Siden 1928 har Tipperne i Ringkøbing Fjord været forbeholdt fuglene. Nu skal der laves forsøg med færdsel. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vil finde ud af, hvor meget publikumsbesøg på engene, hvor viber, ryler og kobbersnepper har deres reder, forstyrrer fuglene
Dele af Danmarks måske bedste ynglelokalitet for fåtallige engfugle som ryler, brushøns, kobbersnepper, rødben og klyder vil fra næste forår blive åbnet for færdsel.
Publikum vil få fri adgang på en kilometerlang rute i den sydvestlige del af reservatet Tipperne, der i næsten 100 år har været lukket land for den brede offentlighed.
- Oksbøl Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen har ytret ønske om at få flere besøgende på Tipperne, hvor der hidtil kun har været åbent for publikum nogle timer hver søndag, siger Karsten Laursen, der er seniorrådgiver hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
- Med udgangspunkt i skovdistriktets ønsker har vi udarbejdet et projekt, så vi i løbet af 2005 og 2006 kan påvise, hvad et øget antal besøgende vil betyde for engens ynglefugle. Undersøgelsen vil sikre fuglene den maksimale beskyttelse. Hvis vi finder ud af, at daglig færdsel forstyrrer ynglefuglene for meget, vil projektet blive ved forsøget. Da vil Tippernes enge fortsat være lukket land for offentligheden, siger Karsten Laursen.
I løbet af efteråret vil DMU og Oksbøl Statsskovdistrikt drøfte, hvordan den frie færdsel ad en fastlagt rute kan lægges til rette på engen i reservatets sydvestlige hjørne.
Publikum vil som udgangspunkt få adgang til Rødsandshage ad et gammelt spor forbi Helmbankehuset. Når det kommer så vidt, vil de nye besøgsmuligheder på Tipperhalvøen blive annonceret i pressen.
Tipperne har siden 1928 været et naturvidenskabeligt reservat. Stort set dagligt er der i sommerhalvårene blevet talt fugle i reservatet, der er Danmarks måske bedst overvågede vådområde, og som huser nogle af landets største forekomster af vadefugle.
Ynglefuglene tæller blandt andet cirka 200 par klyder, op imod 150 par viber, cirka 100 par almindelige ryler, en snes par brushøns, rundt regnet 140 par store kobbersnepper og i nabolaget af 500 par rødben. For adskillige af arterne huser Tipperne de største delbestande i Danmark.
I Holland er der lavet undersøgelser, der antyder, at menneskelig færdsel nedsætter antallet af ynglende engfugle. Dels flytter mange af fuglene væk fra befærdede stier, dels flyver de oftere op fra rederne, når der er færdsel i nabolaget. De hollandske undersøgelser viser, at vadefuglearterne er forskelligt påvirket af den forstyrrelse, som publikum medfører. Det er også påvist, at rovdyr og rovfugle har lettere spil over for jordrugende fugle, der ofte bliver forstyrret.
Artiklen er senest opdateret: fredag 20. august 2004 kl. 11.00
Det lyder som en glimrende idé med et forsøg med offentlig adgang til Tipperreservatet. Afvejningen af i hvilken grad, der skal tages hensyn til fuglebestandene, og i hvilken grad landets borgere skal have adgang til at opleve de statsejede naturarealer, er holdningsbaseret og dermed politisk.
Men kun gennem en veludført undersøgelse af forstyrrelseseffekter på fuglebestandene ved forskellige intensiteter af offentlig adgang kan vi få et bedre grundlag for diskussion og afvejning af interesser.
Hvis hollandske undersøgelser viser, at engfuglene får ringere ynglesucces, er der vel ikke nogen grund til at vi skal lave samme undersøgelse i Danmark. (Ellers må ræsonnementet jo føre til, at samme undersøgelse skal laves på hvert eneste reservat?)
Der er masser af andre steder end lige Tipperne, hvor man kan få sin lyst styret med at komme tæt på fuglene.
Det er muligt men ikke sikkert at Henrik har ret i at forsøget er unødvendigt. For at bedømme dette skal man have lokalkendskab, og vide hvor mange fugle der yngler hvor tæt på den valgte rute. Endvidere er det uklart for mig hvad der er tilgængeligt ved enden af stien – leder det ud til et fugletårn, er der en bakke at stå og sidde på, eller er der tale om en rundtur? Hvis der er tale om en sti der ender midt på en eng er det sandsynligt at hr. og fru Danmark vil sætte sig ned på det medbragte tæppe og drikke den medbragte kaffe, etc. I det mindste da jeg i sin tid boede på Fyn var det hvad der skete på bakken bag fugletårnet, med det resultat at fuglene fandtes i den modsatte ende af søet. Den slags opførsel skal så indregnes i de mulige forstyrrelser som sker. Hvis der er tale om en rundtur vil der måske være mindre behov for at indregne denne opførsel.
