Som de fleste fuglekiggere ved, så har et filmhold fra Deluca Film igennem en længere periode fulgt Rolf Christensen og Jørgen Munck i deres kamp om at blive nr. 1 på listen over ornitologer med flest fuglearter set i Danmark. Filmholdet startede optagelserne af Jørgen Munch allerede tilbage i 2008, hvor de var på plads sammen med mange andre under genfundet af den Stribede Græshoppesanger.
Jørgen Munck følges
Jørgen Munck følges
Også den Stribede Græshoppesanger filmes
Året efter fulgte filmholdet også de to herrer i bl.a. Skagen.
Christian fra Deluca Film sørger for, at Jørgen Muncks mikrofon virker efter hensigten
Derudover, så har filmholdet fulgt bl.a. Jørgen Munch ved Stevns og de sidste klip skulle stamme fra Skagen foråret 2011.
Udover Jørgen Munck og Rolf Christensen medvirker flere andre af Netfugls brugere, så der er al mulig grund til at følge med, når DR2 lancerer udsendelsen den 12. september 2012 kl. 20.30
Artiklen er senest opdateret: mandag 20. august 2012 kl. 11.25
Kommentarer:
Ragnar Smith skriver mandag 20. august 2012 kl. 15.57
uanset havd, så var den Stribede Græshoppesanger fed!
:)
Tau Rasmussen skriver mandag 20. august 2012 kl. 16.25
Kære Ragnar. Tak for et fantastisk livsbekræftigende profil-billede. Der findes langt større værdier end DK-lister.
Ang. dokumentaren håber jeg ikke at de har kongemordet med. Det pynter ingen steder. Mvh Tau.
- Og en helt overraskende god film om Jørgen og Rolf og ikke mindst dansk twitching, som på virkelig sandfærdig og underholdende vis illustrerer konkurrence-forholdet såvel som venskabet mellem de to konkurrenter.
Jeg blev i hvert fald positivt overrasket og uanset hvad man måtte mene om fangstmetoden af den Stribede Græshoppesanger ved Grønningen, så er begivenheden altså superduper topdramatisk skildret i filmen - og alene det er nærmest det hele værd!
På vanlig selviscenesættende vis bralrer Rolf løs om egne bedrifter, mens han finder citronvipstjert og råber i walkie, mens Jørgen fortæller røverhistorier, analyserer og hyggegriner.
Har man blot en smule indsigt i twitching vil man ikke kunne undgå at trække på smilebåndet undervejs og hygge sig over, at dansk ornitologi er begavet med ildsjæle/tosser som Rolf og Jørgen - for ikke at nævne Andreas Bruun, Sune Jepsen, Morten Bentzon og alle de øvrige medvirkende.
Vel nok den bedste film om dansk topbirding nogensinde.
Tak for linket Erhardt! Jeg har nu haft fornoejelsen af filmen - trods min langsomme internetforbindelse...
Det er en FIN film om to ikke helt usympatiske skikkelser i dansk feltornitologi ;)
Majet huggelig og enormt dansk!
Uanset konkurrencen bliver det aldrig lige saa rabiat og raat som det er set i andre kredse - ogsa ornitologiske, og tak for det. Dansk ornitologi formaar ogsaa paa hjemmebane at holde benene paa jorden og med et humoren i behold. Maa det fortsaette!
Den Stribede Graeshoppesanger-sekvens. Endu engang vil jeg loefte fanen for at fuglen blev ringmaerket og sluppet i god behold. Det er vigtigt at understrege. En gennemtraekkende Stribet Graeshoppesanger i levende live KAN bare IKKE ses paa anden maade, og uanset harske bemaerkninger om metoden skete der ikke fuglen noget. Det til enhver tid bedre end havde den braldret ind i et fyrtaarn og knaekket halsen. Filmsekvensen er ogsaa mere dramatisk end virkeligheden, og min samvittighed over at have deltaget i indfangningen er ren som nyfalden sne.
Jeg synes Rolf og Munken, samt de oevrige i filmen repraenterer dansk feltornitologi i dokumentarform paa bedste vis og hvorfor danske ornitologer er blandt de bedste i verden (ikke ironisk): Fagligt staerke, haardtarbejdende og altid med et glimt af humor.
Bedste hilsner og tanker til jer feltbisser paa hjemmebane, det var (naesten) roerende at gense gode venner og bekendte i gode omgivelser - og Munk.... HUSK sikkerhedsselen!
"Danske Mad Men - Kims," "Kina, knald eller fald," "Jamies mad på 30 minutter" og ... "De gamle kunstsvindlere"
Thorkild Lund skriver tirsdag 11. september 2012 kl. 22.02
Det bliver en kultfilm
Allan Haagensen skriver tirsdag 11. september 2012 kl. 22.17
MWA: Hvis du ønsker at Munken skal aflives, så er det sikkert en god idé, at give ham sikkerhedsselen på, så hans indre kan punkteres ved en hård opbremsning. Det er ikke uden grund at Munken kører uden sele. Det kan hans lægeerklæring bekræfte.
mvh. AH
Jeg kender ikke omstændighederne omkring Munkens helbredserklæring, og det var SELVFØLGELIG ment med et humoristisk glimt i øjet.
Steen Brølling skriver onsdag 12. september 2012 kl. 18.22
Fuglekongerne er helt sikkert en både seværdig og bemærkelsesværdig fin doku om nogen "gale mænd", men jeg må nok indrømme at jeg synes der er betydeligt mere indhold i denne: http://vimeo.com/40349082
Tak for linket, Steen.
Man bliver jo helt overvældet. Det er jo også en fed film om birdere!!
Og selv om tempoet er ganske anderledes i vimeo-filmen, så er essensen sgu alligevel lidt den samme. Det er hyggelige og meget sympatiske mennesker, som dog alligevel ikke lige kan dy sig for nedsættende bemærkninger om hinanden.
Troels får tillige sagt noget, der har fået mine grå celler i sving. Ville jeg mon være ligeså optaget af fugle, hvis konkurrence-elementet manglede??
En absolut seværdig film!
Jeg ville ønske de ikke havde vist det omkring den måde, hvorpå Ornitologer/hitjægere opførte sig ved den Stribede Græshoppesanger.
Det sætter os ikke i et særligt godt lys, og jeg håber der er nogen der har dårlig smag i munden.
(Vel at mærke hvis folk opførte sig som det er vist i filmen)
Jeg håber egentlig ikke at dit indlæg vil medføre endnu lang debat om pågældende fund, da det har været diskuteret til uendelighed i andre tråde. En fugl blev trådt op som det sker 1000 gange hver dag, når en flok køer skræmmer en flok pibere op eller du skræmmer en flok kvækerfinker på din cykeltur. Fuglen blev skræmt ind i et net og ringmærket - det døde den ikke af.
Hvis jeg skulle sætte det hele lidt på spidsen, så håber jeg heller ikke at menigmand ser dit profilbillede, hvor du piller en slørugle-unge ned af en stolpe:-)
Ja det var en rigtig god dokumentar, tillykke til alle filmstjernerne. Det var rigtig spændende og inspirerende også ;) og der er allerede kommet kommentarer på græshoppesangeren på facebook.
Inden man begynder at skrive mere omkring den stribede græs m.m. synes jeg, man skal overveje en ekstra gang med sig selv, hvad der kan tænkes skade dansk feltornitologi mest. Er det selve situationen, hvorpå fuglen fangedes, som skader dansk feltornitologi mest, eller er det faktisk de efterfølgende udefrakommende kommentarer til situationen fra andre fuglekiggere, som skader mest?
