Madeira 16-23/12 1996 af Svend Aage Linderström

Madeira
har som rejsemål betaget mange - og med rette. Klimaet er mildt, og øen er ganske
fro-dig uden de nærmest ørkenagtige områder, som kendetegner flere af de kanariske
øer.
Madeira er beliggende 600 km fra Afrikas kyst, hvorved fuglelivet er af en væsentlig
min-dre målestok end på de kanariske øer, da væsentligt færre trækgæster bliver blæst
så langt ud af kurs.
Som basis guide til Madeiras kulturelle seværdigheder kan varmt anbefales Erik
Schra-der "Madeira rundt - en skarv-guide", som jeg finder betydeligt bedre end
Berlitz og Poli-tikens guider.
Jeg besøgte Madeira sammen med min hustru Dorthe i perioden 16-23/12 1996. Vi
havde købt rejsen gennem Simons Charterkompagni til en pris a 2.275,- kr. pr.
person. Vi lejede bil i kategori B (næst-mindste) i 3 dage 18-20/12 - en noget
ramponeret 4-dørs Peugeot 106 - pris 695,- kr. incl. forsikringer og fri km.
Hverken udsigten til bjergkørsel eller de generelt hullede og ujævne veje skal
forhindre en i at leje bil.
Der er gode busforbindelser hele øen rundt, ligesom taxaer kan lejes til en
overkomme-lig pris.
Vi gik rundt i Funchal, tog dog taxi til og fra den botaniske have, ligesom vi tog taxi
op til Monte og slæde ned.
100 escudos var knap 4,- kr. værd. En solid frokost på restaurant incl. drikkevarer
kunne købes for 40-50,- kr., mens en middag med mindst to retter og vin kostede fra
100,- kr. pr. næse.
Turen var ikke en fugletur. Vi afstod fra at forsøge at komme ud at sejle, ligesom vi
ikke besøgte den vestligste del af øen.
Alligevel fik vi set størstedelen af øens fugle, i det vi på forhånd havde afskrevet at
finde stormfugle, hvor Blød Petrel er den mest seværdige, især racen/arten Freira,
som er endemisk for Madeira med næppe over 30 par, der yngler over trægrænsen i
bjergene nord for Funchal. På naboøerne Desertas yngler Gon-gon med 70 par, mens
andre spændende havfugle fra øgruppen (incl. Desertas, Porto Santo og Selvagens) er
Bulwers Skråpe (3.500 par), Lille Skråpe (5.000 par), Kuhls Skråpe (15-30.000 par),
Madeirastormsvale (20-30.000 par) og Fregatstormsvale (2-3.000 par) samt
Rosenterne omkring 10 par. Almindelig Skråpe yngler i flere dale på Madeira. Tal i
flg. ICBP.
Stormfuglene er overvejende nataktive og yngler typisk i perioden maj-august,
hvorefter de stikker til havs. Lille Skråpe yngler dog fra februar, mens
Madeirastormsvalen yngler stort set hele året rundt. Selv kraftig pålandsvind gav intet
havtræk.
Vi fik af øens øvrige ynglefugle ikke registreret Rødhøne (udsat som jagtobjekt),
Vagtel (regnes af ICBP som særlig race confisa, men henføres af BWP til
nominatformen), Skovsneppe, Slørugle (den endemiske race schmitzi) og Gråsejler.
ICBP henviser til deres publikation nr. 9 - Grimmet & Jones : Important Bird Areas
in Europe; BWP er Cramp & Perrin : Birds of the Western Palearctic.
Eneste ornitologiske artikel, jeg er stødt på, er i Feltornitologen 1/1969 - 11. årgang af
Lindhard Hansen : Turen går til Madeira, pag. 26-28, som i øvrigt var fortsat ganske
brugbar.
I det følgende oplistes en dagbog, en kort lokalitetsgennemgang samt en gennemgang
af de registrerede arter.

