Nye ædelartsregler på Netfugl

Hvor og hvordan kan det lade sig gøre at få en almindelig art - f.eks. Blåmejse - som ædelart?? Må jeg krydse den på en mejsekugle i min have. Må jeg krydse den i en skov, hvor jeg ikke plejer at komme? Kan den tages på et træksted?

Hej Morten

Du kan krydse almindelige arter overalt.
Der arbejdes for tiden på højtryk for at lave en liste over de ædelarter, hvor information om lokalitet og dato er påkrævet (lidt i stil med SU-arterne på Danmarksartslisten!).
Det vil dermed ikke være muligt at krydse sjældne arter på ædelartslisten uden at anføre dato og lokalitet.

Hej Drenge.

Kanon at se, er glad for at se at der er blevet lyttet i krogene. Er selv meget glad for at fugle fra Falsterbo ikke kan krydses. Kanon.
Godt Nytår.

RS

Tak for svaret.

Hej

Det lyder godt at man ikke skal gøre de helt store stunts for at få de almindelige arter på listen. Men hvad med de lidt mere sjældne ynglefugle? Hvis man har været med i nogle år kender man nok de fleste lokaliteter, og så kan det jo godt være svært. Det vil også blive svært at krydse enkelte arter hvis man f.eks. deltager i uglegrupper eller lign., for så har man jo kendskab til de fleste ( eller alle ) ynglelokaliteter.

Men ellers synes jeg det er en god ide med konkurrencen. Det er jo bare for sjov, og man kan jo bare lade være med at deltage hvis man ikke synes om konceptet.

Hej Per

Du kommer her ind på en af de regler jeg gerne havde set indført, men som de andre ikke syntes om. Nemlig det at holde sig opdateret. Når eller hvis du har kendskab til alle artens ynglelokaliteter i DK er det klart, at du ikke kan få arten som ædelart på en af disse lokaliteter. Til gengæld har du en meget bedre viden om artens valg af ynglelokalitet, hvorfor du umiddelbart bør have en større chance for at finde et nyt ynglepar qua denne viden.

Din forespørgsel har vel mest relation til regel nummer 2 &8211; og denne regel er bøjelig. Der vil altid være nogen som vil hævde, at de blev overraskede over at se fuglen der og der og ikke vidste, at det var en fast lokalitet for arten. Den situation kender vi alle. Jeg erindrer tydeligt en Toplærke, der i sin tid løb over vejen i Frederikshavn på min retur fra Skagen. Der blev jeg virkelig overrasket, og da jeg ikke vidste at arten holdt til i Frederikshavn, regnede jeg den for ædelart. Senere research har vist, at arten ynglede i Frederikshavn, hvorfor jeg naturligvis ikke længere regner arten som en ædelart. Det er bare ærgerligt. Jeg ved godt, at nogle til deres dødsdag vil hævde, at de skal have en ædelart for dette, men den er for tynd til mit ædelartsregister.

I modsætning til mange, mener jeg ikke, at man skal kunne få ædelarter for bevidst eller ubevidst at spille/være dum eller uvidende. En del af gamet som ornitolog er en løbende opdatering af ens viden. Det gælder både bestemmelsesmæssigt, men også bestands- og biotopsmæssigt. Der er naturligvis godtfolk, der vil føle, at det er dybt urimeligt, at man skal have en opdateret viden for at kunne få en ædelart og ikke bare kan påberåbe sig uvidenhed, men i lighed med dansk lovgivning så slipper man heller ikke for at få en bøde for at køre for stærkt, bare fordi man ikke har gidet at opdatere sin viden. Jeg har desværre en Fuglekongesanger og en Amerikansk Skarveand, der ryger på denne konto, selvom fundet af begge var ganske overraskende for mig. Er en observation allerede i cyberspace eller offentligt kendt, så er det i mine øjne for sent at kræve ædelarten. Man må bare erkende, at andre var hurtigere. At reglen vil være dybt uretfærdig for ornitologen, der stiger ud fra flyveren og ved et tilfælde ser den langtidsstationære Prærieløber er soleklart, men det er min overbevisning at sådanne situationer vil være sjældnere end situationer, hvor den samme fugl krydses under påskud at uvidenhed.