Jeg kan genkende Jespers argument om at der skal være adgang til offentlige arealer fra den tid jeg boede i USA, hvor man tit hørte samme argument fra de koncervative kræfter. En stor forskel fra USA er at DK ikke har et egentligt ranger-korps som skal holde orden på offentligheden i forbindelse med besøg i naturområder. Hvis det var i USA ville der være 1-flere rangers fast stationeret på Bulbjerg 24 timer i døgnet, som så kunne anholde hanggliders og andre der overtræder adgangsreglerne. Rygterne siger at det er endog meget svært at interessere en dansk politimand i den slags sager, bl.a. fordi lovgivningen i følge samme kilder er noget uklar. Uden et sådant opsyn kan det være noget svært at se hvordan man vil holde styr på hvem der gør hvad på den nye sti ved Tipperne.
PS: Jeg tænkte på fugletårnet ved Tryggelev, undskyld at det ikke fremgik.
Niels Jørgen
Tommy Kaae skriver lørdag 21. august 2004 kl. 19.26
Jeg kan ikke forstå, hvorfor de hollandske undersøgelser bliver negligeret-er de ikke pålidelige. Hvis man ønsker at lave undersøgelser i forhold til ynglefuglesucces og færdsel må der være andre områder, end en af DK´s ypperste ynglefuglelokaliteter. Hvad med erfaringerne omkring Hvidbrystet Præstekrave kan de ikke bruges ;-)
Det lyder som en god undersøgelse som der er foretaget i Holland. Hvorfor ikke være lydhør overfor den Hollandske undersøgelse der jo viser hvad menneskelig forstyrrelse kan forudsagde. Nej lad Tipperne være et lukket land. Der er udemærkede fugletårne i området. Brug dem!
Engfugle i Holland opfører sig næppe meget anderledes end de tilsvarende danske engfugle, så jeg har svært ved at se, hvorfor man vil "prøve lykken" på Tipperne også.
Vil man bringe folk tættere på fuglene, kunne man i stedet lave et par observationsskjul, hvor der kun var adgang af en lukket "tunnel" el. lign, så fuglene ikke kunne se folk, gå derud. Mon ikke det ville være meget mere fascinerende at se fuglene tæt på, i stedet for at se dem flyve forskræmte væk ude over engene? Man ser meget fra tårnene, men for "almindelige" mennesker uden teleskop kan et fugletårn være en skuffende oplevelse! Er der ikke nogle erfaringer fra Texel i Holland på den front??
Jeg kan se at der bliver lagt stor vægt på nogle refererede hollandske undersøgelser som ifølge det oplyste "antyder" en forstyrrelsespåvirkning. Jeg kender ikke disse undersøgelser og kender derfor ikke de forhold, hvor undersøgelserne er lavet. Hvor stor færdselsintensitet i forhold til det forventede ved Tipperne? Var færdslen hævet over terræn - eller skjult bag krat? Måske artsspecifikke flugtafstande - er det undersøgt? Og der kan sikkert findes flere forskelle... Desuden er der jo eksempler på lokalitetsafhængige flugtafstande - det mest kendte er vel Grågæs i Utterslev Mose ved Kbh.,som ikke er sky (flugtafstand <20 meter, mens deres artsfæller i Vestjylland har en flugtafstand på 150-200 m.
Jeg går ud fra, at der vil blive en bræmme på 50-100 meters bredde langs en sti, hvor fuglene bliver forstyrret af færdsel. Men Tipperne er jo et meget stort område, så der er sikkert plads til fuglene alligevel. Hvis ikke, så kan man vel lukke for adgang i ynglesæsonen, så vi må nøjes med at se rastende fugle på Tipperne uden for yngletiden.
Er der lavet undersøgelser af forstyrrelser ved færdsel på vejen op til Tipperhuset? Vil det mon genere fuglene at åbne op for færdsel på vejen?
