Isfugle får 4 kuld unger i Tokkekøb Hegn 2012

Den 5. april 2012 opdager jeg en Isfugl ved Store Donse Dam i Tokkekøb Hegn. Den flyver syngende omkring lavt over vandspejlet. Sangen består af serier og variationer af kaldet – ofte totonet. Jeg glæder mig over oplevelsen, helt uvidende om hvad der siden skal ske!

Den 15. april ser jeg to Isfugle ved søen, og spændingen stiger. Mod slutningen af april bliver jeg opmærksom på noget usædvanligt. Flere gange hører jeg en Isfugl kalde – ikke ude fra søen – men inde fra skoven bagved mig! Dette gentager sig, og jeg beslutter mig for at undersøge det nærmere. Senere på dagen ser jeg Isfuglen flyve fra søen og ind i skoven. Jeg gemmer mig i nærheden af stedet, hvorfra jeg har hørt Isfuglen kalde. Kort tid efter kommer Isfuglen tilbage fra søen. Den sidder tavs 3 meter oppe i et lille birketræ på en afstand af godt 20 meter fra mig. Den iagttager mig helt klart, så jeg trækker mig tilbage, og beslutter mig for, at jeg ved en senere lejlighed må gemme mig lidt bedre. Siden oplever jeg igen noget usædvanligt, nemlig at Isfuglen kommer flyvende og lander på jorden nær en væltet træstamme på en lille bakke i skoven. Senere undersøger jeg stedet, hvor den sad på jorden, men her er intet usædvanligt at se, så måske har Isfuglen blot forsøgt at aflede min opmærksomhed? Kort tid efter finder jeg den rigtige rede i rodklumpen på en anden væltet træstamme tættere på søen.

Den 30. april besøger jeg området sammen med skovridder Jens Trier og dennes assistent, eftersom jeg vil tale med skovens folk om muligheden for at beskytte Isfuglenes redested. Nede foran hullet i rodklumpen ligger resterne af nogle skinnende hvide, nærmest kuglerunde æggeskaller. Men der kommer ikke en lyd inde fra hullet – har reden haft besøg af et lille rovdyr, som har ædt æggene? Men Isfuglen flyver flere gange kaldende forbi os, og vi skynder os væk fra stedet. Jeg tager hjem for at tjekke fotos af Isfugle-æg, og minsandten så ligner de rester, som vi fandt nede foran hullet, faktisk rigtigt godt! Jeg læser også, at Isfugle har for vane, at smide resterne af de klækkede æg uden for redeindgangen. Spændingen stiger voldsomt, og nogle dage senere får jeg bevis for ynglefundet. Jeg har gemt mig godt på nogen afstand af redehullet, og sidder helt stille og venter. Pludselig kan jeg høre en Isfugl kalde og et øjeblik efter lander den på en gren nær redeindgangen. Min glæde er ubeskrivelig stor, da Isfuglen kort efter kravler ind i selve reden!

Yngleforløbet:

1. kuld
Jeg havde læst mig frem til at redetiden normalt er 24-25 dage, men ofte kan være op til 28 dage. Jeg kunne derfor forvente ungerne ude tidligst 24/5. Så nu var det bare om at væbne sig med tålmodighed. Jeg havde også læst mig frem til, at rugetiden er 19-21 dage, og da klækning jvf. ovenstående har fundet sted senest 30/4, har æglægningen været afsluttet omkring 10/4.

Den 26/5 bliver der stadig fodret inde i reden, og jeg begynder at blive utålmodig – hvornår kommer de ud? Og hvor mange unger er der? Først 31/5 sker der noget nyt! Jeg går ved lergravene, og pludselig hører jeg en Isfugl dér. Ellers har Isfuglene mest fisket ved Store Donse Dam og Lilledam. Jeg går ned til søbredden af lergraven, og tæt på mig sidder to Isfugle i samme busk skråt overfor mig. Yderligere en Isfugl kalder og flyver hen med en lille fisk til en af ungerne. Kort efter flyver en af ungerne hen, og sidder nu blot nogle få meter fra mig, hvorved jeg ser dens kortere næb med hvid spids og brunlige ben – de adulte har længere næb og orangerøde ben samt en mere klar orange farve på undersiden. Ungerne kalder med en sjov ”chip”-stemme. Fedt, jeg er glad – minimum 2 udfløjne unger fra 1. kuld. I dagene efter undrer det mig, at det er svært at finde Isfuglene, de er som sunket i jorden!

2. kuld
Ved flere lejligheder ser jeg Isfugl ved Store Donse Dam, men jeg venter forgæves ved det ”gamle” redehul (benævnes efterfølgende som rede I). Jeg er klar over, at Isfugle kan få flere kuld unger i løbet af en sæson. I nogle bøger nævnes, at arten normalt får 2 kuld; i nogle tilfælde 3 kuld og sjældent 4 kuld (1 par ud af 80). Men hvor er Isfuglene nu? Ved et tilfælde opdager vi, min anonyme kompagnon og jeg, en rede i en anden rodklump længere inde i skoven og i fugleflugtslinie ca. 100 meter fra den første rede. Vi holder den nye rede under opsyn – og minsandten om ikke en Isfugl kravler ind i hullet (benævnes efterfølgende som rede II). Flere gange er der ”vagtskifte” – den ene Isfugl kalder uden for reden, og fuglen inde i reden flyver ud, hvorefter den førstnævnte kravler ind i reden.

