Den Store Stygge Statistik - del II

Interessen for sjældne fugle har næppe nogensinde været større end nu. Det er i dag helt naturligt at se på sjældne fugle og de tider, hvor ”seriøse” fuglekiggere rynkede på næsen af ”de skøre twitchere” synes at være forbi. Vi vælter os i diverse varslingssystemer og stort set alle fuglekiggere har mindst en liste over fuglearter, som han eller hun går op i. Det er ofte en Danmarksarts-liste, en ædelarts-liste eller måske en martrikelarts-liste. Ofte går man op i sin liste med liv og sjæl. Og jo sjældnere fuglene på ens liste er – jo bedre tager listen sig ud og jo mere imponerede og misundelige bliver ens konkurrenter - og den slags er jo skønt!

Sjældne fugle er derfor populære som aldrig før!

Men hvordan får man set så mange sjældne fugle som muligt? Hvor skal man lede henne og hvornår skal man gøre det? Og hvem fa’en er det egentligt, som finder alle de hits? Det er spørgsmål, som mangen en fuglekigger har stillet sig selv gennem tiderne. Og det er på tide at besvare dem en gang for alle!

Nedenstående oversigter er videnskabeligt set næppe helt redelige, men tæt på alligevel. Materialet stammer udelukkende fra SU-rapporterne og fra DK-listen på Netfugl. For at undgå skæve forekomst-billeder er invasioner holdt ude af materialet. Således er Spurveugle-invasionen fra 2011/2012 ikke medtaget. Materialet medtager heller ikke hybrid-fund eller lokale SU-fund - kun nationale A-fund indgår og fund af SU-racer tæller på lige fod med rene SU-arter.

For ikke at være en alt for stor gentagelse af førsteudgaven tager de enkelte oversigter lidt anderledes fat end sidste gang. Den populære finder-statistik er dog naturligvis også med i denne version.

Mange vil, ikke uden grund, finde nedenstående ganske uinteressant og uvidenskabeligt, men forhåbentlig vil der også være enkelte, som vil mene, at i hvert fald dele af nedenstående er tilstrækkeligt interessant til at retfærdiggøre en enkelt gennemlæsning eller to...

God fornøjelse!

Fra 2009 til 2011 er der 221 SU-godkendte fund af sjældne fugle i Danmark. De fordeler sig således:

2009: 75 fund
2010: 58 fund
2011: 88 fund

En hurtig sammenstilling af de forskellige fund afslører ikke uventet, at Skagen fortsat er den suverænt bedste lokalitet for sjældne fugle i Danmark. I årene 2009-2011 blev der gjort hele 51 SU-fund i Skagen (23 fund i 2009, 9 fund i 2010 og 19 fund i 2011). Det svarer til ca. 23 % af den samlede mængde danske SU-fund i perioden og gør dermed Skagen mere end dobbelt så god som landets nr. 2 – Blåvand, der i samme periode kunne mønstre 21 SU-fund (6 fund i 2009, 3 fund i 2010 og 12 fund i 2011) eller ca. 9, 5 % af de danske SU-fund. Der er hård kamp om tredjepladsen, men Vejlerne holder med 8 SU-fund (3 fund i 2009, 3 fund i 2010 og 2 fund i 2011) eller 3,6 % af sjældenhederne, lige nøjagtig Hanstholm, Hirtshals, Stevns og Margrethekog væk fra medaljerækken.


Mega-statistikken

I første udgave af den store stygge statistik var der en oversigt over, hvornår SU-arterne dukker op i Danmark. Men hvad med de helt store sjældenheder? Hvis man nu er ligeglad med Skrigeørne, Stylteløbere og Citronvipstjerter og bare gerne vil finde en virkelig sjælden fugl, der med garanti vil tiltrække birdere fra hele landet - hvornår kan det så bedst betale sig at se på fugle? Og hvor skal man gøre det?