Desuden går jeg da ud fra, at de DMU-folk, der skal lave undersøgelser på Tipperne, kender de hollandske erfaringer, så Tipper-forsøget ikke bliver en decideret gentagelse sådan som flere ovenfor frygter det. Jeg kan se at Karsten Laursen, DMU i Jan Skrivers artikel citeres for at udtale at DMU har tilrettelagt det så "undersøgelsen vil sikre fuglene den maksimale beskyttelse".
"undersøgelsen vil sikre fuglene den maksimale beskyttelse".
Det vil jo betyde, at selv en minimal forsyrrelse ikke vil kunne tolereres.
Enten er sætningen ikke helt sand, og en vis mindskelse af graden af beskyttelse af fugle på tipperne være en konsekvens.... eller også er det spil for galleriet, og der vil ikke blive åbnet for adgang.
Bent Jakobsen skriver mandag 23. august 2004 kl. 22.08
Personligt tror jeg ikke at publikum får noget som helst ud af at gå ud ad en sti hvor frustrede ynglefugle flyver rundt og advarer.
Jeg har tusindvis af mennesker med på tur hvert år, og skal ikke fuglekiggere have en rigtig god oplevelse af fugle, så er det altså ikke frustrerede flyvende ynglefugle, hvor de ikke kan se forskel på en Stor Kobbersneppe og en Almindelig Ryle.
Derimod er fugletårne et must, hvorfra det er muligt at se fuglene på tæt hold, og derved får et helt andet forhold til fugleoplevelsen.
Man kan måske godt sætte et fugletårn op på engene på Tipperne, men så skal stien til tårnet været camoufleret, så fuglene ikke oplever den fare som mennesket udgør på vej derud.
Selvom fuglene selvfølgelig er en væsentlig del af Tippernes natur, tror jeg ikke, at alle vil gå den nye rute udelukkende for fuglenes skyld og dermed behøver fugletårn og teleskop for at få gode oplevelser derude (selvom det vil vil gøre det endnu bedre!); ideen er vel, at mange nok også vil komme derud for at nyde at gå i en sjælden naturtype med de fugle, de nu måtte se og høre uden teleskop (og kikkert?) som en del af oplevelsen.
Fint at flere kan få bedre mulighed for at nyde Tipperne - medmindre det går for hårdt ud over fuglene selvfølgelig!
Og jeg er enig i, at det lyder lidt underligt, at de hollandske resultater ikke i hvertfald er med til at gøre udslaget; kan det være en forskel på engområdet i Holland og Tipperne, der forklarer hvorfor der også skal laves undersøgelse herhjemme?
Det lyder lidt som om der er kommet en politisk ordre oppefra ...
Niels Jørgen
Kim Fischer skriver tirsdag 24. august 2004 kl. 12.38
For mig at se er det en meget interessant problemstilling, som her kommer til udtryk, fordi den rammer ned i centrale dele af vores naturforvaltning. Først et par eksempler for at lægge op til min pointe.
Første eksempel: De mest sky viber jeg nogensinde har oplevet var på Tipperne. På grund af en dum misforståelse gik jeg sammen med et par andre ornitologer ind på engen efter en sjælden fugl (jeg er meget lidt glad for at indrømme det!). Det var yngletid, og fuglene var nærmest hysterisk sky og flygtede langt væk. Jeg var overrasket over reaktionen, selvom jeg tidligere havde været ansat på reservatet og oplevet to ynglesæsoner. Vi trak os selvfølgelig hurtigt tilbage, da vi erfarede dette. For øvrigt var denne hændelse nær Rødsandhage…
Eksempel 2: De mindst sky viber jeg nogensinde har oplevet var på Fanø. På en lille sandet mark ved øens mest befærdede veje ynglede 9 par viber klods op ad et supermarked, parkeringsplads, fortove, cykelsti m.m. uden at tage notits af folk. Jeg fik TVSyd til at lave et indslag, hvor de kunne filme vibeunger med uanfægtede forældrefugle på 2-3 meters afstand.
Hvorfor denne enorme forskel i vibernes adfærd? Afstanden mellem de to områder er langt mindre end mellem Danmark og Holland, så geografien spiller tilsyneladende ingen rolle. Mit bud er, at viberne laver en vurdering (med et godt dansk ord en ”cost-benefit-analyse”) i hver enkelt situation. Denne laver de på baggrund af erfaringer i lokalområdet (tænk på gæssene i Utterslev Mose) og tilpasser deres adfærd, så den er mest hensigtsmæssig.
