22.-30. maj 2001

DOF Fyn

Forfattere: Lilly Sørensen / Hans Rytter

Foto: Erik Thomsen / Hans Rytter

Indledning.

Turen blev arrangeret ved hjælp af private kontakter i Letland. Transport af de 20 turdeltagere rundt i landet i en lejet 24-personers bus. Det var vigtigt for turens udbytte, at man kørte rundt i et køretøj der kunne klare grusveje og dårlige skovveje.

Indkvarteringen af turdeltagerne var meget primitiv. De første 2 nætter boede vi på en skovbrugs-/landbrugsskole, med senge, medens de sidste 6 overnatninger for de flestes vedkommende foregik på et liggeunderlag på gulvet.

Der var arrangeret 1 varmt dagligt måltid. Resterende måltider forberedte turdeltagerne selv ved fælles indkøb af brød og pålæg.

Under hele turen kørte vi i alt 1709 kilometer.

Turdeltagerne foran bussen.

Tirsdag, den 22/5

Afgang fra Kastrup Lufthavn klokken 10:25 med Air Baltic til Riga. Klokken 13:00 lokal tid blev vi hentet i lufthavnen af engelsktalende Rita og chaufføren Guntis med hans 24-personers bus. Nogle turdeltagere fik deres første chok da de så bussen…

Turen gik derefter et stykke ned langs Daugava-floden før vi svingede mod nordøst op mod Ergli, en tur på godt 100 km.

I landsbyen Taurupe gjorde vi holdt ved købmanden. Få minutter senere kom turens første hit i bogen. Niels havde fundet en Hvidrygget Flagspætte ynglende i toppen af et knækket birketræ kun få hundrede meter fra butikken. Opdagelsen skabte en del ståhej, blandt andet måtte en del turdeltagere forlade det lune værtshus - og deres ”sprut” - ved siden af butikken for at se spættefamilien. Efter vort besøg er det helt sikkert den mest fotograferede spættefamilie i Letland!!!

Ankomst til Landbrugs- og Skovbrugsskolen i Ergli ved 17-tiden. Efter en hurtig indkvartering blev tiden brugt til observation i området, kun afbrudt af et varmt måltid mad klokken 18.

Turens første hit - Hvidrygget Flagspætte

Onsdag, den 23/5

De fleste turdeltagere var ude i felten før klokken 05:00. Det var en kold morgen med nattefrost, men trods kulden var der god gang i fuglesangen. Flere turdeltagere optrådte næste morgen i irgrønne ens vanter købt for 4 kr. i den lokale butik.

Efter morgenmaden på skolen brugte vi formiddagen til at besøge skovene og højmoserne nord for byen. Sidst på formiddagen havde vi 5 Lille Skrigeørn i luften samtidigt.

Sidst på formiddagen besøgte vi et slot lige nord for Ergli, hvor der er ved at blive indrettet et hotel. Slottet ligger ned til en sø med 3 fredede øer. Der var et rigt fugleliv på stedet.

Flemming havde under denne del af turen noget besvær med coatningen på en Carl Zeiss udlånt af Mogens. Den ville hele tiden tegne blågrønne farver på Allikerne der ynglede i de gamle skorstene på slottet, så hver gang vi andre så en Allike så Flemming en Ellekrage!!! (Hvad hjertet er fuld af, løber munden over med…)

Efter et varmt måltid middagsmad på skolen kørte vi mod øst for at besøge Letlands højeste punkt, Gaizinkalns, 311 meter over havet. Fra toppen har man en prægtig udsigt over Madona Rajons (amt) hvor skoven udgør 56% af arealet. Landbruget er i denne region meget ekstensivt. Kun 20-30% af landbrugsarealet er opdyrket. Resten ligger hen i brak/græs.

Lidt nede af bakken fandt vi en redebyggende Lille Fluesnapper.

Efter aftensmaden på skolen kørte vi nogle få kilometer nordøst for Ergli for at besøge ”Braki”, der er en museumsgård efter en af Letlands store forfattere: Rüdolfs Blaumanis. Kustoden, der talte godt tysk – så Jørgen måtte lige overtage guiderollen et stykke tid - viste rundt på gården. Den fremstår som en typisk landejendom så ud for 80-100 år siden.

Efter rundvisningen gik vi en tur ud på engen. Efter et par hundrede meters gang lød der pludseligt et brøl: ”Ugle…”. Alle - undtaget guiden - løb i retning af fuglen. Hun stod bare tilbage med åben mund og undrede sig over disse mærkelige danskeres opførsel… Det viste sig hurtigt at være en ordentlig basse af en ugle og ret hurtigt stod det klart vi havde fundet turens første ”råhit” – en voksen Slagugle. Vi stod og nød synet af fuglen et kvarterstid før den forsvandt ind i skovkanten.

Guiden bar pænt over med os…

Vel tilbage i Ergli blev hittet skyllet ned på det lokale værtshus. Der var 13-14 personer i gruppen der havde arten for første gang.

Torsdag, den 24/5

Efter morgenturen og morgenmaden drog vi af fra Ergli klokken 07:15 for at mødes med vores guide – Andris – ved en forladt rede af Sort Stork. På turen ud til mødestedet mødte vi turens første Fiskeørn.

Andris stod klar på det aftalte sted, og vi gik ind i skoven for at se på reden. Under besøget ved reden, fortalte Andris at man forsøger at lave et 15 ha stort forstyrrelsesfrit område i en cirkel omkring rederne. Desværre er det ofte svært/umuligt at få aftaler i stand med de lokale lodsejere, idet den væsentligste indtægt i de østlige landdistrikter er skovhugst. Antallet af ynglende par af Sort Stork er faldende, og man mener det fortrinsvis skyldes forstyrrelser omkring redestederne.