En meget sjælden fugl kaldes ofte en ”mega” og er i denne oversigt defineret som en fugle-art, der er set højst ti gange i Danmark. Det betyder, at der til og med 2011 har været i alt 353 fund af mega’er i Danmark. Disse er fordelt på følgende landsdele:

NJ:lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll - 101
ØJ:lllllllllllllllllll - 19
VJ:lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll1 - 70
SJ:lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll - 43
F:llllllllllllll - 14
S:llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll - 52
LFM:lllllllllllllllll - 17
B:lllllllllllllllllllllllllllllllllllll - 37

Som det ses er Nordjylland ikke uventet ret suveræn, når det kommer til bedste mega-landsdel. Fyn er ofte udskældt som en raritetsfattig landsdel og tager da også sidstepladsen. Den tvivlsomme hæder var dog tilfaldet Bornholm, såfremt Christiansø ikke talte med. Det bornholmske ”fastland” står nemlig kun for 9 megafund. Derudover er det nok lidt overraskende at Østjylland henviser Lolland/Falster/ Møn til næstsidstepladsen, mens det næppe kommer bag på nogen, at Vestjylland (her defineret som området fra Skallingen i syd til Thyborøn i nord) løber med sølvmedaljen.

De 353 danske fund af mega’er fordeler sig naturligvis på en bred vifte af lokaliteter. Der er naturligvis lokaliteter, der er bedre end andre. Her er topscorerne:

Skagen: 46 fund
Christiansø: 28 fund
Blåvand: 26 fund
Vejlerne: 17 fund
Rømø: 7 fund
Fanø: 7 fund
Hirtshals: 7 fund
Agger Tange: 6 fund
Tipperne/Værnengene: 6 fund
Margrethekog: 5 fund
Langli: 5 fund

Mega’er kan ses året rundt, men der er selvfølgelig nogle årstider, der er bedre end andre. Nedenstående oversigt viser som ventet, at maj og oktober er to rigtig gode mega-måneder. Det vil dog måske være overraskende for nogen, at juni måned er faktisk er bedre end oktober - og samlet set kun lidt dårligere end maj måned. Det vil formentlig også overraske mange, at primo juni så suverænt placerer sig som landets bedste ti-dages periode for mega’er her til lands.

Tidsmæssig fordeling af samtlige fund af fuglearter set højst 10 gange i DK:

Pri. Jan:lllllll – 7
Me. Jan:llll – 4
Ult. Jan:lllllll – 7
Pri. Feb:lll – 3
Me. Feb:ll – 2
Ult. Feb:ll – 2
Pri. Mar:lll – 3
Me. Mar:l – 1
Ult. Mar:lllll - 5
Pri. Apr:ll – 2
Me. Apr:llllllll – 8
Ult. Apr:lllllllll – 9
Pri. Maj:llllllllllllllllllll – 20
Me. Maj:lllllllllllllllllllllll – 23
Ult. Maj:lllllllllllllllllllll – 21
Pri. Jun:lllllllllllllllllllllllllllllllll – 33
Me. Jun:llllllllllllll – 14
Ult. Jun:llllllllllllllll – 16
Pri. Jul:llllllllll – 10
Me. Jul:lllllll -7
Ult. Jul:llllllll – 8
Pri. Aug:lllll – 5
Me. Aug:llllllllll – 10
Ult. Aug:lllllllll – 9
Pri. Sep:lllllllll1 – 10
Me. Sep:llllllll – 8
Ult. Sep:llllllllllll – 12
Pri. Okt:lllllllllllllllllll – 19
Me. Okt:llllllllllllllllllllll – 22
Ult. Okt:lllllllll – 9
Pri. Nov:lllllllllll – 11
Me. Nov:lllllll – 7
Ult. Nov:llllllll – 8
Pri. Dec:lllll – 5
Med. Dec:lll – 3
Ult. Dec:lllllll - 7


Hvilke artsgrupper hvornår?

