Gråsejler beretning

Gråsejler beretning

Lørdag d. 27/10-2001 havde jeg begivet mig ud på Operation Kyst på strækningen Nakkehoved-Tinkerup Å. Vejret var surt, 8/8 skydække, let SSV og let regn af og til. Jeg lagde ud med delstrækningen Nakkehoved-Gileleje Havn og så Nada med fugle; highlights: 3 Spidsand han V og 2-3 Skærpiber. Jeg gik efterhånden i mit trance/dvale-agtige Her-Sker-S'gu-Ikke-En-Skid-Så-Jeg-Kan-Lige-Så-Godt-Give-Mig-Til-At-Tælle-Skarver mode. Jeg var dog så meget ved bevidsthed, at jeg erindrede, at sidst jeg var i HSSIESSJKLSGGMTATS mode, fandt jeg en Damklire (Bøjden Nor 21/7-2001). Dette opmuntrede mig lidt. Når jeg er i det mode, er jeg sans comparison som Preben Elkjær i hans velmagtsdage; jeg forsvinder ud af kampen i lange perioder, men kan pludselige dukke op og afgøre den.

Jeg fortsatte, mens regnen tog til, videre langs stranden V for havnen. Her trappede fugleaktiviteten lidt op med 8 tillidsfulde Snespurve samt 1 juv. Landsvale. Sigt og lys var nu så ringe, at jeg måtte kigge et par gange på Landsvalen for at sikre mig, at den ikke var noget sjovere.

Herefter flyttede jeg bilen hen til Fuglestationen og gik tilbage mod Ø ovenfor klinten til trappen 300 m Ø for 'Vandtårnet'. Her stod jeg og checkede nogle mejser og Fuglekonger, da jeg pludselig opdagede en sejler på relativ kort afstand ret ud for mig. Jeg udregnede øjeblikkeligt regnestykket:

Sejler + 27/10 = Den skal tjekkes!

Der var ikke tid til at slå teleskopstativ op, så jeg fulgte sejleren i håndkikkerten, mens den tilsyneladende trak V. Regnen var ophørt på dette tidspunkt, men vejret var stadig tungt med lavthængende skyer, ringe sigt og for lidt lys. Da jeg mistede sejleren mod V, stod jeg tilbage med en ubehagelig fornemmelse af, at der var noget, der ikke passede på en Mursejler. Havde jeg ikke opfattet armsvingfjerene som lysere end resten af fuglen, og virkede den ikke en anelse tung i det??? Givet de ringe obs-forhold slog jeg det dog hen og lod sandsynlighedsargumentet veje tungt for, at det nok 'bare' var en sen Mursejler. Jeg besluttede mig dog for at sende den ud på Ibsjael som:

'Lor 1320 (graa)/Mursejler Sp V Gilbjerghoved JTM',

Idet jeg ville advisere folk længere mod V om, at der var en sejler på vej.

Herefter ventede jeg lidt for at se, om kræet skulle vende tilbage. Da det tilsyneladende ikke gjorde det, gik jeg ned på stranden og videre mod V. Da jeg 1350 står ca. ud for 'Vandtårnet', ser jeg igen sejleren i et par glimt. Lyset er stadig håbløst og afstanden er blevet større af, at jeg er gået ned på stranden. Derfor virker fuglen nu jævnt mørk og ikke specielt afvigende fra Mursejler, uden at jeg dog helt dræber min tvivl om ikke .....

Lidt senere ringer min telefon, og Carsten Hansen(?) spørger, om jeg stadig har den Mursejler? Samtalen hakkes herefter totalt i stykker af konstante signaludfald, mens jeg forsøger at forklare, at jeg senest har set den 1350. Stemmen i den anden ende siger så, at de vil køre op og kigge efter den. Det viser sig senere, at de lokalkendte folk (Carsten Hansen, Andre Riis Ebbsen, Christian Leth m.fl.) heldigvis stoler mere på deres erfaring med rastende efterårssejlere ved Gilleleje end min melding, at fuglen trak V.

Jeg slår imidlertid sejleren ud af hovedet og fortsætter min Operation Kyst rute hen til Smidstrup Strand for derefter at kratluske op gennem Feriecenteret mod min bil. Jeg når dog kun lige ind i centeret, før meldingen ca. 1515 bipper ind på min telefon: 'Loer 14.30- lys mursejler/graasejler rst., vandtaarnet, Gilleleje CL+6' Herefter får jeg friske kræfter i mine ben og bevæger mig i målrettet trav op til 'Vandtaarnet', hvor der er et mindre opløb af fuglekiggere. Jeg fremstammer: "Hvornår har I sidst set den?" Svar: "Den kommer der!"

På dette tidspunkt er solen delvist skjult bag skyer. Sejleren er i dette lys tydeligt lysere end Mursejler normalt, og man kan se lyse svingfjer samt udstående mørk maske om øjet. Der er dog ikke nogen, der tør lægge hovedet på blokken og sige Gråsejler. Der snakkes om lyse Mursejlere af racen peginensis kontra mørke Gråsejlere af racen illyricus og hvorvidt der er nogen, der har set skællede flanker på kræet.

Det er ikke før kl. ca. 1700, da solen dukker frem under skyerne og kaster et blødt aftenlys på sejleren, som nu åbenbarer sig som en klar Gråsejler med alle kendetegn inclusive flankeskæl, at den bliver endeligt bestemt og sendt ud som **MEGA** på Ibdk.

Jeg skønner, at 40-50 personer nåede at se Gråsejleren inden den stak til havs mod NNO Kl. 1809. Senest tilkomne var Jacob Niss, der kom løbende fra stationen Kl. 1754 (Solen gik ned 1739).

Søndag blev Gråsejleren forgæves eftersøgt af såvel lokale som tilrejsende fra nær og fjern (Malmø, Blåvand, Skagen mm.).