Orientsejler – Ny art for Danmark

Orientsejler – Ny art for Danmark

Som langt de fleste ved, så lykkedes det tirsdag d.15. juni Stig Kjærgaard Rasmussen at finde DK’s første Orientsejler. Kendere af Dansk ornitologis historie ved, at det ikke er den første nye art for DK, som Stig har på samvittigheden. Tilbage i 1976 lykkedes det således Stig sammen med Vagn Valentinussen og Knud Freisleben at finde DK’s hidtil eneste fund af Hvidstrubet Spurv. Den hvidstrubede spurv blev fundet i Kongelundens øst del og dermed har Stig inden for en afstand af 2 km således fundet to nye arter for DK! En præstation der burde give alle mikrobirdere motivation til endnu en tur i felten.

Stig har sendt nedenstående beretning om det fantastiske fund af Orientsejler:



Tirsdag d. 15. juni 2010 var jeg som så mange gange før på en morgentur til Klydesøen (Sydtårnet) på Vestamager. Det var en overskyet og kold sommerdag, så da jeg havde opholdt mig i tårnet i næsten 4 timer, besluttede jeg mig for at bryde op og begive mig hjemad. Da jeg nåede til Hejresøen kikkede jeg på fuglene der, og ved den østligste ende af søen begyndte jeg at tælle Bysvalerne, der sammen med mange Mursejlere fouragerede over søen.

Pludselig nogle minutter over kl. 11 skete det. En af fuglene med hvid overgump var mursejlerstor med kløftet hale - en stor sejler. Jeg kunne udelukke Kaffersejler på grund af størrelsen og Lille Sejler både på grund af størrelsen, og fordi den har lige afskåret hale. Men hvilken art var det så? Jeg kunne ikke lige huske, om der - udover Orientsejleren - var andre asiatiske sejlere med tilsvarende udseende.

Jeg ser på fuglen nogle minutter på ned til 20 m's afstand, så forsvinder den bag nogle træer. Hvad skal jeg nu gøre? Jeg er på en gang meget glad for iagttagelsen, men også ærgerlig over at stå alene med en så sjælden fugl - og uden at kunne bevise iagttagelsen med fotos. Jeg ringer til Tim Andersen og fortæller ham om iagttagelsen. Tim konkluderer Pacific Swift (Orientsejler) og giver mig mobilnummeret til Alex Bühring, som opholder sig i Sydtårnet.

10 minutter efter er Alex på stedet. Vi eftersøger sejleren, og inden længe ser vi den i fuld fart fouragerende over søen. Jeg ringer igen til Tim, som melder fuglen ud på DOFcall.

Efter en halv times forløb kommer de næste ornitologer hæsblæsende, og så går det bare derudaf. Snart er de første fuglefotografer nået frem, og der tages det ene billede af sejleren efter det andet. Den er meget publikums¬venlig. Den viser hele tiden det samme adfærdsmønster og fouragerer sammen med Mursejlere lynhurtigt over søen dels lavt over vandoverfladen dels højere foran eller over træerne på søens modsatte side. Så forsvinder den bag træerne for enden af søen for kort tid efter at dukke op igen. Enkelte gange flyver den over dæmningen ud for Hejresøen.

Det hele gentager sig gang på gang, medens der stimler flere og flere begejstrede ornitologer sammen. Snakken går livligt, og der fotograferes på livet løs.

I den tid, jeg så fuglen, bemærkede jeg følgende vedr. udseendet: Orientsejleren havde typisk sejlerprofil. Den var på størrelse med eller en smule større end en Mursejler med lidt længere, forholdsvis smalle og spidse vinger. Virkede slankere, mere langstrakt end Mursejler, måske på grund af den længere hale, der samlet var helt tilspidset. Halen var dybere kløftet end Mursejlers, hvilket især var tydeligt, når fuglen kunne ses oppefra fouragerende lavt over vandet.

Oversiden virkede først helt sort, senere med lidt sol snarere sortbrun, bortset fra en bred, rektangulær, hvid overgump, hvor det hvide nåede lidt ned på gumpens sider.

Undersiden var mørkebrun, lysere end oversiden. En ret stor gråhvid, diffus strubeplet. Kropsundersiden lysskællet, hvilket kunne ses under gode lysforhold, når den var tæt på. Vingeundersiden viste mørkere dækfjer end svingfjer.