Det er bestemt en ganske interessant dokumentar som det at samle krydser. Dog får jeg desværre en dårligt smag i munden, når jeg ser klippet omkring græshoppesangeren! Her ses en flok mænd hoppe og trampe en busk ned for at se en fugl! Her er det ikke disse kommentar der kommer til at skade dansk feltornitologi, men de mange mange mange der har siddet bag tv-skærmen og set dette, uvidende om at fuglen sikkert havde det ganske fint og at det sikkert sker dagligt hver dag under cykelturen. De sidder nu tilbage med billedet om at fuglekigger tramper naturen ned for at se en ... fugl.
Omvendt har jeg store respekt for både munken og Rolf, de er langt bedre fuglekigger end jeg bliver, men for min skyld kunne de lige så godt samle på nummerplader! ;o)
Det er naermest overvaeldende som filmene vaelter frem i disse dage. Steens link til en variant af Danmarksfilmen om Fuglekongerne, er saamaend ogsaa ganske underholdende, men synes jeg, mangler "kant." Og egentlig bryder jeg mig ikke specielt om "Between birds." Jeg bryder mig isaer ikke om det fokus der laegges paa enkeltstaaende personer. Det er efter min mening ikke rart at overvaere hvordan nogen udtaler sig om og analyserer andres liv og faerden for aaben skaerm: En nyfortolket Leif Panduro paa finsk og i farver... Nu er jeg ikke medvirkende, men jeg ville personligt have sagt NEJ tak til at medvirke! Rolf er nok ligeglad, og det boer han ogsaa vaere. Jeg synes det er fremragende at han har valgt at bosaette sig paa en af landets smukkeste lokaliteter. Det er hans kontor, fritidshobby & primaere dagsorden, og jeg ser intet som helst odioest eller underligt deri. Det er efter min mening mere umuligt med folk der styter rundt for at avancere, faegte med albuerne og proeve at skille sig ud fra maengden. Rolfs maade at kigge paa fugle er fremragende, og det er dejligt at betragte hvordan han tilsyneladende nyder dagligdagen paa Grenen. Nuvel... undskyld sidespringet. "Between Birds" er da hyggelig, og der er enkelte komiske detlajer; "The Monk" og hans kloge ord: "... because the birders dont drink very much."
Tak for kaffe, og hyggelig laesning - jeg skal ogsaa videre i mit liv.
Sten Nielsen skriver fredag 14. september 2012 kl. 13.42
Sammen med en flok andre glade fugletosser var jeg med til at drive fuglen i nettet. Det fremgår jo af filmen at jeg står ganske tæt på den stakkels lille fugl og det nytter ikke at nægte mit medansvar.
Jeg har derfor fået flere forargede kommentarer om det var ”synd for den lille fugl at vi stressede den”. ”Og hvordan kan jeg som naturinteresseret fuglekigger forsvare dette?”
Kritikken går således på dyrevelfærd (og lidt på at twichere er nogle latterlige narhoveder)
Hysteriet minder lidt om dengang Søren Ryge hakkede hovedet af en hanekylling i bedste sendetid.
Jeg er kommet i tanke om flere af den slags forbrydelser mod sagesløse dyr, som jeg er skyldig i:
Vores ene kat legede i går eftermiddag i over en halv time med en levende sød dværgmus, inden jeg fik aflivet kræet. (Musen - ikke katten). Vores fritgående høns finder ind imellem en frø, som de æder med stor fornøjelse. Desværre har høns ikke særlig skarpe næb og derfor kan de hakke mindst 10-15 gange på frøen inden den dør. Hvis høne og frø befinder sig inde i tæt nælde- og brombærkrat, er det desværre ofte umuligt at komme til at redde eller aflive frøen. Så finder man ud af at en frø faktisk kan skrige utrolig højt....
Som ejer af både kat og høns er jeg dermed direkte ansvarlig for uskyldige vilde dyrs pinefulde død.
Når jeg kører i bil om aftenen kommer jeg også desværre også til at køre nogle frøer og tudser ihjel. Jeg forsøger at køre slalom, men det lykkes ikke altid at undgå en påkørsel.
Jeg ejer en mindre landejendom – på vores eng har vi heste, kvier og får. Da jeg sidst var nede for at flytte dyrene, skræmte jeg en familieflok af agerhøns. Det var givet en meget ubehagelig oplevelse for de stakkels fugle og jeg håber inderligt at de ikke får varige mén.
Der var faktisk også et par af de stakkels lam, der blev ret skræmte både af agerhønsene og fordi jeg flyttede dem. Det var synd for dem.
Desværre har jeg flere gange tidligere skræmt både rådyr, skovsnepper, dobbeltbekkasiner, engpiber, ravne, musvåger og flere andre dyr op, når jeg arbejder i engen.
Dobbelt uheldigt for de vilde dyreliv heromkring, er at flere af vores naboer OGSÅ skræmmer de stakkels dyr, når der bliver pløjet, sået, høstet eller klippet hegn.
Nogle af naboerne er jægere og snart er der drivjagt inde i skoven. Det vil blive en skræmmende oplevelse for mange dyr – og nogle af dem vil måske også blive skudt.
Og nogle er lystfiskere. Det er et held at fiskene ikke har stemmer.
Det er faktisk en ganske trist historie.
Søren Brinch skriver fredag 14. september 2012 kl. 15.40
Prøv nu at høre her - Sten har fuldstændig ret, og Simons tanker er meget nuancerede....
Enhver menneskelig aktivitet i naturen koster liv - take it; or leave it! Lad nu være med mere redepisseri, for der er ingen hellige på hverken denne eller andre baner.
Prøv at kigge ud i verden og se, hvordan virkeligt fanatikere opfører sig - er det den måde vi ønsker omverdenen skal se os? Vi møder alle som dedikerede ornitologer i vores omgangskreds mennekser, der dybt interesseret spørger ind til vores interesse, vores kald, og hvad det er der giver os det kick ved at se på fugle? Hvis nogen prøver at tage monopol på hvad rigtig ornitologi er, så er vi på vej mod afgrunden ;-)
Der er ikke én rigtig måde at se på fugle på, men masser af variationer som i fællesskab burde komplementere hinanden, så længe vi underordner os de overordnede samfundsmæssige spilleregler.
Dogmatikere har verden set nok af - længe leve pragmatismen og individdets ret til at skabe et meningsfyldt liv... Nu er det weekend ;-)
Hej Brian.
Kan du ikke forklare, hvorfor det er dit problem? Var du med i udsendelsen? Ville du tage en taxa fra Skagen til Gedser? Skal du også forsvare dig som eventuel S-vælger på din arbejdsplads, hvis Steven Kinnock bliver hængt ud som homo i medierne (i mine øjne en lige så latterlig sag, som det her)? Det kan da ikke være dit problem, at andre ikke kan gennemskue sensationsjournalistik. Du skal da bare fortælle det, som det er. Fuglekiggere gør generelt alt for at opføre sig pænt i naturen. Der er ikke noget at være flov over. Bed dine kolleger pænt om, at gå i en stor bue uden om alle duer og gråspurve, så de ikke skræmmer dem op det næste års tid, hvis de har et problem med det de så i fjernsynet.
Du skal da ikke forsvare noget, du ikke har andel i. Det står dig frit for at tage afstand til alle ting, du ikke har haft direkte indflydelse på. Jeg selv har kørt for stærkt i bil, hoppet over hegn og er blevet jagtet af tyre og sure landmænd, hvis enemærker jeg ulovligt har betrådt - alt sammen bare for at se på fugle. Det behøver du jo heller ikke forsvare, vel:-)
Når det er sagt kunne jeg godt tænke mig, hvis nogen ville fortælle mig, hvad det helt præcist er, som folk er vrede over mht. fangsten af den Stribede Græshoppesanger. Det kunne jo være interessant at høre præcist hvilken del af balladen folk føler sig mest provokeret af.
