Hvem finder Dværggåsen? (opdateret med information om de fem bornholmske fugle) (in Danish only)

Mens vi venter på, at app'en der kan bestemme alle fugle inden for 100 km af brugeren færdiggøres, så er der heldigvis andre hjælpemidler, som den moderne ornitolog kan benytte sig af. Her tænkes der på brug af GPS. Næsten alle kender til skrigeørnen Tönn, som flere gange har gæstet Danmark og hvis færden man via GPS har kunnet følge. Tönn skulle i skrivende stund opholde sig i Spanien og have en defekt sender……..!

Men det er ikke kun skrigeørnenes trækruter og færden som undersøges via GPS. Det er også arter som Dværggås. I det svenske Projekt Fjellgäs har man i 2014 påført en GPS sender på 5 unge Dværggæs.

Historien om fuglen(e) er i ifølge det svenske Projekt Fjällgås følgende:

Under sommaren 2014 märktes fem utsättningsfåglar med satellitsändare. Nu kan du följa dessa sändarförsedda fåglar via länken ovan. Tanken med dessa sändare är få in data som vi kan använda för att utvärdera hur utsättningarna fungerar och i de fall utsättningsfågeln bildar flock med vilda fjällgäss så kan den bidra med kartläggning av den vilda populationens flyttning.

Ifølge projektet, så opholder én af fuglene sig i grænseområdet. Den ses fortrinsvis syd for grænsen, men tilbagemeldingerne viser, at fuglen har været en tur i området mellem Højer og Tønder. Ifølge overvågningskortet, så drejer det sig om ”rød 91912”, der er en 2k Dværggås. ”Rød 91912” har sådan nogenlunde taget turen via Læsø, østRanders, Hinnerup, Vejle, Vamdrup, Toftlund og Løgumkloster for så at slå sig ned i de danske og nordvesttyske koge

Om ”rød 91912” skriver projektet:

91912 (röd) är en årsunge som snabbt efter släppet flög ut mot norska kusten. Därefter tog den efter några dagar en lång etapp till Trondheimsområdet. Där rapporterades den av norska fågelskådare från ett område som heter Verdal 19-21 aug. När den var i Trondheim så sällskapade sändarfågeln med två andra utsättningsfåglar och en flock på 8 grågäss var i samma område. Efter detta flög denna lilla flock till Värmlandsnäs utanför Säffle. Efter det att lokala ornitologer kontaktades så lyckades de med konstycket att hitta fjällgässen 27 aug, och då framkom att alla tre utsättningsfåglarna fortfarande är tillsammans och de sällskapade nu med säd- och grågäss.

”Rød 91912” seneste færden ses på nedenstående kort:



Som det ses af kortet, så ses fuglen i grænseområdet og kan både ses i DK og Tyskland. Ifølge teksten herover, så skulle den være i selskab med to andre 2k Dværggæs og sandsynligvis sammen med Sædgæs eller Grågæs. Da Sædgæs er ualmindelige i det Sønderjyske, så er grågåseflokkene nok det bedste bud. Fuglen er observeret i Tyskland, da der foreligger fotos af den og dens to jævnaldrende rejsevenner. Udover de 3 Dværggæs, så er der også Grågæs på billedet. Besøgende i området kan således med fordel kigge grågåseflokkene grundigt igennem. 3 Dværggæs burde være til at finde, hvis de er der.

Udover ovennævnte fugl, så har 3 andre også været i DK. Hvorvidt de har været nede og stå vides ikke med sikkerhed, men hvis vi nu antager, at de på kortet afbillede ruter er korrekt, så har 3 af dem været om ikke andet i dansk luftrum. Det kan ikke overraske, når der tænkes på, hvor mange farvemærkede Dværggæs, der i gennem tiden er set i DK.



”Grøn 91909” har taget turen henover Alsønderup Enge, Holbæk, Sprogø, Drejø, Ærø og videre til Tyskland.
”Blå 122016” har taget næsten samme tur. Den er bare kommet ind over Nykøbing Sjælland og fortsat i lige linje henover Svendborg til Ærø og videre til Tyskland
”Lilla 91905” er lidt mere vestlig. Drejø og Røsnæs er der, hvor den først rammer DK og fortsætter henover Odense SØ til Faaborg og Lyø for at ramme Als ved Mommark og forlade DK igen, da Kegnæs passeres.
”Gul 122015” er endnu mere vestlig. Den starter ud i Vestnorge og via Stavanger ender den i Sydengland, som den hurtigt forlader, da kanalen krydses med Brugge-området i Belgien som destination.