Jeg synes at MBHs ide underminerer hele ideen om ædelarter.
En ædelart er et spørgsmål om ”uventethed”, hvilket i sagens natur kun kan være et spørgsmål om, hvad der er sket, frem til at fundet bliver gjort. At finderen så senere får at vide, at andre har set fuglen tidligere, er underordnet. Er kræet fundet uden hjælp, er det en ædelart.

Finder du en Gulddrossel, der æder æbler i en have, må du krydse den som ædelart, også efter at haveejeren kommer ud og siger, at den har siddet der i en uge. Finder man tilfældigt en Slørugle i Jylland, er det en ædelart, selvom to Slørugle-folk i årevis har vidst, at den yngler på gården ved siden af. Kommer en Klippesvale flyvende over hovedet på dig på Nordstranden er det en ædelart, også selvom Rolfs Dof-call bipper i din lomme i samme sekund.

MBH skriver, at folk kunne spille uvidende/dumme (med andre ord lyve) for at få en ædelart. Det har han da ret i, men vi må jo bare stole på, at det gør de ikke!

Hej

Regler vdr ædelarter er en ret vanskelig sag – især hvis listen skal nulstilles hvert år. Som det fremgår af tidligere diskussion, divergerer opfattelserne en del.

Grunden til at jeg reagerer (igen) er regel nr 4, som ifølge min bedste overbevisning er i strid med alle tidligere tolkninger vdr ædelartsbegrebet.

Hvis man ikke selv er i stand til at bestemme fuglen, kan den da ikke tælle!

Følgende situation kunne godt forekomme: En god trækdag på ”bakken” opdager jeg en falk, og ud-bryder ”Lærkefalk”, der går ikke 5 sekunder før Jørgen Hulbæk tørt siger, ”Nej det er en Eleonora-falk”. Jeg ville aldrig drømme om at krydse denne fugl som en ædelart – ville du? Hvis ja, så forstår jeg godt, at du har så mange ædelarter.

For yderligere bemærkninger vdr ædelarter henvises til min hjemmeside: http://www.luscinia.nyka.dk/aedel.htm.

Prøv eventuelt også søgning på google eller lignende.

Spørgmål vdr regel 1:

”ikke tilsendt SU inden et år fra den første observationsdag, kan arten ikke længere krydses på ædelartslisten.”
Hvad nu, hvis den sendes ind efter 2 år og så godkendes? Så tæller den vel eller hvad?

Vdr regel 2

”Opdagelsen af arten skal være en overraskelse”
Hvis nu Vandstæren var en raritet, ville en vintertur langs Mølleåen da byde på en overraskelse?

Denne art kunne faktisk blive lidt at et scoup. En ægte Vandstær må, hvis kravet om overraskelse fastholdes være en indtrækker på Nordstrand eller en raster i et vandhul ved Nakke.

Et høj klar majdag drager jeg til Gilleleje (nok lidt af en tilsnigelse) for at score en Gåsegrib – overraskelse? Ja vil de fleste nok sige, men hvad så med en blæsende augustdag ved Lyngvig Fyr, hvor jeg forventer at se en Almindelig/Kuhls/Balearisk Skråpe?

Resten af reglen er mere klar. Meningen med overraskensen er god nok, men ville anden formulering – som ikke forventet eller lignende ville muligvis være mere rammende.

Mvh
Lasse

Jeg vil gerne støtte Tim’s indlæg. Hvis man er centralt placeret i Netfugl og har tid til at tilbringe måneder af hvert år på træksteder, så ved man formodentlig hvor hver eneste halv-sjælden fugl i Danmark befinder sig. Men dette skal vel ikke være en konkurrance kun for de indviede? Hvis man er nybegynder, som jeg selv var engang, så har man ikke de informationer som MBH siger man bør have. Jeg kan huske da jeg i slutningen af halvfjerdserne flyttede til Odense, købte en fuglebog og brugte lang tid på at finde ud af at det var toplærker som løb rundt langs vejen jeg cyklede ud til Universitetet. Jeg vil forsvare min ret til at kalde det for en ædelart, selvom det ikke var en overraskelse for andre at denne fugl ynglede i dette område.