Var det mest fordi den blev fanget? (altså fordi det var synd at ringmærke den) eller var fordi det var feje hold? (fyrre mand mod en lille fugl) eller var det fordi det blev filmet? (svært at forklare for almindelige dødelige) eller var det noget helt fjerde?
Jeg selv tænker, at det må være det voldsomme i de fyrre mand, der jager en lille uskyldig fugl. Dette til trods for at de fleste vel vil erkende, at det var den bedste og mest skånsomme måde at indfange fuglen på.
Alle fuglekigger hopper rundt i buske og træder dem ned for at kigge fugle, ikke? Det var jo det vi så i fjernsynet! Ikke sært hvis fru. Jensen nu ikke vil melde noget ud, for tænk hvis der nu kommer 50-100 fuglefolk og tramper rundt i hendes roser, blomster og buske i haven.
Når jeg betragter tråden her og parallel-tråden også-her på Netfugl samt den på fugleognatur.dk synes jeg tingene har antaget karakter som værende totalt ude af proportioner... Det er utroligt så meget vrøvl der kan komme ud af den fine film. Undertegnede forsøgte at gyde olie på vandet med en beretning fra skuepladsen, men er forlængst overhalet af en masse sofa-dommere som kun opfatter hvad de tror de ser. Så stopper festen... ellers kører det totalt af sporet.
"Fuglekiggere der hopper rundt i buske og træder dem ned for at kigge på fugle" - glimrende scene men fra hvilken film?
Jeg VED godt det var en hård ond aften for "Fru Jensen" og et par tusinde andre. Hun skulle have skyndt sig at zappe hen på en af de andre kanaler, f.eks en om storvildtsjagt i Afrika, hvor en-eller-anden fed tumbe skyder Leopard fordi (han kan) eller endnu bedre - skyder en tung Elefant, eller endnu-endnu meget bedre en xxx-film hvor en skolepige bliver ringmærket af en stor neger.
Hvis Fru Jensen så iøvrigt kommer sig over sin blodstyrtning forårsaget af de onde scener i Fuglekongerne og en af dagene får kantet sig hen til vinduet og twitcher en Pallas Græshoppesanger (som iøvrigt ikke er specielt sky) ude i rosenbedet. Så ER det helt i orden at hun ikke melder den ud.
Jeg respekterer at vi hver især har vores grænser og egen sunde fornuft (som selvfølgelig altid er den rigtige), men den er desværre ikke synkroniseret og i takt med de fleste andre. DET er problemet - og enige: DET bliver vi aldrig.
Hvad skal vi så gøre? Der er mange fine synspunkter og forslag, men at tørre røv på andre som Steen foreslår er sgu for meget (det er slemt nok med min egen).
Jeg tror egentlig valget er let - jeg giver op, smiler fromt og går ud og ser på fugle, for nu har jeg siddet ved computeren en måned og bl.a. deltaget i mange fine debatter. Nu er programmerne for 2013 færdig og jeg skal i felten, og hvorom alting er, så er det blevet efterår endnu engang.
Og om kort tid er der iøvrigt Felttræf igen...
Jan Dresler skriver fredag 14. september 2012 kl. 22.28
Kære venner.
Problemet er IKKE hvad I som feltornitologer mener om indsatsen ved den stribede. Problemet er hvad den almindelige dansker mener efter at have set filmen. Især hvis de IKKE får forklaringen på indsatsen fra en af jer, men bare har den i TV sete oplevelse på hornhinden/hjernen, alene og uimodsagt/uforklaret.
Og ja - som Brian Nilsson er jeg da på min arbejdsplads også blevet spurgt ind til den episode.....Om jeg også er sådan o.s.v....underforstået at det var en negativ oplevelse for dem at se....og nej, - jeg har ikke forsvaret eller forklaret, men blot sagt, at sådan kan ornitologer skam også være....
Og enten ties dette her så ihjel...selvom mange vil huske episoden....eller også burde DOF i næste medlemsblad tage TV-udsendelsen op og i artikel forklare for de almene støttemedlemmer m.fl. hvad der egentlig skete og hvorfor det skete.
Yep. "Problemet er, hvad den almindelige dansker mener, efter at have set filmen". Så må felt-ornitologerne jo gå ind og tale deres sag i debatterne på diverse fora. Det har knebet lidt med det, synes jeg. Tavshed tolkes hurtigt som dårlig samvittighed og uimodsagte argumenter kommer hurtigt til at stå ved magt. Alle jer glade birdere, der har aktier i lanceolata/twitching/feltornitlogi, vær venlige at deltage i debatten. Selv, hvis I syntes det hele stinker. Pt er det hovedsageligt fotografer, sommerfuglefolk samt SEK+RS+JLR+MOKO, der står på mål i debatterne. Er alle andre flove, eller hva? Så ender det med at være en seriøs lortesag for feltornitologerne....
Dansk feltornitologi har fået ridser i lakken efter denne film, alt af dømme af de kommentarer der er kommet på nettet og dem jeg har mødt personligt. Nu kan vi som Michael vælge at kigge den anden vej, skifte kanal og lad rusten komme til, eller ...
Debatten kører skam også her på Netfugl. Der er også en tråd om Fuglekongerne. På Fugleognatur ditto, og den behøver jeg ikke at melde mig ind i pt - synes jeg. En række af mine kommentarer/bemærkninger/forklaringer er skam flittigt benyttet på diskussionen i fugleognatur... Kigge den anden vej, skifte kanal og lade rusten komme til eller? Nej - ihvertfald til det første og sidste.
Helt specifikt kører der også en tråd her på Netfugl med titlen "Fuglekongerne." Oprettet af Søren Nancke som kort forinden havde deltaget i opstarten af tråden på fugleognatur, hvor bl.a MoKo kæmper bravt. I tråden om fuglekongerne bragte jeg min beretning om begivenhederne ved den Sribede Græshoppesanger (godt nok i en lettere skraldedansk udgave da ø,æ,å mangler). Den bretning ER taget med på fugleognatur i en bedre og mere sammenfattet kommentar fra SeK, og det er jeg glad og stolt af.
Jeg synes det er prisværdigt at I kommenterer på fugleognatur. Det er en god website og måske får I bedre kontakt til en "bredere" del af dem som så tv-udsendelsen om Fuglekongerne. De kommentarer og bemærkninger jeg har set fra nogle af deltagerne på fugleognatur er efter min mening håbløse - netop derfor konkluderede jeg at der nok ikke er en enkelt løsning på problematikken.
Ingen grund til at JEG blander mig på fugleognatur. Her på Netfugl har vi også debatteret og skrevet, og det var også vigtigt at tage fat i sagen her på Netfugl, hvor netop mange af deltagerne ved episoden med S.G. er til stede. I lighed med MoKo synes jeg også det ville være fint med flere deltagere fra dem som var tilstede dengang.
Jeg vil fremover prøve at optimere min indsats for at hjælpe til med at bygge bro og forståelse mellem f.eks fuglefotograferne og -kiggerne, osv. Men lige nu... gider jeg ærligt talt ikke mere.
Helt igennem fremragende film, som højst forventeligt satte gang i en lavine om etikken ved twitching og denne grumme, egoistiske side af ornitologien. Selv blev jeg ramt at flere kommentarer i min omgangkreds af ikke-birdere, som fandt episoden om den Stribede helt grotesk. ”Er det sådan I gør?” og svaret har været ”Ja, sgu!... er det ikke vildt” Og ja, der var kun én grund til, at ikke også jeg var at finde netop her – dagen efter fangsten af en Græshoppesanger ca. samme sted, som jeg deltog i. Jeg skulle til København netop denne dag, og var ved at kaste op af ærgrelse. Det var lige før jeg græd! Det er fedt, spændende, handler om adrenalin, egoisme og samlermani. Krydderiet som holder hjulene i gang hos mange fuglekiggere, og som gør at de trives og udfolder sig i andre foreningsmæssige opgaver med stor iver.
