Nilgåsen fortsætter sin fremgang i Danmark

Nilgåsen fortsætter sin fremgang i Danmark

Nilgåsen, der er en af de seneste og måske mest forhadte tilføjelser til den danske liste, ser ud til at fortsætte ufortrødent med at kolonisere Danmark.

I 2004 er der min. 4 succesfulde ynglepar. 3 af disse par findes i DOFbasen. Ved Årslev Engsø ses i øjeblikket 1 par med 4 unger. Kuldet bestod oprindeligt af 7 unger, men 3 fugle har måttet lade livet indtil nu. Ved Brokholm Sø yngler arten for andet år i træk. I 2004 skulle parret have 5 unger. Ved Ejsbøl Sø har det lokale par fået 4 unger. Udover disse tre par findes der endnu et sønderjysk par. Dette par hemmeligholdes for at undgå, at en eventuel bortskydning finder sted. Sidst parret blev tjekket havde det 7 unger, og parret ser dermed ud til at blive det mest succesrige par i 2004.

Noget tyder dermed på, at den danske bestand af Nilgås får op til 20 unger på vingerne i 2004. Grundet artens nøjsomme levevis, så må dette antal betragtes som et minimum, da arten tilsyneladende ikke stiller de store krav for at yngle. Arten kan let være overset i ornitologfattige områder eller i områder, hvor alle de små vandhuller ikke tjekkes regelmæssigt.

Med 4 ynglepar i Danmark tyder 2004 på at blive næsten på højde med de 5 ynglepar, der var 2003. I 2003 blev 4 unger udruget i Vejlerne, 4 unger i Skjern fordelt på 2 par/kuld (3 pull set 6.9 samt 2 pull set 6.10) og 2 unger ved Brokholm Sø. Et ynglepar ved Rollum Mose, Åbenrå, SJ overlevede ikke. Ifølge Martin Jessen blev parret og dets 4 gæslinger bortskudt af lokale jægerne på anvisning fra Skov- og Naturstyrelsen. Også parret i Vejlerne kom under beskydning, da to fugle blev nedlagt af Thy Statsskovdistrikt. 4 1k fugle i september ved Ejsbøl Sø var næppe udruget og opfostret ved søen, men de kunne sagtens stamme fra nærliggende områder, da Nilgåsen jævnligt ses omkring Haderslev.

I 2001 og 2002 var det kun Skjern Enge som lagde vand til et kuld Nilgås. 6 unger så dagens lys i 2002 og 2 unger i 2001. Disse to yngleforsøg var det andet og tredje for Danmark, idet landets første ynglefund stammer fra Haderslev Dam, hvor Egon Jensen den 8. august 2000 så et par med 2 pull.

Selvom artens indvandring i Danmark er debatteret meget, så er der næppe tvivl om, at kampen mod Nilgæssene bliver meget svært at vinde, og fra centralt hold er man ikke specielt kampivrige.

Oxbøl Statsskovdistrikt har tidligere skudt flere fugle ved Skjern, men henvender man sig til kontoret, så lyder det derfra, at de ikke er opsøgende i kampen mod Nilgæssene, da den massive indvandring sydfra besværliggør kampen. Det forlyder dog, at ser man en Nilgås, så kan man altid henvende sig til den lokale vildtkonsulent med henblik på at få fuglen skudt. At arten er jaget vildt læses tydeligt i § 10 i Bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr 869 af 10/10/2003), hvor følgende kan læses:

§ 10. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen foreligger der ikke nogle tal over antallet af skudte Nilgæs i Danmark, men det er muligt, at en status vil blive udarbejdet. Umiddelbart havde Skov- og Naturstyrelsen heller ikke noget gæt på, hvilke arter der skulle kunne lide under Nilgåsen fremfærd i Danmark. Argumentet der blev brugt igen og igen var, at Nilgåsen optrådte aggressivt overfor andre vandfugle, men umiddelbart havde man ikke tal på, om denne aggression havde nogen betydning for andre arter, og i så fald hvilke, og hvor stor betydningen var.

Skov og Naturstyrelsen har lavet en hjemmeside over invasive arter. Interesserede finder hjemmesiden her.