Efter 3½ timers forløb sluttede festen ved 14.30-tiden, lige så brat som den var begyndt. Kraftige tordenbyger nærmede sig, og Orientsejleren og de fleste Mursejlere fløj sammen mod syd.

For mig var det en fugleoplevelse ud over det sædvanlige. Jeg kunne med tilfredshed glæde mig over fuglen og over, at flere end 100 ornitologer nåede at se fuglen. Blot synd, at flere ornitologer - også langvejs fra - ikke nåede frem i tide.



Som Stig nævner i sin beretning indfandt store dele af det sjællandske birdermiljø sig hurtigt ved Hejresøen og de kunne med tilfredshed konstatere, at fuglen fortsat fouragerede over Hejresøen. De mange meldinger på DOFcall om fuglens fourageren gjorde, at også folk langvejs fra øjnede en chance for at få denne eksklusive art på deres Danmarksliste. Naboøerne var først repræsenteret, da bl.a. Henrik Haaning Nielsen twitchede fuglen fra Saltholm og Lars Andersen og Martin Thomsen ankom fra Fyn. Få minutter førend tordenbygens hærgen ankom Jesper Brinkmann Nielsen og Gert Juul Jeppesen fra Gedser og som den formodentligt eneste Jyllandstartende, nåede Morten Bentzon Hansen også frem i minutterne inden bygen. Det forlyder, at DOFs formand Christian Hjorth økotwitchede Orientsejleren på cykel. Historien melder dog ikke, hvorvidt Formand Hjorth økotwitchede fra København eller startede ud fra bopælen i det vestjyske? Såfremt det sidste er tilfældet, burde Formand Hjorth nok udtages til dopingtest.

Bygen overraskede mange af de tilstedeværende og i et mindre ophold forsvandt mange af de heldige twitchere, blot for at konstatere, at de første uheldige ornitologer indfandt sig kun få minutter efter fuglens forsvinden. Erik Vikkelsø Rasmussen blev med ankomst to minutter for sent en af de første til at konstatere, at fuglen var borte. Andre der missede arten med få minutter var Annemette Hammer, Jan Hjort Christensen, Troells Melgaard og Preben Berg. Preben Berg, der i mange mange år var synonymet med Kongelundens Fuglestation, var dermed for en kort bemærkning returneret til de gamle jagtmarker, men desværre uden nævneværdigt held. Naturbutikkens sherif Aage Kabbelgaard dukkede også op for hurtigt at konstatere, at Orientsejleren var en dødssejler.

Bygerne kom og gik i en lind strøm i timen efter fuglens forsvinden. Det betød, at de tilstedeværende tilbragte mere tid i ly under birketræerne end spejdende efter Orientsejleren. Fra birketræernes ly forlød det, at det ikke var regn som faldt, men den endnu ikke ankomne Munckens tårer som flød.

Den første jyde som kom for sent var Jacob Bentzon Hansen. Som den dansker med flest VP-arter mistede han ikke blot en eksklusiv DK-art, men også en eksklusiv VP-art. Kort tid derefter ankom Jørgen Munck. Jørgen var på vej hjem fra Skagen, da han fik kendskab til fuglens tilstedeværelse, men afstanden mellem Aalborg og Hejresøen var for stor til at Jørgen kunne nå frem i tide. Som danskerne med hhv. flest VP-arter og DK-arter fandt Jacob og Jørgen hurtigt fælles fodslag og håbet for dem var intakt, så længe de vidste, at dansk ornitologis svar på Fætter Højben, Michael Mosebo Jensen, endnu ikke havde set fuglen. Hvis Mosebo ankom, var de ikke i tvivl om, at Orientsejleren nok skulle dukke op. Da det således forlød, at en arbejdsramt Mosebo ikke var på vej, var de godt klar over, at projekt Orientsejler var kuldsejlet.

Som den dansker med flest DK arter på Netfugls liste, blev Jørgen Munck dermed den mest eksklusive toplister, der missede Orientsejleren. Orientsejleren blev dermed den anden orient-navngivne fugl, som Jørgen missede på få uger og på baggrund deraf forlyder det, at pengestærke folk vil bestikke Navnegruppen til at indføje et ”orient” i de 9-10.000 fuglearter som Jørgen endnu mangler i håb om, at orientforbandelsen er kommet for at blive, så nr. 1 kan stødes fra tronen.