Svend Aage Linderström
Vestre Ibsvej 18
2680 Solrød Strand
Mandag den 16. december 1996
Afrejse fra Kastrup med Sterling European Airlines B-727 8.35, ankomst til Madeira
12.20 lokal tid = GMT, dvs. minus 1 time i forhold til Danmark.
13.00 kørte bussen til Funchal, hvor vi 14.00 ankom til vort hotel Do Mar i Ajudos,
dvs. den vestligste del af Funchal. Hotellet er beliggende lige i strandkanten ved den
gamle lido.
Vi gik straks ind til Funchal, retur 17.30.
Vejret : NV 6 m/sek, 8/8 skydække, sigt 5-10 km, byger, 20 C. Sol op ca. 8.00, ned
lidt efter 18.00.

Tirsdag 17. december
Rundtur i Funchal 9.20-16.15, besøgte Jardim Botanico, den botaniske have, som
bl.a. rummer en lille udstilling med Madeiras fugle.
Vejret : VNV 3, 6-8/8, sigt over 10, byger 21 C.

Onsdag 18. december
På biltur 9.20-15.35, først mod vest til Camara de Lobos og Ribeira Brava, ad den
nye motorvej retur, dernæst til Eira do Serrado og Curral das Freiras 12.40-15.00 -
bedre kendt som Nonnernes Dal.
Vejret : SV 3-6, 1-4/8, sigt over 25, enkelte byger, 22 C.

Torsdag 19. december
Kørte fra Do Mar 9.20 via Ribeira Brava tværs over øen via Serra de Agua og
Encumea-da-passet til Sao Vicente, ank. 11.15 - kort stop i laurbærskoven syd for
byen. Direkte mod Santana 12.20-13.15, herfra til reservatet med laurbærskov
Queimades 13.15-14.30. Videre til Faial, ank, 14.45, hvorfra vi kørte tværs over øen
med stop ved Ribo Frio 15.05-15.45, inden vi via Monte var retur ved Do Mar
16.30.
Vejret : SV 10, 6-8/8, sigt over 20, byger, 18 C.

Fredag 20. december
Forlod Do Mar 9.20 og kørte mod Camacha 10.00-10.20, uvejr med tæt tåge. Vi ville
have besøgt Quinta do Palheiro (Blandys Have), åbent 9.30-12.30, men lukket denne
dag grundet uvejret. Vi opgav den planlagte tur over Portela-passet og kørte i stedet
direkte ned til Machico 10.50-11.35, dernæst ud til Prainha og Canical og hele den
østlige landtange (11.45-14.10). Vi Ponta de Garajau (14.50-15.25) retur til Funchal.
Vejret : V 15, 8/8, 0,1-20, byger, 18 C.

Lørdag 21. december
Funchal 9.00-15.30 incl. havnen og en tur til Quinta das Cruzes.
Vejret : NV 12, 8/8, sigt 25 km, byger, 16 C.

Søndag 22. december
Funchal rundt 9.15-15.20, dog med en afstikker op til Monte 10.40-12.20.
Vejret: SV 3, 2-8/8, sigt over 25 km, byger, 18 C.

Mandag 23. december
Blev afhentet ved hotellet 9.40, ventede i lufthavnen 10.30-14.00, hvor vi afrejste
med 65 minutters forsinkelse. Tankede op på Porto Santo 14.10-14.50 (som eneste
fly). Ankomst til Kastrup 20.00 dansk tid - en halv time forsinket til 12 graders frost.
Vejret : S 2, 4/8, sigt over 25 km, tørt, 18 C.

Lokaliteter

Funchal
er en ret grøn by med mange parker, hvor Solsort, Munk og Kanarie er almindelige.
Jardim Botanico nordøst for byen huser tillige Rødhals, Madeira Fuglekonge og
Grønirisk, mens de højere beliggende Monte og Quinta do Palheiro (Blandys Have)
også kan fremvise Bogfinke.
I Santa Catarina-parken ved Quinta Vigia sås Spansk Spurv. I sivområderne mellem
den nye lido og den gamle lido - Klub Naval sås ligeledes Spansk Spurv og Avadat.
Langs vandløbene er Bjergvipstjert almindelig. I havnen mange måger, mens
Silke-hejre, Stenvender og Alm. Ryle sås på molerne.
Over byen sås Musvåge, Spurvehøg og mange Tårnfalk samt Ensfarvet Sejler.

