Følgende arter vil snarest blive føjet til Netfugl.dk’s VP-liste.
Hvidhalet Tropikfugl (Kap Verde) Fotograferet.
Temmincks Ørkenløber (Mauretanien).
Longbilled Murrelet (Schweiz). Fanget i et fiskenet.
Asian Lesser Short-toed Lark (Tyrkiet) Er for nyligt blevet splittet fra Dværglærke.
Wattled Starling (Kuwait) Fundet død.
Dertil kommer et fund af Bruce's Green Pigeon fra Kuwait (dødfunden fugl), hvis spontanitet for øjeblikket diskuteres i Kuwaits SU (Det synes dog mest oplagt at den må være spontan).
Et israelsk fund af Spotted Dove fra 2001 er endnu ikke blevet forelagt det israelske SU og kommer derfor heller ikke på VP-listen foreløbig.
To fund af Brun Kjove fra UK i 2002 er endnu ikke godkendte, men fundene er verificeret ved hjælp af DNA-prøver og må snarligt forventes at blive godkendt af det britiske sjældenhedsudvalg, hvorfor denne art nok også snart tilføjes VP-listen.
Kapskeand (Marokko) og Prærievåge (Norge). (Fund fra Israel regnes nu som fejlobs) udgår derfor af VP-listen, da begge arter efter ny behandling af de nationale sjældenhedsudvalg nu er blevet placeret i kategori E.
Nedenfor er listet de splits vi sandsynligvis vil kunne vente indenfor overskuelig fremtid:
Flere af navnene er blot vejledende navne.
Kuhls Skråpe: 2 arter (Kuhls Skråpe og Scopolis Skråpe. Kap Verde Skråpe er allerede udskilt).
Sædgås: 2 arter (Taigasædgås og Tundrasædgås).
Blisgås: 2 arter (Blisgås og Grønlandsk Blisgås).
Knortegås: 3 arter (Lysbuget Knortgås, Mørkbuget Knortegås og Sortbuget Knortegås). Gråbuget Knortegås er i flere publikationer nævnt som en mulig fjerde art, men er næppe aktuel endnu.
Sultanhøne: 3 arter (Vestlig Sultanhøne, Gråhovedet Sultanhøne og Afrikansk Sultanhøne).
Lille Regnspove: 2 arter (Lille Regnspove og Amerikansk Lille Regnspove).
Dobbeltbekkasin: 2 arter (Dobbeltbekkasin og Amerikansk Bekkasin).
"Sølvmågegruppen":
Minimum 5 arter (Smithsonianus, Argentatus, Armenicus, Cachinnans og Michaellis). Flere racer er dog potentielle.
Sildemåge: 3 arter (Intermedius/Graellsi, Fuscus og Heuglini).
Grønspætte: 2 arter (Grønspætte og Iberisk Grønspætte. Berbergrønspætte er allerede udskilt).
Hvid Vipstjert: 3 arter (Sortrygget Hvid Vipstjert, Grårygget Hvid Vipstjert og Marokkansk Vipstjert).
Gul Vipstjert: minimum 4 arter (Sorthovedet Gul Vipstjert, Gulhovedet Gul Vipstjert, Gråhovedet Gul Vipstjert og Mørkhovedet Gul Vipstjert). Flere racer er muligvis potentielle!
Rødhals: 2 arter (Rødhals og Tenerife Rødhals).
Sortstrubet Bynkefugl: 2 arter (Sortstrubet Bynkefugl og Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl).
Stenpikker: 2 arter (Stenpikker og Nordafrikansk Stenpikker).
Middelhavsstenpikker: 2 arter (Østlig Middelhavsstenpikker og Vestlig Middelhavsstenpikker).
Rørsanger: 2 arter (Rørsanger og Kaspisk Rørsanger).
Sardinsk Sanger: 2 arter (Sardinsk Sanger og Balearisk Sanger).
Hvidskægget sanger: 3 arter (Østlig Hvidskægget Sanger, Vestlig Hvidskægget Sanger og Balearisk Hvidskægget Sanger).
Ørkensanger: 2 arter (Afrikansk Ørkensanger og Asiatisk Ørkensanger).
Mestersanger: 2 arter (Østlig Mestersanger og Vestlig Mestersanger).
Rødtoppet Fuglekonge: 2 arter (Rødtoppet Fuglekonge og Madeirafuglekonge).
Broget Fluesnapper: 2 arter (Broget Fluesnapper og Atlasfluesnapper).
Blåmejse: 2 arter (Blåmejse og Tenerife Blåmejse. Afrikansk Blåmejse bliver sandsynligvis "lumpet" med Tenerife Blåmejse).
Isabellatornskade: 3 arter (Phoenicuroides, Isabellinus og Arenarius).
Sydlig Tornskade: 2 arter (Steppetornskade og Sydlig Tornskade).
Bogfinke: 2 arter (Bogfinke og Afrikansk Bogfinke.Tenerife-racen bliver sandsynligvis "lumpet" under Afrikansk Bogfinke).
Stribet Værling: 2 arter (Stribet Værling og Husværling).
