Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0


Nordjyllands Fugle 2011

Rørvig Fuglestation - hent rapporten for 2011 her





Nyheder

DOF og GPS

Artiklen er tilføjet af MBH lørdag 28. august 2004 kl. 14.08. Læst 2662 gange
Fugle i feltens redaktion har modtaget en artikel fra Ole Gudik-Sørensen angående den mere tekniske del vedrørende funktionaliteten og brugen af GPS. Artiklen er ment som et supplement til artiklen om brugen af GPS i Fugle i felten, 3.2004. Da artiklen er forholdsvis teknisk, har Fugle i feltens redaktion i stedet spurgt Ole Gudik-Sørensen om det var i orden, at bringe artiklen på Netfugl. Dette har Ole Gudik-Sørensen indvilget i, hvorfor artiklen bringes herunder.

DOF og GPS
Morten Bentzon Hansens gør i en artikel i ”Fugle i felten”, 3.2004 rede for, at GPS (Global Positionning System) kan være et brugbart ornitologisk værktøj. Med en GPS-modtager kan man bestemme og fastholde en position med 5-10 m's nøjagtighed - til senere brug eller til udveksling med andre.

GPS-systemet omfatter 24 amerikanske satellitter, der med radiosignaler angiver jordpositioner med få cm's nøjagtighed, afhængigt af modtageforhold og -udstyr. Med små håndholdte GPS-modtagere kan der under gode forhold regnes med en nøjagtighed på under 10 m, hvilket kræver radiokontakt med mindst 4 satellitter. Under kriseforhold kan signalerne blive jammed, så nøjagtigheden reduceres.

Morten gør helt rigtigt opmærksom på, at systemet stort set ikke virker i skove - selv en bladløs vinterskov volder vanskeligheder - så der må man nøjes med position af adgangsvej og en rutebeskrivelse. Tilsvarende gælder i tæt bebyggelse, men i åbne arealer er systemet perfekt. Har man selv en koordinat eller fået en og har lagret denne, vil GPS'en med en pil vise retningen til koordinaten, når blot man har gået nogle få skridt. Indtastningen af en position foregår med 2 tastetryk. Indtastning af koordinater man har fået oplyst er lidt tung, men klares på få minutter. Der er mulighed for at lagre flere hundrede positioner og forsyne disse med en primitiv tekst.

Derudover får man oplyst nordretningen, solens op- og nedgang på positionen, afstand til den valgte koordinat, ganghastighed o.m.a.

Morten nævner problemet med batteriforbrug. De mindste og billigste kræver kun 2 alkaline batterier, der fås billigt mange steder. Til de større GPS'er er genopladelige nok bedre.

Men, der er lige noget man skal passe på: Koordinaterne til et punkt er ikke en entydig størrelse, og vil dermed variere, afhængigt af GPS'ens indstillinger. Lidt forklaring:

Datum
Datum er udtrykket for på hvilket grundlag et kort er projiceret og dermed koordinater defineret. Af de mange muligheder, der er indbygget i en GPS har 2 relevans for Danmark, ED50 (Europæisk Datum, 1950), der er benyttet ved udarbejdelsen af Geodætisk Instituts 2- og 4-cm kort, og er baseret på at jorden har kugleform, samt WSG84 (World Geodetic Survey, 1984), der er baseret på jordens lidt fladtrykte elipseform, og brugt ved GI's nyeste udgaver af vejkortet 1:200.000.

Koordinatforskellene mellem brug af de to datum systemer kan - på vores breddegrader - være over 200 m, så det er ret væsentligt, at GPS'erne er indstillet på samme datum!

Koordinatsystemer
Længde/bredde 360-grader udtrykt ved gr. og min. kan være udmærkede, f.eks. når man er udenlands eller ved få, spredte observationer, men de er besværlige at overføre til kort i større målestok.

Anvendelse af UTM (eller rettere UTM/UPM, for de polare områder er medtaget separat) gør kortoverførsel meget lettere, men er lidt sværere at sætte sig ind i. Lidt forklaring:

UTM-systemet (Universal Transverse Mercator grid) opdeler jorden i 60 N-S gående zoner á 6 gr., hvor den EW-lige koordinatakse er ækvator og den NS-lige er en linie 500 km W for den enkelte zones centrale længdegrad, og parallel med denne. Zonernes nummerering starter ved 180 gr. og går østover. Zonenummeret er efterfulgt af et bogstav, der er uden betydning for et område som Danmark.

Danmark ligger indenfor zonerne 32 og 33, dvs. fra 6 til 12 gr. og fra 12 til 18 gr. Zonerne har koordinatakser parallelle med og vinkelrette på længdegraderne hhv. 9 og 15 gr.E. Da disse ikke er parallelle bliver de to koordinatsystemer drejet 6 gr. i forhold til hinanden hvorved der skiftes koordinatsystem ved 12'te længdegrad, der ligger ca. fra Frederiksværk til Gedser. Zone nr. bør angives sammen med koordinaterne.