Nu var der gået kludder i matematikken, idet vi ikke vidste, hvornår parret var flyttet ind i den nye rede II. Så vi måtte vente på ungernes udflyvning, før vi kunne få dette afklaret. Det sker 11/7, hvor jeg ser hannen sammen med 3 unger i Krebsedam, og kort forinden har jeg set 2 Isfugle flyve efter hinanden/tæt sammen i Store Donse Dam. Har sidstnævnte været hunner og endnu en unge (den 4. i dette kuld) eller en fugl fra 1. kuld? Men i hvert fald minimum 3 nyudfløjne unger.

Nu skal der regnes baglæns: Udflyvning 11/7 og en redetid på ca. 25 dage betyder en klækning ca. 16/6. Med en rugetid på 3 uger er alle æggene lagt ca. 26/5. MEN!! På dette tidspunkt var første kuld jo stadig inde i rede I. Derfor bruger Isfuglene 2 reder! Hannen tager sig af de store unger i den gamle rede (I), mens hunnen ruger på æggene i den nye rede (II). Fantastisk! Jeg var fuldstændig overrumplet! De Isfugle er bare super effektive – respekt!

3. kuld
Hvis mine antagelser var rigtige, så skulle hunnen jo ruge på næste kuld, alt imens jeg nyder synet af hannen, som fodrer de 3 nye unger. Så jeg holder igen øje med det ”gamle” redehul (I), og utroligt nok kommer der igen rutefart til dette redebo. Jeg finder igen rester af æggeskaller nede foran redehullet, og så kan jeg igen begynde at regne på et forventet udflyvningstidspunkt. Klækningen fandt sted ca. 24/7, hvilket betyder at æggene er lagt ca. 3-4/7. Dvs. igen en uges tid før ungerne i det andet redebo (II), har forladt reden. Mønstret mellem 2. og 3. kuld er derfor det samme som mellem 1. og 2. kuld. Jeg har beregnet udflyvningen til at finde sted 15/8, men dette sker reelt 16/8, hvor hannen ses med 2 nyudfløjne unger.

4. kuld
Med den store ynglesucces med 3 kuld unger, tror jeg at sæsonen er vel overstået, men der venter mig endnu en overraskelse! Jeg går i starten af september rundt i området nær rede II, og flere gange flyver en varslende Isfugl tæt forbi mig. Jeg har svært ved at forestille mig, at parret vil forsøge sig med en kuld mere, men jeg må da lige tjekke det af. Så jeg gemmer mig og venter, og pludselig kravler en Isfugl ind i redehullet. Siden går jeg hen og lytter ved hullet, og ganske rigtigt, så kommer der ungelyde derinde fra. Det 4. kuld er en realitet! Jeg bruger regneskabelonen fra de tidligere kuld. Udflyvningen af 3. kuld skete 16/8, og en uge før dette tidspunkt kunne man forvente, at hunnen begynder at ruge på næste kuld - dvs. 9/8. En rugetid på 3 uger betyder klækning senest 30/8, og med en redetid på 24-25 dage kunne man forvente udflyvning af det 4. kuld efter 23/9. Dette sker rent faktisk 25/9, hvor en adult fodrer 2 nyudfløjne unger ved Store Donse Dam.

I den sidste del af redetiden var det kun hunnen, som kom med føde til ungerne i reden. Vi så ikke længere hannen, men ved en tidligere lejlighed, havde min kompagnon set en høg, som jagtede Isfugle hannen! Måske har han måttet lade livet? Dette kunne også være forklaringen på, at Isfuglene ikke har ynglet i området i 2013.

Diskussion
Er det tidligere registreret i Danmark, at et par Isfugle har formået at få hele 4 kuld unger på vingerne? Jeg hører gerne fra jer, hvis nogen kender til lignende begivenheder.
Og er det set før, at et par Isfugle bruger 2 ”geografisk” adskilte reder for at spare tid med opfostring af unger?
Jeg har hørt, at Isfugle andre steder har benyttet sig af væltede træers rodklumper som redested. Men hvor almindeligt er dette fænomen i Danmark?
På selve udflyvningsdagen er det ret nemt at finde Isfuglenes unger. De er ikke så sky som de adulte fugle, og ungerne kalder med et nærmest spurveagtigt ”chip”. Min erfaring er dog, at allerede på andendagen efter udflyvning, kan det være svært at finde ungerne. Og de gamle fugle har travlt med at ruge, fange fisk til magen og til sig selv samt forsvare territoriet. Tilsyneladende fører de gamle fugle (primært hannen) ungerne til nærliggende rolige steder, hvor de måske allerede dagen efter udflyvningen skal klare sig selv? Jeg så kun forældrefuglene sammen med ungerne på selve udflyvningsdagen.

Afslutning
Det er en sørgelig kendsgerning, at bestanden af Isfugl i Danmark, bliver hårdt ramt af isvintre. Det er også kendt, at arten har en meget høj ungfugle dødelighed, hvor hovedparten af ungerne dør, om ikke i løbet af de første dage efter udflyvningen, så i løbet af den første vinter. Isfugle bliver heller ikke særligt gamle, så derfor er det meget vigtigt for artens overlevelse, at de får mange unger. Jeg var i løbet sommeren 2012 vidne til et par Isfugles serieproduktion af 4 kuld unger i Tokkekøb Hegn, men desværre er arten ikke kommet tilbage for at yngle her i 2013. Men jeg håber, at Isfuglene har ligeså stor succes andre steder i Danmark, som tilfældet var den sommer ved Store Donse Dam i Tokkekøb Hegn.