Når man skal ud at se på fugle er årstid og lokalitetsvalg meget vigtige ting at tage med i betragtning, når man planlægger sin tur. Det samme gør sig ikke mindst gældende, hvis man gerne vil finde en sjælden fugl - for hvor skal man lige tage hen? Hvornår skal man gøre det? Og hvilke fuglegrupper bør man tjekke igennem!?

Hvornår kan det bedst betale sig at se på vadefugle? Og hvornår skal man vælge kratlusk frem for rovfugleobs?

Om end materialet næppe er stort nok til at kunne undsige sig videnskabelige uregelmæssigheder, kan de sidste ti års SU-fund af vadefugle, rovfugle og ”kratlusk-arter” måske inspirere den sjældenhedsentusiastiske birder til at planlægge sin fugletur en lille smule anderledes end han/hun ellers ville have gjort…


Vadefugleobs

Sjældne vadefugle i Danmark 2002-2011

I årene 2002-2011 gjordes i alt 119 fund af SU-vadefugle i Danmark. Fundene fordelte sig således: 19 Terekklirer, 18 Stylteløbere, 14 Prærieløbere, 12 Sibiriske Hjejler, 11 Trieler, 8 Hvidryggede Ryler, 6 Amerikanske Hjejler, 3 tundrahjejler sp., 3 Langnæbbede Sneppeklirer, 3 Sortvingede Braksvaler, 2 Rødvingede Braksvaler, 2 sneppeklirer sp., 2 Tyknæbbede Dværgryler, 2 Spidshalede Ryler, 2 Bairdsryler, 2 Plettede Mudderklirer, 2 Lille Gulben, 2 Amerikanske Svømmesnepper, 1 Orientbraksvale, 1 Rødhalset Ryle, 1 Sumpvibe, 1 Steppevibe, 1 Mongolsk Præstekrave og 1 Mongolsk/Ørkenpræstekrave.
Som det ses nedenfor er maj (37 fund) og juli (32 fund) de bedste måneder for sjældne vadefugle. Ultimo maj er umiddelbart den bedste periode, hvilket næppe kommer bag på særlig mange, da perioden jo er legendarisk for sjældne fugle. Det er dog interessant, at billedet i nogen grad ville vende, såfremt man ikke medregnede Stylteløber i materialet. Hele 16 fund af Stylteløber er gjort i maj, hvoraf 9 fund fra ultimo maj. Uden disse fund ville juli i stedet fremstå som klart bedste måned for sjældne vadefugle, og ikke mindst primo juli ville være i særklasse. Skolernes sommerferie kan umiddelbart tænkes at have en indflydelse på antallet af vaderhits fundet i juli. Det er dog imidlertid bemærkelsesværdigt, at der allerede primo august (som jo ellers også er fast del af skolernes sommerferie) synes at være et markant fald i antallet af SU-fund.

Tidsmæssig fordeling af sjældne vadefugle i DK 2002-2011:

Pri. Jan:l - 1
Me. Apr:ll - 2
Ult. Apr:ll - 2
Pri. Maj:lllllllllll - 11
Me. Maj:lllllll - 7
Ult. Maj:lllllllllllllllllll - 19
Pri. Jun:llllll - 6
Me. Jun:
Ult. Jun:lllll - 5
Pri. Jul:lllllllllllllllll - 17
Me. Jul:llllll - 6
Ult. Jul:lllllllll - 9
Pri. Aug:lllll - 5
Me. Aug:lll - 3
Ult. Aug:llll - 4
Pri. Sep:lll - 3
Me. Sep:lll - 3
Ult. Sep:lllll - 5
Pri. Okt:lllll - 5
Me. Okt:lll - 3
Ult. Okt:ll - 2
Pri. Nov:l - 1
Me. Nov:
Ult: Nov:l - 1


Rovfugleobs

Sjældne rovfugle i Danmark 2002-2011 (fund af Jagtfalk ikke er medregnet!)

