 | Tak for de overstrømmende ord, Benny!
Netop den dag var også Vejlerne pakket ind i et regulært ispanser – Bygholmengen f.eks. var i realiteten fugletom. Bortset fra en Vandrefalk, der sad skulptur på en pæl og kortvarigt tog sig et sving ud over Limfjorden og så Hvinænder og Lille Skallesluger an – og en Isfugl ved et kanaludløb.
Vadefuglene havde derfor ikke forfærdelig mange alternativer når det gjaldt fourageringsmuligheder; der kunne i sagens natur kun blive tale om små kildevæld, åløb, kanaler og lignende. Det var lidt som den lille butik henne i sidegaden, der som den eneste havde åbent på en høj helligdag.
Med den følgende dags noget mildere vejr, var situationen en helt anden (– alle butikker havde nu åbent!): fuglene havde igen hundredvis af fourageringssteder og behøvede ikke at ty til den sidste skanse.
Hvorfor det atter var som at finde en nål i en høstak!
vh/Peter |