Eira do Serrado og Curral das Freiras
Nonnernes Dal med Bjergvipstjert flere steder undervejs, Bogfinke ved
udsigtspunktet Eira do Serrado og Musvåge ved bjergtoppene.

Serra de Agua
Vi stoppede et vilkårligt sted i laurbærskoven syd for Sao Vicente, hvor Langtået Due
givetvis forekommer. Vi måtte nøjes med Madeira Fuglekonge og Bogfinke.

Queimades
Umiddelbart vest for byskiltet Santana viser skilte mod Queimades, hvor en mindre
vej snoer sig op til en gård, som markerer grænsen til laurbærskov-reservatet. Vi
parkere bilen her og gik ned langs levadaen skiltet til "Pico das Pedas", straks efter at
have passeret vandløbet (ca. 1 km), fandt vi Langtået Due. Madeira Fuglekonge og
Bogfinke var ret almindelig. Fortsættes turen mod Pico das Pedas, skulle der være
gode chancer for mange duer samt den ret sky Spurvehøg.

Prainha
ligger på Ponta de Sao Lourenco-tangen og er rimeligvis det bedste sted, hvis man
skal finde rastende trækgæster. Området huser tillige Kanarisk Piber, Brillesanger og
Sten-spurv og skulle være et godt sted for havfugle og Klippedue.

Ribo Frio
med de berømte ørreddamme ligger central i laurbærskov, hvor levadaen, der udgår i
nordvestlig retning fra boderne ved ørreddammene mod Balcoes, er et godt sted for
Langtået Due, vi så en efter et par hundrede meter, og der er flere steder med et flot
udsyn over laurbærskoven. Der kører bus hertil fra Funchal.

Ponta de Garajau
er nu ved at blive bebygget med prangende villaer, men der er alligevel plads til
Musvåge, Klippedue og Kanarisk Piber, ligesom Brillesanger skulle findes her.

Vi besøgte ikke Portela-passet i øst, der ligesom dalene syd for Seixcal er gode
laur-bærskove med mange duer.
Højsletten Paul da Serra huser mange Kanarisk Piber, og klippekysten mod vest
skulle være god for Klippedue og Stenspurv.
Vi har heller ikke travet rundt i agerlandet for at finde Vagtel og Rødhøne.
Se endvidere kommentarerne under de enkelte arter.

Artsliste

Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea)
1 trak vest forbi Do Mar 16/12.

Silkehejre (Egretta garzetta)
Op til 4 set i Funchal, primært i havneområdet. En regelmæssig gæst på øen - alle blev
omhyggeligt tjekket, da Snehejre (E. thula), den amerikanske pendant, må være en
mulig gæst, se bl.a. E.Massiah: "Identification of Snowy Egret and Little Egret",
Birding World vol. 9, nr. 11, 1996.

Spurvehøg (Accipiter nisus)
Racen granti, som også findes på de kanariske øer. Arten findes primært i
laurbærsko-vene og er ofte ret sky. Der for er det noget atypisk, at begge vore obs er
fra sydkysten og lavlandet, nemlig 22/12 1 Funchal og 23/12 1 mellem Funchal og
lufthavnen.

Musvåge (Buteo buteo)
19 ex. spredt over hele øen, typisk nær klipper og skrænter, flest 23/12 4 lufthavnen.
ICBP henregner musvågen til en særlig race, harterti, der kun findes på Madeira.
BWP henfører formen til nominatracen og angiver, at forskellene mellem harterti og
buteo er ubetydelige.

Tårnfalk (Falco tinnunculus)
31 ex., primært langs kysterne, flest med op til 5 i Funchal. Racen canariensis, der,
som navnet antyder, også findes på de kanariske øer.

Sandløber (Calidris alba)
Træk- og vintergæst; 20/12 7 Canical.

Almindelig Ryle (Calidris alpina)
Træk- og vintergæst; 17/12 1 Funchal havn. Blev nøje tjekket, da amerikanske gæster
burde kunne forekomme.

Rødben (Tringa totanus)
20/12 1 Canical træk og vintergæst.

Stenvender (Arenaria interpres)
Almindelig vintergæst, 21 ex. med op til 17 i Funchal havn, desuden 18/12 3 Camara
de Lobos og 18/12 1 Do Mar.

