Gør Minus til Plus! – en beretning om SU-vadere i Vestjylland

Gør Minus til Plus! – en beretning om SU-vadere i Vestjylland

”Hun gør minusdage til plusdage” lød ordene i en gammel reklamefilm.

Reklamen hentydede, så vidt jeg husker, til at man fik en bedre dag såfremt man brugte tampax-tamponer.

Af biologiske årsager har jeg aldrig rigtig haft det store behov for tamponer, men det at gøre en minusdag til en plusdag blev pludselig en realitet for mig den 24 maj. Men tillad mig dog at starte med begyndelsen.

Mandag den 23/5 drog jeg til det jyske med det erklærede mål at finde sjældne fugle. Min plan var at tjekke hele den jyske vestkyst (Skagen – Tønder) på tre dage. Jeg ankom planmæssigt til Grenen kl.02.00 om morgenen, sov to timer i bilen, hvorefter jeg blev vækket af en insisterende banken på bilruden efterfulgt af Rolf Christensens blide røst. ”Så Lille, nu skal du på morgenobs”.

Jeg adlød ordren og befandt mig snart i behageligt selskab med ligesindede (Rolf, Maura, Gylle, Fehår, Spiderman, Lennart, Hulbæk, Egelund, Knud og et par andre) på en lille klittop. 3 Piroler, 2 Biædere, 1 Turteldue, 1 Toplærke, 2 Pomeraner, 1 Markpiber, 5 Karminer og 1 ringmærket Vendehals fyldte godt i den imaginære pose med sjældenheder. De få fugletomme pauser passerede hurtigt med hyggesnak og udveksling af perfide ondskabsfuldheder – en helt igennem herlig morgenobs på toppen af Danmark.

På et tidspunkt kom jeg i snak med Peter Maura og som så ofte før faldt talen snart på sjældne fugle. Maura fortalte (læs: ”pralede”) af de mange hits han havde set ved Vest Stadil Fjord og var sågar så venlig at indtegne de bedste ”vandpytter” på mit kort, så jeg kunne tjekke dem på min færd ned gennem landet. Henad tolvtiden kaldte jeg Lennart, Gylle og Hulbæk ”Ældrebyrde” for sidste gang og satte mig ind i bilen med kurs mod Vejlerne. Det lykkedes mig relativt hurtigt at finde en Silkehejre på Bygholmengen, hvilket ifølge Haaning var førsteobs i Vejlerne i år – og ikke mindst en ny og længe savnet ædelart til undertegnede.

Således opmuntret fortsatte jeg videre ned af Vestkysten og nåede næste dag ”Tangerne”. Både Agger og Harboøre Tange var forsynet med pæne mængder vadere og der hang en svag duft af rariteter i luften. Klokken 12.30 afsøgte jeg en større udtørret sandflade og fandt en velkendt vadefugl liggende i en lille tot græs i kanten af sandet. Den var sandfarvet med lidt lysere underside og et aflangt hvidligt felt på vingen. Jeg kunne ikke rigtigt erkende hovedets tegninger, men grundfarven og vingetegningen kunne ikke snyde mig. Det var sgu’ en vaskeægte Triel! Og som den lå der i den enlige tot græs var det næsten som at genopleve fuglen ved Lejsø et år tidligere. ”Jeg er for sej!” hørte jeg mig selv sige mens mine fingre begyndte at danse henover mobiltelefonens tastatur. Jeg ringede først til Rolf i Skagen og så Tim i Odense og til sidst Rasmus på Chrø. Jeg fik fortalt dem nyheden om mit fantastiske fund og forspildte naturligvis ikke lejligheden til at kalde dem nogle patetiske tabersvin, som ikke kunne finde et hit om det så sparkede dem hårdt i røven.

De lykønskede mig alle høfligt med mit fund, om end Rolf ikke lagde skjul på, at han mente jeg var for ubehagelig et menneske til, at jeg havde fortjent at finde noget så sjældent.

Snart efter havde jeg indtastet følgende på min mobiltelefon:

Man 1230-? Triel rst Harboøre Tange i sv-del af sydlige lagune. SeK.

