helst form for offentlig støtte. Jeg gælder mig over, at Steppeviben ved Søborg Sø blev twitchet uden problemer, måske er dette begyndelsen til enden af twitchernes dårlige ry?

Med venlig Hilsen
Per Kjær
Blåvand Fuglestation

Per Smith skrev:

En kedelig tendens - hvorfor dog ikke dele oplevelsen med andre?

Hilsen,
Per

René Rantzau skrev:

Udelukkende NEPOTISME og der vil komme flere af den slags og med mange dumme undskyldninger-begrundelser? MEN jeg er også af den mening at der generelt tages for lidt hensyn til naturen og omgivelserne af ornitologer der gerne vil se/høre sjældne fugle. NB. Dette er måske et emne der skulle tages op.

Hilsen René Rantzau

Steen Brølling skrev:

Jeg synes da det var okay, at aztekerternen ikke blev sluppet ud. Hvis det var mig selv, som havde siddet på øen, havde jeg måske nok gjort anderledes, men det er det ikke. At andre vurderer tingene på en anden måde end det man selv synes rigtigt, betyder ikke at det de gør er forkert; denne holdning er uhyggelig ofte årsag til frustration hos mange mennesker uden reel grund. Derudover bør man gøre sig det klart, at man som observatør på en af de danske feltstationer er underlagt en tavshedspligt; bla. netop for at forhindre ulovlige indtrængende på reservatet - jeg påstår ikke, at folk ville trænge ind på området, for at se fuglen, men muligheden er tilstede.

Steen Brølling
vejlerWEB; www.vejlerne.dk
admin@broelling.dk

Svend Aage Linderström skrev:

Aztekterne på Langli burde næppe have været hemmeligholdt, selv om det rimeligvis havde været vanskeligt at komme til at se ternen. Eneste forhold, der taler for hemmeligholdelse er frygten for skader i forbindelse med færdsel, hvor Aztekternen netop dukkede op på et følsomt tidspunkt, hvor flertallet af Langlis fugle har unger. Brilleterne på Langli i 1999 dukkede op ca. 2 måneder senere på et tidspunkt, hvor yngletiden var overstået, og hvor der var offentlig adgang til øen.

Jeg håber, at erfaringer fra Brilleternen er indgået i overvejelserne, da beslutningen om at hemmeligholde fundet er blevet taget. I så fald må der have været negative oplevelser fra feltstationens side i 1999, hvilket ikke er mig bekendt.

Aktiviteterne på feltstationer som Langli og Tipperne er primært finansieret via offentlige midler, hvorfor det ville være rimeligt at forvente en vis offentlig service. Dette skal naturligvis ikke foregå på bekostning af forskningen, men f.eks. ved at involvere frivillig arbejdskraft. Glæden ved at se en sjælden fugl er stor, men glæden ved at vise andre en sjælden fugl er nærmest endnu større.

Aztekternen ville givetvis have trukket et stort publikum, ikke kun fra Danmark, men rimeligvis også fra vore nabolande. Det er ikke realistisk at forestille sig, at måske 1.000 twitchere kunne få adgang til Langli. Jeg føler mig nu heller ikke overbevist om, at en sejltur ind til reservatgrænsen ville give gevinst. Disciplinen at kigge i scop fra en robåd er vist ikke helt udviklet endnu.

Ihærdig obs fra ebbevejen, Hjerting eller Skallingen kunne givetvis have givet retningslinjer om, hvornår fuglen var at se - morgen/aften, ebbe/flod - altså meget lig Brilleternen eller for den sags skyld også Lattermågen, som mange jo krydsede fra P-pladsen ved Hjerting eller grusgraven i Kokspang.

Det er mit klare indtryk, at ornitologer generelt er blevet meget bedre til at overholde færdselsreglerne i naturen, hvilket vel også hænger sammen med, at vi indenfor de seneste ti år har fået en række faciliteter i form af skjul og fugletårne, hvorved brådne kar ikke længere fristes til at færdes på forbudt område.