Sorthovedet Måge (Larus melanocephalus)
1 1-k i Funchal havn 21-22/12. Tilfældig gæst og turens største overraskelse.

Hættemåge (Larus ridibundus)
Op til 120 primært i havnen i Funchal, enkelte også set ved Do Mar.

Sildemåge (Larus fuscus)
Op til 81 i Funchal havn, sikkert samme individer, der også sås ved Do Mar. Af
racefor-hold kunne 20 ad. og 1 4-k bestemmes til graellsii og 30 ad. til intermedius.
Der er i øvrigt registreret 10 2-k og 20 1-k.

Sølvmåge (Larus argentatus)
4 ex. 16/12 3 1-k og 22/12 1 1-k med karakter som argentatus/argenteus i Funchal
havn. Desuden 20/12 1 1-k i Canical havn.

Middelhavssølvmåge (Larus cachinnans)
1.602 ex. og herved turens talrigste art, flest med op til 600 i Funchal havn og 20/12
600 Prainha. Ses over hele øen, også i bjergene.
Ungfuglene var tydeligvis af michahellis-gruppen. Michahellis er rimeligvis vintergæst
på øen, hvis bestand henføres til atlantis. Atlantis er mindre end michahellis. De
adulte atlantis har en noget mørkere rygfarve, og på flere at de adulte fugle i Funchals
havn kunne nuanceforskelle i rygfarven konstateres ved direkte sammenligning.
Bestanden i det nordvestligste hjørne af Afrika beskrives som intermediær mellem
atlan-tis og michahellis (BWP).
Adulte graellsii-Sildemåger var klart mørkere end atlantis, om end de ved første
øjekast ikke skilte sig markant ud i de blandede mågeflokke.

Splitterne (Sterna sandvicensis)
Træk- og vintergæst; 18/12 1 trk. vest Do Mar og 22/12 1 Funchal havn.

Klippedue (Columba livia)
10 ex., der synes at være vilde, i det tamduer ses overalt ved byerne. 20/12 1 Prainha
og 4 Ponta Garajau samt 23/12 5 lufthavnen i Porto Santo.
ICBP angiver racetilhørsforholdene som værende atlantis, men BWP henfører
formen som en farvevariant (mørkere) af livia.

Langtået Due (Columba trocaz)
Endemisk for Madeira, hvor den findes i laurbærskovene på nordøen. Bedste tid for
at finde denne noget sky due er yngletiden februar-maj, hvor duerne flyver i
parringsflugt. ICBP angiver bestanden til mindst 2.700 ex. med den største
bestandstæthed syd for Seixal.
Vi så 19/12 2 Queimades og 1 Ribo Frio - se lokalitetsbeskrivelserne for nærmere.

Turteldue (Streptopelia turtur)
Trækgæst, muligvis uregelmæssig ynglefugl. 16/12 1 Funchal i en bananbevoksning
på Caminho da Casa Branca ved Hotel Buganvilia.

Ensfarvet Sejler (Apus unicolor)
133 ex. Overvejende yngletrækfugl med en mindre del af bestanden som standfugle.
18/12 4 Curral das Freiras, 19/12 20 Santana, 20/12 20 Machico og 23/12 80 Funchal
- lufthavnen. Desuden 9 på 3 datoer i Funchal.

Kanarisk Piber (Anthus berthelotii)
41 ex. Forekommer mest i golde områder over trægrænsen eller med yderst sparsom
vegetation som 20/12 37 Prainha. Desuden 20/12 1 Ponta de Garajau, 22/12 1
Funchal ved lidoen og 23/12 2 ved lufthavnen.

Bjergvipstjert (Motacilla cinerea)
31 ex. set over hele øen, men altid ved rindende vand. Op til 8 i Funchal. Den meget
gule race schmitzi, der kun findes på Madeira.

Hvid Vipstjert (Motacilla alba)
Trækgæst; 17/12 1 1-k i Funchal havn.

Rødhals (Erithacus rubecula)
25 ex. fordelt med 14 Jardim Botanico, Funchal og 9 Monte. Desuden 1 Curral das
Freiras og 1 Sao Vicente-Santana. Nominatformen.