En time senere gik turen til Madona, hvor der blev vekslet lidt flere penge, skrevet de nødvendige postkort og foretaget de nødvendige indkøb for at overleve til næste dag.

Fodaftryk af Sort Stork. Bemærk pletten midt under foden.

Klokken 11 var vi fremme ved administrationsbygningen for ”Teici Nature Reserve” der ligger i landsbyen Laudona. Andris, der er videnskabelig medarbejder på stationen, viste os en udstilling om området og fortalte om deres arbejde i højmosen.

De følgende 2 timer blev brugt til at observere i området omkring stationen, der er et særdeles fuglerigt område.

Klokken 13 gik turen mod ”Krustkalni Nature Reserve”. En 2912 ha stor næsten uberørt naturskov. Der er registreret 142 arter i området, hvor af 106 arter er ynglende, 14 arter er sandsynligvis ynglende og 22 arter er registreret som trækkende.

De største attraktioner af ynglefugle i reservatet er Tretået Spætte med 10-12 par, Hvidrygget Flagspætte og et overraskende højt antal Hjerper med 100-130 par, Lille Skrigeørn 1 par, Sort Stork 1-3 par, Natugle 10-13 par, Slagugle 3 par samt Spurveugle, Skovhornugle og Perleugle.

Vi gik en tur ned til en af søerne og igennem skoven, men fandt ikke det helt store.

Sidst på eftermiddagen blev vi indkvarteret under primitive forhold på reservatets ”hotel” i landsbyen Murmanstiene. Der var 6 senge til deling, så de fleste sov på liggeunderlag og madrasser på gulvet.

Inden aftensmaden var vi inde i den lokale butik, hos ”Sandra”, for at handle ind til næste dag. Det viste sig den gode Sandra var en ung og energisk kvinde der havde fået sat gang i den lokale butik. Blandt andet udskænkede hun fadøl til kunderne til den fordelagtige pris af 20 centimer (~2,60 Dkr.) for 0,4 liter. Et kanontilbud vi skulle komme til at benytte os flittigt af de følgende dage…

Den varme mad blev de følgende 4 dage indtaget på landbrugsskolen i Barkava. Der blev virkeligt kræset for os med en tre-retters menu og elegant betjening.

På vejen tilbage til Murmanstiene kom Flemming i tanke om han havde vist glemt at købe ”noget”, så vi måtte lige en tur ind til ”Sandra” igen. Det trak noget ud inden vi kom tilbage til ”hotellet”, og den gode Sandra smilede over hele hovedet med al den omsætning hun pludseligt havde fået.

Reservatets "hotel" i Murmanstiene. Vi boede i kælderen og højre side af huset.

Fredag, den 25/5

Klokken 06:00 drog vi af sted fra ”hotellet”. Turens første mål var nogle store marker et par kilometer vest på, hvor vi fandt hvad vi søgte; Urfugl. Vi så en 8-9 fugle i det flotte morgenlys.

Senere drog vi videre mod vest ud mod øen Siksala, der ligger midt i højmosen, der er på 19.000 ha. På vejen der ud strøg der en Hjerpe hen over vejen. Desværre var det kun de forreste i bussen der nåede at se den.

Før vi nåede ud til øen var de fleste en tur inde i højmosen. For at komme der ind, skulle vi balancere hen over en kanal på en udlagt træstamme, og det tog modet fra ”tøsedrengene” der var bange for ”lidt vand”.

Det blev til ”den store mose tur” hvor vi rigtig fik at føle hvad en højmose består af – mest vand. Vi så Tranerne der ynglede imellem Kærulden ned til søen og vi så nogle par ynglende Hjejler.

Det blev en tung og fugtig tur, men udbyttet var flot i form af de mange kønne planter og ynglende hjejler og Traner.

”Tøsedrengene” gik de ca. 2 km ad vejen ud til fugletårnet på Siksala, hvor vi alle mødtes for at spise morgenmad.

Fugletårnet på Siksala er omkring 25 meter højt, så der oppe fra er der en forrygende udsigt ud over hele området.

De blomsterkyndige fandt følgende karakterplanter der er typiske for den kalkfattige højmose.

Tue-Kæruld (Eriophorum vaginatum) ”Bomuldsgræs” 30-70 cm. Flerårig urt vokser i tætte tuer. Akset sidder enligt i stængeltoppen og får efter blomstringen en tæt dusk af silkeglinsende hvid frøuld. Tur-Kæruld var typisk den, som kom først når de øverste jordlag i mosen var taget bort. Da planten er stærkt tuedannende og idet tuerne vokser sig høje efterhånden, forringes dens egne vækstbetingelser og den giver plads til andre planter som f.eks. Mose-Post. Samtidig nedbrydes tuerne vanskeligt (de seje klumper i den sphagnum vi køber) og bidrager dermed i høj grad til tørvedannelsen.

Kæruld har været anvendt som tekstil – klæde og fyld.

Mose-Post (Ledum palustre) Lyngfamilien, 30-140cm. Stedsegrøn busk med 2-5 cm lange og smalle mørkegrønne blade. Bladene har tilbagerullet bladrand og undersiden har en rødbrun filtbelægning. Begge dele beskytter planten mod fordampning og dermed udtørring. Hvide blomster i mange blomstret skærm. Voksede på de lidt højere og dermed mere tørre områder i mosen. Planten har en krydret duft, som minder om pors. Duften bemærkes især på stille solrige dage. Dette skyldes plantens indhold af flygtige æteriske olier. Mose-Post har da også fundet anvendelse som smagsstof i øl. Derudover finder planten anvendelse i haven sammen med Rododendron og andre surbundsplanter. Men lad være med at grave planten op i naturen, idet den er meget sjælden og derfor fredet i Danmark. Men bevæger man sig mod nordøst bliver arten mere almindelig – Sverige, Finland og altså Letland.