Jeg skulle netop til at trykke på send, da jeg tænkte at det måske var lige selvsikkert nok, at sende en Triel ud uden at have set hverken ansigtstegninger, gult næb eller gule ben. Jeg tænkte derfor, at jeg nok hellere måtte skifte vinkel og flyttede mig derefter ca. 50 meter (mens jeg hele tiden stirrede skarpt på græstotten), således at jeg ville kunne se Trielsen fra siden. Da jeg atter fik stillet skopet ind på kræet havde Trielen gudhjælpemig, som ved et trylleslag, forvandlet sig til intet mindre end en 1k Stormmåge!!

GRU, SKRÆK OG RÆDSEL!!

Med rystende hænder trykkede jeg forsigtigt på slettetasten velvidende, at en forkert bevægelse (et tryk på send-tasten) kunne betyde at min herrebommert ville ryge direkte ud til stort set alle fugleinteresserede i hele Danmark! Det lykkedes mig at slette beskeden, men hurtigt kom jeg i tanke om, at jeg jo allerede havde offentliggjort fundet til Rolf, Tim og Rasmus. Mens jeg bandede over at have indviet Danmarks tre suverænt mest åbenmundede birdere i min brøler ringede jeg atter d’herrer op.

Alle tre kom øjeblikkeligt i et sjældent hørt fremragende humør og muntrede sig efterfølgende med at sende nedrige sms-beskeder til min telefon.

I nedbøjet sindstilstand, og med en selvtillidsbenzintank blinkende på tom, forlod jeg Harboøre og kørte mod Vest Stadil Fjord.

Jeg fulgte Mauras nøjagtige anvisninger og befandt mig snart ved Okkerdammene i den nordlige del af området. Der var godt med vadefugle og tilstedeværelsen af de tre vigtige hit-indikator-arter Temmincksryle, Tinksmed og Brushane afslørede øjeblikkeligt stedets hitpotentiale.

Jeg tjekkede vadere så grundigt jeg nu kunne og efter en lille times tid stødte jeg på en sovende hjejle med usædvanlig kraftig hvid øjenbrynsstribe og ekstrem mørk overside. Begge karakterer pegede på Amerikansk Hjejle, men med dagens fejltagelse in mente besluttede jeg at det nok var bedst at kigge på noget andet. Jeg rettede skopet mod nogle Temmincksryler, men kom snart ganske uforvarende tilbage til Hjejlen. Den havde nu fået selskab at 3 2k Hjejler og skønt min selvtillid var lille, var det tydeligt at fuglen var et nummer mindre end de nys ankomne Hjejler. Min selvtillid vendte langsomt tilbage. Jeg noterede mig at fuglens sorte undersidetegning ragede op under vingen, hvilket pegede kraftigt på en ”Yankiehjejle”. Med min egen tundrahjejle-artikel i baghovedet ihukom jeg at fuglens bleghvide indslag i ansigtets sorte tegning indikerede at det drejede sig om en hun eller måske 2k. Jeg var dog stadigvæk ikke helt sikker. Fuglen sov for det meste og ville ikke rigtigt strække sig ud. Til min store irritation strakte de tre ledsagende hjejler næsten konstant vingerne ud og afslørede deres hvide undervinger, mens min fugl tilsyneladende nægtede at samarbejde. På et tidspunkt flyttede fuglen sig og jeg kunne se, at den var temmelig langbenet. Jeg var næsten 100 % sikker på at det var en Amerikaner, men jeg manglede lige et par detaljer, før jeg turde sende den ud. Pludselig blev nogle vadere urolige og fløj op. Det bevirkede at Hjejlen nu endelig strakte sig ud fra sin sove-position og afslørede en klassisk Amerikanerhjejles brysttegning, en ualmindelig stor svingfjersprojektion og nogle vinger, der ragede laaaangt ud over halen. Sagen var burger! Amerikansk Hjejle!

