Thomas J. Simonsen (TJS) har været så venlig at beskrive omstændigherne omkring, hvordan han opdagede den meget populære Ørkenstenpikker hun i Gilleleje Havn lørdag 2. december 2000, og som stadig var på plads søndag 3. december hvor over 100 fuglekiggere i løbet af dagen fik set fuglen.
Bemærk i øvrigt hvordan TJS lige efter bogen først sendte fuglen ud på ibsjael som en ubestemt stenpikker, siden som sandsynlig Ørkenstenpikker på ibdk og til sidst som sikker Ørkenstenpikker på ibdk. Det er eksemplarisk opførsel ved fund af en sjælden fugl, hvor ved folk selv kan afgøre, hvornår de vil tage afsted, i stedet for at finderen venter med at sende meddelelsen ud, til han er helt sikker på bestemmelsen, da kostbare minutter inden mørket falder på ellers bliver spildt for potentielle twitchere.
Lørdag d. 2/12 tog Frederik Brammer og undertegnede til Kronborg for at forsøge at se frynseflagermus, der overvintrer på slottet som det eneste regelmæssige sted på Sjælland. Uden at bruge meget tid på det, vil jeg bare konstatere, at det lykkedes os ret hurtigt at finde to stk. (min pattedyr DK-art nr. 37).
Da klokken kun var godt 12, besluttede vi at fortsætte til Gilleleje for at se, om der skulle være en sortgrå ryle, en bjergpiber eller måske en gråmåge i havnen. Efter indledende besøg i havnegrillen, gik vi ud til vestmolen for at få det bedste overblik over østmolen, hvor det jo tidligere har været sortgrå ryler. Mens vi ledte efter ryler, fik jeg pludselig øje på en lille fugl på en af stenene. Den forsvandt dog, inden jeg fik set andet end, at det 'vist nok' var en smådrossel og den tilsyneladende var ret ensfarvet lysere brunrosa. Fuglen kom frem igen, og denne gang så vi den begge to godt nok til at konstatere, at der var tale om 'en afvigende stenpikker af en eller anden slags'!
En afvigende stenpikker d. 2/12 i Gilleleje havn! Det lød jo unægtelig en smule giftigt, så vi begav os rundt om havnen i retning af østmolen for at komme tættere på kræet. Det lykkedes uden problemer. Faktisk var fuglen på næsten alle punkter utrolig samarbejdsvillig, i det den livligt vimsede rundt på molen 15-30 meter fra os. Der var bare et problem. Fuglen var ret kontrastløs med kanelbrun ryg og hoved, lidt varmere underside, lys strube, meget svag antydning af en øjenbrynsstribe og tilsyneladende sort hale (set nede fra på den siddende fugl). Den lignede ikke nogen af billederne i 'Fugle i Felten', der var den eneste felthåndbog vi havde med. Da den samtidigt ikke var særlig villig til at vise os sin hale i flugten, var det ikke til at bestemme den med bare rimelig sikkerhed.
Jeg begyndte derfor at ringe rundt til de fuglekikkere, hvis tlf. nummer jeg havde på min mobil. Om ikke andet for at få oplyst tlf. numre på lokale Gilleleje folk. Først ringede jeg til ABK, der ikke svarede, dernæst til Rasmus Bisschop-Larsen, der befandt sig på sin cykel og derfor ikke kunne hjælpe. Til sidst ringede jeg til Jan F. Rasmussen, der ikke havde nogle tlf. numre ved hånden, men foreslog, jeg meldte fuglen ud som en ubestemt stenpikker. Så ville folk sikkert ringe tilbage, mente han. Som sagt så gjort, fuglen blev meldt ud på IBSJAEL som en ubestemt stenpikker. Det havde en vis effekt!
Næsten med det samme ringede Andreas Hagerman, lige derefter ABK og derefter Sebastian Klein. Da fuglen stadigvæk ikke havde vist os halen særligt godt, var bestemmelsen stadigvæk usikker. Vi havde dog efterhånden fået det indtryk, at halen var overvejende sort og haleroden og overgumpen var rust-beige. Dette var nok til, at specielt Sebastian Klein mente, der sandsynligvis var tale om en ørkenstenpikker. Den samme konklusion hældte vi også selv mere og mere til, selvom den flyvende ørkenstenpikker i 'Fugle i Felten' har rent hvid overgump og halerod. Den eneste stenpikker i bogen med overvejende sort hale og rust farvet overgump er faktisk berberstenpikker han. Og en sådan VAR vi godt klar over fuglen ikke var. Klokken 14:57 blev den så meldt ud på IBDK som en sandsynlig ørkenstenpikker. Næsten samtidigt ringede JFR med lokale Jan Hjort Christensens tlf. nummer. Frederik ringede derefter til Jan Hjort, som befandt sig i København. Han kunne bekræfte, at de karakterer vi havde set passede glimrende med en ørkenstenpikker hun.
Fuglen kunne nu ses (incl. haleoversiden) på 10-15 meters afstand. Og sammen med Jan Hjorts oplysninger fjernede det vores sidste tvivl. Klokken 15:15 lige efter, at Torben Evald og Jens Lind som de første var dukket op, kunne vi så sende den endelige besked ud ca. en time og et kvarter efter vi først fik øje på fuglen fra vestmolen.
Yderligere fem fuglekiggere, heriblandt Jesper Brodersen og lokale Erik Schaumburg, nåede at se fuglen inden vi som de sidste forlod stedet kl. 16:10 i det tiltagende mørke. Jeg kan dog forstå på de birdcalls, der er indløbet i dag, at fuglen heldigvis stadigvæk var på plads søndag.
Det eneste, der var lidt ærgerligt ved en ellers fed oplevelse, var, at jeg fredag havde indleveret mit kamerahus til reparation for en periodisk fejl i den tro, at jeg ikke fik brug for det i december. Så desværre fik jeg ingen billeder, men det er der forhåbentlig andre, der har fået.
Mvh.
Thomas J. Simonsen
Klaus Malling Olsen sendte følgende kommentarer til Phyllosocpus om Ørkenstenpikkeren:
Ung hun: tilspidsede halefjer (og i øvrigt kun minimalt hvidt ved basis af yderste halefjer.
Den meget ensartet sandfarvede dragt er dårligt illustreret i Fugle i Felten, og heller ikke Jonssons adulte hun passer med hovedtegningerne. Bedre illustrationer findes i "Macmillan 2", "Håndbogen" og i Birds of the Indian Subcontinent". Den sandfarvede overgump har været typisk for de fleste fugle jeg har set, men er formentligt kraftigst hos friske fugle - især ungfugle, da den synes at slides bort: af 2 fugle i Skåne/Halland, jan. 1998 havde den ene således den sandfarvede overgump, mens den hos det andet ex. var hvidlig med et svagt gråt anstrøg. Nordenhusefuglen [Fyn, marts 1997] havde ligeledes en svag sandtoning i overgumpen.
Hvad angår dagens fugls tydelige nedadgående, meget konstante halebevgelser lader det faktisk være typisk for Ørkenstenpikker: jeg har noteret det hos 80% af de fugle, jeg har notater på! De nedadgående halebevægelser kan meget fint sammenlignes med de lignende hos (østlig) Bleg Gulbug!
English version