Som et kuriosum kan nævnes at den i de ældre flora står som ikke eksisterende i Danmark. Men siden hen må der have været en botaniker i Råbjerg Mose i Vendsyssel, hvilket er det eneste sted Mose-Post findes i Danmark.

Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) 10-40 cm. Vintergrøn lille busk. Smalle elliptiske blade med tilbagerullet bladrand. Blomst krukkeformet og svag rosa, flere sammen i toppen af planten. Den var hyppig i den tørverige mose vi gik rundt i til sidst (Kemeru). Sjælden i Danmark.

Planten er giftig idet den indeholder andromedotoxin – som der hentydes til i plantens latinske navn. Andromeda var i øvrigt datter af Kepheus og Cassiopeia i den græske sagnverden.

Man kan bruge et afkog af bladene som sort farvestof til tekstiler eller til garvning af læder. Så planten skal således ikke forveksles med Rosmarin (Rosmarinus officinalis), der bruges som krydderurt.

Får og geder der normalt er uimodtagelige over for mange plante gifte er udsatte for forgiftning med andromedotoxin. Symptomer på mennesker: brænden i mund, rusagtig tilstand, langsom og svag puls, åndenød og i svære tilfælde død.

Tranebær (Vaccinium oxycoccos) Lille spinkelt bygget krybende busk med trådlignende grene. Blade små, tykke og læderagtige. Også her er randen tilbagerullet. Blomsterne er lyserøde med bagudbøjede kronblade. De røde bær er 8-10 mm og anvendes til syltning. De har en besk og snerpende smag, som dog forsvinder efter den første frost. Tranebær indeholder store mængder C vitaminer. Tranebærsaft bruges af samme grund mod urinvejsinfektioner/blærebetændelse.

Multebær (Rubus chamaemorus) 10-25 cm, flerårig. Stænglen har 2 blade og en endestillet blomst. Bladene er 5lappede og nyreformede. Han og hunblomst sidder på særskilte individer – særbo. De hvide blomster er 20-30 mm brede. Multebær er tæt beslægtet med brombær, fruebær og hindbær, alle Rubus-slægten, artsnavnet chamaemorus betyder da også jordbrombær. Frugten er først gulrød ved modenhed gul-orange. Meget velsmagende og bruges til marmelade – den var brugt som blanding i noget af det marmelade vi fik. Multebær har også et højt indhold af C vitaminer, men skal i modsætning til tranebær ikke have frost og kan spises rå.

Multebær spredes med drosselfugle og ryper. Bjørne angives også at kunne stå for spredningen. Multebær er karakteristisk for de næringsfattige sphagnummoser.

”Den store rejseleder” ser en ung Slagugle dybt i øjnene. Det er uglen til højre...

Efter middag var vi ude at se Slagugle igen. Andris har omkring 50 kasser hængende i skovene i området. De 10 var beboet af Slagugle og vi var ude at besøge to af stederne. Fuglene var rolige og der var gode muligheder for at fotografere. Det er slet ikke almindeligt man viser ynglende fugle frem på den måde, men med Slagugle gør man en undtagelse. Det har vist sig, at artens aggressive sindelag også til en vis grad beskytter den mod ”stress” af menneskebesøg…

Sidste besøg før aftensmaden var ”Barkava Egeskov”, der er kendt som en rigtig god skov for spætter. Her fandt vi turens første Mellemflagspætte.

Skovene er generelt meget våde i Letland. Man har sket ikke gravet grøfter og drænet som i Danmark, så skovbunden er mange steder dækket af blankt vand.

Efter aftensmaden på landbrugsskolen var vi lige inde hos ”Sandra” for at gøre de nødvendige indkøb (læs: Portalis) og holde lidt ”Afterbirding”…

Lørdag, den 26/5

Det blev en kold og blæsende dag, hvor både mennesker og fugle frøs…

Klokken 06:15 gik turen mod Lake Lubans. Søen er helt omkranset og kontrolleret af dæmninger. For få årtier siden var dens udstrækning mere end dobbelt så stor, men i 60-erne til 80-erne anlagde man det store net af fiskedamme omkring Idena og Nagli for at producere karper til konsum. Karpe er ikke så populær en spisefisk mere, og mange af dammene ligger ubenyttede og tilgroede hen. Afhængig af vandstanden udgør de en mere eller mindre god lokalitet for vandfugle. Generelt var vandstanden alt for høj til at tilgodese fuglene. Blandt andet var antallet af Sortterner skuffende lavt og Hvidvinget Terne blev slet ikke registreret. Det kan dog skyldes den endnu ikke var nået frem til yngleområdet.

Hele området med fiskedammene er privatejet. Det indebærer man skal spørge om lov, og nogle gange betale, for at få adgang til området.

Med en relativ lille indsats, i form af en forvaltningsplan for området, kunne det gøres meget mere attraktivt for fuglene. Planen skulle bestå i at regulere vandstanden i de ubenyttede damme således der kunne skabes sjappede enge.

Mellemflagspætte

Vi kørte ad en lille grusvej på dæmningen langs søens vestlige bred. Ved det første stop fandt vi en enkel Græshoppesanger syngende, og det skulle vise sig at være den eneste vi registrerede på turen. Arten var øjensynligt ikke kommet tilbage fra vinterkvartererne på grund af det kolde vejr.