Men grunden til forargelsen skyldes vel i højeste grad, at fuglekiggere nærmest pr. definition betragtes som naturens beskyttere, naturelskere, fredningsfundamentalister m.m. I dette lys får selv en lille episode med et let egoistisk perspektiv det til at skride. Når landmanden ses på TV med sin sprøjtemaskine som rager ud over åen eller hans 200 køer står og skider i den beskyttede bæk, så glider det af på ”den almindelige dansker”, for det forventer man fra en landmand. Og desuden er der ingen cute-faktor over køer i en bæk, som SeK er inde på i episoden med den stribede - mange mand mod den lille (underforstået søde/uskyldige) fugl. Jeg tror det er det, det handler om.
Og når en lille elendigt produceret B-film om muslimer får hele den muslimske verden til at gå amok, ja så er alt jo muligt.
OZG – som bare går op i fuglebestemmelse, forekomster og et par lister.
kim jespersen skriver lørdag 15. september 2012 kl. 09.31
Havde egentligt lovet mig selv at tie stille, men så alligevel. Har set udsendelsen, og lige set den efter min opfattelse bedre film "Between Birders". Jeg er imod at man som hobby ornitolog fanger og håndtere fugle - jeg mener overhovet ikke det kan retfærdiggøres på noget som helst plan. Hvis det er i forskningsøjemed, altså ikke på amatør plan er det en anden sag. Det som vi ser i filmen kan vel dårlig betegnes som andet end amatør ornitologi, hvis det på nogen måde er andet skulle dog måske have fremgået af programmet, evt. med en udtalelse om metoden fra forskerens side. Debatterne her og andre steder på nettet viser en interessant tendens, som vi møder mange steder... her på siden er mange interesseret i at retfærdiggøre handlingerne, som man ser kritiseret på mindre ornitologi orienterede sider. Det kan være rigtig sundt for en gruppe som f.eks ornitologer at træde et skridt ud af cirklen, og prøve at danne sig et overblik udefra, jeg ved det er svært, men prøv det.
Såfremt du eller nogen andre skulle være i tvivl er det ulovligt, at fange en fugl, bare fordi man gerne vil krydse den eller fordi man har lyst.
Grunden til at fuglen i Blåvand blev fanget var fordi, der var formodning om, at det kunne være en Stribet Græshoppesanger - en fugleart som er nærved umulig at bestemme i felten, da den primært går på jorden (har en flugt afstand på få cm!). Zoologisk Museum gav derfor tilladelse til indfangning af fuglen for at sikre dokumentation af et sjældent fund.
Det viste sig også, at fuglen vitterligt var en Stribet Græshoppesanger og den blev jo altså dokumenteret og anerkendt på behørig vis.
Den måde fuglen blev fanget på sikrede, at den blev forstyrret mindst muligt (den blev naturligvis forstyrret, for den blev jo fanget!). Selve indfangningen var meget effektiv, da der var mange mennesker på stedet, som kunne hjælpe og derved sikre, at fuglen blev fanget hurtigt og uden unødigt stres ved gentagne fejlslagne forsøg.
Man kan naturligvis mene, at det er unødvendigt, at sikre bestemmelsen af sådanne potentielle fund, da forekomsten af sjældne taxa ikke er direkte anvendelig i videnskabelig sammenhæng. Den slags kaldes derfor tit grundforskning (ofte defineret som forskning forankret i nysgerrighed uden decideret formål) og vil for mange synes ret ligegyldig. De fleste, som ved noget om naturvidenskab vil dog givetvis erkende, at en meget betragtelig del af de informationer man kan finde i naturvidenskabelige publikationer (bøger og artikler o.lign.) har dybe rødder i grundforskning. Indsamling af information kan således måske synes ligegyldig, men kan på den lange bane i forskellige sammenhænge vise sig interessante eller ligefrem værdifulde.
Dette er også potentielt tilfældet med den stribede græshoppesanger.
Den altovervejende grund til at fuglen blev fanget var altså i dokumentationsøjemed!
Fuglen blev altså ikke fanget bare for at folk kunne få en ny art - den slags vil Zoologisk Museum, som udsteder tilladelser til fangst og ringmærkning med spejlnet, nemlig skide på. Det ændrer dog naturligvis ikke på, at de mennesker, der deltog var helt oppe at køre og at det utvivlsomt har bidraget til balladen.
De bedste hilsener
Sebastian
Claus Halkjær skriver lørdag 15. september 2012 kl. 10.44
(har en flugtafstand på få cm!)
Så det var bydende nødvendigt at indfange den for at få den bestemt??
Kunne man ikke ud af de glimrende billeder, man kan få på den meget lille afstand, bestemme fuglen til stribet græshoppesanger?
De bedste weekendhilsener
Claus.
kim jespersen skriver lørdag 15. september 2012 kl. 11.42
Jo var som godt klar over at det ville være ulovligt bare at fange fuglen, men som du selv har nævnt har det jo ikke holdt hverken dig selv eller andre tilbage at bryde loven for at få et kryds.
Det ville jo være genialt hvis man lige havde fået et opkald til Zoologisk Museum og tilladelses givelsen med i programmet - det ville nok have ændret meget for mange...
henrik Læssøe skriver lørdag 15. september 2012 kl. 13.27
MOKO efterspørger udmeldinger fra andre glade birdere der deltog.
Jeg er en af dem- en af mine sjoveste, adrenalinpumpende fugleoplevelser nogensinde. skidesjovt!
og nej jeg er ikke flov :-) (har ikke ondt af fuglen og den hybenbusk der blev lidt flad rejser sig igen)
bedste hilsner
Henrik
HVORFOR proever du ikke at laese HVAD der bliver og er blevet skrevet om sagen? Tilladelsen VAR i hus da fuglen blev indfanget, ergo har ingen brudt loven. Hvis det er den form for argumentation og loese skud i luften som vi fortsat skal laese om, bliver det simpelthen for trist. Det er umuligt netop at forklare udenstaaende om sagen, hvis tingene konstant bliver grebet og vendt i luften efter behag. Jeg er stadig af den opfattelse at det vigtigste argument for at indfange fuglen var i forskningsoejemed. Den blev IKKE indfanget for at glaede twitchere eller blot med det argument at ringmaerke den.
Der er skrevet meget om hvordan film kan klippes efter behag eller ubehag til foelge, men det kan vi altsaa ikke staa til ansvar for efterfoelgende. Jeg er ogsaa af den opfattelse at filmholdet har klippet efter bedste evne, men med en anden dagsorden end vores. ikke negativt ment; de ville ha drama, og vi ville ha "rama" ellere rettere FACTS.
Claus ; fair spoergsmaal. Fordi den foretraekker at smutte uset vaek, er det ikke ensbetydende med at den er usky... Der blev gjort et stort arbejde for at finde fuglen, inden vi overhovedet kontaktede ringmaerkerne. HVIS vi havde haft lidt mere vished om at fuglen maaske holdt til i laengere tid, havde vi arbejdet videre med at finde fuglen med kikkerter. Vi mente der var en kort tidshorisont inden den ville forsaette sin faerd; ogsaa bekraeftet efterfoelgende da den ikke blev genfundet.
Formaalet var ikke alene at ringmaerke fuglen, men ogsaa at artsbestemme dyret efter grundige overvejselser.
