"Tönn" viste sig rigtigt godt fra ved 15-tiden denne 6.9 2012. Den sås fra Broksøvej, hvor den kredsede over Holmegårds Mose i selskab med såvel Musvåge som Rød Glente og Rørhøg. Sammen med våge - oplagt når man laver sammenligninger aquilaerne og andre rovfugle imellem - var den direkte større; den ville, i modsætning til Lille Skrigeørn, nok være svær at overse i en flok våger. I forhold til Lille Skrigeørn (frisk i mindet efter 3 i Falsterbo for et par dage siden) var fuglen langt mere ørn med bredere vinger, hvor især den bredere og mere kantede hånd (der medvirkede til et touch af Havørn) var slående i forhold til Lille Skrigeørns smallere og i glid mere tilspidsede.
I den ældste bestemmelselitteratur (fra sidst i 1960´erne og først i 1970´erne) omtales Stor Skrigeørn som mere bredvinget end Lille med udbuget vingebagkant. Desværre hængte eftertiden sig meget i den detalje med vingebagkanten; det viste sig at ung Lille Skrigeørn også har udbuget vingebagkant og ældre Stor Skrigeørn generelt mere lige. Men se Tönn, der har den nydeligste udbugede vingebagkant og en silhuet, der genfindes smukt i f.eks. "Flight Identification", hvor den tillægges betydning.
Den bredere vinge, og især hånd gørden til langt mere "ægte"ørn end Lille Skrigeørn. Undersidens af Tönn er klassisk Stor Skrigeørn med mørk krop og dækfjer mod lysere svingfjer (især de indre håndsvingfjer, der danner en lys kile som en svag Kejserørnekile, der også kan anes på oversiden) samt et lyst komma rundt om knoen. Oversiden er mere spøjs med lyse dækfjer (dog ikke de små, forreste) end svingfjer og ryg, samt ret tydelige hvide håndrodspletter. Dette leder tanken til Lille Skrigeørn, men de lyse felter er koldere tonet end Lille Skrigeørns varmt gulbrune til sandfarvede. Man kan desuden se, at de hvide håndrodsfelter ses fordi nogle af hånddækfjerene er bortfældede, og svingfjerenes baser derved blotlægges. Havde hånddækfjerene været fuldt udvoksede ville man blot se et diffust felt, dannet af de lyse skafter på håndsvingfjerene.
Fuglen søgte senere lidt østpå og sås en overgang sidde i et juletræ - læs TA´s kommentar på DOF-basen.
I felten bemærkede jeg et hvidt felt på ryggen af fuglen. Først syntes jeg det lignede fjer, men syntes, at det virkede for underligt, at en immatur stor skrigeørn skulle have hvide rygfelter, som var en adult kejserørn værdige. Derfor regnede jeg med, at det måtte være lysreflekser i ørnens batteri, men på de forskellige fotos her, synes jeg bestemt det ligner fjer, men det er lidt svært at se. Er der nogen, som kan be- eller afkræfte fjer/batteri-teorien?
Den hvide plet på ryggen ligger der, hvor senderen er fpænst fast og kan være lyse fjerbaser, der ikke ville kunne ses under normale omstændigheder. I øvrigt - når man ser "Tönn" tæt på, kan man se antennen stikkende uskønt op fra ryggen og tidvis komme med korte blink, hvilket medvirker til at Tönn fra tid til anden fremstår som en ornitologisk Robocop - fugl krydset med maskine:)
Jeg var inde på hjemmesiden for det Estiske mærkningsprojekt, som denne ørn er en del af, og der ser man Tönn i forskellige aldre. Der er et link (eller snarere en adresse som kan kopieres) under Lars Rostgaards fotos af Tönn fra Stigsnæs i oktober sidste år. Har ikke "analyseret" dragtudviklingen endnu, men det er potentielt vældig interessant. Jeg kom, ligesom Klaus, frem til, at det hvide felt på ryggen har at gøre med senderen, som sikkert sidder og laver let rod i fjerdragten, med blottede fjerbaser til følge.
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Carl Christian Tofte skriver fredag 7. september 2012 kl. 08.50 