Ved de efterfølgende stop langs søen fandt vi blandt Dværgmåge, Sortterne og en enkel Havørn. I søen er der inden for de seneste år etableret en lille koloni af ynglende Skarv. I rørbræmmerne sad Drosselrørsanger, Sivsanger, Flodsanger og Rørsanger og sang med få meters mellemrum.

Flodsanger der synger af fuld hals...

Ved middagstid holdt vi spisepause ved den nordøstlige del af søen. Nord for vejen ligger et langstrakt vådområdet som delvis kan overskues oppe fra dæmningen. Fra dette område er der flere førstegangsfund af meget sjældne fugle igennem årene. Den hårde blæst og kulden gjorde at vi ikke rigtigt kunne finde noget spændende.

Efter middag var vi en tur inde omkring fiskedammene nord for vejen. Det blæste nu en ”halv pelikan”, men trods blæsten så vi alligevel Fiskeørn og en del sangere i rørene.

Senere på eftermiddagen var vi inde i området mellem vejen og Idena. Udbyttet var ikke stort, men pulsen steg dog nogle grader da vi hørte nogle ”tik” nede i rørene. Palle stod og lurede på fuglen i næsten en time, men nåede kun at få et kort glimt af den. Det kunne godt have været en Dværgværling – men det kunne desværre ikke bekræftes…

Flemming brugte en god del af eftermiddagen til at ”skaffe sig oplysning” i en gammel skrotbunke af en bygning…

Aftensmad i Barkava og ”Afterbirding” hos ”Sandra”…

Søndag, den 27/5

Vi vågnede op til en dag med solskin og kun jævn vind. Fra morgenstunden kørte vi direkte til Lake Luban igen. Dagens program var fiskedammene omkring Nagli.

Ved den første dam, syd for Nagli, blev vi modtaget af en rastende Rovterne. Den sad sammen med en flok Hættemåger og nød morgensolen. Vi sneg os derefter ind i området. Første gennemgang gav ikke rigtig noget af det vi søgte, men da vi havde gået rundt en halv timestid fandt vi 3 Havørne der sad og rastede i et træ.

På vej tilbage til bussen skete det! 2 Sorte Storke kom svævende ind over området for at finde et egnet sted at fiske. Den ene satte sig ved en fiskedam og kunne betragtes igennem kikkert og teleskop. Erik prøvede at få et billede af den, men den var lidt for langt væk.

Ved middagstid havde vi en aftale om at komme ind i området øst for Nagli. Det var meget besværligt at få aftalen i stand, så vi måtte gå fra vejen og ind i området. Knapt ude af bussen så vi den første Pungmejse, og det skulle vise sig at vi i løbet af dagen skulle finde 3 reder hængende i træerne langs vejen.

Pungmejse under redebygning.

Vores guide, Andris, gik direkte ud til huset for at snakke med ejeren om den her tilladelse. Da han kom der ud viste det sig at grunden til besværlighederne var druk! Ejeren havde dagen før fået besøg af den pensionerede formand for SU i Letland, og de havde fejret gensynet med hinanden noget heftigt.

Andris kørte sammen med ejeren ned til lågen for at lukke bussen ind så vi ikke skulle gå tilbage til vejen. Det lykkedes for ejeren at holde bilen nogenlunde på vejen, men de var flere gange ved at køre i dammene langs begge sider af vejen…

Vandstanden i området var meget høj, så fuglemæssigt blev det lidt af en skuffelse.

Ivan havde tænkt sig et velfortjent hvil ved huset på bakken, men sås snart i livlig snak med ejeren og den pensionerede formand fra SU Letland. Over en "Potterris" blev Skarven ivrigt diskuteret og forsvaret. Tilbage i bussen måtte det forsømte indhentes og der blev sovet flittigt.

Skarven diskuteres flittigt...

Senere på eftermiddagen kørte vi ud til området vest for Nagli. Vi var helt ude at vende ved Lake Lubans. På en mudderflade i en fiskedam fandt vi 3 Temmincksryler. Flemming påstod han så 5 – men der var bare lige den der med kikkerten – så den troede ingen på…

Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til fiskedammen vi startede ved fra morgenstunden. Nu var der kommet lidt mere liv i fuglene, og vi så en Fiskeørn og et par Sorte Storke mere. Eftermiddagens – og måske turens - største oplevelse var dog en heftig havørnekamp. En fremmed fugl havde sneget sig ind i området for at fiske, og den blev sat på porten med brask og bram. Det hele skete inden for en af stand af 200 meter.

Der blev af flere observeret et dyr, som menes var en flodilder, ved fiskedammene. Den er formentlig mere sjælden end både odder og bæver.

Aftensmad i Barkava og ”Afterbirding” hos ”Sandra”. Hun havde godt nok lukket butikken her søndag aften, men lukkede beredvilligt op da vi ringede og spurgte. Hun stod ude på trappen og vinkede farvel til os da vi kørte. Omsætningen i butikken er uden tvivl faldet siden vi tog af sted…

Mandag, den 28/5

Efter morgenmad og pakning drog vi af sted klokken 07:15. Vi skulle køre de cirka 350 kilometer til Kemeri, vest for Riga.

Turen gik syd om Teicu, hvor vi gjorde et stop ved togviadukten for at kaste et sidste blik ind over området.

Guntis, vores udmærkede chauffør, lærte hurtigt at stoppe når der blev råbt "STOP, STOP...”

Videre gik turen ind til Jekabpils, hvor vi syd for byen var inde og se på en gammel kalkgrav, der blandt andet husede en hættemågekoloni.

