Jeg havde sat mig tilrette ca. 200m Syd for Vester Vedsted sluse, Ribe. Vejret var koldt og klart og der kom en let brise fra en Østlig retning. jeg havde placeret mig lidt Syd for slusen for at opnå max. medlys.
Jeg gik i gang med at nyde de Islandske Rødben der fouragerede i en rende tættest på land (ca 75). Jeg havde monteret zoomen på Leicaen (50x). Højvande var så småt ved at indtræffe, hvilket giver anledning til de sædvanlige nervøse og tumultagtige omrokeringer på vadefladen. Pludselig kommer der en enlig ryle flyvende ind mod mig. Fuglen havde en lidt roligere og mere galant flugt (og landing) end den Alm. Ryle sædvanligvis har. Overgumpen kunne jeg ikke se pga. indflyvningsvinklen. Der var i hvert fald noget ved fuglen der fangede min opmærksomhed , så jeg valgte at koncentrere mig lidt om den.
Fuglen vendte ret hurtigt siden til og jeg kunne ret hurtigt konstatere at den virkede gennemsnitlig større end Almindelig Ryle (Rødben til sammenligning), den havde en slankere og mere elegant fremtoning, benene (knæet) var længere, og så havde den et for en ryle langt og krumt næb samt en markant hvid øjenbrynstribe, der specielt foran øjet stod i skarp kontrast til tøjlen. Desuden ragede vingerne ud over halen. I de første sekunder efter landingen, tænkte jeg ikke på Krumnæbbet Ryle. De allersidste var jo trukket syd på for en halvanden måned siden! Jeg tænkte mere på en af de store arktiske racer af Alm Ryle (sakhalina-type). Jeg manglede jo den overgump! Men ovenstående kendetegn bragte mig dog hurtigt hen på, at det måske godt kunne være en Krumnæbbet. Fuglen bevægede sig ud i renden så den gik i vand til bugen. Her begyndte den på sin (for en krumnæbbet) karakteristiske næsten klire-agtige fourageringsteknik ; afsøgende og med dybe hug mod vandoverfladen. Næbform samt lille hoved og lang slank hals var her påfaldende. Desuden havde fuglen en let gulbrunlig indfarvning på brystsiderne. Fuglen lettede kortvarigt et par gange, uden at jeg dog fik lejlighed til at se den overgump. Det måtte være en Krumnæbbet. Fuglen havde tydeligvis "tidevands-kulder", den virkede utålmodig og rastløs.
Pludselig lettede fuglen, fløj stik NØ, foretog en drejning og fløj derefter S mod Råhede Vade. Den Hvide overgump var nu blottet. Klar Krumnæbbet!!! Jeg eftersøgte fuglen den næste halve times tid, velvidende at sandsynligheden for genfinding er minimal. Obsen sendes ud på ibdk.
English version