Nyt fra SU

Nyt fra SU

I weekenden 1.-2. februar 2003 holdt sjældenhedsudvalget et af sine halvårlige møder i Fuglenes Hus. På programmet var blandt andet en genbehandling af to arter som for nylig har været genstand for taxonomiske ændringer: Lille Gulbug og Bjergløvsanger. I begge tilfælde eksisterede der to underarter som nu betragtes som arter:

Hippolais caligata

Hippolais rama

Phylloscopus bonelli (Vestlig)

Phylloscopus orientalis (Østlig)

Det var ikke første gang at en SU-art er blevet delt i flere; for nylig har samme skæbne ramt de små skråper i Middelhavet. En genbehandling af sangerne var dog påkrævet eftersom 1) alle fire kan forventes at optræde herhjemme, 2) underart-tilhørsforholdet var i visse tilfælde ikke fastslået under den oprindelige behandling i SU og 3) ny viden om bestemmelsen er fremkommet i kølvandet på splittene. Endvidere ønskede SU at vurdere alle fund påny for at sikre at det skete efter de samme kriterier.

Lille Gulbug var repræsenteret med to ringmærkede fugle, deriblandt landets første fund fra Langli, sept. 1988, samt to feltobs, senest Nexø havn, okt. 2001. Arterne adskiller sig blandt andet fra hinanden på biometri, hvilket i de fleste tilfælde gør det muligt at foretage en sikker bestemmelse i hånden. Baseret på længden af næbbet og forholdet mellem længderne af vinge og hale kunne de to ringmærkede fugle henføres til Hippolais caligata. I felten er de biometriske forskelle imidlertid uden samme værdi ved bestemmelsen. Vigtig ny viden om arternes feltkendetegn er imidlertid fremkommet indenfor de senere år, men helt afdækket er sagen tilsyneladende endnu ikke. For at sikre at de danske fund behandles som i det øvrige Europa vil SU rette henvendelse til andre europæiske sjældenhedsudvalg og forhører sig om hvilke karakterer feltobs bedømmes på der.

Bestemmelses-problematikken vedrørende bjergløvsangerne har visse lighedspunkter med de små gulbuge idet bestemmelse i felten kan være særdeles problematisk mens de generelt kan skelnes i hånden udfra vingelængde og -formel. Til forskel fra gulbugene har de dog vidt forskelligt kald. Af de 14 hidtil godkendte fund af Bjergløvsanger var flere oprindelig henført til bonelli men ingen til orientalis og efter den første gennemgang var billedet uændret. Tre fund kunne umiddelbart henføres til Vestlig Bjergløvsanger (et ringfund (Christiansø, aug. 1987), en stationær syngende/kaldende fugl (Dollerup Bakker, maj/jun. 1990) og en feltobserveret trækfugl hvor kaldet var registreret (Fanø, aug. 1995)) mens yderligere to ringfund fra Christiansø (okt. 1990 og okt. 1991), som ligeledes viste vingelængder udenfor intervallet for Østlig (jf. Svensson,1992), havde mindre typiske vingeformler for Vestlig. Derimod kunne ingen af de 14 fund umiddelbart henføres til Østlig Bjergløvsanger. For to af de resterende fire ringfund manglede der dokumentation i arkivet, hvilket dog forhåbentlig snart er til rådighed. I de to sidste ringfunds tilfælde lå vingelængden i overlapningsområdet mens vingeformlen pegede på Vestlig. For at sikre at de danske fund behandles som i det øvrige Europa vil SU også her rette henvendelse til andre europæiske udvalg og forhøre sig om hvilken vægt man tillægger vingeformlen og grundfarve. SU nåede ikke at færdigbehandle de resterende 5 fund (alle feltobs).

Endvidere genbehandledes sager af Sorthovedet/Balkan Gul Vipstjert Motacilla flava feldegg og varianter/hybrider af/med denne (fx "superciliaris"). SU besluttede at tillægge udseendet af hovedet overordnet betydning i bedømmelsen af feldegg. Kun individer med komplet sort hoved og baghals blev således godkendt som ssp. feldegg. Andre karakterer som er typisk for ssp. feldegg, såsom varmere farvet gul underside som når helt op til den sorte hætte (hos han) og bredere hvide vingebånd, blev tillagt mindre vægt. Ligeledes blev det vurderet at kaldet afviger så tilpas lidt fra fx Nordlig Gul Vipstjert, at det kan siges at være op til observatørens fortolkning og erfaring om det betegnes som karakteristisk, hvorfor også dette blev tillagt mindre vægt. En mindre del af en feldegg population viser dog et lysere anstrøg i nakken i ynglegragt. Sådanne fugle vil således i øjeblikket blive forkastet da SU vurderer at de i felten har meget stor lighed med afvigende mørkhovedet Nordlig Gul Vipstjert som ikke er helt ualmindelige. Eftersom lysere anstrøg i nakken sandsynligvis ses hyppigst hos 2K feldegg, og denne aldersklasse må forventes at udgøre en stor del af forekomsten i Danmark, er det sandsynligt at de nugældende godkendelses-kriterier vil gøre underarten sjældnere end tilfældet reelt er, men SU har altså valgt at anlægge en forsigtig linie. Behandlingen af tre fund fra 2001 og 2002 havde været udskudt til den samlede behandling og alle disse godkendtes som feldegg: 24. maj 2000, han, Tipperne; 9. maj 2002, han, Blåvand; 22. maj 2002, han, Skagen. De tidligere fund er endnu ikke endeligt behandlet (både godkendte og forkastede genbehandles).

Følgende 9 arters/racers fremtidige status på SU-listen blev diskuteret: Sortbuget Knortegås, Steppehøg, Lille Skrigeørn, Damklire, Stribet Ryle, Hvidvinget Terne, Rødrygget Svale, Sydlig Nattergal og Rosenstær. På baggrund af hyppighed af fund, god indrapportering til SU og lav forkastelsesprocent blev det besluttet at fund af Hvidvinget Terne fra og med i år (2003) ikke længere skal behandles af SU - fund frem til og med år 2002 behandles som vanligt. For de øvrige skete der ingen ændringer indtil videre, men vi opfordrer igen til at der sker en bedre indrapportering til SU, ikke mindst af Sortbuget Knortegås, Steppehøg og Sydlig Nattergal. Relativ mange udmeldte fund af disse arter fra de seneste år er endnu ikke blevet indsendt til SU (se SU-statistikken på netfugl.dk). Først når vi har en kombination af regelmæssig forekomst, høj indrapporteringsprocent og en lav forkastelsesprocent er der en saglig baggrund for at lade en art udgå af SU-listen.

Endelig henlå en række sager fra år 2000 og 2001. Af disse blev følgende tre fund fra år 2001 godkendt: Dværgværling, Ølsemagle Revle (S), 15. sept.; Høgesanger, på vej til Grønland, 31. aug. (dødfundet på skib); Mongolsk Piber, Tipperne (RK), 16. okt. Fra 2002 godkendtes Marmorand (Ribe Holme) og Ørkenfinke (Svendstrup, ÅH) som kategori E-fund (undslupne fangenskabsfugle). Afgørelsen i sagen om år 2002´s vel nok mest omdiskuterede fugl, Ensfarvet Stær, Tane Sø (RB), blev udskudt idet udvalget ønskede at indhente yderligere udtalelser fra specialister indenfor bestemmelse af arten i supplement til de som allerede er forelagt.

Det næste møde i SU er planlagt til at finde sted i Vejlerne, 12.-13 juli 2003.