Derefter gik det stærkt med langdistancetwitchernes ankomst, mens anden bølge af lokale ligeledes indfandt sig. Fra det store udland ankom Freddy S. Hansen og fra Aarhusområdet ankom Rune Sø Neergaard, Rasmus Due Nielsen, Kent Olsen og Henrik Læssøe nogenlunde samtidigt med andre jyllandsfarer som Tim Hesselballe Hansen og Sebastian Klein. Søren Gjaldbæk var endnu en med fynsk oprindelse, som ankom senere end godt var. Af ”lokale” med for sent ankomst var bl.a. Per Bo Hansen, Anders Fischer, Christian Gade, Anders Espenheim Sørensen, Bo Thyge Johansen, Sakari Kauppinen og Lars Paaby, men trods den stigende mængde optik i området, så var området orientsejlerfrit. Fra Skagen ankom Rolf Christensen, Erik Christophersen, Lars Højmark Mortensen og Anders Søgaard, men heller ikke deres opdukken kunne lokke fuglen retur til gerningsstedet.

Det forlyder, at de sidste på stedet var Jimmy Skat Hansen og Søren Brinch. Begge er tidligere i år blevet belønnet for deres ihærdighed, vilje og flid ved at være sidste mand på en ny fugleart for Danmark, men trods udholdenhed og tro på foretagendet, blev heller ikke de belønnet.

Med Orientsejleren blev der rettet op på DKs pauvre ”sejlerliste”. De fleste havde nok forventet, at den næste nye sejlerart for DK blev Lille Sejler eller måske Tornhalesejler, men Orientsejler var ikke helt overraskende, da der tidligere har været rapporteret mistænkelige mursejlere med hvid overgump uden det dog er blevet til mere end det.

Orientsejleren har sin normale yngleudbredelse fra Sibirien og østpå til Japan og overvintrer så langt syd på som Australien. Fundet er, så vidt vides, det 9. af sin art i WP. De tidligere fund fordeler sig således:

1981: 19. juni. Fanget til havs 45 km fra Happisburg, Norfolk og set dagen efter i Suffolk. UK
1993: 30. maj. Cley, Norfolk. UK
1995: 16. juli. Deventry Reservoir, Northamptonshire. UK
1999: 06. juli. Getterøen. Sverige
2005: 01. juli. Spurn, East Yorkshire. UK
2005: 30. juli. Hoburgsklippan, Gotland. Sverige
2007: 19. august. Kråkenabben, Blekinge. Sverige
2008: 22. juni Kilnsea, East Yorkshire. UK
2008: 26. juni. Spurn, East Yorkshire. UK

De to sidste fund regnes for same fugl og er vistnok endnu ikke godkendt af det engelske SU. Udover disse fund forlyder det, at der to dage før det danske fund blev set en fugl i Spanien.

Som det ses af ovenstående, passer det danske fund fint i mønsteret med, at der er tale om en korttidsstationær fugl i sommerperioden. Hører du til dem, der altid kører rundt med en kvart tankfuld benzin eller som skal forbi tankstationen for at proviantere til twitchet, så kan det blive handlingen, der gør forskellen mellem succes og fiasko, hvis Orientsejleren skal i bogen.

Det fremgår ligeledes af oversigten, at arten de seneste år har været næsten årlig i VP, hvilket giver forhåbninger om en snarlig gentagelse. Der skal dog kigges nogle Mursejlere igennem førend man kan forvente at få succes. Spurn, der med to fund må betegnes som VPs hotspot for Orientsejler, har således haft enkeltdage med op til 20.000 Mursejlere, så nogle hundredtusinde skal nok ses igennem, førend det måske lykkes. Men det er med andre ord ikke kun gennemgang af svaler, der kan resultere i en sjælden ”hvid overgump” i form af Rødrygget Svale. Hvem finder næste sjældne ”hvide overgump” blandt sejlerne? Nedtællingen kan hermed begynde.

På baggrund af, at Netfugl har modtaget en finderberetning inkluderende beskrivelse af identifikation, at fotomaterialet understøtter identifikationen samt at der er suppleret med information om artens status i VP har Netfugl valgt at gøre Orientsejleren krydsbar på Netfugls DK-liste.

De heldige ornitologer der har krydset Orientsejler på DK-listen ses her.

Fotos af fuglen ses her.