Hvis dette holder stik burde man kunne opnå tillidsfulde fugle (tillidsfugle!) ved at give dem gode erfaringer med homo sapiens. En hypotese som underbygges af iagttagelser fra yngletiden på Langli, hvor jeg også har været gennem flere ynglesæsoner. På linietaksen, som gik gennem kolonier af stormmåger, var disse i starten sky og fløj op, så snart en person dukkede op i horisonten. Efterhånden vænnede fuglene sig til, at en person kom gående ad den samme rute med to-tre dages mellemrum, og blev liggende på reden på kun 5-6 meters afstand. Gik man væk fra ruten, fløj fuglene imidlertid op.
Tilbage til Tipperne: Viberne havde åbenlyst ikke gode erfaringer med mennesker. Jeg tror at den intensive jagt syd for reservatet har en stor indflydelse på deres ”forventninger”. Jagt er en vigtig parameter, når man snakker flugtafstand hos fugle. Og dermed er det også en vigtig faktor, når vi snakker om at opleve fuglene under gode forhold, som det er meningen med nævnte forsøg på Tipperne.
Omvendt havde viberne på Fanø fundet ud af at folk ikke gik ind på marken. Den var nemlig indhegnet og blev brugt som hestefold. Såfremt nogen gik over hegnet, fløj alle viber op, selv på ret stor afstand. Viberne tog deres forholdsregler i en uvant situation!
På baggrund heraf vil jeg konkludere: Det er en god ide at åbne op for en kontrolleret færdsel på Tipperne. Ynglefuglene vil ændre adfærd, når de finder ud af at folk er harmløse. Men det er vigtigt at det er en for fuglene forudsigelig/ensartet færdsel med en tydelig grænse mellem folk og fugle. Man kan så at sige lave en "aftale" med fuglene: Holder man sin del af "aftalen" og forholder sig harmløs, kvitterer fuglene fluks med gode oplevelser ved at tillade, at man ser på dem uforstyrrede og på tæt hold. Det er selvfølgelig oplagt at lave en videnskabelig undersøgelse af fuglenes adfærd i relation til færdselen - som bør træde i kraft fra starten. Det kunne være mægtig interessant også at lave forsøg med jagttrykket på Værnengene i tilknytning hertil.
Jesper Brodersen har ikke ganske ret når han skriver:
”Afvejningen af i hvilken grad, der skal tages hensyn til fuglebestandene, og i hvilken grad landets borgere skal have adgang til at opleve de statsejede naturarealer, er holdningsbaseret og dermed politisk.”
Der er sat grænser for danske politikeres og embedsmænds beslutninger om afvejning af naturrinteresser ift friluftsinteresserne. Det er der fordi Danmark har tiltrådt forpligtende internationale konventioner som Ramsar-konventionen og er er forpligtet til at overholde EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Ringkøbing Fjord inklusive Tipperne er EF-fuglebeskyttelsesområde og er bl.a. er udpeget for på grund af forekomster af en række arter som er opført på direktivets bilag I herunder klyde og mosehornugle foruden en række forekomster af trækfugle. Dertil kommer at det i forbindelse med den nylige udvidelse af EU blev besluttet at optage engryle, Calidris alpina schinzii på bilag I.
Formålet med Fuglebeskyttelsesområderne er at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter der har begrundet udpegningen.
Derfor skal der efter de gældende bestemmelser foretages en konsekvensvurdering. Bestemmelsen lyder: ”Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.” Det er endvidere bestemt at et projekt først kan godkendes af myndigheden hvis den har sikret sig – på baggrund af konsekvensvurderingen – at projektet ikke vil skade området, dvs. være i modstrid med bevaringsmålsætning om at sikre en gunstig bevaringsstatus.
Der kan ikke være tvivl om at det foreliggende foreslåede adgangsforsøg falder ind under EU-bestemmelsernes projektbegreb. Der er derfor en forpligtelse til at gennemføre en konsekvensvurdering og at træffe afgørelse om tilladelse til forsøget i overensstemmelse med beskyttelseskravet.
Jeg kan ikke forestille mig andet end at Skov- og Naturstyrelsen og det herunder hørende Oxbøl Statskovsdistrikt samt DMU er fuldt ud klar over disse forpligtelser og har tænkt sig at efterfølge dem til punkt og prikke.
Hvad det er for forhold der vil blive vurderet i en sådan konsekvensvurdering kan man få en ide om hvis man kigger i DMUs Faglig Rapport nr. 457 ”Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus, Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR457.pdf.