Jeg ved ikke om du skriver for sjov, men for en sikkerheds skyld må jeg jo hellere lige svare dig:-)
Umiddelbart lyder det naturligvis topnemt, at fotografere en fugl, der har en flugtafstand på få cm, men problemet består jo nok så meget i at den kryber rundt på jorden som en mus og i reglen færdes i knæhøj vegetation. Det svarer altså lidt til at tage et foto af en bestemt Markmus på en mark - og det vil de fleste nok medgive er ret svært.
Jeg har vist flere gange kørt for stærkt i bil - også i forbindelse med krydser. Jeg husker ikke umiddelbart andre lovovertrædelser, men fartovertrædelser fandt ofte sted, dengang jeg twitchede - især då jeg var helt ung og ny twitcher. Jeg husker, hvordan der dengang nærmest var prestige i at køre stærkt, når man skulle twitche - det er vist heldigvis ikke helt så udbredt længere.
Som du skriver er der meget i programmet, der kunne være blevet forklaret bedre, så folk ikke var blevet forargede. Og det er jo netop her, hvor det bliver interessant. En del af det, som gør sådan et tv-program interessant for folk at se er jo netop forargelsen.
Den slags programmer spiller på følelser. Det er jo meningen, at vi skal tænke "sikke nogle store idioter" og hvis programmet forklarer, hvorfor idioterne gør som de gør, så bliver programmet mindre interessant - simpelthen fordi idioterne så lige pludselig ikke er helt så store idioter.
Og selv om noget i mig naturligvis gerne havde undgået balladen og alle forsvarstalerne såvel som angrebstalerne, så synes jeg nu alligevel, at det var en ret fed udsendelse. For første gang er det nemlig lykkedes at vise den passion, der kan være ved at se på fugle på den måde - og her taler jeg ikke om den generelle begejstring ved at se på fuglene i naturen. Jeg taler om det ensporede "drive", der kan opstå i folk, som gerne vil se en bestemt fugl. Jeg ved, at der er mange fuglekiggere, som tager afstand fra den måde, at se på fugle og det er jo også i orden. Jeg tænker dog, at de netop ikke har prøvet, hvordan det føles. De har ikke helt opnået det lidenskabelige "vanvid" og forløsningen, når det hele klapper. Jeg oplevede det mange gange som twitcher og det var virkelig en fed fornemmelse (som om man havde vundet noget virkelig stort). Efterhånden som jeg blev ældre og fik børn kunne jeg ikke opnå samme "højder" ved twitching og lagde derfor den sportslige del af det mere eller mindre på hylden (hvilket også var svært, for det er vanedannende:-).
Twitching er dog i kraftig fremmarch og folk har stor glæde af det. De fleste er ganske vist hyggetwitchere, som næppe opnår det helt store sus, men der er også rigtig mange, som vitterligt oplever rusen. Dem for hvem det virkelig betyder noget, når de ser noget sjældent. Dem som I(vi) alle sammen er lidt bange for, men i grunden ikke behøver at være det. De er nemlig ligesom os - de har bare en lidenskab, som kan være lidt svær at sætte sig ind i.
Ved den Stribede Græshoppesanger i Blåvand var der en hel masse af netop den slags mennesker. De findes og den målrettede lidenskab man så i fjernsynet var ægte nok, blot manglede der at blive gjort rede for, hvorfor de gjorde som de gjorde. Det kan vi vælge at bebrejde dem eller DOF eller produceren af programmet eller dem alle sammen.
Man kan selvfølgelig også vælge at se det hele som en sjov historie og fortælle netop den sjove historie til de folk, som kommer og spørger ind til programmet.
Vi kunne også vælge at gemme twitcherne lidt væk, tage afstand fra dem og sige de er sindsyge og ikke er ligesom os andre. Men vil det ikke være synd, når nu de er så interessante og lidenskabelige? Skal vi ikke vise virkeligheden som den er og forholde os til den? Man kan jo altid sige "jeg er fuglekigger, men ikke twitcher" og så ellers fortælle ens egen yndlingshistorie om twitchere. Er det ikke bedre end den konstante opdeling i fuglekiggere, twitchere og fotografer?
Er det forkert at vise, at det at se på fugle er alsidigt? Og at vi - selvom vi gør det på hver vores måde - sagtens kan holde sammen alligevel - på trods af de forskelle, der end måtte være på twitcheren, fuglekiggeren, Dofferen og fotografen?
Nej, vel?
Prøv lige en gang at tænke. hvad nu hvis man tog alt den energi man herinde bruger på at lege moralvogtere over en flok dedikere og eksalterede birdere, og brugte den energi i naturen hvor det batter noget. Når landmanden sprøjter op og ned af vandboringer, bækker og åer. Når de levende hegn rydes for endnu en pløjefurer eller når politikerne ikke handler på åbenlyse naturødelæggelser. Se, så kunne det være vi stadig havde en ynglende hjejle, at viben stadig var en karakterfugl i landskabet, en mangfoldig fauna osv osv osv.....
Grow up dudes.... og kom ind i kampen... og drop det her "min moral er bedre end din moral" fis
kim jespersen skriver lørdag 15. september 2012 kl. 14.34
Michael du er ude i et eller andet desperat forsvar af noget og glemmer selv at læse...
Jeg skriver jo lige netop at jeg er imod at man som hobby ornitolog fanger fugle, men at jeg ikke har noget imod det i forsknings øjemed. Sek bringer så loven på banen - og jeg kommenterer det. Jeg forholder mig ikke til om det er lovligt eller ej, men hvad jeg selv ville stå inde for. Der er mange ting der er lovlige som jeg ikke vil gøre, og faktisk også en del ulovlige ting, som jeg ville føle mig forpligtet til at gøre. Som jeg husker programmet nævnes der ikke noget om en tilladelse - man skyder sig selv lidt i foden ved at skulle ud og forklare hr og fru DK det bagefter. Kunne man forestille sig at nogen har set programmet (Teoretisk) og så tænker det vil jeg også prøve, uden at vide at den slags kræver en tilladelse. Men det er måske for meget forlangt at jeg ville ønske at programmet havde forklaret hvad der foregår???? Synes det fejler totalt i sit dokumentaristiske formål, men det er måske bare mig......
Grunden til at jeg nævnte loven var fordi du skrev:
"Jeg er imod at man som hobby ornitolog fanger og håndtere fugle - jeg mener overhovet ikke det kan retfærdiggøres på noget som helst plan. Hvis det er i forskningsøjemed, altså ikke på amatør plan er det en anden sag.Det som vi ser i filmen kan vel dårlig betegnes som andet end amatør ornitologi...".
Modsat din kommentar var der jo altså netop tale om forskning med en vis fornuft bag. Det var derfor jeg tillod mig at nævne lidt om regler og love for indfangning af fugle. Jeg har, ligesom formodentlig du selv, overtrådt et hav af love og regler i mit liv, men fangst af sjældne fugle for sjov skyld er umiddelbart temmelig ukendt for mig:-).
At der var tale om videnskabelig forskning er dog totalt uinteressant for dem som laver programmet!
Derfor kom oplysningen naturligt nok heller ikke med. At vi så efterfølgende oplever et stormvejr, hvor man kunne ønske at denne og mange andre oplysninger blev bragt er komplet og aldeles underordnet for tv-holdet, som vel kun kan glæde sig over at have lavet et debatskabende program.
Når man bedømmer tv-programmer skal man jo også nogle gange overveje, hvorfor de netop vælger ikke at give alle oplysninger.
Jeg kender f.eks. en vældig flink tv-klipper som har arbejdet på reality-programmer som "Paradise Hotel" og lign. Han siger altid, at en rigtig god klipper kan få verdens mest sympatiske mand til at fremstå som et røvhul, hvis bare man klipper det rigtigt!
Nogle gange handler det altså også om manipulation - hvad enten det er bevidst eller ubevidst...