I årene 2002-2011 var der i alt 123 fund af SU-rovfugle (eksklusiv Jagtfalk). Disse gjaldt 46 Små Skrigeørne, 28 Store Skrigeørne, 17 Slangeørne, 8 Steppeørne, 8 Ørnevåger, 6 Kejserørne, 3 Dværgørne, 2 Høgeørne, 2 Blå Glenter, 2 Små Tårnfalke og 1 Ådselsgrib.

Jagtfalk er ikke medregnet, da den som den eneste danske SU-rovfugl kommer nordfra og derfor har et forekomst-mønster, der adskiller sig markant fra de øvrige sjældne rovfugle.

Som det ses nedenfor er foråret langt bedre for sjældne rovfugle end efteråret. Perioden ultimo april til primo juni har således haft ikke mindre end 68 fund af SU-rovfugle i den seneste ti års periode. Til sammenligning kan den tilsvarende årrække i perioden primo september til medio oktober blot mønstre 29 sjældne rovfugle-fund.
Det vil måske være overraskende for nogen, at ultimo april markerer sig som den bedste periode for sjældne rovfugle. Perioden har ganske vist i en længere årrække været et godt tidspunkt for f.eks. Stor Skrigeørn, men det er først i de sidste årtier, at der også er set ganske mange Små Skrigeørne i sidste tredjedel af april. Dertil kommer de sidste ti års fund af både Slangeørn, Dværgørn, Kejserørn og Høgeørn, som jo altså for alvor sætter en rød ring om ultimo april i enhver raritetdyrkers kalender!

Tidsmæssig fordeling af sjældne rovfugle i DK 2002-2011:

Ult. Jan:l - 1
Me. Apr:llll - 4
Ult. Apr:llllllllllllllllll - 18
Pri. Maj:lllllllllllllllll - 17
Me. Maj:llllllllllll - 12
Ult. Maj:llllllllllllll - 14
Pri. Jun:lllllll - 7
Me. Jun:
Ult. Jun:ll - 2
Pri: Jul:lll - 3
Me. Jul:ll - 2
Ult. Jul:l - 1
Pri. Aug:l - 1
Me. Aug:lll - 3
Ult. Aug:lllll - 5
Pri. Sep:llllllll - 8
Me. Sep:llll - 4
Ult. Sep:lllllll - 7
Pri. Okt:ll - 2
Me. Okt:llllllll - 8
Ult. Okt:ll - 2
Pri. Nov:l - 1
Me. Nov:l - 1


Kratlusk

Sjældne Småfugle 2002-2011 (i alt 196 styks)

I årene 2002 til 2011 er der i alt 196 fund af sjældne spurvefugle, hvis man altså ser bort fra Vipstjerter, Lærker, Pibere og Krognæb som ikke er medregnet i denne oversigt. De 196 fund involverer 18 Buskrørsangere, 18 Dværgværlinger, 16 Humes Sangere, 16 Hvidskæggede Sangere, 13 Brune Løvsangere, 10 Ørkenstenpikkere, 10 Sibiriske Bynkefugle, 10 Rosenbrystede Tornskader, 7 Vandsangere, 7 Blåstjerter, 6 Små Rørsangere, 6 Rødhovede Tornskader, 5 Nonnestenpikkere, 5 Pileværlinger, 4 Alpejernspurve, 4 Hætteværlinger, 4 Sortstrubede Drosler, 3 Iberiske Gransangere, 4 Spottesangere, 3 Schwarz Løvsangere, 2 Cistussangere, 2 Stribede Græshoppesangere, 2 Sorthovedede Sangere, 2 Vestlige Bjergløvsangere, 2 Ørkendompapper, 1 Nordsanger, 1 Langhalet Tornskade, 1 Steppetornskade, 1 Ensfarvet Stær, 1 Rødøjet Vireo, 1 Stribet Sanger, 1 Hvidstrubet Spurv, 1 Hvidkindet Værling, 1 Klippeværling, 1 Gulgrå Værling, 1 Rosenbrystet Kernebider, 1 Isabellastenpikker, 1 Middelhavsstenpikker, 1 Stendrossel, 1 Gulddrossel, 1 Bleg Gulbug, 1 Lille Gulbug og 1 Sardinsk Sanger.