Heri siges det om kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalitetsniveau for klyde bl.a. at ”Kolonien og dens umiddelbare nærhed skal være uforstyrret.” og det bemærkes at: ”Det vurderes at kolonien og et område på en radius af 300 m skal være uforstyrret i perioden 15. marts-15. juli.” Om engrylen anføres det tilsvarende at kriteriet mht menneskelig aktivitet er ” Uforstyrrethed i umiddelbar nærhed af reden” og det bemærkes at: ”Det vurderes at yngleområdet i en afstand af 200 m skal være uforstyrret i perioden 1. april-15. juli. Forstyrrelser fra græssende kvæg reguleres ud fra ønsket om en passende vegetationshøjde.”
Hvad angår det øvrige fugleliv som kan tænkes at blive berørt af adgangsforsøget er der også visse forpligtelser efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og ikke mindst EF-domstolens fortolkninger heraf, men det vil føre for vidt at komme ind på det her. Man kan bare konstatere at ifølge områdets status som RAMSAR-område er myndighederne forpligtet til at fremme beskyttelsen. Om beskyttelsen bliver fremmet ved en udvidet adgang til reservatet er svært at forestille sig, men måske bliver den ikke forværret, så det kan jo være det undersøgelsen skal klarlægge.
Det skal under alle omstændigheder blive interessant at se resultatet af den konsekvensvurdering, der skal laves forud for beslutning om igangsættelse af forsøget. Man må formode at der i givet fald skal gives en dispensation for eller foretages en ændring af reservatbekendtgørelsen for området og så vil offentligheden blive inddraget i beslutningen i overensstemmelse med bestemmelserne i Århus-konventionen, for videnskabelige undersøgelser er ikke undtaget de almindelige bestemmelser om beskyttelse af fuglelivet og naturen.
Jeg mener at det det er vigtigt at almindelige mennesker for mest mulig adgang til naturen, med tilbørligt hensyn til dyr og planter. Det er unægteligt en bedre oplevelse at være i selve naturområdet end stå i et fugletårn med en kikkert
Jeg er for så vidt enig.
Men det er også vigtigt, at denne færdsel i en vis grad flyttes til områder, der kan tåle den; forstået på den måde, at en naturtype, som er sjælden og sårbar i Danmark (som store strandenge er det) får en reguleret færdsel - og der bør efter min mening også stadig være områder, der her ingen eller kun meget, meget begrænset færdsel. Det er i til glæde for alle, da naturen (herunder træer, pattedyr, fugle, insekter m.m.m.) derfra kan "sprede" sig efter at have fået ro til at udvikle en frodig og mangfoldig bestand.
Nogle af mine bedste oplevelser som ung og uerfaren fuglekigger var at komme ind i et skjul hvor fuglene var meget kort fra skjulet. Nogle steder kan de blive så tilvænnede at kikkert er unødvendig, men selv med kikkert åbnede det mine øjne for en ny verden.
Mvh
Niel s Jørgen
Henrik Brandt skriver onsdag 25. august 2004 kl. 22.50
Jeg hilser en udvidet adgang til naturoplevelser i det hidtil næsten lukkede land på Tipperhalvøen velkommen. Principielt er jeg tilhænger af, at herlighederne i den danske natur skal vises frem og gøres tilgængelig for et bredere publikum.
Unikke naturoplevelser er attraktive for en større og større del af befolkningen, ikke blot i Danmark, men også for tilrejsende gæster fra omverdenen.
En forøgelse af færdselen på Tipperhalvøen må naturligvis tilrettelægges under størst mulig hensyntagen til naturen og fuglelivet, som kendetegner området. I betragning af områdets anseelige størrelse, må det forventes at man både kan friholde områder med ingen-færdsel og områder hvor publikum uden at udrette væsentlige forstyrrelser, kan få en unik vestjysk naturoplevelse.
Tidligere lukkede og forjættede store danske naturområder er allerede i dag tilgængelige for besøgende. Under velorganiserede forhold og med minimale forstyrrelser kan langt flere mennesker end tidligere nu opleve naturen og fuglelivet i bl.a.Vejlerne, Magrethekogen, Vadehavet og Lille Vildmose uden nævneværdige negative konsekvenser for områdernes naturindhold.
Skal der skabes forståelse og interesse for værdierne i den danske natur, må denne være synlig og tilgængelig for flere end hidtil. Derfor ser jeg frem til, at endnu en naturperle bliver synlig, når lukkelovsreglerne revideres for Tipperlågen.
English version
Jesper Brodersen skriver fredag 20. august 2004 kl. 17.34 