Selvfølgelig er der en mulighed for at folk snyder med deres lister, men det er jo også muligt mht DK listen etc. Fuglekiggeri er jo grundlæggende en ”sport” hvor man kigger, i modsætning til f.eks. sommerfugle, hvor ingen tror på en medmindre at dyret er sat op på en nål. Det er vel ikke de tilstande vi skal tilbage til? (jeg husker et billede af en DOF tur fra 1800 tallet hvor en ekskursion returnerede fra Jylland med flere havørne, og de stolte DOF’ere var afbilledet med deres bøsser).

MVH

Niels Jørgen

Hej Lasse

Regel 4 er en klar ændring i forhold til de eksisterende regler, hvor både finderen og dem som bestemmer fuglen har ret til at krydse arten som ædelart. Regelændringen er indført for at sætte en begrænsning for hvor mange, der kan krydse en art som ædelart. Forestil dig f.eks. at en ørn dukker op i Skagen en hed maj dag. Fuglen ses af samtlige 200 birdere, hvoraf halvdelen mener at det er en Stor Skrigeørn, mens den anden halvdel mener det er en Lille. Den efterfølgende dag viser fuglen sig igen og alle kan nu se at det er en Stor Skrigeørn. Dette betyder at 100 birdere, med de gamle ædelartsregler, har ret til at krydse Stor Skrigeørn som ædelart... Det går sgutte!
Eksemplet med Lærkefalk som ombestemmes til Eleonorafalk er rigtig godt.
Jeg ville som dig nok heller ikke krydse arten som ædelart. ”Bestemmeren” (I dette tilfælde åbenbart Jørgen Hulbæk) har dog heller ikke ret til at krydse arten, for han ville måske aldrig have opdaget fuglen, hvis ikke du havde meldt den som Lærkefalk.
Det er altså et eksempel på at det til tider er op til ens egen kritiske sans og samvittighed at vurdere hvorvidt man har fortjent en ædelart eller ej.

Ang. regel nr. 1 har du selvfølgelig ret i at man må krydse en sjældenhed som ædelart, når den godkendes af SU, selvom det er mange år siden observationen er gjort.
Hvis dette ikke fremgår tydeligt af regel nr. 1 skal dette naturligvis tydeliggøres i det endelige regelsæt!

Ang. Regel nr. 2 kan du have ret i at formuleringen skal justeres.
I din hypotese omkring Vandstæren vil jeg mene at du er beretiget til at krydse Vandstæren, hvis du ikke vidste at der var en Vandstær på stedet.
Men hvis du tager til Rådvad ved Mølleåen for at se Vandstær, fordi du har læst på internettet at der er 4 der raster der og du efterfølgende ser 1-4 Vandstære ved Rådvad har du, efter min bedste fortolkning, ikke ret til at krydse Vandstær som ædelart.

I dit eksempel med skråperne ved Lyngvig og Gåsegribben ved Gilbjerg har du naturligvis ret til at krydse arterne som ædelarter, medmindre du var vidende om at de enkelte fugle/individer var på lokaliteten i forvejen.
Momentet af overraskelse varierer selvfølgeligt, men jeg tror ikke der er nogen, der vil fortænke dig i at ædelkrydse en Blåmejse på dit foderbræt, selvom artens tilstedeværelse næppe er helt overraskende for dig!

Stor møsser fra SeK

Tak for støtten, Niels Jørgen!
Det MBH mente, var ikke at konkurrencen kun skulle være for de inviede. Han mente, det var forkert, at det i visse tilfælde kunne være en fordel at være "U-inviet". Det er jeg uenig i.
Dit eksempel med Toplærken er fint. Efter MBHs forslag kan den ikke tælles, fordi du burde have vidst, at den fandtes der. Jeg (og resten af "ædelartsregelgruppen") mener, at det var en fin ædelart, du fik (du fandt dem uden hjælp fra andre personer).
Denne regel bliver nok ikke ændret - det ville iøvrigt blive ret svært at definere, hvad folk burde vide!

Til sidst skriver du: "(jeg husker et billede af en DOF tur fra 1800 tallet hvor en ekskursion returnerede fra Jylland med flere havørne,"

- fandtes DOF i 1800-tallet?

"og de stolte DOF’ere var afbilledet med deres bøsser)."

- selvom man skyder Havørne, kan man godt være forud for sin tid!