Alle spurvefugle er taget med i denne oversigt bortset fra Lærker, Pibere, Vipstjerter og Krognæb. Disse arter er holdt ude af materialet da de oftere findes på træk end ved kratlusk og fordi deres forekomst ville skævvride billedet. Citronvipstjert og Korttået Lærke optræder eksempelvis ofte tidligere på foråret end andre SU-småfugle og Krognæb optræder ofte i invasioner og ses helt overvejende i november.

Ved vurdering af materialet er der ikke mange overraskelser. Der er to tydelige toppe. En omkring ultimo maj og en omkring medio oktober, hvilket harmonerer godt med dels den forventede feltaktivitet og dels vores viden om sjældne småfugles forekomst i Danmark. Bemærk, at der desuden er en lille ”bule” primo august. Det er ret interessant, da ”bulen” faktisk udgøres af hele 7 vandsanger-fund. Man skal naturligvis vogte sig for at lægge for meget i en statistik, som hviler på blot ti års materiale. Det er dog interessant at lave en sammenligning med statistikken for sjældne vadefugle i samme periode (pri. aug. 2002-2011). Her er der nemlig kun set fem SU-vadefugle, hvilket altså giver det indtryk, at det for en hitfinder måske bedre kan betale sig at se efter Vandsanger i starten af august end at lede efter sjældne vadefugle?

Tidsmæssig fordeling af ”kratlusk-arter” i DK 2002-2011:

Pri. Jan:
Me. Jan:
Ult: Jan:l
Pri. Feb:lll
Me. Feb:
Ult. Feb:
Pri. Mar:
Me. Mar:
Ult. Mar:l
Pri. Apr:
Me. Apr:llllll
Ult. Apr:ll
Pri. Maj:llllll
Me. Maj:llllllllll
Ult. Maj:llllllllllllllllll
Pri. Jun:lllllllllllllllll
Me. Jun:llllllll
Ult. Jun:lllll
Pri. Jul:
Me. Jul:lll
Ult. Jul:ll
Pri. Aug:llllllllll
Me. Aug:llllll
Ult. Aug:l
Pri. Sep:lll
Me. Sep:llllllll
Ult. Sep:lllllllll
Pri. Okt:lllllllllllllllll
Me. Okt:llllllllllllllllllllllll
Ult. Okt:lllllllllllllllll
Pri. Nov:lllllllll
Me. Nov:lllll
Ult. Nov:llll
Pri. Dec:lll
Me. Dec:
Ult. Dec:ll


Hvem fandt den?

Der er et spørgsmål, som helt sikkert bliver stillet hver gang en sjælden fugl bliver opdaget!
”Hvem fandt den?”.

I det ornitologiske hierarki er det altid, den der finder sjældenheden, som er genstand for den allerstørste beundring – og den allerstørste misundelse!

I SU-rapporterne fremhæves finderen af de enkelte sjældne fugle med en asterisk (*), hvorfor nedenstående statistik jo umiddelbart skulle ligge lige til højrebenet, hvilket dog kun næsten er tilfældet...

I SU-rapporterne står der nemlig flg. om finderen: ”Desuden er findere(n) ved hvert fund markeret med en asterisk(*) foran observatørnavnet. Som finder(ne) regnes de, der har været til stede, da fuglen blev opdaget/bestemt”.

Denne formulering gør, at temmelig mange reelt kan forsynes med den ærefulde asterisk (*) og formuleringen er derfor ikke helt hensigtsmæssig i denne sammenhæng. Eventuelle sovende mennesker på lokaliteten og/eller folk, som efterfølgende ud fra fotos bestemmer en sjælden fugl vil med den eksisterende formulering kunne henregnes som findere af en given sjælden fugl. Formuleringen er heller ikke i tråd med den definition af ”finder-begrebet” som andre landes sjældenhedsudvalg anvender.

