Alpejernspurv i Munkerup

ALPEJERNSPURVEN I MUNKERUP

(Netfugl har modtaget nedenstående nyhed skrevet af Arne Olesen).

Det er ved femtiden tirsdag eftermiddag den 18. april. Min kone Piper er lige kommet hjem fra arbejde, og vi skal til at lave te i Nødebo. Så ringer telefonen, og det er Alex Lee fra vores Gribskovgruppe, som kan fortælle om et meget interessant fund af en fugl i Gillelejeområdet. Alex tæller fugle i dette forår på Gilbjerg feltstation, og han var en halv time før blevet revet ud af sin søde eftermiddagssøvn i skurvognen af Brian Rasmussen, som igen var blevet alarmeret af en eller anden lidt før. Jo, sagen drejer sig om en Alpejernspurv, og de står og ser på den, mens de snakker med mig.

Piper og jeg rykker straks ud og kører mod Gilleleje, nærmere bestemt til Munkeruphave i Munkerup få km. øst for Gilleleje, tæt på Dronningmølle. Her bor Allan Nielsen, aktiv ornitolog og DN-mand. Og i eftermiddags ser han til sin store overraskelse en Alpejernspurv hoppe rundt og fouragere tæt på hans hus. Den meldes ud på DOFcall vist nok omkring 16.45, så da vi ankommer er der allerede et pænt antal kiggere til stede. Munkeruphave er et parcelhuskvarter med tæt liggende huse med små grunde og grønne eller endnu uplejede fællesarealer mellem husene. Kattegat kan ses.

I de par timer, hvor jeg er på pladsen, ses fuglen afvekslende på et begrænset område i bebyggelsen, især i en smal græsrabat foran nr. 4 og 6, hvor den ses på ned til få meters afstand, mens den ivrigt fødesøger i græs og vissent løv! Ind imellem flyver den op på tagrygningen og skifter så plads til et uplejet areal med bar grusjord eller til en flisebelagt have. Fuglen blev vist set lige til det mørknede, hvor der stadigvæk kom folk til, fornuftigt nok, for næste dag var der ingen observationer af fuglen, så det blev et korttidsophold.

Fuglen kunne studeres usædvanligt godt, og der blev taget mange gode billeder, så jeg vil her kun nævne nogle få tydelige karakteristika. Den havde hvidplettet strube med et lille, aflangt hvidt felt forneden (slid), gul næbbasis, kun ét punkteret og lyst/hvidt vingebånd (det andet slidt væk), mørkstribet ryg, kraftige og rødbrune striber på flanker, gråt hoved/nakke. Den søgte ivrigt efter føde både på grusjord og i græsrabat samt i flisehaven. Den var meget uræd på trods af rigtigt mange mennesker tæt på til tider.

Det var min egen første observation af arten i Danmark, men jeg kender den særdeles godt fra både Spanien og Tyrkiet. Men det var det ellevte fund af Alpejernspurv i Danmark, ifølge SU-siden på Netfugl. Det første fund var også i Gillelejeområdet, nemlig på Gilbjerghoved 27.04.1958. Et tredje nordsjællandsk fund er fra Spodsbjerg fyr 23.04.1983. Der er fire fund fra Christiansø, og et hvert fra Anholt, Blåvandshuk, Skagen samt Rødhus, Nordjylland. En fugl blev ringmærket på Christiansø 21.06.1990 og var på øen indtil 30.06. Alle øvrige ti fund er fra april og maj, alle tre nordsjællandske fund altså fra sidste halvdel af april og alle kun set én dag. Tre af Christiansøfuglene er set i henholdsvis to, ti og 17 dage, og en ringmærket Blåvandshukfugl i to dage, denne var det seneste fund før Munkerupfuglen, nemlig 11.05.-12.05.2004

Ifølge BWP (Concise Ed. 1998) er nærmeste yngleområde det nordlige Tjekkiet, men om fuglen kommer herfra eller fra Alperne, ja længere sydpå har jeg ingen viden eller idè om. Et svagt men tydeligt sydligt træk finder sted gennem flere pas i Alperne i oktober, ynglepladserne besættes igen fra midten af marts men især i april. Alpejernspurv er strejfgæst i Storbritannien og Skandinavien. Og stadig ifølge BWP: i England ses den hyppigst fra august til januar. Men den synes altså kun at være her i landet om foråret. I Sverige er otte af elleve fund fra april og maj ifølge Sveriges Fåglar (SOF 2002). Det seneste fund ifølge bogen (og det eneste mellem 1989 og 1999) skete 15.10.1992 ved Visby; Gotland, altså et efterårsfund. Men det er således lidt af en undtagelse at finde en Alpejernspurv i Skandinavien om efteråret. Imidlertid er der en chance ved Nordsjællands kyst i sidste halvdel af april, selv om der kan være 25 og 23 år imellem fundene!

A.O.