Mvh Sebastian
kim jespersen skriver lørdag 15. september 2012 kl. 16.55
Sebastian, jeg er helt med på hvorfor du nævnte loven. Jeg er også helt med på at de naturligvis ikke kan gøre programmet til et alt for teknisk nørde program, men jeg vil stadigvæk mene at de skylder, ikke mindst de medvirkende, et par forklaringer undervejs. Det være sig fangst af S.G og egentligt også Rolfs netfangster - som ret udenforstående mht de benyttede metoder og hvad der nu engang foregår i programmet får man altså indtrykket af det man ser er hverdag for den nørdede men almindelige hobby ornitolog. sgu ret morsomt Rolf fremstår jo som en privat mand der bare har sat de net op i håbet om at fange en sjældenhed, hvilket han sikkert også gør.
Vi er helt enige, Kim.
TV-programmet kunne godt have forklaret det bedre for den almindelige seer, men set fra programfolkenes synsvinkel kan jeg godt forstå, at de netop ikke gør det - det kan nemlig ikke betale sig for dem!
Den slags forklaringer ville dels gøre programmet lidt mere omstændeligt og ville desuden gøre hovedpersonerne langt mere normale (eller mindre fanatiske) og det er ikke i programmets interesse, som jo er at vise nogle virkelig mærkelige mennesker i Danmark.
Mvh Sebastian
Kim Frost skriver lørdag 15. september 2012 kl. 21.22
Dette ikke for at puste til ilden/pirke i hvepsereden, men blot et pip om min oplevelse af ”Fuglekongerne” og de kommentarer, jeg fra ikke-fuglekiggere er blevet mødt med efterfølgende:
Twitching er for nogle en passion og et interessefællesskab; og enhver må blive salig på sin facon inden for rammerne af almindelig anstændighed. Og om folk brænder benzin af og overskrider hastighedsgrænser, hvad enten det er gaderace, traktortræk eller i forsøget på at nå sit 407ende DK-artskryds må være en egen sag.
Det var vinklen på fuglekiggeriet i udsendelsen, der virkede stødende, og også gav mig en trist oplevelse samt vakte ubehagelige minder fra min ornitologiske barndom i 60’erne, hvor man som ikke så erfaren fuglekigger blev mødt med nedladende tiltale og ”hakkeorden” fra et sammentømret kleresi af ”gamle” feltornitologer. ”Kongen” dengang var afdøde Steen J. Christensen; og hans ”hird” var lige så sammenbidte og næsegrus lobhudlende, som man fornam var tilfældet i denne udsendelse. Og Gud nåde én, hvis man kom til at lave en fejlbestemmelse. Tænk, hvad der var samlet af ekspertise, som kunne have lært fra sig!
Der var i udsendelsen gennemgående et ubehageligt sprog og selvpromoverende adfærd – Munken som den sympatiske med humor og selvironi – som for os andre ikke lod tvivl tilbage, at på disse klitter og i denne kreds havde man ikke adgang og som strengt taget egentlig ikke turde have nogen interesse for seerne i bred forstand. Og så i”primetime”…
Dette i skærende kontrast til den venlige om imødekommende tone, man oplever som deltager på DOFs lokale ekskursioner, hvor alle drages ind i kredsen af fugleglade og inviteres til at kigge med i teleskopet på en smuk fugl.
Derfor var ikke særlig fikst, at DOF blev nævnt med tak sidst i udsendelsen.
Dét kan skade fremtidig tilgang af medlemmer og til fonde og bidrag i øvrigt; og DOF bør komme ud med en beklagelse.
Og forsikringer om den videnskabelige værdi ved at fange og ringmærke det stakkels kræ savner evidens: Stribet græshoppesanger er så ofte truffet her og i vore nabolande, at den aktuelle fugl ikke kan bidrage med yderligere viden. Og arten er jo kun en blandt mange langt østligere udbredte småfuglearter, der på trækket forvilder sig vestover. At den så – i lighed med vandsanger og Schwarz’ løvsanger - opdages så sjældent i felten, kan jo tilskrives den ”skulkende” adfærd i græs og tæt vegetation.
Og så fik vi forresten slet ikke at vide, at fangsten drejede sig om ringmærkning.
Dagen efter på klinikken blev jeg af mit personale mødt med kommentarer som: ”Er du virkelig så nørdet?” ”Jeg troede, at du nød fuglene!”.
Jeg blev med andre ord slået i hartkorn med denne ekstreme afart af fuglekiggeriet.
Vi har i DOF et ønske om, at unge mennesker skal få interesse for fugle og natur.
Hvis jeg som ung sad og så den udsendelse, ville jeg efterlods antagelig spørge mig selv: ”Er det virkelig sådan, det er at se på fugle?”
Jeg tror, at flere ville blive afskrækkede end dragne mod fugleinteressen.
Alt i alt en udsendelse for de få inviede og afhængige, men som jeg på egne og DOFs vegne gerne havde været foruden.
Naturligvis skal der være plads til hitjæger, for jeg holder også selv lister (3 stk.).
Folk skal have lov til at have de holdninger og moral de har lyst til, så længe de holder den for sig selv. Men det øjeblik at andres moral belaster min, så sættes der en grænse i sandet! Så grow up topbirders! I er ikke guder! ;o)
Det er lykkes at få fuglekigger til at fremstå som komplette idioter (det er der sikkert også nogle der er) i denne dokumentar, som nogle der hoppe og løber rundt efter fugle, de skal ses og ringmærkes for en hver pris. Om det har været mening med filmen ved jeg ikke, bevist manipulation eller blot uvidenhed fra producenten side? DOF har desværre lagt navn dertil i både starten og slutning af dokumentaren, og det er ikke positiv reklame af hvad jeg kan læse på de tråde der skrives på i øjeblikket!
Hermed slut fra min side i denne tråd!!! :o)
Rasmus Strack skriver søndag 16. september 2012 kl. 01.04
Kære alle sammen,
filmen handler ikke om fuglekiggere, den handler udelukkende om kampen i toppen af Danmarkslisten, længere er den ikke! Græshoppesangeren er en lille bihistorie med et noget dystert musik baggrundsstykke til følge, prøv at se klippet uden lyd...
Jeg forstår ikke hvorfor vi stadig skal diskutere om din hobby er mere rigtig end min, når vi alle gør en stor indsats for naturen, naturformidling og naturbeskyttelse.
Jeg er ogsaa soestaerk nok til at overkomme en storm i et glas vand, og udstaa fisen i hornlygten. Men det er brandaergeligt at overvaere hvorledes kritikken tages op og bredes ud i alle afarter, fra en raekke personer som ikke selv deltog, men som udelukkende har dannet sig et forkert indtryk af nu hele billedet af dansk ornitologi via Fuglekongerne.
Rasmus Strack har fat i praecis det rigtige omkring denne diskussion: "hvorfor vi stadig skal diskutere om din hobby er mere rigtig end min." Jeg vil endda gaa skridtet videre: Nogle af de mest fremtraedende kritikere i denne debat er velkendte fra andre fugle interessegrupper og f.eks forummet i naturephotos.dk og vinterens fuglefotograferingsdebat! Det virker som om sekvensen om S.G. i Fuglekongerne er modtaget med kyshaand til en udstilling af de danske feltornitologers dobbeltmoral og hykleri. Dertil maa jeg blot konstatere, at kritikkerne er forkert afmarcheret og er med til at grave en groeft endnu dybere og bredere. Dumt!
Det virker ogsaa som om "Fru og Hr Danmark" har faaet sig en paa opleveren med udsendelsen, og udtaler sig forarget om "danske fuglekiggere virkelig er saadan. Til det er der blot hovedrysten fra min side. Ogsaa mod uvidenhed kaemper guder forgaeves, og vi boer ikke lade os undertrykke af netop uvidenhed. Langt hovedparten af skeptikerne var ikke selv tilstede ved S.G. episoden, men udtaler sig ene og alene paa baggrund af sekvensen i Fuglekongerne. I burde vide bedre...