Artiklen er senest opdateret: tirsdag 4. marts 2003 kl. 19.42
Jeg beklager, hvis jeg uforvarende skulle have skabt tvivl om navnet på Hvid Vipstjert. Hvid Vipstjert hedder naturligvis Hvid Vipstjert og ikke Grårygget Hvid Vipstjert. Jeg tilføjede blot "Grårygget", for forståelsens skyld. Jeg burde nok have skrevet det latinske racnavn "Alba". Der er jo rigeligt rod med navnene for øjeblikket!
En anden fejl er iøvrigt at jeg har skrevet at Hvidhalet Tropikfugl er set på De Kanariske Øer. Det er den ikke! Den er derimod set på Kap Verde-øerne!
Ja! Det er en ordentlig smørre.
Hvad med Stor Kobberspeppe, jeg tænker selvfølgelig på: "Islandsk" Stor Kobbersneppe. Er der planer om at splitte den ud fra "Alm" Stor K.
Islandsk Kobbersneppe er afgjort også en splitkandidat og burde retteligt være nævnt i "smørren" ovenfor.
Både strukturelt og fældningsmæssigt adskiller racen sig markant fra "limosa"!
Ved tidligere splits er der således meget ofte blevet lagt stor vægt på netop strukturelle forskelle samt forskel i fældningsmønstre racerne/arterne imellem.
Islandsk Kobber har dog først for ganske nylig fået "split-potentiale", eftersom der tidligere var meget mangelfuld viden omkring bestemmelsen af formen (især 1k-fugle!).
Faktisk er bestemmelsen af Islandsk Stor Kobbersneppe blevet bedst behandlet af Henrik Haaning Nielsen i en feltbestemmelsesartikel i "Fugle i felten". Det er iøvrigt meget sjældent at feltbestemmelsesartikler i danske fugleblade i den grad sætter dagsorden for international fuglebestemmelse. Den svenske raritetskommite har for ganske nyligt taget Islandsk Kobber af Sveriges SU-liste med henvisning til netop HHN's artikel og det hører sgu' til sjældenhederne at svenskerne skeler til os, når det gælder så store beslutninger!
Det er meget godt med alle disse nye arter!
Hvis man udsatte den europæiske bestand af mennesker for den samme "øvelse", så ville FRANSKMÆND, BRITER og DANSKERE, i henhold til det fylogenetiske artsbegreb, tilhøre tre forskellige arter! De har forskelligt udseende, de har forskelligt sprog og de forstår derfor almindeligvis ikke hinanden, når de taler deres eget sprog og hvad der tillægges særligt stor vægt under det fylogenetiske artsbegreb: Der er stærkt formindsket genetisk opblanding mellem de tre populationer. Det vil sige: tyskere parres med tyskere, franskmænd med franskmænd (eller - øh - franskkvinder?) og danskere med danskere. De har også forskelligt trækmønstre: Jo længere nordpå man kommer jo flere tagere kortere eller klængere ophold sydpå om vinteren. Nogle trækker dog også nordpå.
Det er nok lige værd at tænke på næste gang vi splitter fuglearter blot fordi der er en lille destinkt forskel mellem to geografiske underarter.
Sædgåse-splittet er særlig relevant, fordi tundrasædgåsen formentlig er nærmere beslægtet med kortnæbbet gås end med tajga-sædgås. Det tyder udbredelsesmønstre, udseende og valg af ynglehabitat i hvert fald på - synes jeg. Det kunne være spændende med en DNA-analyse af disse gåsebestande.
Du har ganske ret Knud men fra utallige timer med (deltager)observationer i felten kan jeg berette at Franskmænd (og kvinder), Tyskere og sågår Danskere ofte forsøger at hybridisere - Resultatet heraf kendes dog endnu ikke i detaljer! Hvis denne hybridisering finder hyppigt sted i brede geografske zoner taler det vel imod at se bl.a. franskmænd, tyskere og danskere som seperate arter. Jeg skal gøre mit til holde nordjylland (og hvor ellers jeg nu måtte befinde mig) inden for hybridiseringszonen ;-)
DN - Der gør en aktiv indsats for at artsbegrebet ikke skal udvandes helt
Iflg. seneste nr. af Dutch Birding er en Bermuda Petrel (Pterodroma Cahow) blevet fanget og fotograferet på en lille ø udfor Azoerne d. 17/11-2002.
Det er første gang denne hypersjældne havfugl træffes i Vestpalæaktis!
Bermuda Petrel kendes som ynglefugl kun fra Nonesuch Island, Bermuda, hvor bestanden i 2002 talte 65 par!
Det er snart længe siden I skrev, at I ville ændre WP-listen med de ovennævnte tilføjelser og fratrækninger. Når I gør det, kunne I så ikke samtidigt blokere Gejr-fugl og Kanarisk Strandskade (og evt. andre out-datede fund), så de er på listen , men ikke krydsbare??
Jeg løb lige VP listen igennem for de arter der er omtalt og kunne ikke finde nogen af dem. Til gengæld fandt jeg de to nye Empidomax fra Island: Alder Flycatcher og Lille Empidomax (som Least Flycatcher hedder efter NAG). Er de allerede godkendt på island eller er de bare tilføjet ligesom Klippeværlingen i DK?