Her måtte Guntis lige udskifte et punkteret baghjul på bussen. Det klarede han med det medbragte værktøj på mindre end en halv time.

Guntis skifter hjul på 12 minutter...

Medens Guntis skiftede hjul på bussen benyttede de plantekyndige sig af ventetiden til at studere floraen på den kalkkrige bund.

Fruebær (Rubus saxatilis) 10-35 cm. Flerårig urt med tredelte blade og uanselige hvide blomster. Danner rodslående meter lange udløbere. Frugten består af 2-6 røde, syrlige småfrugter, er efter sigende ikke værd at spise. Samme familie som multebær og brombær, hvor den ligner brombær mest. Artsnavnet saxalitis fortæller at den vokser mellem sten.

Blå anemone (Hepatica nobilis) Typisk plante på kalkrig bund. 10-20 cm høj bladene trefliget og leverformet – heraf navnet hepatica. På grund af bladenes form har man tidligere antaget, at dette var et tegn fra højere magter om, at planten kunne kurere leversygdomme. Bladene er vintergrønne. Blå anemone er den første af anemonerne til at blomstre og vi så da også kun bladene.

Frøene af anemone har ”myrespredning”. De har en olieholdig knop (fedtlegeme), som er madpakke til myrene, som tak for indsatsen. Det samme er gældende for mange andre arter bl.a. svaleurt og storblomstret kodriver. Stænglerne som bærer frugterne bliver slappe ved modenhed, således at de modne frugter bøjes ned mod jordoverfladen og dermed ned til myrerne.

Skov-Anemone (Anemone sylvestris) kaldes også Sommer-Anemone. Opret 25-40 cm høj. I stængeltoppen sidder en stor hvid blomst med 5 kronblade. Findes på tørre, kalkrige krat og vejgrøfter. Udbredelsen er østlig Øland og Gotland – hører hjemme på steppe og ikke i Danmark. Dog kan den findes forvildet fra haver.

Akeleje (Aquilegia vulgaris) Opret, grenet stængel 30-50 cm høj. Blomsten er mørkeblå sjældent hvid, som dem vi så. Den findes også i en lyserød variant, men denne farve er også sjælden. Akeleje er måske vildtvoksende på Bornholm ellers forekommer den forvildet fra haver. Hjemsted formentlig i Sydeuropa. Indført i middelalderen som lægeplante, indeholder dog et blåsyreglykosid, der sammen med et andet stof er med til at gøre planten svagt giftig. Ynder kalkrig muldbund.

Herudover så vi Mælkeurt – lille spinkel plante med små blå/violet blomster. Kan være Bitter Mælkeurt, som ynder kalkrige skrænter og som findes i Norden op til Polarkredsen. Andre steder så vi Almindelig Mælkeurt som er lidt større og har henholdsvis blå, rosenrøde eller hvide blomster.

Af andre spændende planter som blev set på turen kan nævnes Maj-Gøgeurt, Ridder-Gøgeurt (ikke fundet i Danmark i de senere år, men alm. på Øland), Dunet Vejbred, Kløvkrone, Liljekonval, Stor Konval, Firblad, Blåtoppet Kohvede og Svaleurt alle mere eller mindre sjældne i Danmark.

Så man ikke skulle glemme sin egen have totalt på turen, var der stort set skvalderkål overalt. Planten er i lighed med Kæmpe Bjørneklo indført og som det tit går med den slags, breder de sig uhensigtsmæssigt. Skvalderkål (A. podagraria) har været anvendt mod gigtsygdomme, bl.a. mod podagra, som det fremgår af dens latinske navn. Kæmpe Bjørneklo kom til Danmark som emballage pakket omkring Thorvaldsens statuer – derudover blev planten i 1950-erne populær blandt danske haveejere, som har været med til at sprede planten udover landet. Hvordan arten har vundet udbredelse i Letland må ligge hen i der uvisse.

Ved Plavinas gjorde vi stop ved endnu en kalkgrav og ved Koknese stoppede vi op for at se på Daugavafloden. På dette sted findes en af de 7 dæmninger i floden, hvor der produceres elektricitet ved hjælp af vandkraft.

Ved Ogre svingede vi mod nord for at komme op til motorvejen mellem Riga og Sigulda. Sydøst for Garkalne skulle vi ind og besøge en lokalitet på en gammel russisk militærbase.

Vel ankommet, og knapt ude af bussen, fandt vi det vi søgte; Ellekrage. En fugl sad på en lysmast et par hundrede meter væk, og snart efter opdagede vi endnu 2 fugle i færd med at fange insekter. Et par ynglende Hærfugle på lokaliteten lod sig ikke se…

Turen gik derefter igennem Riga og ud til Kemeri lige vest for Jurmala. Vi blev efter nogen snak frem og tilbage indkvarteret i administrationsbygningen ”Meza Maja”. Efter aftalen skulle der være rigeligt med plads, men den holdt ikke i praksis, så vi måtte sove på kryds og tværs i flere lokaler og på en gang.

Sort Stork

Lige ankommet, mødte vi et par danske ”slipsedrenge” der var i færd med at hjælpe letterne til at lave en forvaltningsplan over området. De spurgte forundret hvordan vi var kommet der over, og var (for) meget interesseret i vore aftaler. Det er spørgsmålet om de blev meget klogere af vore svar…

Efter indkvarteringen var de fleste ude og se på parken. Her gjorde en gruppe på 6-7 personer den første observation af Tretået Spætte.

Efter aftensmaden fandt og fattede ”Skovgår(d)” kærlighed til en gammel rejse grammofon. Efter nogen overtalelse, optræk og indstilling genlød stuerne af gammel dansemusik. Da det blev for meget med al den Wienermusik og pladevending overtog Viggo underholdningen og fortalte os endnu engang nogle gode historier.