Lidt efter fløj fuglen op og afslørede et par næsten sodfarvede undervinger (tættere på sorte end hvide!). Rolf, Tim og Maura fik nu hver et opkald og følgende besked blev sendt ud på Dofcall:

Tirs Vest Stadil Amerikansk Hjejle rst v Okkerdammene 1530-1555-. SeK

Smædebeskederne på min telefon afløstes nu af lykønskninger fra gamle såvel som nye venner og det hele var lyserødt og yndigt!

Øjeblikket efter talte jeg med Rasmus på Øen og jeg har faktisk stadigvæk svært ved helt at acceptere, at det som skete rent faktisk var virkelighed!

Jeg ringede til Rasmus og sagde ”Hej Smus, jeg har lige fundet en vadefugl, som jeg kun har set en gang tidligere i Danmark…Gæt hvad det er for en!”. Mens jeg sagde disse ord ledte jeg med øjet plantet i skopets okular vaderne igennem efter Hjejlen. ”Er det en Stylteløber?”
lød Rasmus’ telefoniske svar.

Jeg sværger ved mine børns liv, at det er sandt når jeg siger, at i samme brøkdel af et sekund som Rasmus sagde ordet ”Stylteløber” så glider mit teleskopfelt hen på en stor hvid vadefugl med sort overside og to allerhelvedes lange lyserøde ben. ”Der står sgu en Stylteløber, men det var slet ikke den jeg mente” råbte jeg med en stemmeføring jeg vist ikke har benyttet siden jeg forsøgte mig som forsanger i gymnasiets rockband. ”Jeg havde fundet en Amerikansk Hjejle, men nu står der fandme også en Stylteløber!” råbte jeg videre. Både jeg og Rasmus var voldsomt mærkede af den begivenhed der indtraf under vores samtale, men jeg havde dog åndsnærværelse nok til at sende følgende ud på Dofcall:

Tirs Vest Stadil Amerikansk Hjejle + Stylteløber rst v Okkerdammene
1530-1600- (amok!!). SeK

Det parentesisk bemærkede ord ”amok” syntes af føromtalte årsager ualmindelig velplaceret og jeg fortsatte min række af telefonopringninger. Jeg var så meget oppe at køre, at jeg ringede til min egen hustru og prøvede at forklare hende den sindsyge begivenhed, der var indtruffet under min og Rasmus’ telefonsamtale. ”Du er en nørd, skat, men jeg elsker dig for det” sagde hun grinende og udviste med andre ord totalt manglende forståelse for den fantastiske situation.

Kasper Thorup var mere fornuftig at snakke med. ”Det er vel bare en af fuglene fra Geddal” sagde han i et forfejlet forsøg på at slå koldt vand i mit 1000 grader varme blod. Bedst som vi snakkede, lettede Stylteløberen og fløj langsomt sydpå. Ingen ornitologer var dukket op og jeg var helt alene med hitsene.

Mens jeg betragter Stylten flyve afsted taler jeg videre med Kasper om de satans flyvske Stylteløbere, som aldrig bliver på deres plads. Pludselig lander fuglen ved siden af endnu en Stylteløber! Jeg tager afsked med Kasper og sender derefter følgende besked ud på Dofcall:

tirs vest stadil amerikansk hjejle + nu 2 stylteløbere rst v okkerdammene 1530-1615-. Sek

Karl Erik Kristensen er første mand på stedet. Jeg viser ham de to Stylteløbere og forsøger efterfølgende at genfinde den Amerikanske Hjejle.

I de næste timer kommer der ca. 15 biler med minimum 30 mand (m/k) og ser Stylterne og forsøger at finde Hjejlen. Det sidste mislykkes og min sidste Dofcall lød:

tirs vest stadil 2 stylteløbere rst v okkerdammene. am hjejle pt væk, men eftersøges. sek

Det skal nævnes at den Amerikanske Hjejle blev genfundet dagen efter og de to Stylteløbere var der sørme også stadigvæk. Alle tre fugle kan i skrivende stund (torsdag den 26/5-2005) stadig ses ved Okkerdammene ved Vest Stadil Fjord.

Skulle det i øvrigt ske en gang, at du kommer til at fejlobse en mågeunge til en sjælden vadefugl, så husk på den gamle tampax-reklame. Og gør minusdage til plusdage!

Store våde kys fra SeK