Eksempelvis lyder den tilsvarende formulering for det svenske SU (Raritetskommittén) således: ”Upptäckaren av varje fågel markeras med en asterisk (*). Med upptäckare menas den eller de som först uppmärksammade fågeln. Om flera observatörer samtidigt får syn på fågeln anges av utrymmesskäl maximalt sex upptäckare och i så fall inga medobservatörer”. SU er dog heldigvis ikke selv helt enig i denne formulering. I langt de fleste SU-rapporter er det nemlig kun folk, som rent faktisk har fundet den enkelte fugl, som er blevet forsynet med asterisk(*). De tilfælde, hvor folk ”ufortjent” har fået en asterisk kan tælles på en enkelt hånd (højst to!) og tyder således også på, at SU foretrækker den internationale formulering (om end der altså hersker en form for inkonsekvens og unøjagtighed omkring, hvad den danske asterisk pt. dækker over?). Som nævnt er der enkelte observatører (bl.a. et par SU-medlemmer), som er blevet krediteret for at have fundet lidt flere sjældne fugle end tilfældet rent faktisk er, men i det samlede billede er det petitesser.

I 2009-2011 blev der som tidligere nævnt fundet 221 sjældne fugle. De blev fundet af i alt 156 forskellige mennesker. Nedenfor er en opgørelse, der gør det muligt at se, hvem der har fundet flest.

1 SU-fund:
Agris Celmins, Anders Prehn, Andreas Bennetsen Boe, Andreas Kristian Pedersen, Andreas Petersen, Ann Steffensen, Anni Nielsen, Asger Lykkegaard, Bernt Rasmussen, Birthe Klemmensen, Bjarke Huus Jensen, Brian Kristensen, Brian L. Pedersen, Carlo Pedersen, Carsten Hansen, Carsten Svejstrup Sørensen, Chris Stilling, Christian Andersen Jensen, Christian Hjorth, Christian Olesen, Christoph Moning, Dan Bruhn, Erhardt Ecklon, Erik Christophersen, Eva Foss Henriksen, Frank Desting, Gunnar B. Pedersen, Hans Peter Dahlgaard, Hartwig Neumann, Helge S. Jensen, Henrik Brandt, Henrik Holm Brask, Jan Haaning Nielsen, Jan Hjort Christensen, Jan Pedersen, Janus Ethelberg, Jens Boesen, Jens Dithmarsen, Jens Eriksen, Jens Kristian Kjærgård, Jens Mikkel Lausten, Jens Klingenberg, Jens Ole Byskov, Jens Søgaard Hansen, Jess Graugaard, John Larsen, John Pedersen, Jørgen Kabel, Jørgen Peter Kjeldsen, Jørn Vinther Sørensen, Karsten Stæhr, Kenneth Bach Christensen, Kjeld Tommy Pedersen, Knud Erik Christensen, Kristian Birchwald Jensen, Kurt Willumsen, Laila Bøhrk, Lars Adler Krogh, Lars Bruun, Leif Frederiksen, Leif Schack-Nielsen, Leo Borch, Lis Kastrup, Mads Elley, Martin Iversen, Martin Lund, Michael Fink Jørgensen, Michael G Jensen, Michael Højgård Hansen, Michael Scholdian, Michael Thelander, Mogens Bak, Mogens Erlandsen, Mogens Henriksen, Morten Ellis Petersen, Niels Bomholt, Niels Eriksen, Niels Jacob Jensen, Ole Bent Olesen, Ole Jensen, Ole Skrubbeltrang, Per Bo Hansen, Per Olsen, Per Poulsen, Peter Bundgaard, Peter Hedegaard Kristensen, Poul Holm, Preben Berg, Rasmus Bøgeskov Larsen, Rasmus Turin, Rune Bisp Christensen, Rune Palmquist, Rune Skjold Tjørnlev, Sune Jepsen, Steffen Sommer Nielsen, Stig Kjærgaard Rasmussen, Stig Westergård, Svend Erik Petersen, Svend Petterson, Søren Haaning Nielsen, Søren Mygind, Thomas Hellesen, Tonny Ravn Kristiansen, Tommy Jensen, Ulla Paulsen og Willy Jørgensen.