Når der så medtages, at en flok på 5 fugle gæstede Bornholm sidste år, så vil en trækkende Dværggås kunne ses hvor som helst i DK. Udover at vise overvintringsområderne, så giver kortet et godt indblik i, hvor store områder fuglene bruger. Afstanden fra det sydligste punkt til det nordligste punkt for ”Rød 91912” viser med tydelighed, at en gås set ved Ballum sagtens kan være den samme gås set ved Margrethe Kog dagen efter.

Angående den bornholmske flok, så har Netfugl nu modtaget supplerende information fra Sune Riis Sørensen.

Sune oplyser, at de fem Bornholmske Dværggæs alle var ringmærket og at kombinationerne var følgende: Ad. hvid med sort H, de andre sort med hvid skrift, hhv. A, H, 5 og 9. De angivne ringe på venstre ben. På højre ben havde de alle en rød ring øverst og nedenunder en metalring.

Niklas Liljebäck, der er projektleder i Projekt Fjällgås har til Sune oplyst nedenstående angående fuglenes oprindelse:

”These birds are all released in the breeding area of the wild Swedish population in Swedish Lapland this summer (1th august). The flock has been reported twice during migration and we actually made a short news on our webpage about this flock.

The color ring on the right leg (red=2014) indicate year of release (during 2013 we used yellow) and left leg color ring indicate age. Black ring (with white symbol) shows that the birds is 1 cy (1K/juv) and white ring (black symbol) show that this bird is a 2cy (2K).

They are all offspring from wild caught Russian birds originating from a area north of the Ural mountains. They were "produced" at Nordens Ark.

The flock is very interesting. They stick together as a "family" and do not mix with other geese which you could expect of unexperienced geese. Fingers crossed that they soon met their wild conspecifics on the winter grounds in the Netherlands or western Germany."



Særligt den ene fugl er interessant. Det drejer sig om 2k fuglen (nu 3k). Et bedre foto ses af fuglen herunder, hvor den står i midten.



Fuglen er i Netfuglsammenhæng interessant, da netop andelen af sorte bugstriber på Dværggæs tidligere er diskuteret på Netfugl. Det er diskuteret i forbindelse med nedenstående fugl.



I debatten om ovenstående fugl diskuteres det blandt andet, hvor meget bugtegning Dværggæs har eller må have. 2k fuglen fra Bornholm illustrer således, hvor meget bugtegning Dværggæs kan have.

Nogen kunne så anføre, at der må være blandet Blisgås ind i generne på denne fugl, da dette både fremgår af debatten om fuglen og på Projekt Fjellgås hjemmeside. Men denne indblanding hører vist fordums tider til og matcher heller ikke informationerne, som Niklas Liljebäck skriver herover, da han jo skriver They are all offspring from wild caught Russian birds originating from a area north of the Ural mountains.

Andre eksempler på 2k fuglens kraftige bugtegninger ses på Hanne Tøttrups billeder i DOFbasen her og her samt på Carsten Andersens foto her.

35 sekunders video af den Bornholmske flok ses her.

På www.blessgans.de (og andre hjemmesider) kan man finde linket til de 5 satellitovervågede Dværggås, som svenskerne har ringmærket. Overvågningskortet ses her. Klikker man på punkterne, så vil man se, at ”Rød 91912” har holdt nytårsaften i DK.

Som det ses af Netfugls lister, så er der næsten 500, der har krydset arten på deres DK-liste.

Mere end 800 personer har ikke krydset arten på deres Netfuglliste, hvorfor det utvivlsomt vil være glædeligt for nogle, hvis ”Rød 91912” igen krydser grænsen og også ses i DK. Arten er heller ikke krydset på årsartslisterne endnu, så for årsartsjægerne vil fuglens opdukken inden for DKs grænser sikkert også være glædeligt.
Finder du den, så husk at det ikke er en ædelart. Nu ved du jo, at den er i området….


Foto af Dværggås med GPS sender
Projekt Fjellgäs
Gänseforschung
Observationer af minimum 5 Dværggæs i DOFbasen
Fotos af Dværggæs på Netfugl
Nordens Ark
Youtube videoer med Dværggæs