En position N for Ribe kan f.eks. se sådan ud: 32U E0486210 N6133872, der angiver at positionen ligger ca. 14 km øst for 9. længdegrad (486-500) og godt 6133 km N for ækvator. De 4 første cifre er km, de 3 sidste er m. Udelades 1 eller 2 af de sidste cifre betyder det at positionen er angivet med 10 hhv. 100 m's nøjagtighed.

Fuglenes Atlas har ved sit kvadratnet klaret koordinatovergangen ved at forlænge zone 32's koordinater frem til Øresund og kun bruge zone 33's koordinater på Bornholm. Der opnås herved et ensartet kvadratnet, men samtidigt at koordinaterne til kvadraternes hjørner kommer til at afvige fra GPS'ens - korrekte - UTM-koordinater. På Amager omkring 3 km! En omregning er dog enkel, såfremt man har brug for, at anvende koordinater til atlasformål.

På Geodætisk Instituts kort i stor målestok er der for Østsjælland normalt angivet koordinatnet til begge zoner, ligesom ”Det levende Danmarkskort” kan indstilles til at angive koordinater svarende til begge zoner eller en enkelt udvidet zone.

Svært? Glem det. Indstil GPS'en korrekt, og lad denne klare resten.

Og hvad er så DOFs opgave
Som Morten Bentzon Hansen anfører må det forventes at GPS-modtagere bliver et mere udbredt - og anvendeligt - stykke ornitologisk værktøj, samtidigt med at street-pilots, der også angiver koordinater, nu har nået en pris, hvor alle kan være med.

Det er derfor ønskeligt, at DOF tager stilling til i hvilket format koordinater bør angives i ornitologiske sammenhænge.

Som datum kan anbefales ED50, idet det svarer til koordinaterne i de i felten anvendte korttyper, både hvad angår gr. og UTM.

Som koordinatsystem kan anbefales UTM-koordinater, der let overføres til kortblade, men grader og minutter er også brugbare og GPS'en kan let omregne mellem de 2 systemer.

Interesserede kan henvises til Kort- og Matrikelstyrelsens lille hæfte om UTM-nettets opbygning (udsolgt, men kan skaffes som fotokopi).

Ole Gudik-Sørensen

ogudik@mail.tele.dk

Artiklen er senest opdateret: lørdag 28. august 2004 kl. 14.12

Kommentarer:

Henning Heldbjerg skriver tirsdag 31. august 2004 kl. 15.11
Til orientering er selvsamme mail også nået til Fuglenes Hus og besvaret direkte til Ole Gudik-Sørensen. Tak også her til Ole for oplysningerne. Vi er helt sikkert mange der hermed har lært en del om dette emne.

Her skal jeg blot meddele, at vi i DOFbase-sammenhæng anvender WGS 84, hvilket er valgt på baggrund af en anbefaling fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Det spiller iøvrigt ikke nogen større rolle, om man anvender ED50 eller WGS84 til at udpege et centrum af en lokalitetet, idet man typisk kun vil se en unøjagtighed på maksimalt nogle få hundrede meter.

2/3 af DOFbasens næsten 14000 lokaliteter har nu fået tilføjet UTM-værdier og DOFbase-koordinatorerne arbejder på at få den resterende del med.

Dette er vigtigt af flere grunde. Når den enkelte DOFbasebruger skal finde frem til den geografiske placering af den lokalitet, hvor der er et stort antal overnattende stære eller netop et set en ørkenpræstekrave, kan det ske på baggrund af lokalitetens UTM-koordinater. Vi forventer på et tidspunkt at kunne linke direkte til et kort fra DOFbasen, men pt. må man anvende et andet kortværk. Man kan fx gå via "mest til fritid", "kort på nettet" og "find et sted i Danmark" på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside (www.kms.dk) og her få vist et kort på baggrund af koordinaterne.

I forbindelse med analyse af data i DOFbasen og præsentation af observationers geografiske fordeling er det ligeledes afgørende at alle lokaliteter er forsynet med UTM-koordinater.

mvh

Henning Heldbjerg
Central DOFbasekoordinator
Dansk Ornitologisk Forening
henning.heldbjerg@dof.dk


Ole Gudik-Sørensen skriver mandag 6. september 2004 kl. 21.55
Henning har ret i at WGS84 er det nyeste og mest brugte datum, men som nævnt ikke velegnet til kombination med de danske 4-cm kort.
Det vigtigste er imidlertid, at alle bruger samme datum, så WSG84 kan jeg fint gå ind for, og jeg vil da anbefale, at DOF nævner dette i et af bladene.
Skulle man ønske at kombinere GPS med de danske 4-cm kort, så kan man hente en position ("waypoint"), ændre datum til ED50, hvorefter GPS'en omregner koordinaterne. Husk at stille datum tilbage til WSG 84.

Ole Gudik-Sørensen.




Nye kommentarer til denne nyhed er ikke muligt.




til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.042 sek.
til toppen