Senere på aftenen, ved sengetid, opstod der nogen diskussion om senge pladserne - Morten forsøgte at forklare en lette at de ikke skulle sove sammen. Inger var også tæt på at komme til at dele seng med en anden lette. Efter al den snak på udenbys blev der snart talt et mere forståeligt sprog: zz..Z..zz - zz Z zz

Tirsdag, den 29/5

Fra morgenstunden drog vi med vores assisterende guide, Jänis, ud i området for at lede efter spætter. Først prøvede vi et område kendt for at huse Tretået Spætte, men vi fandt ingen. Der imod var der en del ynglende Svaleklirer i skoven.

Vi prøvede derefter et nyt sted kendt for at huse Hvidrygget Flagspætte. Her var vi mere heldige og fandt en enkel fugl. Redehullet kunne vi desværre ikke finde…

På vej ind i bussen opdagede vi en Lille Skrigeørn nogle få hundrede meter væk. Den fløj lidt rundt i området til stor glæde for alle. Lidt senere så vi et par Agerhøns – en sjælden fugl i Letland.

Ved middagstid kørte vi ud til kysten vest for Jurmala. Vi kikkede os lidt omkring uden at finde det helt store.

Middagsmaden blev indtaget på et nyt lokalt cafeteria. Flemming kunne ikke rigtig bestemme sig for cafeteriamenuen eller for røget fisk fra markedet ovre på den anden side af vejen. Han startede så med røget fisk, spiste menuen på cafeteriet, og sluttede derefter af med røget fisk igen… Det så ud til fisken smagte ham! Der stod 111 ned over hagen på ham resten af dagen….

Efter middagen købte vi røget fisk ind til aftensmaden. Flemming kunne beredvillig give gode råd om hvilke fisk der var bedst… Han havde smagt på det hele…

"Den store rejseleder" holder siesta i bussen efter besøget på fisketorvet...

På vej tilbage til Kemeri holdt vi ind for at se på en Bomlærke der var fundet dagen før. Den var et meget stort hit i Letland, og efterfølgende har vi hørt, at den er blevet ”twichet” af rigtig mange lokale ornitologer.

Lidt senere fandt vi endnu et ”råhit”! En Stor Skrigeørn viste sig på himmelen. Arten er sjælden i Letland, og det var første gang begge vore guider stiftede bekendtskab med arten i felten…

Observationen af Bomlærken og den Store Skrigeørn blev straks rapporteret til Letlands Ornitologiske Forening.

Observationen af den Tretåede Spætte aftenen før nagede en del af gruppen, så vi kørte tidligt hjem til ”Meza Maja” for at se om det kunne lykkedes at finde den igen. Den lod sig ikke se…

Der blev kun fundet en sortspættehul med store unger.

Onsdag, den 30/5

Alle var tidligt oppe for at komme ud og lede efter spætter. Efter et kvarter fandt den første gruppe den Tretåede Spætte i et træ. Det lykkedes at få nogle flere folk kaldt hid inden den forsvandt ind i skoven.

En timestid senere blev den Tretåede Spætte genfundet det samme sted igen, og det lykkedes for en del flere at se den. Til sidst var det vist kun Flemming der ikke havde set fuglen. Han løber jo heller ikke så stærkt som de gør i Brugsen…

Den morgen blev der også fundet Mellemflagspætte og Sortspætte ved deres redehuller.

Efter pakning og rengøring drog vi af sted fra Kemeri klokken 08:00.

Først besøgte vi en lille sø, der dog viste sig at være næsten tom for fugle.

Næste programpunkt var Kemeri Bog, hvor der er lavet en 3 kilometer lang plankebro til besøgende. Det var en flot tur. Vi så blandt andet en del ynglende Tinksmede og en flok Traner. Den flotte vegetation blev også grundigt beundret.

Turens sidste lokalitet var sydsiden af Lake Babites. Efter lidt søgen fandt vi en Sort Stork inde over skoven, og lige inden vi drog af mod Riga kom den Store Skrigeørn fra dagen før ind over vore hoveder. Den ville bare vinke farvel til os.

Efter lidt søgen fandt vi en P-plads nær Daugava-floden i Riga. Nogle turdeltagere valgte at spise på en restaurant medens andre valgte at bruge tiden til en tur rundt i centrum.

Turlederne brugte tiden til at få ordnet de sidste formaliteter og sige pænt farvel til Andris der skulle med toget tilbage til Laudona.

De fleste turdeltagere nåede også en tur oppe i tårnet på domkirken hvor fra der er en fremragende udsigt ud over byen.

Klokken 15 præcist startede vi ud mod Riga Lufthavn.

Vel ankommet læssede vi vore sager ud af bussen og sagde pænt farvel til Guntis.

Klokken 18:05, lokal tid, lettede flyveren mod Kastrup. Efter en stille og rolig flyvning landede vi i Kastrup klokken 18:35.

”Den store rejseleder” på "kratlusk"...

Artslisten.

Der blev i alt observeret 160 arter på turens 9 dage. Her følger en gennemgang af arterne.

Lille Lappedykker: Et par fugle blev observeret ved Lake Lubans

Toppet Lappedykker: Meget almindelig

Gråstrubet Lappedykker: Flere par observeret omkring Lake Lubans

Sorthalset Lappedykker: Flere par observeret omkring Lake Lubans

Skarv: Ynglekoloni i Lake Lubans

Rørdrum: Almindelig i sumpområder

Fiskehejre: Almindelig.

