Bent Jakobsen har været så venlig at komme med supplerende information vedr. fundet af den Ensfarvede Stær ved Tane Sø.
Torsdag d. 18. april ville jeg som så mange gange tidligere optælle Tane Sø. Jeg går tit ind fra nordsiden, fordi der i den meget varierende vegetation ofte raster småfugle. Efter at have optalt en mængde nordtrækkende Grågæs fortsætter jeg mod fugletårnet og i toppen af et mindre fyrretræ sidder en Sjagger og to Stære. Jeg tjekker fuglene med kikkert, og til min forbavselse er den ene Stær meget mørk og uden hvide pletter så vidt jeg lige kunne se. De to Stære letter og jeg finder dem igen på en mindre eng lige nord for fugletårnet, hvor de går og fouragerer. Jeg vil gerne se lidt nærmere på Stæren, men har i tankerne, at det nok er en afvigende Alm. Stær. Jeg får smækket scopet op, og undrer mig meget over hvor mørk den egentlig er, og mens de går i græsset falder de markante røde ben også et øjeblik i øjnene, hvor den er fremme og viser benene et kort sekund.
Et et par minutter senere letter de og forsvinder mod nord sammen. I flugten var den markant mørkere end den anden Stær med meget mørke undervinger. Det der i første omgang slår mig meget er den mørke farve og den totale mangel på hvide pletter. Jeg ringer til Kenneth og Rasmus på fuglestationen, og Henrik Knudsen på Fyn for at få de diagnostiske kendetegn på Ensfarvet Stær, men det hjælper mig ikke meget med disse oplysninger.
Da jeg kommer hjem tjekker jeg fuglen i flere fuglebøger, og den observerede fugl ligner fuldstændig tegningerne i fuglebøgerne. Om aftenen kontakter jeg flere fuglekiggere som jeg ved har set Ensfarvet Stær i udlandet og undertonen fra dem tolker jeg som, "klap nu lige hesten makker".
Den fuldstændige lighed med Ensfarvet Stær i håndbøgerne kan jeg ikke rigtigt få ud af hovedet, og da fuglen jo så ud til at være ret stationær, tager jeg dagen efter igen til Tane Sø for at se om jeg kan finde kræet. Efter adskillige timers søgen hører jeg en Stær synge i en udgået gran, og i det lidt dårlige lys ser den ser meget mørk ud. Jeg ved på dette tidspunkt, at jeg skal bl.a. kigge godt på benene, og da jeg får den i rigtigt godt lys, ser jeg de meget lyse røde ben og også røde tæer. Glinsen i fjerene er purpur, og jeg bliver mere og mere overbevist om at jeg muligvis står over for en sensation. Men hvem tør stå som ene mand og melde en så vanskelig art som Ensfarvet Stær ud. Jeg kontakter igen Rasmus og Kenneth og siger at de er nødt til at komme herop, og tjekke det jeg har set, det her tør jeg simpelthen ikke stå alene med. Mens jeg venter på dem ved vejkrydset, hører jeg en mærkelig Gransanger synge, men slår det hen, og da de ankommer er der kun Stær i hovedet. Endnu et godt kendetegn bliver nu observeret, nemlig de lange strubefjer i forhold til Alm. Stær. Tvivlen nager stadig, står vi her med den første Ensfarvede Stær i Nordeuropa. Kenneth foreslår, at vi kontakter Henrik Haaning, som også har været i Spanien og har set Ensfarvet Stær der. Henrik synes vores iagttagelser tyder meget på Ensfarvet Stær, og uanset om det er en Ensfarvet Stær eller en misfarvet Alm. Stær vil han godt se den og vil komme næste morgen.
Næste morgen finder de sammen med Rasmus og Kenneth fuglen igen, og efter et par timer har de set fuglen så godt, at nu tør de godt melde den ud som Ensfarvet Stær, og så kender i jo resten af historien.
Det er sjovt at høre reaktionerne bagefter fundet. Adskillige har fortalt mig, at de troede det var en joke da den blev sendt ud over Bird call eller blev ringet op af venner, og det mest brugte spørgsmål til mig har været:' Hvorfor går du egentlig og tjekker Stære i april måned'. DET KAN ÅBENBART BETALE SIG.