Hej Tim,
Jeg bor pt. ikke i Danmark, men mine gamle fugleblade etc. er i en kasse et sted i DK. Jeg kan derfor ikke finde billedet og se hvad der stod under det. Som jeg husker det, forekom billedet i en artikel som fejrede en eller anden rund dag – DOF 100 år? Måske?

Det er tænkeligt at der ikke var tale om en forening som kaldte sig DOF, men i stedet en ”Københavnsk Videnskabelig Ornitologisk Forening” eller hvad de ellers har kaldt sig; Jeg husker det som at der var tale om en forløber for det nuværende, men jeg kan huske fejl.

MVH
Niels Jørgen

Hej SeK

Tak for hurtigt svar.

Vdr regel 4 så var kravet i de gode gamle dage, at man selv både fandt og bestemte fuglen, hvis man skulle have et ædelart kryds. Hvis det var en SU-art, skulle man også selv få den godkendt. I disse multiobstider skønner SU dog sandsynligvis på lidt samarbejde – så det sidste krav er med tiden blevet ”slækkes” til, at obsen blot skal godkendes.

Heraf følger, at et sted som Skagen, nok ikke er det bedste til at skaffe sig ædelarter, idet folk jo oftest observerer i flok. I dit skrigeørne eksempel vil jeg mene, at der er 50% chance for, at en enkelt person – og ikke 100 - har kunnet score et ædelart kryds.

Vdr Vandstæren så ved jeg ikke i dag – og vel heller ikke på torsdag, hvor det går løs – om der er Vandstær ved Mølleåen, men med mit lidt rustne kendskab (det er vel 20 år siden jeg var der sidst) – så vil jeg mene, at jeg har en rimelig (90%) chance for at finde en, hvis jeg tager derud, inden der er nogen, der når at sende den ud på DOF-call (Vi kan muligvis forvente en kraftig stigning i antallet af udmeldinger efter 1/1 kl. 0.00.-)

Mvh
Lasse

Hej Niels Jørgen

Det har vist ikke været DOF'ere. DOF er mig bekendt endnu ikke fyldt 100 år endnu (sker vist nok i 2006!).

SeK

Hej Lasse (igen, igen!)

Ædelartsreglerne er ikke udviklet med henblik på konkurrencen om ædelårsarter, så jeg kender ikke de eksakte regler for afkrydsning af disse. jeg tvivler dog på at man i konkurrencen må ædelkrydse en Vandstær den 1/1-2004, hvis den i forvejen var set og meldt ud d. 31/1-2003.

SeK

Hej Sebastian

Du skriver: "Men hvis du tager til Rådvad ved Mølleåen for at se Vandstær, fordi du har læst på internettet at der er 4 der raster der og du efterfølgende ser 1-4 Vandstære ved Rådvad har du, efter min bedste fortolkning, ikke ret til at krydse Vandstær som ædelart."

Mit spørgsmål er så: Hvad vis der så bliver set flere end 4 Vandstære? - Skal man så ikke med rette kunne sige at den 5 eller 6 eller ... var en "overraskelse" eller "ikke forventet", og at der derfor må være tale om nye individer og derfor tælle som ædelart?

vh
Michael

Tim &8211; lidt længere nede diskuterer du og en anden, hvad jeg mener og ikke mener. Jeg er dog en anelse i tvivl om du helt ved det. Jeg forstår godt din mening, men jeg bør gøre dig opmærksom på, at de tre eksempler du kommer med alle vil give en ædelart ifølge mit forslag.

Sløruglerne er ikke offentligt kendt, hvorfor de giver en ædelart.
Gulddroslen er ikke offentligt kendt, hvorfor den giver en ædelart.
Klippesvalen kan diskuteres, men her vil jeg mene, at observatøren ikke har en chance for at få informationen fra et andet sted, hvorfor den også vil give en ædelart.

Mit forslag vil medføre, at kun én person kan få ædelarten og ikke 30 andre som tilfældigvis kom forbi.

Jeg vil gerne undgå situationer som nedenstående:

En Nathejre indtastes i DOFbasen klokken 02.50, læses af Faster Meta klokken 04.00 og genfindes på lokaliteten af Faster Meta klokken 05.12, hvorefter hun sender den ud. Faster Meta vil kunne hævde, at hun ikke kendte til indtastningen i DOFbasen og derved scorer hun en ædelart.