Sort Stork: Vi så 8-9 fugle under turen. Man regner med der er cirka 700 ynglepar i landet i dag. Det er en tilbagegang. Man mener tilbagegangen skylde forstyrrelser omkring rederne. Man forsøger ad frivillighedens vej at etablere et 15 ha cirkelformet forstyrrelsesfrit område omkring kendte reder, men de private lodsejere er ikke begejstrede… Skovdrift er næsten den eneste indtægtskilde i det østlige Letlands landdistrikter

Hvid Stork: Almindelig.

Knopsvane: Så nogle få fugle. Ikke så almindelig.

Sangsvane: Så enkelte fugle omkring Lake Lubans

Gravand: Så en enkel fugl ved Jurmala.

Pibeand: Observeret omkring Lake Lubans.

Knarand: Observeret omkring Lake Lubans

Gråand: Almindelig.

Atlingand: Almindelig.

Skeand: Almindelig.

Taffeland: Almindelig

Troldand: Almindelig

Hvinand: Almindelig.

Lille Skallesluger: 1 han observeret omkring Lake Lubans. En noget sjælden observation for årstiden. Flere og flere fugle bliver observeret om sommeren, men der er endnu ikke nogle håndfaste beviser for ynglepar.

Toppet Skallesluger: Almindelig.

Stor Skallesluger: Almindelig.

Hvepsevåge: Få fugle blev observeret flere steder.

Sort Glente: Få fugle blev observeret.

Havørn: 7-8 fugle blev observeret i områderne omkring Lake Lubans.

Rørhøg: Ret almindelig.

Blå Kærhøg: Sjælden ynglefugl. Kun set ved hotellet ved Murmanstierne af skovhuggeren m.fl.

Spurvehøg: Almindelig.

Musvåge: Almindelig.

Lille Skrigeørn: Arten har det øjensynligt nogenlunde i Letland. Vi så en del fugle, og nord for Ergli havde vi en overgang 5 fugle i luften samtidigt.

Stor Skrigeørn: Meget sjælden. Så 1 fugl 2 gange over 2 dage. Det var første gang begge vore guider stiftede bekendtskab med arten i felten.

Fiskeørn: Ynglefugl ved de store søer.

Lærkefalk: Vi så flere fugle dagligt under hele turen.

Hjerpe: Almindelig – men svær at få at se… Nogle få turdeltagere så en fugl flyve over vejen foran bussen ved Siksala.

Urfugl: 8-9 fugle blev observeret en tidlig morgenstund ved Murmanstiene.

Agerhøne: 1 par observeret ved Kemeri. Meget sjælden.

Engsnarre: Vi hørte – og så – fugle på egnede lokaliteter under hele turen.

Grønbenet Rørhøne: Nogle få fugle blev observeret på egnede lokaliteter.

Blishøne: Almindelig.

Trane: Der blev observeret fugle på egnede lokaliteter under hele turen.

Lille Præstekrave: Blev observeret på flere lokaliteter.

Hjejle: Almindelig ynglefugl i højmoserne.

Strandhjejle: En lille flok på 5-7 fugle blev observeret ved Lake Lubans. Ret usædvanligt sted….

Vibe: Almindelig. Bestanden i nedgang.

Temmincksryle: 3 fugle observeres omkring Lake Lubans. Spredte forkomster i træktiden.

Almindelig Ryle: Sjælden ynglefugl – almindelig på træk.

Brushane: Spredt ynglefugl.

Dobbeltbekkasin: Almindelig på træk. Ingen sikre ynglefund de senere år.

Skovsneppe: Almindelig. Der har de senere år været meget diskussion om forårsjagten på denne art.

Stor Kobbersneppe: Der registreres omkring 80-100 ynglepar årligt. Vi så 4 i søerne i Teici.

Lille Kobbersneppe: Almindelig på træk. Man mener kæmpeflokke trækker hen over landet, men lander kun i tilfælde af dårligt vejr.

Lille Regnspove: Yngler fåtallig i højmoserne.

Stor Regnspove: Yngler kun fåtalligt i højmoserne.

Rødben: Meget sjælden ynglefugl. Vi så 6 i søerne ved Teici.

Hvidklire: Observeres næste kun på træk.

Svaleklire: Almindelig. Sås flot på ynglepladsen i oversvømmet skov i Kemeri.

Tinksmed: Almindelig ynglefugl i højmoserne.

Mudderklire: Almindelig.

Dværgmåge: Almindelig.

Hættemåge: Almindelig.

Stormmåge: Almindelig, især i kystnære områder.

Sildemåge: Almindelig, især i kystnære områder.

Sølvmåge: Almindelig.

Rovterne: Vi så et eksemplar ved fiskedammene i Nagli.

Fjordterne: Almindelig.

Sortterne: Almindelig på de rette biotoper.

Klippedue: Almindelig i byerne.

Huldue: Sjælden ynglefugl.

Ringdue: Almindelig. Men vi så påfaldende få.

Tyrkerdue: Mest almindelig i byområder i de vestlige dele af landet. Nedgang i bestanden de senere år.

Gøg: Almindelig.

Natugle: Almindelig.

Slagugle: Forekommer ret almindeligt især i den nordøstlige del af landet. Bestanden er i fremgang. I et skovområde på ca. 20.000 ha., som vi besøgte ved Barkava, var der 10 ynglepar i ca. 50 opsatte kasser.

Mursejler: Almindelig i byerne.

Isfugl: Ret almindelig langs floder og søer.

Ellekrage: Meget sjælden. Man kender til 3-5 ynglepar i hele landet. Tidligere var arten almindeligt forekommende.

