Hvad kameraet fortalte - en finderberetning om fundet af Østlig Lundsanger

Nyeng har i hele felttræffets historie, dvs. siden den officielle start i 1999, været i fokus som et potentielt hitområde for mange deltagere. Siden dengang er Tipmosen blevet skilt ud som en selvstændig lokalitet og er endda blevet renoveret på det sidste med fældningen af fyr og andre utilsigtede gevækster. Der er opstået vandhuller, hvor maskinerne har arbejdet, og det forkrøblede birkekrat kan nu nås fra begge sider, hvis man har iført sig passende fodtøj. Samtidig bærer det præg af en vis grad af isolation, der tiltrækker hits og dermed os…

Denne morgen havde jeg aftalt med Søren Gjaldbæk (SG), at vi skulle starte for enden af Nyeng og kigge på mulighederne i krattet ved overgangen til Langli. Jeg var mødt op kl. 07:45 for at få det hele med og var gået i gang med luskeriet. Der var imidlertid ikke mange fugle at arbejde med, så da SG mødte op, foreslog jeg, at vi sadlede om til gummistøvler og tog op til Tipmosen i stedet.

Det blev også en noget triviel omgang. Eftermiddagen før havde jeg også taget turen og havde da haft 2 Enkeltbekkasiner, et par Fyrremejser, og der var blevet meldt bryn ude fra den østlige ende af Tipmosen.

Eftermiddagen før havde der også siddet en pæn flok Rørspurve og pebet ynkeligt i det føromtalte birkekrat, så da vi nåede tilbage hertil, bestemte vi os for at trampe området igennem for at se, om der kunne støves en Dværgværling op. Rørspurve lettede, og hvad, jeg troede, var brynet fra dagen før fouragerede forbi mig i nordlig retning. Rutinemæssigt nåede jeg at tage et par billeder, mens jeg adviserede SG. Jeg meldte fuglen ud på BirdAlarm som en sådan kl. 10:12. Der skete ikke mere bemærkelsesværdigt resten af dagen. En Lille Fluesnapper på Skallingen lod sig ikke forvandle til den længe ventede Taiga-. Regnen satte ind, og Thomas Bundgaard blev behørigt fejret for sin Lille Rørsanger på Café Pia.

Det blev tid til den traditionelle daglige afterbirding hos Latinos i sommerhuset. Vi var sådan set OK godt tilfredse med udbyttet i årets FT. Vi var blevet nr. 2 i holdkonkurrencen og havde stadig bajere på køl. Det sved selvfølgelig stadig, at vi skulle have skrivebordsgendarmeriet (læs: RS og ABK) til at ombestemme den skide fugl til en Lille Rørs i stedet for vores oprindelige forslag, hvor den spøgelsesagtige lyse fremtoning havde forført os. Mit kamera havde jo forgæves forsøgt at kommunikere noget andet.

Nu var klokken blevet 22:36, og en SMS tikkede ind. Den var fra RS, som denne gang spurgte ind til det sagesløse bryn, jeg havde fotograferet ved Tipmosen - om jeg havde hørt den og evt. havde flere fotos? Jeg fik pludselig et deja-vu til 19 år tidligere, hvor jeg selvsamme sted på den fatale grusvej i Tipmosen havde meldt ”bryn!” for næsen af Thomas W, som så i al venskabelighed svarede igen ved at korrigere mig til ”Humes”. Det havde dengang gjort, at jeg havde vundet præmien for ”Træffets Sjældneste Fugl”. Jeg svarede derfor straks tilbage til RS, at med den grønne fremtoning - og det havde jeg tjekket i felten - kunne det altså ikke være en Himalayasanger (som den jo skal hedde nu..). Det var RS helt enig i, og det var heller ikke hans ærinde. Han tænkte mere på en Lundsangertype, som han skrev. Jeg tænkte, at jeg kunne da også godt kigge på de billeder. Her er det først uploadede



og her er fuglen lettere uskarpt set bagfra



Jeg måtte indrømme, at jeg ikke kunne se sorte markeringer mellem vingebåndene eller sort-hvide markeringer på tertiærerne. Humøret steg, for det var da i modsætning til tidligere på ugen en opgradering af fuglen via mine fotos.

Klokken var nu 23:15, og endnu en SMS-føljeton udspandt sig. Det var denne gang fra ABK, som indledningsvis beklagede det fremskredne tidspunkt, men hvis hovedærinde var utvetydigt: ”Ligner lidt en Two-barred” og fik mig til at markere fundet med nål i DOFbasen.

I Latino-huset begyndte vi - måske nok en anelse forsinket, indrømmet - at studere litteratur og se billeder af Østlig Lundsanger i forhold til Lundsanger. Kunne det brede vingebånd være nok til at indikere Østlig Lundsanger?

Natten fremviste sig fra sin allerbedste side med veritable angreb fra vejrguderne, så der var en god chance for, at fuglen ville undlade at trække væk. Resten er jo historie.

Skal der uddrages nogen lære af hele denne affære, så må det helt klart være, at jeg vist skal lære at kommunikere bedre med mit kamera. Når jeg nu har taget billeder, kan jeg jo lige så godt kigge ordentligt på dem…