2 SU-fund:
Allan Kjær Villesen, Anders Fischer, Andreas Hagerman, Andreas Winding Mønsted, Erik Enevoldsen, Erik Vikkelsø Rasmussen, Finn Jensen, Gert Lystrup Jørgensen, Henning Vikkelsø Rasmussen, Henrik Knudsen, Henrik Kristensen, Jakob Engelhard, Jens Ballegaard, John Faldborg, Jørgen Bech, Kent Olsen, Lars Tom-Petersen, Lennart Pedersen, Marco Brodde, Per Schiermacker-Hansen, Peter Leth Olsen, Peter Nielsen, Rasmus Due Nielsen, Sune Riis Sørensen, Søren Kristoffersen, Thomas Bundgaard Rasmussen og Tim Hesselballe Hansen.

3 SU-fund:
Alex Sand Frich, Anders Østerby, Jørgen Munck, Morten Bentzon Hansen, Palle A. F. Rasmussen, Rune Sø Neergaard, Thorkil Brandt og Troels Leuenhagen Petersen.

4 SU-fund:
Frits Rost, Jørgen Hulbæk Christiansen, Michael Schwalbe, Morten Kofoed-Hansen, Troels Eske Ortvad, Sebastian Klein og Tim Andersen.

5 SU-fund:
Erik Kramshøj og Ole Zoltan Göller.

6 SU-fund:
Henrik Böhmer og Knud Pedersen.

7 SU-fund:
Ole Amstrup og Rasmus Strack.

11 SU-fund:
Henrik Haaning Nielsen.

19 SU-fund:
Rolf Christensen.

Af ovenstående fremgår det, at Rolf Christensen også i denne store stygge statistik placerer sig på en helt suveræn førsteplads (det gjorde han også i den første udgave). Som det vil være mange bekendt bor Rolf i Skagen og ser stort set på fugle hver dag. Det hjælper naturligvis på det, men det er ikke den eneste grund til hans imponerende bedrift. Hvert år besøges Skagen af flere hundrede ornitologer – som regel i den bedste træktid. Det er i konkurrence med disse (samt de mange andre fastboende birdere i Skagen), at det er lykkedes Rolf at finde hele 19 ud af de 51 SU-arter, som er fundet i Skagen fra 2009 til 2011. Og det er altså en magtdemonstration uden lige - godt gået!

Fremhæves skal også Henrik Haaning Nielsen på andenpladsen. Henrik Haaning Nielsen bor stort set midt i naturområdet Vejlerne, som grundige læsere af den Store Stygge Statistik vil vide er landets tredjebedste lokalitet for sjældenheder. Henrik ser ikke på fugle hver dag og har desuden kone og børn (hvilket jo er en alvorlig hindring for enhver ambitiøs hitfinder!). Hele 11 SU-arter på bare tre år er derfor et fantastisk flot resultat. Hvis man desuden foretog et lille og meget hypotetisk tankeeksperiment og fjernede nogle af landets mest almindelige SU-arter, f.eks. Citronvipstjert, Balearskråpe og Topskarv, så ville Henrik faktisk overhale Rolf (som næsten hvert år finder alle tre arter i Skagen - og ofte flere gange om året!). Så på alle måder flot gået af både Henrik og Rolf.

Det var alt for denne gang - tilbage er der blot at lykønske alle dem, som fandt én eller flere SU-arter i 2009-2011. Og så skal vi naturligvis alle huske på, at der også i årene fremover vil være masser af sjældne fugle at finde – og hvem ved? Måske bliver det dig, der finder den næste!?