Faster Meta er ikke koblet på DOFcall, men klokken 18.42 læser hun i DOFbasen, at en Steppeørn er set trækforsøgende ved Skagen kl. 14.02. Den kommer naturligvis igen næste dag, hvorfor Faster Meta drøner til Skagen og placerer sig som eneste fuglekigger i Sandmilen. Steppeørnen kommer ganske rigtigt igen. Faster Meta ser den og krydser den som ædelart.

Det er klart, at der er situationer hvor reglen vil ramme nogen uretfærdigt, men sådan er det vist med hovedparten af fremkomne de regler. At det kan være uretfærdigt for nogen, har hovedparten i gruppen bag regelsættet fundet mere vægtigt, hvilket jeg har det fint med.

PS. Tak for Toplærken.

Hej Michael

Er der flere fugle, er vi efter min overbevisning over i regel 7 og 8, der omhandler kendte lokaliteter.

Hej Michael og Morten

Jeg er ret enig med Morten og vil desuden råde til at man bruger sin kritiske sans, sunde fornuft og ikke mindst egen samvittighed...

SeK

Hej Lasse!
Som Sebastian ganske rigtigt skriver kan fugle set og opdaget i 2003 ikke tælle som årsædelarter i 2004 blot fordi vi runder nytåret. Det ville jo stride mod hele ånden i at skulle ud og finde en masse NYE og spændende fugle i 2004. Reglerne i ædelårsartskonkurrencen er stort set identiske med ædelartsreglerne med den lille forskel at ædelårsartskonkurrencen er begrænset til 2004!

Venligst DN

Hej igen

Jeg kan godt se at jeg var lidt hurtug dér - havde lige "overset" de sidste punkter i skyndingen.

Hvornår begynder vi??
hilsen
Troels

Der arbejdes på sagen og om alt går vel så bliver det inden den kommende weekends udgang at det vil være muligt at opdatere sine årsædel- og årsartslister.

To ornitologer møder hinanden på en god lokalitet - den ene på vej ud - den anden på vej hjem. "Er der noget at se?" spørger den ene - "Ja, meget!" svarer den anden...

Og det er jo et skoleeksempel på hvordan en fuldstændig korrekt kommunikationen skal foregår i disse årsædelart-tider.

Hvis man ikke afslører hvad man har set, kan andre jo få lov at X-se. :o)

(Iøvrigt syntes jeg at årsædelarter er en glimrende ide, så vi ornitter kommer ud til nye steder og finder fuglene.)

Lige et spørgsmål, som jeg ikke kan finde svaret på her på siden (måske fremgår det et sted?), og som jeg tror mange er MEGET interesserede i at vide noget om. Noget som kan tippe skuden en del.

Tæller ringmærkningsarter med på listen.?

Man kan jo sige at hvis en person burde have en ringmærket fugl på listen er det vel den som ser fuglen først i nettet, men der er jo ikke den store indsats i at lave ædelarter på den måde. At hygge sig med kaffen inde på fuglestationen for herefter at røgte net en gang i timen contra at trave kilometervis gennem buske og krat med gennemsnitligt langt mindre udbytte.

mvh. OZG.

Ja, ringmærkningsarter tæller med.
Og det er grunden til, at det ikke er nævnt i regelsættet. Det blev diskuteret meget i regelgruppen, men
at lave en speciel paragraf om, at de ikke tæller, ville være i strid med hele ideen med ædelarter.

Det er en ædelart, hvis man opdager fuglen uden hjælp fra andre personer - også selvom den hænger i et net.
At der ikke er den store indsats i at lave ædelarter på den måde, som du skriver, er jeg ikke enig i. Det er hårdt arbejde at ringmærke, men ok det er naturligvis ikke så svært at finde fuglene. For at man for alvor skal booste sin ædel-liste med ringmærkede arter, skal man nok have ringmærket på Christiansø et par sæsoner, og det må da kaldes en indsats!

Tim skriver at man ikke må have haft hjælp fra andre. Derfor må man vel heller ikke have haft hjælp til at sætte ringmærkningsnettene op?

Med ”tongue in cheek” som man siger på engelsk :-)

Niels Jørgen