Nuvel - jeg forstaar at flere er af den overbevsining at sekvensen om S.G. har skadet dansk ornitologi og DOF. For min skyld kan vi godt indlede et laengere forsvar af de danske fuglekiggere: jeg synes blot det er absurd og overlader det gerne til de bekymrede. Jeg er nemlig ikke bekymret, og sover stadig med ren samvittighed efter at have deltaget ved den S.G.
Jeg er ikke bekymret paa dansk ornitologis vegne. DOF og danske fuglekiggere er forankret i en aartier-lang tradition for at dokumentere, indsamle facts og data - og derved argumentere paa det bedste og mest solide fundament.
Nuvel pro-argumenterne om indfangningen af S.G. er ikke blandt den tungest forankrede videnskab, og det kan diskuteres, men med udgangspunkt i dagen hvor vi stod ved aastedet, overvejede vi noeje med den korte tidshorisont in mente om hvorvidt det var fair game. At vi nu efterfoelgende diskuterer den videnskabelige relevans er ok, men det skal ikke bruges som argument imod dansk ornitologi og danske twitchere som saadan.
Det er sikkert ubehageligt at moede kollegaer som synes vi er noerdede omkring vores hobby - og for nogle af os, levevej... men der maa jo enten traekkes paa smilebaandet og give dem ret eller endnu bedre, proeve at forklare sagen som den reelt foregik. Jeg har moedt stoerre udfordringer og bekymringer i mit liv.
Jeg haaber at denne storm i glasset laegger sig, og vi kan toerre tavlen ren, og komme videre i livet, og rette fokus mod sager af stoerre vigtighed, end en Stribet Graeshoppesanger der blev en glad X-factor vinder i et kort sekund.
som sædvanlig en fantastisk debat her på sitet.
så vidt jeg kan vurdere handler den om smag.
nogen synes det var en god udsendelse.
andre synes den var dårlig.
og smag kan som bekendt ikke diskuteres.
jeg synes at den form for ornitologi, som den skildrer, er usmagelig, ulækker, idiotisk og ubegavet.
det har intet med fugle at gøre.
men med antal krydser.
Jeg har forlængst noteret mig for det elegante selvmål - og misforstod dit indlæg i kampens hede. Beklager. Det har den venlige moderator, som har travlt med at holde mig i ørerne, også gjort mig opmærksom på.
Desværre udstiller debatten også nogle generelle problemstillinger, som det vil være for omfattende at drøfte i denne tråd.
Som deltagende ved den S.G. forekomst står jeg stadig ved mine synspunkter, men respekterer også at der nu er blevet sat spørgsmålstegn ved en masse aspekter bl.a inden for ornitologi-faget, i kølvandet på Fuglekongerne.
Det er helt ok at stille spørgsmålstegn og bede om forklaringer, men jeg synes blot proportionerne og anledningen er ude af trit med virkligheden. Desuden blandes en allerhelvedes masse andre aspekter ind i sagen, og det gør den nærmest umulig at overse, og endnu værre: drejer fokus over på noget andet og nogle andre
Således var status også for dage siden, hvor jeg gerne havde set mig ude af videre debat.Undertegnede har prøvet at argumentere og forklare - men prøver overhovedet ikke at undskylde, for jeg ser stadig intet seriøst kritisk i håndteringen af S.G. eller anledningen til indfangningen. Det er ikke fordi jeg er desperat, ideforladt eller fanatisk - det er blot med afsæt i mit kendskab til dansk ornitologi og mange ornitologer hvor jeg ikke støder på folk hvis primære formål er at skade noget som helst, det være sig fugle eller andre interessegrupper.
Det har været en lang diskussion, tingene er blevet endevendt og jeg synes vi er kommet videre.
"Fuglekongerne" viser journalistik i al sin gru!
Sebastian siger det jo så rigtigt: det gælder om at vise NOGLE VIRKELIG MÆRKELIGE MENNESKER!
Så ski' være med forklaringer. Bare man kan producere noget der kan være SENSATIONELT og vække FORARGELSE!
At vi andre, som "kender" både Munken og Rolf, fik et indblik i deres indbyrdes gemytlige og rå feltbissehumor, var selvfølgelig en positiv ting.
Men almindelige mennesker må ha' rystet på hovedet...
Per Smith skriver søndag 16. september 2012 kl. 13.20
Smag kan ikke diskuteres og så ytrer du alligevel din Niels Henrik - tjaaa ubegavet og med mangel på forståelse for andre menneskers passion og drive kan udtrykkes på flere måder - du gør det nu bedst selv så ingen grund til at bore mere i det.
Jeg finder filmen herlig - passion og konkurrence udtrykt i en form mange måske ikke forstår uden for "vores" kredse - men ikke desto mindre en historie om to meget forskellig mennesker der er mere end middelmådigheder.
Thumbs up for både Munken og Rolf der spiller deres roller fremragende.
Herlige og smukke billeder fra Skagen i øvrigt.
Tag det nu ikke så alvorligt - se evt. denne video hvis det tager overhånd ;)
God søndag - lørdag var herlig med Nordsanger og kaffe i Gedser.
Per Smith skriver søndag 16. september 2012 kl. 13.21
Man fristes til at sige "grow da selv up". Man skal i hvert fald ikke stå på mål for andres moral - uanset hvem man er.
Hvis man tror at alle fuglekiggere er idioter, fordi man har mødt en fuglekigger, der er idiot, hvad tror du så man er? (se nederst for svar!).
Alle fuglekiggere er naturligvis forskellige. Deres moral er også forskellig. Hverken du eller jeg eller nogen andre skal stå til ansvar for andres handlinger bare fordi de ser på fugle!
Mvh Sebastian
Svar: idiot
Thorkild Lund skriver søndag 16. september 2012 kl. 18.13
Der bliver sagt og skrevet meget i forlængelsen af filmen, og som de forskellige blogs udvikler sig, bliver der desværre mere og mere personfnidder. Selvom der for der for det meste ikke nævnes navne, skinner det nogen steder gennem, at Rolf går over stregen.
Jeg har ikke den fjerneste lyst til at starte en debat om Rolfs person. Hans humor kan måske virke stødende, hvis man ikke kender ham. Men at blive "rolfet" er som oftest venligt ment ("kærligt" vil han sikkert selv sige), og der bliver ikke gjort forskel på folk. Og en nedladende og arrogant adfærd fra hans side, kan jeg ikke kende. Rolf meddeler sig højt og åbenlyst til alle forsamlede fuglekikkere ved "Verdens Ende", når der er noget at se. Er der mange, tager han megafonen i brug. Til f.eks. Skagen Fuglefestival har han gjort det rigtig fint. Det skal han have tak for.
Jørgen Munck skriver søndag 16. september 2012 kl. 22.34
Min hustrus`veninde tager til USA for at få parret sin hunhund for at hvalpene kunne blive nr 1 på udstillinger og sådan er der utallige eksempler på konkurrance i hobbies, så jeg har svært ved at se det ekstreme i at Rolf og jeg i gennemsnit en gang om året bevæger over en længere afstand efter en ny Dk-art. Så at kalde eksempelvis Rolf for en twicher er en tilsnigelse efter min mening, da han resten af tiden sidder klæbet til Grenen.
Der har her været nogen som har kaldt fangsten af S.G. for amatør ringmærkning, men ringmærkning af fugle i Dk. foretages udelukkende af godkendte personer.