Solsort (Turdus merula)
41 ex., flest 17/12 12 Jardim Botanico, Funchal. I øvrigt set spredt over hele øen i
haver og i laurbærskov. Racen cabreae, som også findes på de vestligste kanariske
øer.

Brillesanger (Sylvia conspicillata)
20/12 2 Prainha. Den meget mørke race bella, der kun findes på Madeira, men som
er tæt knyttet til racen orbitalis fra de kanariske øer og Cap Verde. Fandtes i små,
tætte urtekrat.

Munk (Sylvia atricapilla)
107 ex., findes stort set overalt, hvor der vokser træer, flest 44 i Jardim Botanico.
Ved Quinta das Cruzes i Funchal sås to hanner af den sortstrubede type, som har hele
om-rådet fra forryg og øverste del af brystet op til hætten sort.
Racen heineken fra SV-Spanien, Portugal, Algeriet, Marokko og de kanariske øer.

Madeira Fuglekonge (Regulus ignicapillus)
27 ex. fordelt med 17/12 1 Jardim Botanico, Funchal, 18/12 1 Eira do Seirado, 19/12
3 Serra de Agua, 14 Queimades og 12 Ribo Frio - mest knyttet til laurbærskov.
Racen madeirensis, der henføres til Rødtoppet Fuglekonge, som den ligner meget, dog
går øjenbrynsstriben kun til umiddelbart bag øjet, hvorved den adskiller sig væsentligt
fra fuglekongen på Tenerife, der nærmest blot har en kraftig, hvid øjenring.
Subsyngende Madeira Fuglekonger lød meget som R. regulus.
Löhrl, Thaler og Christie: "Status and behaviour of the Tenerife Kinglet", British
Birds vol. 89 nr. 9 1996, taler kraftigt for at give fuglekongen på Tenerife status som
selvstæn-dig art.
Noget lignende må kunne komme på tale med den rødtoppede fuglekonge på
Madeira, som synes at have mange paralleller til den kanariske fuglekonge.

Spansk Spurv (Passer hispaniolensis)
18 ex. og derved overraskende fåtallig. 8 i Funchal, se lokalitetsbeskrivelse og 20/12
10 ved havnen i Canical. Arten er ikke oprindeligt forekommende på Madeira, men er
rime-ligvis kommet hertil med skib.

Stenspurv (Petronia petronia)
20/12 1 ved østenden af tunnelen mellem Machico og Canical. ICBP nævner racen
madeirensis, som BWP ikke mener er holdbar, men skal henføres til nominatformen.

Avadat (Amandava amandava)
18/12 1 i flodleje umiddelbart øst for Camara de Lobos og 21/12 2 vest for lidoen i
Funchal. Undsluppen fangskabsfugl, der flere steder bl.a. i Spanien og Portugal har
etableret bestande. Holder til i rørskov, som dog ved lidoen var ved at blive ryddet.

Bogfinke (Fringilla coelebs)
32 ex. 18/12 3 Eira do Serrado og 22/12 2 Monte, eller blot set i laurbærskovene på
turen 19/12. Findes fra ca. 500 m over havet og op til vegetatitonsgrænsen.
Racen madeirensis, der har noget grønt på ryggen hos hannerne, og ikke er helt blå
som de kanariske bogfinker.

Kanarie (Serinus canaria)
242 ex. Ses overalt i agerland, i haver og i parker, selv i græsset ved Fainha, synes
dog fåtallig i laurbærskov og mangler helt i højderne.

Grønirisk (Carduelis chloris)
17/12 1 Jardim Botanico og 21/12 2 Quinta das Cruzes - begge Funchal. Arten er
næppe kommet spontant til Madeira.

Stillits (Carduelis carduelis)
41 ex. primært fra Funchal, dog 19/12 10 Queimades samt enkeltindivider ved
lufthavn, Curral das Freiras og Ribeira Brava.
Racen parva, der findes i den vestlige del af Middelhavsområdet samt de kanariske
øer.

Tornirisk (Carduelis cannabina)
20/12 1 Prainha og 23/12 1 lufthavnen. Racen nana (synonym med guentheri, der
dog er beskrevet senere). Har mørkere hoved og kropssider end nominatformen.