Vendehals: Vi så og hørte en halv snes fugle. Almindelig.

Gråspætte: Ret sjælden. Kan bedst findes i gammel egeskov.

Grønspætte: Meget sjælden. Meget kraftig tilbagegang.

Sortspætte: Vi observerede fugle på en del lokaliteter.

Stor Flagspætte: Almindelig.

Mellemflagspætte: Ret sjælden ynglefugl. Fremgang de seneste 20 år. Vi observerede arten i Barkava Egeskov og i parken ved Kemeri.

Hvidrygget Flagspætte: Ret sjælden ynglefugl. Vi observerede arten ved redehul i landsbyen Taurupe og i skovene omkring Kemeri.

Tretået Spætte: Vi observerede arten i parken ved Kemeri. Meget sjælden – men måske lidt overset på grund af dens stille fremfærd. Det lader til arten er i fremgang.

Hedelærke: En enkel fugl blev observeret syngende over grusgraven i Ergli.

Sanglærke: Almindelig.

Digesvale: Almindelig. Vi observerede blandt andet en ynglekoloni i sandbrinkerne i den nordlige del af Lake Lubans.

Landsvale: Almindelig.

Bysvale: Almindelig.

Skovpiber: Almindelig

Engpiber: Almindelig.

Gul Vipstjert: Almindelig.

Hvid Vipstjert: Almindelig.

Gærdesmutte: Almindelig.

Jernspurv: Almindelig.

Rødhals: Almindelig.

Nattergal: Almindelig.

Husrødstjert: Ret almindelig i byområder.

Rødstjert: Almindelig.

Bynkefugl: Almindelig.

Stenpikker: Ret almindelig.

Solsort: Almindelig.

Sjagger: Ret almindelig. Tilbagegang siden 1950.

Sangdrossel: Almindelig.

Vindrossel: Almindelig.

Misteldrossel: Almindelig på velegnede lokaliteter.

Græshoppesanger: Almindelig. På grund af det kolde vejr var arten sandsynligvis ikke nået frem til ynglepladserne, idet vi kun observerede 1 eksemplar ved Lake Lubans.

Flodsanger: Almindelig, men ikke talrig.

Sivsanger: Almindelig. Karakterfugl i sumpområder.

Kærsanger: Almindelig.

Rørsanger: Almindelig – men ikke talrig i de østlige egne af landet.

Drosselrørsanger: Almindelig på egne lokaliteter, men ikke talrig. Ved Lake Lubans var den talrig, med en syngende fugl for hver 50-100 meter rørskov.

Gulbug: Almindelig.

Gærdesanger: Almindelig.

Tornsanger: Almindelig.

Havesanger: Almindelig.

Munk: Almindelig.

Skovsanger: Almindelig.

Gransanger: Almindelig.

Løvsanger: Almindelig.

Fuglekonge: Almindelig.

Grå Fluesnapper: Almindelig.

Lille Fluesnapper: Almindelig, men ikke talrig.

Broget Fluesnapper: Almindelig.

Skægmejse: Almindelig på egne biotoper, men ikke talrig. Antallet fluktuerer en del.

Halemejse: Almindelig.

Sumpmejse: Ret almindelig.

Fyrremejse: Almindelig. Vi så arten på en del lokaliteter.

Topmejse: Almindelig.

Sortmejse: Ret sjælden. Fluktuere meget.

Blåmejse: Almindelig.

Musvit: Almindelig.

Spætmejse: Almindelig. Sitta asiatica er observeret 38 gange siden 1995, mest under vinterinvationer.

Træløber: Almindelig.

Pungmejse: Sjælden og spredt ynglefugl. Vi så 3 reder, og 10-15 fugle, under besøget i fiskedammene øst for Nagli.

Pirol: Almindelig.

Rødrygget Tornskade: Ret almindelig.

Skovskade: Almindelig.

Husskade: Almindelig.

Allike: Almindelig.

Råge: Almindelig.

Gråkrage: Almindelig.

Ravn: Ret almindelig.

Stær: Almindelig.

Gråspurv: Almindelig.

Skovspurv: Almindelig.

Bogfinke: Almindelig.

Grønirisk: Almindelig.

Stillits: Almindelig.

Grønsisken: Almindelig ynglefugl på egnede lokaliteter.

Tornirisk: Almindelig.

Lille Korsnæb: Lidt sjælden ynglefugl. Almindelig på træk.

Karmindompap: Almindelig, men ikke talrig.

Dompap: Ret almindelig.

Kernebider: Ikke almindelig.

Gulspurv: Almindelig.

Rørspurv: Almindelig på egne lokaliteter.

Bomlærke: Meget sjælden gæst. Tidligere en sjælden ynglefugl i landet.

Deltagerliste:

01. Morten Kristiansen, Svendborg

02. Birthe Sørensen, Odense

03. Eric Danielsen, Ollerup

04. Niels Bomholt Jensen, Ulbølle

05. Lilly Irene Sørensen, Ulbølle

06. Palle Nygaard, Næstved

07. Ingrid Sørensen, Karlslunde

08. Jørgen Jensen, Odense

09. Steffen Flint, Rønnede

10. Bent Jensen, Helsinge

11. Viggo Petersen, Hillerød

12. Eskild Madsen, Ringe

13. Ivan Abromovicz, Virum

14. Erik Thomsen, Odense

15. Steen Bak Henriksen, Ringe

16. Aage Wickmann, Odense

17. Martin Thomsen, Odense

18. Mogens Bak, Hemmet

19. ”Den store rejseleder”, alias Flemming Byskov, Ringe

20. ”Den lille rejseleder”, alias Hans Rytter, Trunderup