”Fuglekongerne” er i bund og grund et fremragende og knald godt iscenesat portræt af to herlige kanaljer indenfor dansk ornitologi. Alle medvirkende gør det skide godt. Klar tale, lige i skabet. Det må jeg sige! Programmet ustråler passion og lidenskab, humør, konkurrence og fart over feltet.
Uanset hvad man selv syntes om dysten og den måde at kigge på fugle, så er jeg sikker på at udsendelsen som sådan sælger mindst ligeså mange billetter til nye fuglekiggere som programmer hvor det er den biologisk faglige og mere nørdede side af ornitologien der er i højsædet.
Som Jan Dresler er inde på, så er det mere det som ikke bliver forklaret, der kan virke odiøst for den uindviede. Når Jørgen Munk udtaler: ”Han når den ikke, for de må kun holde den én time” – så tror jeg de fleste tænker, at det med én time må være en del af spillereglerne i fuglekonkurrencen – det er sku da for meget!
Der kommer selvfølgelig ikke en ekspert ind fra siden og forklarer at det med én time er en regel i forhold til ringmærkningen der tjener fuglens tarv. Hvis ikke sikker artsbestemmelse kan tilvejebringes indenfor én time via biometriske mål, dragtkendetegn eller evt. blodprøve, skal fuglen slippes fri uanset hvad.
Da vi ikke kan forvente at alting bliver forklaret og da medierne jo af gode grunde blive nød til at sætte fokus på en ting af gangen, så må det jo være en opgave for alle os andre at prøve at forklare den undrende omverden hvad der er op og ned på det der ikke bliver forklaret i udsendelsen.
Længere er den sådan set ikke….
Jeg syntes bestemt ikke der er nogen som behøver at have en dårlig smag i munden, med mindre selvfølgelig, at lodsejeren, hvis der er en sådan hvor ringmærkningen foregår, ikke har sagt god for fangsten.
Og Rolf Christensen er jo som han altid har været og var da jeg boede i Skagen. En energisk satan der ikke er til at komme uden om. Meget kan man sige om manden men han forstå at sætte kolorit på tilværelsen og skille sig ud fra mængden på både godt og ondt. Han går sku ikke sådan lige i glemmebogen, når historiebøgerne engang skal skrives :-)
Tine Stampe skriver mandag 17. september 2012 kl. 14.52
Kære Netfuglbrugere
Det er dejligt, at filmen Fuglekongerne giver anledning til mere tråd på Netfugl. Jeg har i dag været i kontakt med producenten af filmen og hun bekræfter, at DOF ikke har bidraget direkte til filmen, men at kreditering var ment som en tak for brug af oplysninger om foreningen, som de har hentet på dof.dk. I DOF fortsætter vi med at formidle et image af DOF som en bred forening med plads til mange forskellige typer medlemmer. Mht. filmens overdramatiske klipning af forløbet på felttræffet, så er det den risiko, man løber, når man lader sig portrættere i de brede medier.
Mh
Tine Stampe, kommunikationschef i DOF
Jørgen Munck skriver mandag 17. september 2012 kl. 15.51
Ja og mig bekendt er der ingen af de medvirkende som fortryder noget som helst, eller føler sig misbrugt.
Mvh.
Dennis Prieme skriver mandag 17. september 2012 kl. 18.39
Jeg har med interesse læst debatten om udsendelsen Fuglekongerne.
Tillad mig at komme med mit syn på sagen, som udeforstående amatør fuglekigger der tilbringer en del tid i naturen året rundt og ikke er der kun for at se fugle.
Jeg så frem til udsendelsen og den gav mig efterfølgende et generelt positivt indtryk af miljøet omkring fuglefolket, med focus på dem der gør noget ekstra for deres hobby og mere eller mindre gør det til en livsstil at kigge fugle hvad enten det er for at se sjældne arter eller toppe listen over flest sete arter.
Situationen omkring græshoppesangeren og dens indfangen vagte ikke forargelse i mine øjne, samtidig får man jo også fortalt at den ikke må holdes mere end 1 time før den skal slippes fri igen. Og selv om den puritanske del af familien Danmark fik aftenkaffen galt i halsen, så mener jeg nu nok at hovedparten af seerne ligesom jeg kan gennemskue hvad der ikke bliver sagt; Disse mennesker der fanger en fugl for at se og ringmærke den, de har sgu prøvet det nogle gange før og ved hvordan den and skal barberes!
Tak til alle involverede i filmen, den gik rent ind på lystavlen.
Esben Eriksen skriver mandag 17. september 2012 kl. 21.07
Jeg sad på lokum hos svigerfamilien i Århus. Jeg havde ikke egentlig dårlig mave, men når jeg ikke er med på Felttræffet, så er jeg en anelse nervøs anlagt. Min mobil ringede - for den er altid med - også på toilettet. Det var min kære bror, Torbjørn. Han ringer sjældent uopfordret.
Da jeg tog telefonen fik jeg en tydelig fokuseret mand i røret, der talte med dæmpet stemme. Han fortalte, at han lige havde set en græshoppesanger, og at den så lille ud. Se, når min bror ringer og forstyrrer mig hos sviger i uge 42, så er der noget galt. Han fik hurtig spørgsmålet: "Tror du det er en Stribet??" Tåbeligt spørgsmål! For det var jo derfor han ringede. Han vidste, at den var helt gal! Men man har jo sit navn kært, og så tør man ikke love for meget. Jeg kunne ikke få ham til at sige, at det var en stribet, men så er der jo andre kneb.
"Tør du sige, at jeg skal blive hjemme?" og svaret kom hurtigt: "Nej!"
Det er det filmen handler om. Få skidt færdig og kom afsted, og det skal ikke nødvendigvis give mening for andre end dem, der elsker det.
Har man det skidt med opførslen, som den fremstår på filmen, så er det nok fordi man har nogle forkerte forventninger. Man bliver så let skuffet, når man ikke har afstemt fælles forventninger:-)
Kom tilfeldigvis over denne debatten som er avsluttet for noen måneder siden (og jeg burde derfor sikkert ikke ta den opp igjen). Jeg ser problemet med utenforstående fort kan reagere negativt på fangsten av Locustella arter. Når det er sakt så er det ganske vanlig i Norge at disse artene fanges inn slik.
Det typiske scenario er på Utsira i uke 42 med 60-70 fuglekikkere tilstede. Man får beskjed om at noe som trolig er en liten Locustella er observert. Folk samler seg på stedet for å gå manngard (som vi sier i Norge). Da stiller 60 personer seg på rekke for å prøve å få den lille fuglen i nettet. Mange L. lancelota og L. certhicola har blitt fanget på denne måten i Norge, spesielt på Utsira.
Dette er trolig en langt mer human måte å få observert fuglen på enn om 60 personer skulle oppholde seg på gressmarken i flere timer for å prøve å se fuglen. Folk går gjerne manngard et par ganger, og fanges ikke fuglen da gir vi opp. På den måten blir forstyrrelsen liten.
Det er utrolig hvor gode disse fuglene er til å komme unna. Jeg har selv vært med på å gå i lang rekke på Utsira flere ganger, men har enda ikke opplevd å fange en Locustella på denne måten.
Selvfølgelig er det twitchere som vil ha en stor glede av å fange en slik fugl, men det har også en vitenskapelig interesse å bekrefte tilstedeværelsen av slike fugler.
Jørgen Munck skriver tirsdag 8. januar 2013 kl. 17.02
Hei Tor
De 3 gange at det lykkedes at få sangeren til at lette fra
græsset, var det en enkelt person som trådte den op, de 2 gange vi gik side om side i en tæt kæde blev den nede i græsset, sikkert fordi den så ikke var sikker på at kunne undslippe.
English version
Ragnar Smith skriver mandag 20. august 2012 kl. 15.57 