Vi må vel også gribe i egen barm og erkende, at vi som ornitologer også rammes af bl.a. DOF's rigide fredningsstrategi i 1980-erne, hvor fredninger ofte skulle kædes sammen med adgangsforbud, hvilket bl.a. betyder, at vi aht. Hvidbrystet Præstekrave ikke i dag må færdes frit på Ølsemagle Revle, selvom seneste yngleforsøg i år er for præcis 20 år siden ! Heldigvis har også DOF fået et mere pragmatisk syn på adgangsforbud siden.

Det var god service, at der arrangeret guided tur ind til Mongolsk Piber i Vejlerne. Når der om et par uger dukker en Kapisk Præstekrave op på vejen ind til Tipperhuset, skal vi naturligvis også have adgang til at se den ud over den sparsomme åbningstid til dette offentlige, men utilgængelige reservat.

Lad os på baggrund af Aztekternen og tage vedlære af de forskellige udsagn. Er f.eks. Reservatkontorets holdninger ude at trit med brugernes (vore) ønsker, må vi gennem henvendelser påvirke udviklingen i gunstig retning.

Svend Aage Linderström

Thomas J. Simonsen skrev:

Når man tager i betragtning, hvor stor mulighed der var for at se ternen, uden at krænke reservatet, og hvor relativt nemt det ville være at opdage, hvis nogen alligevel trængte ind på reservatet, synes jeg, det var absolut forkert at hemmeligholde Aztekerternen på Langli. Det er min opfattelse, at danske twitchere generelt er både hensynsfulde og fornuftige. Derfor: Drop generelt hemmeligholdesen af sjældne fugle, i hvert fald så længe det drejer sig om fund af ikke-ynglende individer. Når det drejer sig om ynglefund, er sagen en anden. Specielt med den store æg-samlersag fra sidste år in mente.

Mvh.,
Thomas J. Simonsen


Tim Andersen skrev:

Mit udgangspunkt er, at de lokalkendte bedre end jeg kan vurdere, om et fund skal holdes hemmeligt. Deres afgørelse respekterer jeg, selv om den kan virke uforståelig for en udenforstående.

Jeg er bange for, at Bent Jakobsen har ret i, at enkelte ikke ville have den moralske styrke til at sidde i en båd og "dippe" så tæt på forløsningen. Til gengæld må det aldrig blive et argument, at man risikerer at blive kimet ned af telefoner. Det hører med, og i øvrigt kan man bare frabede sig at blive ringet op. Med forbehold for manglende kendskab til forholdene på stedet, ville jeg som observatør nok have valgt at ofre 5 minutter på at melde ud et par gange dagligt, om ternen var på øen, fra hvilken side den kunne ses, og eventuelt hvilken retning den fløj, når den forlod øen. På den måde kunne man forhåbentlig undgå problemerne ved at folk flakkede tilfældigt omkring og ringede i tide og utide. Måske kunne der endog være arrangereret et guided besøg? Jeg har hørt, at skoleklasser kan komme til øen med naturvejlederen, men det nægter jeg at tro på, når vi andre ikke må.

Måske er der flere argumenter imod offentliggørelse end dem, Bent er kommet med. Uanset hvad, så håber jeg ikke, at jeg nogensinde skal blive nødt til at afskære mine medpatienter fra at deltage i en spændende oplevelse, det må være en meget svær beslutning at træffe. Undrer mig i øvrigt over, at nogen skulle have tilbudt store pengebeløb for at komme til øen, hvis fundet først er offentliggjort længe efter ternen forsvandt?

M.v.h.
Tim Andersen

Det var så undersøgelsen om en af de mest omdiskuterede fugle i Danmark nogen sinde. Mange er sikkert stadig bitre over hemmeligholdesen, men forhåbentlig har Steppeviben ved Søborg Sø lindret på smerten.

Forhåbentlig kan folk fra de to lejre opføre sig ordentligt overfor hinanden under Felttræf Blåvand og håndgemæng undgås.

10. juli 2000, 00.01